Nyt vand på
gammel å
Den lille Giber Å, som
tømmer sit ferske vand ud i den salte Århus Bugt
få kilometer syd for landets næststørste by
- nærmere betegnet ved Moesgård Strand - tilføres
nyt og tiltrængt liv.
Giber Å ved
Skovmøllen i Marselisborg Skov
Foto © Steen Ulnits
Det har nemlig sin pris at være
å i oplandet til en mindre storby med over en kvart million
indbyggere. Mange mennesker medfører et stort vandforbrug,
og det er siden 60'erne i meget høj grad gået ud
over vandføringen i Giber Å.
Omkring 1960 stod Århus
med et klart problem: Der manglede vand til den støt stigende
befolkning. Man gik derfor i gang med at undersøge mulighederne
for at pumpe grundvand fra Giber Åens opland. Omkring 1965
fik så Århus Kommunale Værker af Landvæsenskommissionen
tilladelse til at indvinde ikke mindre end 5,5 millioner kubikmeter
(!) grundvand til den tørstende storby.
Selve oppumpningen startede i
1967, hvor der først blev pumpet omkring 4,5 millioner
kubikmeter vand op fra undergrunden. Et par år senere begyndte
grundvandspejlet så at falde, og de mange mindre kildevæld
omkring Giber Å tørrede helt ud. Det medførte,
at åen i varme og regnfattige somre kunne være nærmest
tørlagt på det nedre løb.
Da man i 1991 begyndte at se
nærmere på det skadelige i den massive oppumpning
af grundvand fra Giber Å's opland, var grundvandstanden
allerede faldet med op til 15 meter! Kilderne var derfor løbet
tør for længe, længe siden - med tørlægning
af åen som det uundgåelige resultat i varme somre.
Udtørring er naturligvis
dødsstødet for alt liv i åen - havørredernes
yngel ikke mindst. Og Giber Å har alle dage haft en god
havørredbestand - så god, at man i gamle dage, fra
det lille Fiskerhus ved åens udmunding, årligt kunne
supplere husholdningen med op mod 1.000 fuldvoksne havørreder!
Det viser gamle fortegnelser.
Giber Å har stadig mange
gode gydepladser - specielt på sit nedre løb gennem
de smukke Marselisborg skove. Her risler åen - når
ellers der er vand i den - afsted over fine grusbanker mellem
høje ege og bøge. Grusbanker, som - hvis de ikke
tørlægges - kan producere mange stykker vild havørredyngel.
Fra drikkevand til fiskevand
Før man begyndte oppumpningen
af grundvand i området i 1967, havde Giber Å en normal
vandføring på omkring 50 liter i sekundet. I tørre
perioder løber der nu kun omkring 25 liter - altså
det halve - og det skyldes endda kun spildevand udledt fra lokale
rensningsanlæg... Faktisk besluttede Århus Amt allerede
i 1980'erne, at der decentralt skulle tilledes renset spildevand
til åen. Uden dette spildevand ville åen helte enkelt
ikke løbe overhovedet...
Århus Amt besluttede endvidere,
at Giber Å skulle have en mindste vandføring på
50 liter i sekundet - som før oppumpningen af grundvand
begyndte. Denne vandføring skulle sikres med bygningen
af et stort regnvandsbassin, som så i tørre perioder
kunne sluse ekstra vand ud i åen. Da den anden halvdel
af vandføringen jo er spildevand, som ikke altid er lige
godt renset, var det alene af den grund nødvendigt med
en opspædning af rent regnvand.
Men det har vist sig ikke at
være tilstrækkeligt. Århus Amt har derfor besluttet,
at der nu direkte skal pumpes grundvand ud i åen, så
vandføringen sikres.
Der er årligt brug for
50.000 kubikmeter frisk grundvand, hvilket kan lyde af meget.
Men det skal ses i lyset af, at det ikke er mere end omkring
1.000 personers årlige vandforbrug. Og af, at der idag
bor mere end 280.000 mennesker i Århus. Så det, der
er en dråbe i havet - kun godt 1% af det årlige vandforbrug
- er samtidig et livsnødvendigt tilskud til livet og miljøet
i Giber Å.
Endelig er den samlede oppumpning
af grundvand fra åens opland i dag faldet, så grundvandstanden
nu har stabiliseret sig og sågar viser en svagt stigende
tendens. Vandforbruget er således siden 1989 faldet med
op mod 20%.
Fremtiden sikret
Hermed skulle havørrederne
i den lille og idylliske Giber Å kunne ånde lettet
op. De vil fremover kunne vandre op forbi det gamle Fiskerhus
ved mundingen og op til de fine gydepladser længere opstrøms
i skoven. Her vil de kunne gyde med held, og her vil deres æg
kunne klækkes under bundens grus. Yngelen vil kunne vokse
sig stor, inden den lader sig falde med strømmen ud i
Århus Bugten, hvor den vil kunne vokse sig endnu større.
Herude vil vi lystfiskere også
fremover kunne møde dem på deres vandringer til
og fra gydevandløbet. Som udlegede nedfaldsfisk i det
tidlige forår. Som farvede gydefisk i det sene efterår.
Og som sølvblanke, løsskællede torpedoer
i månederne midt imellem!
Altsammen takket være en
fremsynet forvaltning i landets næststørste by.
- Hatten af for det.
© 2001 Steen Ulnits
|
