Livtag om laksen
Mens vildlaksen kæmper
for sit liv i Nordatlanten, kæmper mange andre interesser
om vildlaksen...
Det ser sort ud for atlanterhavslaksen
på internationalt plan. I løbet af de sidste 25
år er den samlede laksefangst således gået
støt ned af bakke:
- 1975: 4.0 millioner fisk
1980: 3,4 millioner fisk
1985: 2,6 millioner fisk
1990: 1,6 millioner fisk
1995: 1,1 millioner fisk
1997: 0,8 millioner fisk
Den samlede fangst af atlanterhavslaks
er således faldet med 80% siden 1975.
I USA måtte Salmo salar
da også definitivt opgive ævred sidste år.
Det skete den 13. november 2000, hvor atlanterhavslaksen kom
på listen over truede dyrearter i USA. Her forekommer den
på nuværende tidspunkt kun i otte floder - alle i
staten Maine.
US Fish and Wildlife Services
og Marine Fisheries Service vurderer, at der i dag vender mindre
end 10% af de laks tilbage til floderne, som er nødvendige
for artens overlevelse. Atlanterhavslaksen er således på
randen af udryddelse i Nordamerika her først i det nye
årtusinde, og rødlistningen kommer derfor ikke et
sekund for tidligt.
Ligeglad med laksen
Fra naturens hånd er Norge
verdens lakseland nummer ét. Over 600 lakseelve findes
der fra nord til syd. Flere tusinde danske laksefiskere gæster
hvert år Norge for en mulig dyst med fiskenes konge - med
store turistindtægter for lokalsamfundene til følge.
Men Norge har ikke passet ret
godt på denne naturarv. Således har 42 elve allerede
helt mistet deres laksebestand, og 55 elve har truede bestande.
Endelig anses 154 elve for sårbare med hensyn til laksens
fremtid. Der er således alvorlige problemer ved mere end
en tredjedel af landets mange lakseelve.
Tilsyneladende er nordmændene
ligeglade med laksen, så længe blot olien fosser
op fra Nordsøens bund. Nordmændene har i hvert fald
stiltiende set til, mens et lakseopdræt i voldsom vækst
har forurenet vandene med såvel undslupne tamlaks som havlus
i hobetal og alskens smitsomme sygdomme.
Resultaterne har da heller ikke
ladet vente på sig. Således er de norske bestande
af vildlaks pt. i frit fald mod afgrunden - mod den totale udryddelse.
At der overhovedet stadig er
laks i elvene, skyldes primært de massive udslip af tamlaks
fra opdrættet i de norske fjorde. Og så den kendsgerning,
at "North Atlantic Salmon Fund" (NASF) med hovedsæde
på Island gennem årene har "frikøbt"
op mod en million norske vildlaks fra garn og krogliner ude på
opvækstpladserne i Nordatlanten.
Norsk friløb i olie
Men dette er sket, uden at den
norske stat i de seneste år har bidraget med en krone til
disse private og livsreddende opkøb af laksekvoter. Trods
den ubestridelige kendsgerning, at den norske andel af opkøbet
udgør mere end 40% af totalen. Og at den norske stat svømmer
i penge fra Nordsøolien.
Nu ser det imidlertid ud til,
at nordmændene langt om længe har fået øjnene
op for situationens alvor. Efter nogle år med støt
dalende international interesse for det stedse ringere norske
laksefiskeri bestilte myndighederne en regulær hvidbog
om den norske vildlaks. En rapport, der udreder laksens pt. fortvivlede
situation og peger på nogle metoder til at redde stumperne.
Alt imens vokser det norske lakseopdræt
støt og roligt videre. Det lakseopdræt, der er med
til at trække tæppet væk under vildlaksene
via udslip af tamlaks, overførte parasitter og smitsomme
sygdomme.
Således rundede norsk lakseopdræt
sidste år en produktion på 400.000 tons tamlaks om
året, og hermed er Norge nu blevet verdens suverænt
største lakseproducent - og som sådan hovedansvarlig
for, at det i dag er billigere at købe en skive laks end
et stykke torsk.
Men det har kostet vildlaksen
dyrt - i form af umulig konkurrence på gydepladserne, hvor
undslupne tamlaks er i klart overtal; smitsomme sygdomme og livsfarlige
parasitter.
Hvidbog om vildlaksen
Det er så småt ved
at gå op for nordmændene, at de er ved at miste en
væsentlig del af den norske nationalarv - vildlaksen.
Den norske Rigsdag nedsatte derfor
i 1998 en undersøgelseskommission, der under ledelse af
forhenværende rigsanklager Georg Rieber-Mohn skulle sammenfatte
laksens øjeblikkelige situation og komme med bud på,
hvad der kunne gøres for at bedre forholdene.
Rapporten kom i 1999 og fylder
godt 300 tætskrevne sider, som sine steder byder på
idelige gentagelser af velkendte sandheder om den norske lakseforvaltning.
Men nu står det der sort på hvidt - på officielt
papir - og så kunne man jo håbe, at der også
var nogen i den norske Rigsdag, som tog rapporten alvorligt.
