|
Danmark:
Østersøens
miljøsvin nummer 1
Landmændene
i Danmark og Tyskland er de største miljøskurke
sammenlignet med alle Østersøens landmænd.
De udleder mest kvælstof per hektar jordbrugsmark.
Landbruget står for halvdelen
af kvælstofindholdet i Østersøen. Udslippet
af kvælstof og fosfor fra landbruget medfører blandt
andet flere alger i havet. Men det er meget forskelligt, hvor
meget de forskellige østersølande påvirker
havmiljøet. Det skriver atl.nu.
8 kg's laks fra Østersøen
ved Bornholm - fuld af dioxin...
Det danske landbrug udleder i
gennemsnit 57 kg kvælstof per hektar. Det er mere
end 40 gange så meget kvælstof, som rinder
ud i vandet fra de estiske og lettiske landbrug.
Forsker på Sveriges Lantbruksuniversitet,
Helena Andersson, siger til atl.nu, at der er flere faktorer,
der spiller ind i forureningen af Østersøen.
"Der findes ingen enkle
svar. De naturgivne forudsætninger som klima og jord er
jo forskellige i landene, men der er alligevel et tydeligt mønster:
Lande, som har den højeste dyretæthed, står
også for det største kvælstofudslip," siger Helena Andersson.
Og der er så den naturlige forklaring på, hvorfor
Danmark er det land ved Østersøen, der udleder
mest kvælstof.
"Danmark har absolut
flest dyr og den højeste kødproduktion, derfor
ligger landet også i top, når det gælder kvælstofudslip
fra landbruget,"
siger forskeren.
Tyskland har den næsthøjeste dyretæthed, og
dermed også det næsthøjeste kvælstofudslip.
Et andet mønster, som
Helena Andersson gør opmærksom på, er, at
lande med højt udviklede landbrug belaster miljøet
i Østersøen mere, end for eksempel Letland, hvis
selvforsyning af kød er meget lav.
"Jo mere korn, kød
og mælk et land producerer, desto større er kvælstofudslippet," siger Helena Andersson.
Danmark mest korn pr. indbygger
Regnet pr. hektar landbrugsjord
ligger Danmark helt i front: 1.500 kg. Så meget
korn dyrker vi om året for hver eneste dansker, og det
gør Danmark til det land i verden, der producerer mest
korn pr. indbygger. Det viser FAOs tal for 2007, hvor høsten
ellers var forholdsvis lille i Danmark.
I en tid med fødevarekrise
er det tankevækkende, at Danmark ligger i spidsen, når
det gælder om at producere korn. Sammenligningen gælder
vel at mærke ikke kun for de kornarter, vi dyrker herhjemme,
men også når man medregner både ris og majs
og mere eksotiske former for korn.
Mange andre lande producerer
meget mere korn, end vi gør i Danmark, men i forhold til
befolkningens og landbrugsarealets størrelse ligger Danmark
suverænt i front.
Når Danmark hidtil har været ret upåagtet som
kornproducerende land, skyldes, at vi bruger langt det meste
af kornet som foder, og Danmark er da også mere kendt for
sin store animalske produktion.
Et land som Canada, der har den
næststørste produktion pr. indbygger, og er et af
de store korneksporterende lande, dyrker "kun" seks
gange så meget korn som Danmark, selv om det er et kæmpestort
land, så i forhold til landbrugsarealets størrelse
er Danmarks kornproduktion langt større og voldsomt meget
mere intensiv.
Andre store kornproducerende lande som USA, Kasakhstan, Australien
og Argentina dyrker også meget korn pr. indbygger, men
i forhold til deres størrelse er produktionen ikke nær
så imponerende.
Ungarn er det land i EU, der
efter Danmark dyrker mest korn pr. indbygger, mens Frankrig som
EU's suverænt største samlede kornproducent ligger
noget længere nede på listen.
Når vi ligger så
højt med hensyn til at producere korn, skyldes det, at
vi bruger en forholdsvis stor del af landbrugsarealet til at
dyrke korn, samtidig med at vi har forholdsvis høje udbytter.
Faktisk er der kun 32 lande i
verden, der har en større produktion af korn end Danmark.
Store lande som Brasilien og Rusland ligger meget langt nede
på listerne, når man sætter produktionen i
forhold til landenes enorme landbrugsarealer og store befolkninger.
Derfor sviner de heller ikke
miljøet til i nær samme omfang som det højt
berømmede danske landbrug.
Kristen Touborg (SF): - Pinligt
Torsken er ikke længere
i stand til at formere sig ret mange steder i Østersøen,
fordi udledningen af kvælstof påvirker indholdet
af både ilt og salt i vandet. Og det kan fisken takke det
danske landbrug for, som i gennemsnit udleder 57 kilo kvælstof
per hektar, hvilket er mere end noget andet land i Østersø-regionen.
»Hvor er det pinligt,
at vi i Danmark prøver på at gøre os til
et grønt land, som vil gå foran, når det så
viser sig, at vi er de største syndere«, siger SF's Kristen Touborg, som er
repræsentant for Nordisk Råd, fødevareordfører
og tidligere landmand.
Han har før været
opmærksom på problemet, selv om han har hørt
både landbruget og den borgerlige regering sige, at det
ikke betyder så meget, fordi Danmark ikke har så
meget udslip til Østersøen.
Men de nye tal viser det stik
modsatte.
»Det her er væsentlig værre, end man har
formodet før«, siger han, og beder nu ministeren
om en redegørelse. Kristen Touborg vil nu have svar på,
hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved problemet.
»Min opfattelse er, at regeringen vil gå ud og
lave restriktioner og til gengæld slippe landbruget fri.
På den måde laver de på den ene side skarpere
regler i nogle områder, mens de løsner meget op
og giver lov til større produktion på den anden«,
siger han.
Selv om han støtter restriktioner
på særlige områder som for eksempel følsomme
vandløb, mener han ikke, at det er en god ide. Ifølge
Kristen Touborg forurener landbruget ikke kun i Østersøen.
»Jeg er specielt bekymret
for den kvælstofudledning, der slippes ud i luften. Og
jeg synes, at nu når vi netop står over for en generel
fornyelse af vandmiljøhandlingsplanen til efteråret,
er det på tide - og et behov for - at vi få revurderet
området samtidig«,
siger han.
© 2009 Steen Ulnits
|
