|
Minken et mareridt
Det kan godt være, at
de ser søde ud med deres røde snude med de karakteristiske,
hvide pletter på underlæbe og hals.
Men de ti-tusindvis af mink,
der lever i den danske natur, udgør rent faktisk en alvorlig
trussel mod mange ynglende fugle, padder og mindre pattedyr.
For at løse problemet
tager Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund
i denne uge for alvor hul på en landsdækkende kampagne
mod minken, der også skaber problemer i mange danske havne.
Et af formålene med kampagnen, der løber frem til
og med 2008, er at indsamle mere viden og erfaringer på
området:
"Vores medarbejdere på
distrikterne bekæmper allerede minken lokalt. De gør
deres bedste, men hvis vi skal være endnu mere effektive
har vi behov for mere viden og erfaring - bl.a. om minkens levesteder
og de forskellige fældetyper. Når kampagnen er ovre
vil vi stå med en stor mængde viden, som vil gøre
os i stand til at udarbejde en effektiv handlingsplan for bekæmpelse
af mink", siger
vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen, Anne-Marie Rasmussen.
Kampagne i gang
Kampagnen skal også afdække,
hvordan andre parter bedst kan inddrages i arbejdet med at holde
bestanden nede. Opgaven er så stor, at det er tvingende
nødvendigt at samarbejde med andre for at kunne opnå
et tilfredsstillende resultat, påpeger Anne-Marie Rasmussen:
"Det er bare endnu et
eksempel på, at samarbejde er vejen frem, når det
gælder naturforvaltning. I det konkrete tilfælde
ønsker vi et tæt samarbejde med jægere, havnefogeder,
lodsejere, naturgæster og andre, som kan hjælpe os
- f.eks. ved indberette observationer af mink, sætte en
fælde op eller - hvis man har jagttegn - aflive mink. Vi
har lavet målrettede foldere til netop de grupper, ligesom
vi møder op i relevante forsamlinger, f.eks. på
havnefogedernes årsmøde".
I forbindelse med kampagnen er
der udpeget fire indsatsområder, hvor der sættes
ind med en særlig høj grad af bekæmpelse:
Bornholm, Læsø, Vejlerne i Thy og ved Ringkøbing
Fjord.
Kampagnen får aktiv støtte
af en række organisationer og institutioner: Dyrenes Beskyttelse,
Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Ornitologisk Forening, Fødevarestyrelsen,
Zoologisk Museum, Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet.
Flydeplatforme og fælder
Skov- og Naturstyrelsen er allerede
i gang med at teste de særlige SMS-fælder, som allerede
har vist sig effektive til at bekæmpe mink. I forbindelse
med kampagnen vil styrelsens medarbejdere afprøve et nyt
redskab, nemlig de såkaldte flydepladeplatforme, der placeres
i vandløb og søer.
"Flydeplatformene fungerer
som en slags tømmerflåde, som mink godt kan lide
at kravle op på. Man lægger et fint lag sand på,
og kan derefter se om der er fodspor. På den måde
kan vi afsløre om der er mink i et bestemt område.
Der er også mulighed for at sætte fælder op
på selve platformene",
siger vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus fra Skov- og
Naturstyrelsen.
I øjeblikket bruger styrelsen
smækfælder på Bornholm på forsøgsmæssig
basis. Og som et led i kampagnen vil styrelsen også sætte
ind med denne fældetype på Læsø. På
de to pågældende øer er der nemlig ikke andre
dyr fra mårfamilien, som minken tilhører. På
den måde mindskes risikoen for, at andre dyr utilsigtet
går i fælderne.
Og for yderligere at mindske
risikoen er størrelsen på indgangshullet tilpasset
til mink.
Minken på Top Ti
Minken optræder på
Skov- og Naturstyrelsen officielle Top Ti-liste over uønskede
dyr i den danske natur, og det er ikke en tilfældighed.
F.eks. ugør den en stor
trussel mod blishøns, padder og andre smådyr i søer
og vandløb, som er nogle af minkens foretrukne levesteder.
To eksempler er Farum Sø
og Furesøen nord for København, hvor en truet frøart
nu er ved at forsvinde. Og lappedykkerne i området får
stort set ikke nogle ællinger på vingerne længere.
Minken jager de rugende fugle væk og tømmer rederne
for æg - og æder i øvrigt alle de fugleunger
den kan komme til.
"Der er tale om en meget
aggressiv og tilpasningsdygtig art. Den er samtidig en rigtig
god svømmer, hvilket gør den til en effektiv jæger.
Dens egenskaber gør den til et meget mobilt rovdyr, som
i øvrigt æder stort set alt, der bevæger sig.
Den klarer sig så godt, at den er ved at blive en regulær
trussel mod især vandfugle og padder", forklarer vildtkonsulent Jens Peter
Bundgaard fra Skov- og Naturstyrelsen.
Invasiv art
Minken er på samme måde
som f.eks. dræbersnegle og bjørneklo en såkaldt
invasiv art, dvs. en art der ikke er hjemmehørende i den
danske natur. Minken stammer fra USA, og blev indført
til Danmark i 1930´erne med henblik på pelsavl. Siden
er mange af dem enten sluppet løs fra farme eller bevidst
sat ud i naturen.
"En invasiv art som minken
har nogle fordele som dens konkurrerenter ikke har. Dermed bliver
der mindre føde tilbage til f.eks. oddere og ildere. Samtidig
har de naturligt hjemmehørende arter af byttedyr udviklet
sig under forudsætning af, at der ikke er svømmende
rovdyr som mink til stede. F.eks. har nogle fugle vænnet
sig til at bygge reder på øer i søerne. Det
er mere sikkert der, fordi andre rovdyr fra mårfamilien
ikke er gode svømmere. Men det er minken altså -
og så får vi problemet", siger Jens Peter Bundgaard.
Mink skaber problemer i flere
og flere havne, hvor de kan ødelægge fiskernes garn
- og i mange tilfælde stjæler af fangsten. Samtidig
fungerer havneområderne, hvor der er masser af føde
og skjulesteder, som en perfekt udklækningsanstalt. Og
herfra spreder minken sig så i ind landet, fortæller
vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus fra Skov- og Naturstyrelsen:
"Derfor vil vi meget
gerne samarbejde med havnefogederne, som kan deltage ved at stille
fælder op. De kan lånes gratis hos os. Vi opfordrer
alle, der observerer mink i havneområder om at indrapportere
det til os og/eller havnefogeden. Vi har fået meldinger
om, at der bevidst er blevet sluppet mink løs i havne
med henblik på at bekæmpe rotter. Men undersøgelser
viser, at rottebekæmpelse rent faktisk er en af de ting,
som minken ikke er effektiv til".
© 2007 Steen Ulnits
|
