|
Rådet, der ikke
ville nedlægges
Ny uafhængig Vismandsrapport
maler dystre tal på væggen for fremtidens vandmiljø.
Landbrugets svineproduktion er ude af kontrol.
Den nuværende borgerlige
regering er som bekendt ikke meget for smagsdommere af nogen
slags - ikke hvert fald ikke, hvis de har en anden smag end regeringen
eller skulle have de mindste rester af 68-generationens venstreorienterede
holdninger intakte...
Et af resultaterne heraf var
som bekendt nedlæggelsen af en lang række råd,
der ifølge regeringen var overflødige. Samt oprettelsen
af et nyt smagsinstitut ledet af dansk miljøs enfant terrible,
Bjørn Lomborg. En af de mest markante sager var nedlæggelsen
af det uafhængige Naturråd, som imidlertid ikke ville
lade sig nedlægge. Da pengene ikke længere kom fra
regeringen, gik Naturrådets vismænd til Aage V. Jensens
Fonde, som indvilligede i at finansiere rådets videre drift
og projekter.
Ny Vismandsrapport
Det er der nu kommet en Vismandsrapport
ud af. En rapport, der primært koncentrerer sig om landbruget
og dets påvirkning af miljøet i Danmark - et emne,
der som bekendt ikke rigtig interesserer den siddende Venstre-regering.
De Konservative er langt fra altid enige med Venstre og har i
det hele taget meget mere til overs for miljøet. Desværre
har de ikke noget at have den i, men følger blot Venstre
som dikkende lammehaler i et forurenet vandløb.
I den nye Vismandsrapport fra
det uafhængige Naturråd står følgende
at læse: Hvert år tilfører landbruget dansk
miljø knap 400.000 tons kvælstof, 5.000 tons
fosfor og 75.000 tons kalium - via udledning af gylle plus
brugen af kunstgødning.
For 20 år siden var der
en 16% udnyttelse af kvælstof - med de resterende 84% som
udslip til miljøet. I dag er der en udnyttelse på
33% - med de resterende 2/3 som udslip til miljøet. Et
klart fremskridt altså, men desværre slet ikke nok.
Problemet er nemlig, at svineproduktionen er steget uforholdsmæssigt
meget, og at det danske vandmiljø derfor belastes hårdere
end nogensinde - trods diverse velmenende Vandmiljø-handlingsplaner.
Der er tre parametre, som kan
forskydes, når kvælstofudledningen skal kontrolleres
og nedbringes. Det er 1) effektiviteten i kvælstofudnyttelsen;
2) det aktive landbrugsareals størrelse samt 3)
størrelsen af produktionen.
Svineproduktion ude af kontrol
For at gøre en lang historie
kort forventer Naturrådet, at der vil ske en yderligere
effektivisering i udnyttelsen af kvælstof - op mod en 50%
udnyttelse. Naturrådet forventer også, at en større
del af landbrugsjorden vil blive taget ud af drift - med mindre
udvaskning af kvælstof til miljøet. Naturrådet
konkluderer, at vi med en kvælstofudnyttelse på hele
50% samt en svineproduktion på blot 10 millioner svin vil
kunne overholde vandmiljø-handlingsplanerne.
Men det lader sig altså
ikke gøre at kompensere for den massive vækst i
dansk svineproduktion, der snart ventes at nå 25 millioner
svin årligt. Hvis ikke denne gylle behandles på
kostbar og højteknologisk vis, inden den havner i på
markerne, kan vi forvente total død i de indre danske
farvande i løbet af ganske få år.
Eftersommeren har allerede vist,
hvor galt det står til på nuværnede tidspunkt.
Aldrig i de 25 år, hvor der er blevet målt iltindhold
i de indre danske farvande, har iltindholdet været så
lavt. Aldrig før har så store områder været
ramt af iltsvind og fiskedød som nu.
Mængden af opskyllede døde
fisk ved kysterne af Als, i Vejle Fjord, Ålborg Bugt og
senest Århus Bugt viser med al ønskelig tydelighed,
at fiskene end ikke har haft noget sted at flygte hen, hvor der
var ilt nok i vandet. Det er ikke set tidligere.
Længe leve det højt
besungne danske landbrug.
© 2002 Steen Ulnits
Foto: Niels Riis Ebbesen
|