Rapporten foreslår blandt
andet følgende tiltag til vildlaksens fremme:
- Bekæmpelse af lakselus
i frivand
Reduktion i udslip af tamlaks fra opdrættet
Bekæmpelse af parasitten Gyrodactylus salaris
Stop for fremtidig udbygning af lakseeleve til vandkraft
Begrænsninger i fangsten for både stangfiskere og
garnfiskere
Udpegelse af 50 nationale lakseelve, hvor laksen får højeste
prioritet
Udpegelse af 10 nationale laksefjorde, hvor laksen får
højeste prioritet
Teori og praksis
Personlig glædede jeg mig
dengang over, at min egen bog "Laks i Gudenåen"
- udgivet i 1993 af Gudenåens Laksefond i samarbejde med
Gads Forlag - blev fundet værdig til at citeres i hvidbogen
om den norske vildlaks. Endnu mere ville det dog have glædet
mig, dersom de konkrete forslag, som rapporten jo også
bød på, var blevet ført ud i livet.
Det er nemlig ikke sket. Her
i år 2001 må vi nemlig konkludere, at det er blevet
ved snakken. At et par gode laksesæsoner midt i nedgangen
fik mange skeptikere til at øjne lys i mørket,
så man kunne undgå eller i hvert fald udsætte
de nødvendige tiltag og restriktioner.
Fakta er følgende:
Der har netop været folketingsvalg
i Norge, og op til et valg ønsker ingen politiker som
bekendt at lægge sig ud med nogen. I sommer fremlagde den
norske regering derfor et forslag, som i korthed går ud
på, at der oprettes 39 nationale laksefjorde. Samtidig
forbydes lakseopdræt eller pålægges restriktioner
i 22 fjorde.
Høringsfristen for dette
forslag er 1. oktober, og efter al sandsynlighed vil det nye
Storting behandle forslaget inden udgangen af dette år.
Stenrige opdrættere...
Fra Norges Jæger- og Fiskerforbund
er man dybt skuffede over regeringens udmelding. De mener, at
forslaget vil trække tæppet væk under de sidste
laksebestande - ikke mindst på Vestlandet, der jo har fisket
katastrofalt dårligt de seneste to år.
Faktisk har fiskeriet i denne
del af Norge på været så dårligt, at
Direktoratet for Naturforvaltning har foreslået et totalt
stop for alt laksefiskeri Vestlandet fra næste år.
Man mener, at op mod 95% af den
udvandrende laksesmolt er gået til på grund af de
mange havlus fra lakseopdrættet. Således skal der
ikke mere end en halv snes havlus til, førend en nyudvandret
laksesmolt bukker under.
Situationen er dobbelt grotesk,
fordi de stenrige lakseopdrættere indtil videre ikke har
brugt én eneste krone på at forske i dette problem.
De skovler blot penge ind på deres tamlaks, mens vildlaksene
decimeres.
Det påpeger man fra Norsk
Havforskningsinstitut, der ser meget kritisk på det stadigt
ekspanderende lakseopdræt.
...i ludfattige kommuner
I 1991 overtog Gustav Witzøe
et konkursbo med en enkelt koncession til opdræt af laks.
Ti år senere er antallet af koncessioner udvidet til 33,
og samtidig er han delejer af yderligere 13 koncessioner.
Sidste år omsatte Gustav
Witzøe for 498 millioner norske kroner og slagtede 19.000
tons laks. Overskuddet før skat lød på
152 millioner kroner. Næste år regner Gustav
Witzøe med at slagte 24.000 tons laks og øge omsætningen
til 600 millioner kroner.
Man skulle tro, at den slags
arbejdspladser er populære i de ofte fjernt beliggende
og tyndt befolkede egne af landet. Det var de skam også
tidligere, hvor tocifrede millionbeløb hvert år
havnede i slunkne kommunekasser. Men sådan er det ikke
længere. Antallet af arbejdspladser er i sig selv ringe,
og ifølge en ændret norsk skattelovgivning går
al skat af aktieselskabers overskud nu direkte i statskassen.
Det ved politikerne i Oslo udmærket,
og for nationen som sådan er lakseopdrættet derfor
en guldgrube uden lige - kun overgået af Nordsøolien.
Derfor er det næsten umuligt at få politikerne til
at gribe ind i lakseopdrættet med restriktioner og forbud.
Derfor dør den norske vildlaks på lakseopdrættets
hellige alter.
Norske Lakseelver:
- Det virker, som om politikerne
ikke indser, hvor alvorlig situationen er for vildlaksen, siger Aage Wold, ordførende
i sammenslutningen Norske lakseelver.
- Det ser ud til, at regeringen
er villig til at ofte vildlaksen i kampen om regeringsmagten, fortsætter han. Samtidig mener
han, at man i regeringens nye udspil har pillet Rieber-Mohn udvalgets
indstillinger totalt fra hinanden.
- Regeringens nye udspil gør
det muligt for lakseopdrættet at blive liggende i de nationale
laksefjorde og sågar udvide produktionen, slutter Aage Wold.
Det ser således sort ud
for vildlaksen i Norge - sortere end nogensinde. Trods et par
hæderlige sæsoners laksefiskeri - med masser af undslupne
tamlaks i elvene.
Med mindre altså en ny
norsk regering bliver i stand til at gøre noget radikalt
ved vildlaksens situation.
© 2001 Steen Ulnits
|
