|
Nordsøen ved
at kollapse
Nordsøens bestande af
fugle og fisk decimeres i takt med den stigende vandtemperatur.
Forskere frygter, at et regulært kollaps i økosystemet
er nært forestående. Og danske erhvervsfiskere hyler...
Nordsøen er på vej
mod det, forskerne kalder en "økologisk nedsmeltning"
- resultatet af den globale opvarmning, som i hvert fald delvis
skyldes vor udledning af drivhusgasser.
Nordsøens økosystem
er nu ved at kollapse, idet stigende havtemperaturer dræber
mange af de planktonorganismer, som fødekæderne
i havets økosystem starter med og derfor er helt og aldeles
afhængig af.
Videnskabsmænd fra "Sir
Alistair Hardy Foundation for Ocean Science" i Plymouth,
England har studeret Nordsøens plankton i mere end 70
år. De kan nu konstatere, at den stigende vandtemperatur
har fortrængt flere af de vigtige koldtvandsarter, som
mange af Nordsøens koldtvandsfisk traditionelt har været
afhængige af i det vigtige yngelstadium. Disse koldtvandsarter
erstattes nu af varmtvandsarter, som typisk har mindre næringsværdi.
Fisk
Resultaterne kan blandt andet
ses på erhvervsfiskernes fangster. Således er mængden
af eksempelvis torsk og laks kraftigt nedadgående, og de
enkelte fisk er blevet mindre. Man kan dog ikke udelukke, at
overfiskning fra erhvervsside også er en del af problemet.
Således ligger det et massivt pres på ikke mindst
de torskefisk, som har stor værdi som spisefisk - torsk
og kuller, ikke mindst. Sidstnævnte er hovedingrediens
i englændernes elskede "fsih & chips" måltider.
Forskerne spår nu, at koldtvandsarter
som torsk og kuller helt enkelt vil være forsvundet fra
Nordsøen om nogle få årtier. I hvert fald
i den sydlige del af udbredelsesområdet - syd for England.
I 2003 var rekrutteringen af torsk den laveste i 20 år,
og fiskeribiologerne anbefalede derfor et totalt torskestop.
Et stop kom som bekendt ikke, da man fra politisk hold (EU) ikke
kunne enes om et sådant stop. I stedet indgik man et kompromis,
der skulle reducere fiskepresset.
På samme måde erfangsten
af atlanterhavslaks halveret igennem de seneste 20 år,
hvilket dog også kan skyldes indenlands problemer - ikke
mindst omkring gydepladserne i elve, åer og floder. Faktum
er imidlertid, at laksen i sin første sommer i havet er
meget afhængig af mindre fødeorganismer, som igen
er afhængige af planktonforekomsterne.
I samme tidsrum er varmtvandsarter
såsom multer, hestemakreller, sardiner og blæksprutter
blevet hyppigere fangster i Nordsøen, hvis klima nu minder
mere og mere om det, man finder i Atlanterhavet ud for Spanien.
I Nordsøen fisker man nu erhvervsmæssigt efter arter,
der ellers kun fiskes i Middelhavet. På samme måde
er delfiner set langt inde i danske farvande, hvilket heller
ikke er normalt.
Fugle
Undersøgelser foretaget
af organisationen "Royal Society for the Protection of Birds"
har fastslået, at fuglekolonier ud for Yorkshire og Shetlandsøerne
har oplevet en dårlig ynglesæson. Mange af de voksne
fugle har helt enkelt måttet forlade deres æg og
unger på grund af fødemangel.
Organisationen giver nedgangen
i Nordsøens tobisnestand en stor del af skylden for den
dårlige ynglesucces blandt fuglene. Tobiserne forekommer
normalt i millioner på gydebankerne, hvor de er fødegrundlaget
for mange arter af både fisk og fugle. Tobiserne er afhængige
af de koldtvandsarter blandt Nordsøens plankton, som nu
er på retur - presset mod nord af det stedse varmere vand.
I 2003 lykkedes det således
kun den danske industrifiskerflåde - Europas største
- at fange 300.000 tons tobiser ud af den tilladte 950.000 tons
kvote. Et rekordlavt fangstudbytte.
Dansk erhvervsfiskeris nedtur
Danske erhvervsfiskere klager
sig og synes, det er synd for dem. Imidlertid ligger fiskerne
jo, som de selv har redt. Overfiskning på grund af overinvestering
i stedse større fartøjer har fået dem til
at save den gren over, de selv sidder på. Nu kvitterer
fiskebestandene så med svigtende fangster.
I 1970'erne, da dansk fiskeri
var på toppen, var der 6.000 fartøjer, som beskæftigede
14.000 fiskere. I 1990'erne var der 3.500 fiskere med egne fartøjer.
I 2004 var der blot 2.300 registrerede danske fiskefartøjer...
2003 bød på en 30%
nedgang i fiskeriindtægterne, hvilket skyldtes 368.000
tons færre fisk landet i forhold til 2002. Kvoten for torsk
er konstant blevet reduceret - trods biologernes krav om et totalt
og øjeblikkeligt stop. 25.000 tons torsk blev kvoten i
2004 - halvdelen af 2001, som igen var halvdelen af kvoten for
2000.
350.000 mennesker her i landet
er mere eller mindre afhængige af fiskeri, så de
nedsatte kvoter er meget mærkbare også på land.
Således er der ikke længere nogen fiskeriauktion
i Esbjerg, hvor man i dag kun beskæftiger sig med kun industrifiskeri,
mens man stadig har en fiskeriauktion for konsumfisk i Hvide
Sande.
Fiskerne hyler, men de er da
også - som landmændene - et forkælet folkefærd,
som gennem årene har fisket utrolige mængder fisk
op af havet og tjent ustyrlige summer.
Forkælede fiskere
I et radioprogram for nylig på
DR P1 fortalte en auktionsmester om de glade 1970'ere, hvor fiskerne
kom ind med lasten fuld og bad om forskud for fangsten. De fik
op til 60.000 i forskud - penge, som efterfølgende blev
drukket op på nærmeste beværtning. Og ufaglærte
dæksdrenge kunne på en enkelt tur tjene mere, end
man inde på land kunne tjene på flere måneder.
På Grønland har
jeg personligt oplevet danske rejefiskere, der - når de
var kommet i havn og havde fået deres hyre - chartrede
et fly og fløj til Island for at gå på natklub.
Da de kom tilbage til Grønland igen, havde de ikke en
øre på lommen. Hvad vi andre naturligvis ikke kan
have ondt af. Folk må vel gøre med deres penge,
som de vil.
Men det er sådanne oplevelser,
der gør, at man kun vanskeligt kan have medlidenhed med
danske erhvervsfiskere, når de klager deres nød.
Ynk er den bedste beskrivelse. Fiskerne har ikke lært at
sætte tæring efter næring. De påberåber
sig, at de er et liberalt erhverv, men de vil ikke acceptere
de spilleregler, der gælder for det øvrige samfund
- for andre liberale erhverv. Her går en virksomhed konkurs,
hvis man har brugt mere, end man tjener.
Fiskerne derimod vil have lov
til at fiske mere, når de selv har investeret i for store
og dyre skibe. De vil ikke acceptere, at problemet er selvforskyldt,
og at de er underlagt samme regler som alle andre mennesker i
dette land.
Men det er de, og det vil de
komme til at forstå i årene fremover - om ikke andet
så via nye EU-direktiver.
© 2004 Steen Ulnits
|
