|
Larsens Liv med Laksen
For to gange Larsen blev Skjernå
og dens sølvblanke laks deres skæbne. Vi har besøgt
den seneste Søren Larsen og hørt hans historie.
Som vestjyde og født ved
Skjernåens bredder - nærmere betegnet i Ringkøbing
- har jeg altid fulgt med i åen og dens fiskeliv.
Det har en anden mand også
gjort - endda i langt højere grad. For ham er Skjernå-laksen
nemlig blevet hele hans liv. Søren Larsen er hans
navn - ikke at forveksle med den navnkundige og nu afdøde
laksefisker af samme navn, som kendte åen bedre end de
fleste og i hvert fald fangede flere laks!
Søren Larsen
- her dog med en fin sommerørred på 4 kg.
Den nulevende Søren Larsen
fisker ganske vist også laks som sin afdøde navnebroder,
men han er af langt nyere dato. Og så har hans arbejde
allerede tilført åen flere laks, end afdøde
Søren Larsen nogensinde fjernede fra den! Søren
Larsen står nemlig for det store arbejde med at indfange
moderfisk og opdrætte yngel og ungfisk til udsætning
i Skjernå med flere danske vandløb.
Søren er født med
en fiskestang i hånden - ved bredden af Danmarks havørredå
nummer ét, Karup Å. Men allerede i 1967 flyttede
familien til Skjernå, som dengang netop var blevet reguleret
og totalt ødelagt som laksevand. Det var derfor ikke laks,
Søren fiskede efter i de dage. Interessen for laks kom
først til, at da han i 1980'erne prøvede lykken
i de rivende norske lakseelve, som stadig havde en bestand af
sølvblanke vildlaks. Og her blev han kroget for livstid
- laksen blev hans liv.
Søren Larsen havde oprindelig
en akvariehandel. Fisk skulle det jo være. Så begyndte
han også at sælge fiskegrej, og til sidst fyldte
grejet hele akvariebutikken, så fiskene måtte ud!
Søren, der er autodidakt i alt, han foretager sig, blev
efterfølgende hyret af Ringkøbing Amt til at kortlægge
bestanden af vildfisk i det store Skjernå-system.
Et nationalt klenodie
Skjernå-laksen er et nationalt
klenodie - i mange år godt på vej mod udryddelse.
Den danske rekord for sportsfisket
atlanterhavslaks - en rekord, der næppe nogensinde bliver
slået - blev sat af tobakshandler Dinesen fra København.
Det skete den 15. april 1954. Laksen var en sølvblank
påskefisk, som vejede ikke mindre end 26,5 kg, 136 cm lang.
- Hvilken kæmpe!
Rekordlaksen blev, som de fleste
givet ved, fanget i netop Skjernå - i selve hovedløbet,
som er stort og mægtigt efter at have modtaget vand fra
de mange mindre tilløb. Samlet afvander Skjernåens
100 km lange løb næsten en tiendedel af det ganske,
danske land.
Endnu i 50'erne havde Skjernå
en nogenlunde hæderlig laksebestand, der dog næppe
talte mere end nogle få hundrede årlige opgangsfisk.
Alligevel nok til, at der regelmæssigt blev landet nystegne
laks på klassiske pladser som "Landevejssvinget"
og "Dinesens Hul", der begge ligger opstrøms
udløbet af Vorgod Å.
Skjernå-laksens vugge
Efter Hedeselskabets regulering
af Skjernå i 1960'erne, forsvandt Skjernå-laksen
næsten helt. Faktisk troede man længe, at den var
totalt uddød. De laks, der hvert år fanges herhjemme,
er kun i meget begrænset omfang resultatet af nogen naturlig
reproduktion i de pågældende åer.
Fangsterne skyldes i stedet de
mange udsætninger, som gennem årene er gjort af opdrættede
ungfisk. Laksen kræver nemlig meget af sine gydepladser
- mere, end den kan få tilfredsstillet de fleste steder
i dagens Danmark.
Der findes dog heldigvis en enkelt
og derfor meget bemærkelsesværdig undtagelse - i
netop Skjernå-vandsystemet. Stedet er Karstoft Å
ved Classensborg Gods. Men slet ikke i hele åen. Nej, kun
de nederste 500 m nær åens udløb i Skjernå.
