|
Liv og død
for laksen
Artigt nyt om situationen for
atlanterhavslaksen.
Nu ved vist de fleste, at man
ikke skal fodre levende dyr med døde dyr af samme art.
Det har vi med al ønskelig tydelighed set i sagen om BSE
og Creutzfeldt-Jacobs sygdommen, der har hærget blandt
europæisk kødkvæg, og som efter alt at dømme
allerede har krævet de første dødsofre blandt
mennesker, der havde spist inficeret kød. En snigende
hjernesygdom, som ingen kan gøre noget ved.
Nu ser det imidlertid ud til,
at de gæve nordmænd også og endnu engang er
gledet i Nordsø-olien. Norge, som jo på få
år er blevet verdens største producent og eksportør
af opdrættede tamlaks i flydende netbure langs den altid
isfri norske Atlanterhavskyst. Norge, som af samme årsag
har sat sine mange vildlaksebestande totalt over styr. Og nu
er de så også hoppet på vognen med at fodre
levende laks med døde laks - trods den stigende bevidsthed
om det både ukloge, risikable og uetiske i dette.
Døde laks til levende
I hvert fald har det engelske
blad "The Sunday Times" oplevet det i Norge. I en stort
opsat artikel, der primært fokuserer på de voldsomme
skadevirkninger af et storstilet lakseopdræt i Skotland,
har reporteren ved selvsyn oplevet døde norske laks blive
til levende. Helt uden brug af voodoo eller anden magi, men på
følgende måde, som bladet beskriver således:
"Døde laks opsamles
og opbevares i store, åbne plastcontainere, der står
udendørs. De kan stå ude i mere end en uge, hvor
de fryser om natten og tør op igen om dagen. Stanken er
ubeskrivelig! Herefter moses de til en brun sovs, der blandes
med andre ingredienser og formes til nye foderpiller."
Velbekomme, siger jeg. Skulle
jeg tidligere og i et svagt øjeblik have sneget en skive
røget norsk tamlaks med ned i indkøbskurven, når
der ikke har været laks i fryseren derhjemme, så
er det definitivt slut nu.
Norge har endnu engang dokumenteret,
at man omgås atlanterhavslaksen, som var man Vorherre selv.
Og det er man ikke.
For 20 milliarder laks
I en rapport udarbejdet af det
norske firma Oslo Energikonsult når man frem til, at den
norske vildlaks i de 50 vigtigste lakseelve er hele 20 milliarder
norske kroner værd for samfundsøkonomien. Det gælder
laksene i de vandsystemer, der af det såkaldte Rieber-Mohn
udvalg blev udpeget som fremtidige laksevande af national status.
Analysen konkluderede samtidig,
at der alene i de to kommuner Grong og Overhalla - ved bredden
af den velkendte Namsen elv - hvert år skabes mere end
50 fuldtidsjobs på grund af laksen og den relaterede fisketurisme.
Imidlertid er situationen for
laksen i det norske Vestlandet nu så kritisk, at man taler
om et totalt laksestop i Hordaland, Sogn og Fjordane til næste
år.
En af forklaringerne er ifølge
Norsk Havforskningsinstitut, at op mod 95% af de udvandrende
vilde laksesmolt i Sognefjorden dræbes af havlus fra havbrugene
med tamlaks. Hele årgange er her i fare for at blive udraderet.
En anden forklaring er angreb fra parasitten Gyrodactylus salaris,
som hærger oppe i elvenes ferske vand.
Dette og meget mere stod på
programmet, da man afholdt det årlige Villaksseminar på
Norsk Villakssenter i Lærdal. Problemet er blot, at selv
ikke nok så megen klog snak vil ændre på noget
som helst. Der skal handling til, og det er den norske regering
ikke villig til.
EU-svindel med norske laks
Det har længe vakt harme
blandt udenlandske sportsfiskere, som ikke er bosat i Norge,
at de kun må fjerne sig 5 km fra nærmeste offentlige
vej i den nordnorske Finnmark.
Harmen er nu nået så
langt i systemet, at ESA - EFTA's overvågningsorgan - langt
om længe har fået øje på denne åbenbare
diskrimination, som har stået på i flere år.
ESA har meldt ud, at Norge skal have endog særdeles gode
grunde til at opretholde denne diskrimination af EU-borgere.
I den såkaldte EØS-handelsaftale
med EU har Norge nemlig forpligtet sig til ikke at diskriminere
borgere i EØS-EU området. Og da Norge er helt afhængig
af en særhandelsaftale med EU, når man skal slippe
af med sine mange millioner tamlaks fra havbrugsopdrættet,
må Norge hellere makke ret. Ellers kommer EU efter dem!
Toldvæsenet i Nordjylland
har opklaret et tilfælde af norsk svindel med EU-midler.
Således har norske lakseeksportører svindlet ved
at dumpe laksepriserne til under den fastsatte EU-mindstepris
og derved unddraget EU op mod 300 millioner kroner. Ulovligheder,
der naturligvis går ud over EU's egne lakseproducerende
lande såsom Irland og Skotland.
Endnu et eksempel på, at
norsk lakseopdræt er skadeligt for alt andet end lige netop
norsk nationaløkonomi. Det er ikke kun den norske vildlaks,
der må bøde med livet for det kolossale og aldeles
uhæmmede lakseopdræt i norske fjorde. Nu går
det også ud over hjemlige fiskeopdrættere.
Dansk laksestop
Den store Vadehavsundersøgelse
viste i sin tid, at de to resterende bierhvervsfiskere i Ho Bugt
hvert år i deres ruser fanger omkring 150 laks og 550 havørreder.
Opgangsfisk, vel at mærke - fisk på vej op mod gydepladserne
i Varde Å.
Siden viste det sig jo, at der
rent faktisk findes rester af en oprindelig laksestamme i netop
Varde Å. Og at der derfor var værdifulde vildlaks
blandt bierhvervsfiskernes fangster. De lokale sportsfiskere
i Varde Sportsfiskerforening tog straks têten ved frivilligt
at frede laksen i Varde Å. Kun havørreder må
tages med hjem. Laks skal genudsættes.
Dette har nu ført til,
at de to bierhvervsfiskere i ét år frem forsyner
deres ruser med stopriste, så der ikke kan gå gydemodne
laks og havørreder i dem. Det bør medføre
et markant bedre fiskeri i den store sydvestjyske å.
Senest er der fremkommet lignende
planer for Ribe Å, hvor der også er konstateret rester
af oprindelige laks. Men i så ringe antal, at det vil være
uforsvarligt at fjerne fisk fra bestanden.
© Steen Ulnits 2001
|
