|
Lomborg-sagaen fortsat...
Forskere tvivler på Lomborg
20. februar 2004:
Det kan blive svært at
finde kvalificerede forskere, der vil sidde i bestyrelsen for
regeringens og Bjørn Lomborgs miljøinstitut. Det
skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Flere forskningsråd
overvejer nemlig, om de overhovedet vil indstille nye kandidater
til bestyrelsen. Den faglige troværdighed i Institut for
Miljøvurdering (IMV) er nu for alvor truet.
Gengivet med tilladelse
fra Mette Dreyer
Det er landets forskningsråd,
som typisk udpeger kandidater til bestyrelsen. Det er dem, der
skal være garanter for den faglige kvalitet. Men disse
forskningsråd overvejer nu, om de i fremtiden overhovedet
vil indstille nye medlemmer. IMV's ry er efterhånden så
blakket, at mange seriøse forskere ikke længere
vil forbindes med dette politisk udtænkte institut.
Tre medlemmer, som forsknings
rådene tidligere har indstillet, valgte således at
forlade bestyrelsen for det omstridte miljøinstitut i
protest. Tidligere i år trak nu afdøde professor
Poul Harremoës sig ligeledes i protest fra bestyrelsen i
IMV.
"De medlemmer af bestyrelsen,
vi har indstillet og har haft tillid til, kan øjensynlig
ikke længere stå inde for, hvad der sker på
instituttet", sagde
formanden for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd,
professor lic.scient. John Renner Hansen fra Københavns
Universitet, til Morgenavisen Jyllands-Posten. Derfor vil han
nu bede om en skriftlig forklaring fra de afgående bestyrelsesmedlemmer,
inden rådet tager stilling til, om det vil indstille andre.
"Som det ser ud lige
nu, føler vi ikke, at forskningsdelen er i orden. Der
skal måske foretages ændringer på instituttet,
inden vi kan pege på nogle nye bestyrelsesmedlemmer", sagde John Renner Hansen til Jyllands-Posten.
Formanden for Statens Jordbrugs-
og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, Per Kudsk,
er af samme opfattelse:
"Vi er nødt til
at vurdere, om det overhovedet giver nogen mening, at vi er repræsenteret
i bestyrelsen. Hvis forskerne føler, at man går
langt ud over, hvad der er beskrevet i instituttets formål,
så er det væsentligt. Derfor må vi revurdere
vores holdning, før vi eventuelt indstiller nye medlemmer
til bestyrelsen", fastslår
Per Kudsk. Han henviser til, at de tre angiveligt forlod bestyrelsen
i protest mod, at der bruges alt for store ressourcer på
at afholde en konference om klodens største problemer.
IMV's hidtidige formand, Ole
P. Kristensen, der i sin tid blev udpeget af regeringen som bestyrelseformand
i en bestyrelse uden medlemmer og som siden enerådigt udvalgte
sin egen gamle elev Bjørn Lomborg til leder af instituttet
- uden mulige modkandidater - agter nu også selv at udtræde
af bestyrelsen. Han giver ingen begrundelse, men afviser dog
kritikken fra forskningsrådene:
"Det er ganske enkelt
noget sludder. De statslige forskningsråd er forpligtet
til at indstille tre medlemmer til bestyrelsen. Det kan de ikke
undslå sig for. Så er det fuldstændig irrelevant,
hvad der tidligere er sket",
udtalte Ole P. Kristensen sidste år til Jyllands-Posten.
Exit Rasmus Modsat
18. juli 2004:
Dansk miljøpolitiks enfant
terrible og Rasmus Modsat, den politisk bestilte og uden mulige
modkandidater ansatte statistiklektor Bjørn Lomborg, har
nu kastet håndklædet i ringen. Angiveligt fordi han
"hellere vil tilbage til sit gamle job som underviser på
Århus Universitet", har Lomborg nu sagt stillingen
op som direktør for Institut for Miljøvurdering
(IMV).
Det skete på årets
længste dag og efter kun to år på den omstridte
post. To år, hvor IMV udfærdigede et antal tvivlsomme
rapporter om, hvordan man får "mest muligt miljø
for pengene" - regeringens populistiske slogan, som jo selv
menigmand kan forholde sig til. Men også et slogan, der
let og bekvemt springer hen over kendsgerningen, at alt i miljøet
hænger sammen. Og at man derfor ikke kan vælge, hvad
man vil gøre noget vil, og hvor man bare vil lade stå
til.
Der skal nødvendigvis
gøres noget ved alle miljøproblemer, og det har
statistikeren Bjørn Lomborg aldrig fattet eller villet
fatte. Der findes som bekendt tre slags løgne: Hvide løgne,
sorte løgne - og så statistik.
Statistik er en kunstart, hvor
man - ved at vælge de rette forudsætninger og det
rette talmateriale - altid kan nå præcis de konklusioner,
man måtte ønske. Vil man lave holdbar statistik
på biologi og natur, er det bydende nødvendigt,
at man også kender til alle sammenhængene, og det
gør kun fagfolk på miljøområdet. Hvis
nogen overhovedet. Det er jo også derfor, man eksempelvis
ikke satte arbejdsløse sygeplejersker - hvis der ellers
fandtes sådan nogle - til at tegne og bygge Storebæltsbroen.
De manglede jo lissom forudsætningerne, ikk'?
På præcis samme måde
manglede Bjørn Lomborg helt forudsætningerne for
at lave miljøundersøgelser, og derfor blev han
da også kendt "videnskabeligt uredelig" af Udvalget
for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Omend UVVU
ikke kunne bevise, at Lomborg havde gjort det bevidst og med
vilje. Men blot skønnede, at han gjorde det af inkompetence
- på grund af manglende indsigt i de komplekse problemstillinger.
Nu er vi så heldigvis sluppet
for Bjørn Lomborg, der fremover vil hellige sig sine studerende
på Institut for Statskundskab. Hvad han sikkert er ganske
udmærket til.
Måtte han blive der til
evig tid.
© 2004 Steen Ulnits
|
