Militært fiskeri
Forsvaret råder i Danmark
over store arealer, som offentligheden kun sjældent udnytter.
Heriblandt adskillige gode fiskevande. Tænk blot på
Skjern Å ved Borris, Oksbøl-lejren med Omme Å
og Karup Å ved Skive og Karup.
Skjernå ved
Borris
Imidlertid tror de fleste, at
der aldrig er adgang på disse arealer, som bruges til blandt
andet skydeøvelser. Men det er der rent faktisk. For militæret
har pligt til at åbne arealerne for offentligheden i det
omfang, man ikke selv skal bruge dem. Der er dog ikke adgang,
dersom arealerne huser radarstationer, våbenlagre, landingsbaner,
nedslagsområder på skydeterræner og tilsvarende.
Det siger sig selv.
Men en meget stor del af forsvarets
mere end 33.000 hektar er der regelmæssigt fri adgang til.
For på forsvarets militære områder gælder
nemlig samme adgangs- og færdselsregler som i statsskovene
heriblandt at man naturligvis ikke har adgang, når
der er jagt, skydeøvelser eller andre potentielt farlige
aktiviteter.
Mange af militærets arealer
har været i forsvarets eje i årevis, og de er derfor
blevet friholdt for det hårdhændede moderne landbrug
og dets brug giftige sprøjtemidler. Resultatet er, at
der i dag er et rigt dyre- og planteliv på mange af forsvarets
øvelsesarealer, hvor man blandt andet kan finde sjældne
orkideer.
Ny strategi for naturbeskyttelse
I 2003 anlagde Forsvarsministeriet
en helt ny strategi for den samlede indsats på miljø-
og naturbskyttelsesområdet. Således skal der nu udarbejdes
drifts- og plejeplaner for samtlige af forsvarets områder.
Faktisk er det danske forsvar så langt fremme på
dette felt, at det amerikanske militær har forhørt
sig om vores erfaringer på området med henblik
på at gøre noget tilsvarende i USA. Det er da lidt
af en cadeau til det danske forsvar, må man sige.
Den ansvarlige kommandant på
det enkelte militærareal har pligt til at udarbejde et
ordensreglement, så offentligheden har noget konkret at
rette sig efter. Nogle arealer har allerede en hjemmeside, man
kan klikke sig ind på andre er under udarbejdelse.
Vil man være helt sikker, ringer man direkte til kommandanten
og spørger til fiskemulighederne.
Herunder følger
en alfabetisk oversigt over de mange forskellige militærområder
i Danmark:
|
Jylland:
Albæk
Bangsbo
Borris
Brinkhus
Finderup
Flyvestation Skagen
Haderslev
Halk
Hanstholmlejren
Hevring
Holstebro
Karby Odde
Karup
Klitmøller
Kær Vestermark
Nymindegab
Nørre Uttrup
Oksbøl
Rømø
Skive
Skrydstrup
Sødring Kær
Søgårdlejren
Tranum
Varde
Vorgod Skov
Ålborg
Fyn:
Aborg
Hyby Fælled
Højstrup
Sjælland:
Aflandshage
Antvorskov
Bredetved
Høvelte/Sandholm
Jægerspris
Melby
Næstved
Sjællands Odde
Sjælsmark
Stold
Svælgsgård/Tune
Vedbæk
Vester Egesborg
Vordingborg/Kulsbjerge
Værløse
Bornholm:
Almegård
Raghammer
|
|