De er overalt. Og de kan være
en plage. Men fuglene og fiskene elsker dem, for de lever af
dem. - Men hvordan lærer vi andre at holde dem på
afstand?
Myg er ikke til at spøge
med. Nogle af dem er blot irriterende, mens andre kan være
decideret livsfarlige. Til de sidste hører naturligvis
malariamyggen, som vi heldigvis ikke har herhjemme - endnu...
Vi lystfiskere har det med at
færdes på tider og steder, hvor der er mange myg,
og vi må derfor lære at beskytte os bedst muligt
mod de irriterende små, blodsugende insekter. Ellers ødelægger
de bare fisketuren for os og sender os bandende og kløende
hjem.
Men myg er ikke bare myg. Der
er mange forskellige af slagsen, og de opfører sig meget
forskelligt. Som man altid belærer hinanden og andre om
inden for militæret, så gælder det om at vide
så meget som muligt om fjenden. Så kan man bedst
muligt lægge en strategi til bekæmpelse og tilintetgørelse
af ham!
Myg og myg
Alle myg tilhører ordenen
Diptera, hvilket blot indikerer, at de har to vinger -
ikke fire. Men her ophører så lighederne. Ud fra
et praktisk fiskemæssigt synspunkt kan vore myg deles op
i tre vidt forskellige grupper:
Stikmyg
Stikmyggene er dem, de fleste
forbinder med ordet "myg". De findes overalt, ude som
hjemme, indendøre og udendørs. Det er kun hunnerne,
som stikker. De skal nemlig suge blod for at kunne lægge
æg og videreføre slægten. Heldigvis summer
de hørbart, hvilket afslører deres tilstedeværelse
- om natten, i teltet eller soveværelset...
Når myggen stikker, sprøjter
den via sin brod en antikoagulant ind i såret, hvilket
meget praktisk hindrer blodet i at størkne under transmissionen!
Det er imidlertid selvsamme antikoagulant, som efterfølgende
medfører kløe, irritation og opsvulmning af stikket.
De fleste forskere er da også
enige i, at man gør bedst i at lade myggen sidde og suge
færdig. Rationalet er, at de så også suger
en stor del af antikoagulanten med tilbage - effterladende offeret
med mindre kløe. De fleste af os lader imidlertid hånt
om dette og nyder i stedet den primitive tilfredsstillelse det
er, at klaske en blodfyldt myg midt i akten...
Det er veldokumenteret, at nogle
mennesker tiltrækker flere myg end andre. Det har helt
enkelt noget med deres medfødte kropslugt at gøre.
Det er ligeledes veldokumenteret, at myggene tiltrækkes
af CO2 i udåndingsluften og lugten af sved. Jo mere man
puster og sveder, desto mere attraktiv bliver man - i hvert fald
set med myggeøjne...
Mange har dog - i lighed med
undertegnede - på egen krop oplevet, at ikke kun sure tæer
og armsved tiltrækker stikmyggene. Det gør også
en helt nyvasket krop indsmurt i dejlig creme...
Måske skyldes det ikke
cremen, men den simple kendsgerning, at man jo også har
vasket al den gamle myggeolie af?
Til stikmyggene hører
den frygtede malariamyg, som overfører sygdommen
af samme navn. Den kendes let fra almindelige myg på kropsstillingen,
som er 45 grader i forhold til underlaget. Almindelige myg hviler
horisontalt. Malariamyggen er ganske almindelig også i
Danmark, men her lever den farlige malariaparasit heldigvis ikke.
Den hører troperne og subroperne til.
Det anslås, at omkring
en halv milliard mennesker hvert år smittes med malaria
- op mod 3 millioner med dødelig udgang...
Kvægmyg
Kvægmyggene stikker ikke,
men de kan alligevel ofte være mere irriterende end stikmyggene.
De bider nemlig til - hårdt. Så hårdt, at offeret
bløder efter biddet. Derfor bliver der i regelen en lille
rød plet, når kvægmyggen har været der,
og biddet klør på end anden måde et et stik.
Kvægmyggen har fået
sit danske navn, fordi den i gamle dage var et stort problem
for danske kvægavlere. De havde deres kvæg gående
på græs - ofte i fugtige enge nær vandløb,
hvor kvægmyggene lever i store mængder. Faktisk i
så stort antal, at de under store klækninger - mest
i maj - kunne tømme enkelte kreaturer for så meget
blod, at de døde af det!
Kvægmyggen er ganske lille
- nogle få millimeter - men den er altså ikke til
at spøge med. Den er næsten endnu mere irriterende
og besværlig end stikmyggene, som altid kan holdes på
afstand med myggenet. Det er langt sværere med kvægmyggene,
som altid finder ind gennem åbninger i tøjet. Det
være sig halsåbningen i skjorten, ærmegab eller
bukseben. Helt ned i bukserne kan de små sataner sågar
komme, hvis man ikke har lukket ordentligt til!
Et andet problem med kvægmyggene
er, at de ikke er nær så modtagelige over for myggeolie,
som stikmyggene er. De er samtidig utroligt hårdføre
og lader sig ikke sætte ud af spillet med blot et kærligt
klem. De skal kvases helt. De hedder ikke "buffalo gnats"
for ingenting på engelsk, hvilket dog primært hentyder
til deres pukkelryggede kropsform.
I vore nordiske nabolande er
kvægmyggene bedre kendt under betegnelsen "knott".
