Et spørgsmål
om proportioner
2002 blev året, hvor man
målte de største iltsvind og den mest omfattende
fiskedød i de 25 år, der er foretaget målinger.
Striden raser om, hvem der egentlig har skylden. - Er det landbruget?
"Dansk landbrug
frygter panikindgreb efter iltsvind". Sådanne overskrifter har man kunnet læse
i dagspressen i den seneste tid, hvor der næsten daglig
har været omtale af det mest omfattende iltsvind i 25 år
- trods hele to velmenende, men ineffektive vandmiljø-handlingsplaner.
Der er ingen tvivl om, at årets
iltsvind er blevet så omfattende af klimatiske årsager.
dels har vi haft ekstraordinær megen nedbør i januar
og februar, der gjorde det nødvendigt for landbruget at
gøde ekstra meget. Og dels kom der igen i juni og juli
en periode med voldsom regn - efterfulgt af en meget lang og
varm sommer.
Der er til gengæld heller
ingen tvivl om, at katastrofens omfang skyldes den massive belastning
af de indre danske farvande med kvælstof - primært
fra landbruget. Nu påstår dansk landbrug så
- ganske rigtigt - at landbrugets bidrag til kvælstofudledningen
kun udgør 10-20% af den samlede udledning til Kattegat.
Argumentet lyder videre, at landbruget
derfor ikke skal pålægges yderligere restriktioner
for kvælstofsvineriet - når de nu kun svarer for
10-20% af den samlede udledning.
De indre danske farvande
De seneste beregner fra Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU) giver følgende
billede af kvælstoftilførslen til Kattegat, som
mere og mere ligner et dødt hav. Torskene er helt væk,
og iltsvindet breder sig dag for dag. Tallene er fra perioden
1989-1996:
- Danmark: 60.000 tons kvælstof
(20%)
- Sverige: 24.000 tons kvælstof
(8%)
- Tyskland: 13.000 tons kvælstof
(4,5%)
- Udvaskning fra Østersøen:
150.000 tons kvælstof (51%)
- Atmosfærisk nedfald:
45.000 tons kvælstof (15,5%)
Det ses således, at Danmark
er den næststørste kvælstofforurener af Kattegat.
Det ses også, at godt halvdelen af al tilført kvælstof
stammer fra de baltiske lande, hvis floder fører massive
mængder kvælstof ud i Østersøen, hvis
vand igen sluses ud gennem de danske sunde og bælter.
Landbruget "glemmer"
imidlertid i sin argumentation for ikke at gøre yderligere,
at selv om dette holder for Kattegat som en samlet enhed, så
gælder det slet ikke vore lukkede fjordområder, hvor
landbruget står for op mod 80% af den samlede kvælstofudledning.
Jævnfør Mariager Fjord, der som bekendt afgik ved
døden i 1997 - som følge af varmt vejr og udledning
af næringssalte fra det omkringliggende landbrug. Dette
ifølge beregninger foretaget af Nordjyllands Amt.
Skulle man føre landbrugets
argumentation helt ud i sin videste konsekvens, så behøver
landbruget vel slet ikke gøre noget ved forureningen.
På verdensplan udleder dansk landbrug jo en så mikroskopisk
del af den samlede kvælstofmængde, at den næppe
kan måles...
Senest har man fra Odder Kommune
meldt, at man her risikerer at stå uden rent drikkevand,
dersom der ikke gøres noget ved landbrugets forurening
af grundvandet. Således har kommunen måttet lukke
hele 23 vandværker - de 17 af dem på grund af nitratforurening
fra landbruget.
De ydre danske farvande
Iltsvindet i de indre danske
farvande nåede i 2002 et omfang, hvor mere end 8.000 kvadratkilometer
havbund var ramt af iltsvind. Det svarer til godt en sjettedel
af Danmarks samlede areal. Værst stod det til i farvandet
omkring Fyn, Vejle Fjord, syd for Samsø, Århus Bugten,
Mariager Fjord og det sydlige Kattegat.
Fra flere sider har det som sagt
været forfægtet, at landbrugets reelle bidrag til
kvælstofforureningen er mindre end hidtil antaget. At langt
større mængder tilføres udefra - via Østersøen
og Skagerak. I den forbindelse har Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) netop offentliggjort tal for tilførslen til og fra
disse vandområder. Der er tale om transport både
til og fra disse områder, og tallene gælder perioden
1980-1989:
- Fra Østersøen
til Bælthavet: 367.000 tons kvælstof
- Fra Bælthavet til Østersøen:
215.000 tons kvælstof
- Netto tilføres der således årligt
152.000 tons kvælstof fra Østersøen
til Bælthavet
-
- Fra Kattegat til Skagerak:
567.000 tons kvælstof
- Fra Skagerak til Kattegat:
394.000 tons kvælstof
- Netto forsvinder der således årligt
173.000 tons kvælstof ud af Kattegat til Skagerak
Regner man lidt videre på
disse tal, må der nødvendigvis ske en årlig
reduktion af kvælstof i de indre danske farvande, nemlig
differencen mellem det, der udføres til Skagerak og det,
der tilføres fra Østersøen. Altså
173.000 minus 152.000 tons lig 21.000 tons.
Set i dette perspektiv er vi
altså på rette vej, omend meget langsomt. Og kun
hvis tallene holder vand. Imidlertid arbejder klimaet jo i modsat
retning, hvorfor det alene af denne grund bliver nødvendigt
med yderligere reduktion af udvaskningen.
Fra flere sider bruges store
kræfter på at forklare, hvordan ekstraordinære
meteorologiske forhold stod bag iltsvindene specielt i Mariager
Fjord i 1997 og generelt i de indre danske farvande i 2002. Faktum
er imidlertid, at vejret har forandret sig - ikke et ord om drivhuseffekt
og global opvarmning her - og at vor forvaltning af vandmiljøet
naturligvis må forandre sig tilsvarende.
Med mindre vi da blot accepterer,
at vi med en landbrugsproduktion som den nuværende og kommende
ikke også er i stand til at holde liv i vore hav- og fjordområder.
Guderne forbyde noget sådant.
Tendenserne er der dog.
© 2002 Steen Ulnits
|