På denne korte strækning
findes i dag den sidste rest af den engang så stolte og
hurtigtvoksende danske laksestamme. Det er således meget
sandsynligt, at Dinesens rekordlaks har haft sin vugge stående
netop her. Her gyder årligt nogle få hundrede laks,
og her elektrofiskes hvert år en god del af de moderfisk,
der siden danner grundlag for lakseopdrættet.
Benarbejde og laboratorietests
Det var nulevende Søren
Larsen, der som en af de første fandt ud af, at Skjernå-laksen
alligevel ikke var uddød. Han arbejdede i 1983 for Ringkøbing
Amt med at kortlægge vildfiskenes udbredelse i det store
Skjernå-vandsystem.
Der blev gået mange hundrede
kilometer, inden hovedløbet og de mange tilløb
var kortlagt. Og det var under disse undersøgelser, at
man pludselig stod med fiskeyngel, der i mistænkelig grad
lignede laks.
Yngelen blev undersøgt
grundigt, og konklusionen var klar: Der fandtes stadig en selvreproducerende
om end meget lille bestand af laks i åen! En glædelig
nyhed for åens lystfiskere, som med fornyet kraft straks
gik i gang med aktiv ophjælpning af bestanden. Finansieret
primært af private midler indsamlet af foreningerne langs
Skjernå. Og med Søren Larsen som en af ankermændene.
Lystfiskerne ved Skjernå
fik et gevaldigt skulderklap, da moderne genetiske undersøgelser
for nogle få år siden kunne slå fast, at der
ikke blot fandtes en selvreproducerende laksebestand i åen.
Nej, der var sågar tale om den oprindelige laksebestand!
Det kunne man se ved at sammenligne DNA-analyser af skæl
fra nuværende laks med DNA-analyser af skæl fra laks
fanget i 1940'erne og 1950'erne.
Konklusionen var klar: Det genetiske
materiale fra den oprindelige vestjyske laksestamme findes stadig
i de laks, der gyder i Karstoft Å. En opdagelse, der satte
fornyet fokus på den nu meget bevaringsværdige laksebestand.
Ikke kun af hensyn til Skjernå selv, men også for
at genskabe de andre laksesbestande i de øvrige vestjyske
vandsystemer, som alle oprindelig havde stærke bestande.
Danmarks Center for Vildlaks
Der skulle imidlertid gå
flere år, førend det for alvor gik fremad for Skjernå-laksen.
Ringkøbing Amt spyttede i kassen, og der blev lavet nationale
laksehandlingsplaner. Men der kom først for alvor styr
på bestandsophjælpningen, da Danmarks Center for
Vildlaks (DCV) så dagens lys.
DCV er en erhvervsdrivende fond,
som har til formål at formere og opdrætte laksefisk
med henblik på udsætning. Desuden ønsker DCV
at bidrage med ny viden indenfor fiskeopdræt, samt at formidle
viden om fiskeri og vandmiljø.
DCV blev etableret den 1. januar
2000 som resultat af en fusion mellem Laksehallen ved Randers,
som producerede laks til udsætning i primært Gudenåen,
og så Skjern Å Lakseopdræt. DCV består
i dag af to afdelinger: DCV-Randers og DCV-Skjern. Begge højmoderne
recirkulerede anlæg med minimalt vandforbrug og minimal
forurening.
Målet med fusionen og etableringen
af Danmarks Center for Vildlaks var at sikre produktionen af
Skjern Å laksen. Først og fremmest til udsætning
i Skjern Å, men nu også til de øvrige syd-
og vestjyske laksevandløb. Til sikring af produktionen
er der sket en gennemgribende modernisering af anlægget
i Skjern. KJlækkerummet og opvækstanlægget
er nu ombygget til fuld recirkulation med alarmer på vitale
funktioner.
Opdræt og udsætning
Opdrættet består
hovedsagelig af atlantiske laks samt ørreder til udsætning
og forsøg. Opdrættet sker udelukkende på basis
af vildfisk indsamlet i vandløbene.