Dansemyg
Men ikke alle myg er heldigvis
farlige eller irriterende. Dette gælder således de
talstærkt forekommende dansemyg, som ikke stikker
overhovedet. - Alt hvad de ville var at danse, som TV2 synger
i let omskrevet form, og sådan er det med dansemyg - som
Sebastian ligeledes let omskrevet udtrykker det.
Dansemyg er akvatiske isekter,
som lever på eller i bunden af søer og damme, inden
de forpupper sig og stiger til overfladen for at klækkes.
Det sker morgen og aften og typisk i så store mængder,
at fisk og fugle kun kan æde en lille brøkdel. De
vingede insekter samler sig siden i massive flokke, som danser
over buske og træer i sværme så store og tætte,
at det grangiveligt ligner røgskyer!
Dansemyggene kendes let fra de
øvrige myg på deres fjerformede antenner, som da
også har givet dem deres svenske navn: Fjädermygg!
Myggemidler
Allerførst en statistisk
kendsgerning, som jeg personligt har dokumenteret adskillige
gange - i Lapland, på Grønland og i Alaska: Langt
de fleste mygstik får man den allerførste dag. Herefter
lærer man langsomt lektien og bliver til sidst helt god
til at gardere sig. Men altså for sent. Stikkene er der,
og de klør som ind i helvede...
Det mest almindelige middel mod
myg er olie eller spray. Der er megen hokuspokus bag de midler,
som findes på markedet. Lokalt har man udviklet midler,
som ofte baserer sig på beg eller tjære. Videnskaben
har dog for længst identificeret ét ganske bestemt
stof, som myggene ikke kan lide: N,N-Diethyl-meta-toluamid,
i regelen forkortet DEET.
DEET er suverænt det mest
effektive mygemiddel - flere gange mere effektivt end konkurrerende
stoffer. Det har været brugt i USA i et halvt århundrede
- ikke mindst af militæret, som jo skal kunne indsættes
og overleve i myggeinficerede sumpe verden over. Men af en eller
anden grund er DEET ikke tilladt i Danmark, hvor vi må
nøjes med langt mindre effektive midler.
De fleste køber derfor
straks et solidt lager af DEET, når de kommer til lande,
hvor det fås i håndkøb - eksempelvis vort
naboland Sverige. Det er typisk steder, hvor myggeplagen er markant,
og hvor alle andre midler helt enkelt kommer til kort. Om det
så skal være olie eller spray er en smagssag.
Mest effektive er midler som
"Jungle Oil", der næsten består af ren
DEET. Med det frisk på huden er det ganske interessant
at betragte incoming myg. De har allerede sænket landingsstellet
og stukket snabelen frem, men trækker skyndsomst hjulene
op igen ved touchdown. Det ser ud, som om de nærmest brændte
fødderne... Ens egen hud har da heller ikke godt af det
i længere tid.
Overalt i verden kan man købe
myggemidler indeholdende DEET i større eller mindre mængde.
Er behovet nemlig ikke stort nok, er det rart med lidt mindre
DEET i olien. DEET har nemlig den uheldige egenskab, at det angriber,
opløser og ødelægger mange plastmaterialer.
Således også coatingen på selv de dyreste PVC
flueliner. Det komplicerer jo brugen noget, når man er
ude med fluestangen i eksempelvis Alaskas ødemarker...
Overdoser af C-14 vitamin kendes
fra mange steder som et effektivt myggemiddel, men danske læger
vil ikke anbefale det. Det indtages i pilleform i god tid før
eksponeringen.
Myggenet
Kan en god dosis myggeolie ikke
holde de mange myg på afstand - der kan være så
mange, at man ikke kan koncentrere sig om andet end at baske
myg - så skal der et myggenet til. Det fås i mange
udformninger og tætheder. Jo tættere væv desto
bedre beskyttelse. Desværre gælder det også,
at jo tættere væv, desto varmere bliver nettet også...
Løsningen ligger derfor
som altid et sted midt imellem. Det er ingen dårlig idé
at imprægnere myggenettet med myggeolie, så det får
dobbelt effekt. Enkelte myggenet fås med hul til piben,
som så leverer røg, der ligeledes holder myggene
på afstand. Enhver, der har siddet med rindende øjne
i røgen fra et lejrbål, vil vide, at også
myg har følelser. De holder sig i hvert fald væk
fra røgsiden!
Amerikanske Fenwick har længe
haft en fiskevest på programmet, som har indbygget myggenet,
der altid er klar til brug. Det fylder ikke meget og er derfor
en rigtig god idé. Slut med at glemme det derhjemme...
Mange hatte og kasketter fås
ligeledes med indbygget myggenet, som blot rulles ned ved behov.
Faktisk er myggenet uden en form for hatteskygge ikke meget bevendt.
Skyggen holder nemlig nettet fri af ansigtet, så myggene
ikke kan nå ind og stikke igennem det.
Myggenet kan sys til hele jakker,
som er gode til varme dage, hvor man ikke kan holde ud at have
meget tøj på for at beskytte sig mod myggene. Myggejakken
imprægneres med myggeolie - jo mere DEET jo bedre - og
er faktisk ganske effektiv til at holde især stikmyggene
på behørig afstand. Kvægmyggene lader sig
ikke sådan imponere...
I Alaska er det almindelig kendt,
at det eneste rigtigt virksomme middel mod myggene, er tynde
bomuldshandsker. De er tæt vævede, og dem kan myggene
ikke komme igennem. Samtidig er de billige i indkøb.
Så: - Don't leave home
without them!
© 2009 Steen Ulnits
|
