|
Laksenyt fra Norge
Det står værre til
end nogensinde før med den norske vildlaks. Læs
her om de seneste tal fra vildlaksens dødsrute...
Norge styrker konstant sin position
som verdens ubestridt førende nation, hvad angår
opdræt af atlanterhavslaks i flydende netbure.
I 1998 produceres der således
årligt mere end 300.000 tons tamlaks i de norske fjorde.
Det er mere end 100 millioner laks, der konstant svømmer
rundt i Norges omkring 2.000 lakseopdrætsanlæg -
fordelt langs landets 57.000 km lange kyststrækning. Alene
i området ved Bergen ligger næsten 300 anlæg.
Så langt er man kommet på mindre end 25 år!
Men ikke uden store omkostninger
- specielt for den norske vildlaks, som er gået tilbage
med foruroligende hast siden 80'erne. Norge har ikke mindre end
629 lakseførende elve fra syd til nord - mere end halvt
så mange som hele Europas ialt 1.122 laksefloder.
Lakseland nummer ét
- førhen
Norge er således lakseland
nummer ét, hvad det blotte antal elve angår. Men
Norge er også Europas ubestridte nummer ét, hvad
størrelsen på laksene angår. Intet andet land
byder på så gode chancer for fangst af laks på
over 20 kg!
Eller gjorde. Faktum er nemlig,
at Norges storlakseelve er ved at være en saga blot. Tag
blot en elv som Vosso nær Bergen, der gennem årene
har kastet en meget stor del af Norges virkelige kæmpelaks
af sig - laks på op mod 30 kg!
Her er laksebestanden nu så
langt nede, at det i 1996 kun lykkedes at fange 25 egnede moderfisk
- endda med møje og besvær. Forskere regner nu med,
at Vossos vildlaks er uddød i løbet af 2-3 år
- udkonkurreret af tusinder af undslupne tamlaks på gydepladserne.
Genetisk udvandet. Gone forever.
Resultatet af mere end 10.000
års naturlig udvælgelse udryddet for altid. Så
langt kan man altså også komme på blot 25 år...
Truslen fra tamlaksene
Problemets størrelse ses
umiddelbart af, at der alene i perioden 1988-92 undslap hele
1,6 millioner tamlaks fra de norske netbure. Fisk, der - når
de bliver kønsmodne - søger op i den nærmeste
elv for at gyde. Fisk, der - når de ankommer i så
store tal - lynhurtigt kan udkonkurrere de talmæssigt stærkt
underlegne vildlaks.
Dette millionstore antal undslupne
tamlaks skal ses i lyset af, at en kendt og produktion lakseelv
som Stjørdalselven fra naturens hånd har en bestand
af vildlaks på blot 2.500 voksne fisk - en bestand, som
de seneste ti år er reduceret til mindre end 500 fisk...
Det er allerede nu så galt,
at laksebestanden i Namsen - Norges tidligere næstmest
produktive elv - idag udgøres af 50% tamlaks og 50 % vildlaks.
Og i den lille Oselv, der ligger nær Bergen og dermed tæt
på et stort antal lakseopdræt, udgør tamlaksene
nu 82% af den samlede bestand...
Tidligere mente man, at det store
udslip var uundgåeligt - at det skyldtes storm og bølger,
som slog hul på netburene. Havbrugerne lovede, at de ville
mindske dette udslip, men udslippet er idag lige så stort
som tidligere. Idag mener myndighederne tilmed, at der umuligt
kan slippe så mange laks ud på denne måde.
"Udslip" eller...?
Man mistænker i stedet
havbrugerne for selv at slippe de mange laks ud - laks, som af
den ene eller anden grund ikke er egnet til et videre opdræt.
Laks, som måske er syge. Eller for tidligt kønsmodne.
Eller på anden vis uønskede. Det er jo langt lettere
og billigere blot at slippe disse laks ud i frivand - end at
fjerne og destruere dem...
Men det er ikke kun de mange
undslupne tamlaks, der truer vildlaksene. Det gør også
de sygdomme og ikke mindst parasitter, der florerer i og omkring
de kolossale lakseopdræt, hvor der kan være mere
end 500.000 laks samlet i nogle få, men meget store netbure.
Under en furunkulose-epidemi
i 1980'erne var forbruget af antibiotika da også helt oppe
på 50 tons årligt. Forbruget toppede i 1987. Det
problem har nordmændene ikke idag, hvor unglaksene i stedet
vaccineres mod sygdommen. Lige så heldige er vildlaksene
desværre ikke...
Havlus i hobetal
Problemerne skyldes først
og fremmest havlusene, der altid har været der, og som
tidligere mest ansås som en slags adelsmærke for
nystegne blanklaks. Havlusene stortrives i lakseopdrættet,
som plages af de små, snyltende krebsdyr, og som derfor
behandler laksene med nervegiften Ivermectin.
Giften dræber havlusene
eller får dem til at slippe taget i laksene. De tages nu
af strømmen og føres ud i det frie vand - hvor
de med stor appetit kaster sig over forbipasserende vildlaks
- smolt på vej ud mod åbent hav eller voksne laks
på vej mod gydepladserne.
De voksne vildlaks lider naturligvis
under de massive angreb fra havlusene. Men de kan dog redde sig,
idet lusene forsvinder af sig selv i ferskvand. Men så
let har laksesmolten det desværre ikke. Den er i forvejen
meget sårbar i denne fase af sit liv, og den har ingen
mulighed for at undslippe de grådige havlus.
Man har fundet mere end 600 synlige
havlus på en 2,5 kg's laks fanget i Eio elven i bunden
af Hardangerfjorden. Tilsvarende fandt man ikke færre end
1.500 lus på en 5 kg's laks fra Namsen. Laksen var ikke
overraskende radmager.
Til sammenligning er bare 5 voksne
havlus nok til at tage livet af én udvandrende laksesmolt...
© Steen Ulnits 1999
|