Produktionen hos DCV-Skjern er
baseret på laks og havørreder, som har deres oprindelse
i vestjyske vandløb. DCV-Randers baserer i stedet produktionen
på laksestammer, der har oprindelse i Sverige og Irland.
I modsætning til Skjernå
har Gudenåen ikke længere nogen oprindelig laksebestand.
Den forsvandt, da Tangeværket blev anlagt i 1920'erne.
Tange Sø ligger i dag, hvor Gudenå-laksens sidste
gydepladser lå dengang. Og med værkets opstemning
af Gudenåen blev laksen forment adgang til sine sidste
gydepladser og uddøde få år efter. Derfor
har man været nødt til at tage udenlandske stammer
ind i opdrættet.
Æggene stryges dels fra
indfangede laks, der er vendt tilbage til de danske vandløb
for at gyde og dels fra en levende genbank. Genbanken består
af vilde rekonditionerede laks og laks, der er opdrættet
til kønsmodning. Ved at benytte en levende genbank opnås
den rette mængde æg, og den størst mulige
genetiske variation sikres.
DCV leverer i dag unglaks til
udsætning i Gudenåen, Skjern Å, Storåen,
Varde Å, Sneum Å, Kongeåen, Ribe Å og
Brede Å. Desuden eksporteres der unglaks til udsætning
i tyske vandløb, hvilket naturligvis gavner økonomien.
Udover laks opdrætter DCV-Skjern også ørreder
til udsætning i Skjern Å systemet samt mindre vestjyske
ørredvandløb.
Laks, laks og atter laks
Det er Søren Larsen, som
i dag står i spidsen for DCV-Skjern. Han har været
med hele vejen og bor nu ved opdrætsanlægget, som
kræver tilsyn 24 timer i døgnet - trods intensiv
computerovervågning. Der er mange penge på spil,
og megen værdifuld DNA svømmer omkring i det recirkulerede
anlæg.
Alligevel bruger Søren
Larsen det meste af sin sparsomme fritid på - laksefiskeri!
Mange er de ture, han tager langs åen med den lange fluestang.
Men få er de laks, han bringer med sig hjem. Af to årsager:
Dels genudsætter han konstant
de værdifulde hunlaks - uanset hvor store de så end
måtte være. - De er simpelthen for værdifulde
til at blive fanget og fjernet, mener han. Hunfisk på
over 10 kg har taget hans flue og er blevet sikkert landet -
blot for sekunder senere at blive genudsat med et kærligt
klap på ryggen!
Og dels er der langt mellem laksehuggene
i Skjernå - trods det store udsætningsarbejde. Får
Søren Larsen bare én laks på land i løbet
af en sæson, er han godt tilfreds. Og tilføjer,
at der heller ikke var mange laks i de gode gamle dage. Således
fiskede tobakshandler Dinesen Skjernå i påsken i
18 samfulde år og fangede kun fire laks. Til gengæld
vejede den ene af dem så altså 26,5 kg...
Men ikke nok med det. I ferierne
tager Søren nordpå for at fiske laks på steder,
hvor der ikke er helt så langt mellem huggene. Norge er
en af de faste destinationer, og Rusland har han også besøgt.
- Kan det ikke blive for meget
med alle de laks, 24 timer i døgnet, 365 dage om året?
Jeg kan ikke dy mig for at stille netop det spørgsmål.
- Joeh, kommer det lidt nølende fra Søren
Larsen. - Det kan det da godt, - Og derfor er jeg da også
begyndt at spille lidt golf ind imellem...
Det bevises af en lille green
bag huset, hvor Søren går og putter sig og bolden,
når laksen er blevet lidt for meget!
© 2005 Steen Ulnits
|
Blå Bog
- Navn: Søren Larsen
- Alder: 43 år
- Status: Gift og far til tre drenge på 16, 12 og
8 år
- Uddannelse: Autodidakt
- Født: Karup by
- Bosat: Ånumvej 163, 6900 Skjern
- Profession: Leder af Dansk Center for Vildlaks i
Skjern
- Hobby: Fluefiskeri og golf
|
|
