|
Kampen om Kolindsund
Nu er den gal igen ved Kolindsund
Kanalerne på Djursland. Nu vil landbrug og pumpelaug bombe
et af landets fineste havørredvande tilbage til stenalderen...
Kolindsund Kanalerne, der i dag
hører til Danmarks mest produktive, hvad havørreder
i både antal og størrelse angår, har en meget
speciel forhistorie.
Selv om kanalerne
er lige og kunstige, byder de i dag på megen værdifuld
natur.
Oprindeligt - efter sidste istid
- var området en stor tunneldal. Senere blev det til et
sund, der forbandt Grenå med Randers Fjord. Endnu senere
blev det til en sø, der afvandedes af den nuværende
Grenå.
Men sådan skulle det ikke
vedblive at være. Landbruget havde brug for mere jord til
dyrkning, og derfor blev søen afvandet og området
inddæmmet. I dag sørger kunstige diger og pumper
for, at den gamle søbund holdes tør og dermed kan
bruges som landbrugsjord.
"Ny Grenå"
Pumpevandet går ud i den
kunstige og snorlige Nordkanal, der på sit yderste
løb benævnes "Ny Grenå", mens det
mere naturlige afløbsvand passerer igennem den langt mindre,
men mere slyngede Sydkanal.
Det, vi i dag kalder "Kolindsund
Kanalerne", er altså det øvre og for en stor
dels vedkommende aldeles kunstige forløb af Grenåen.
Det omfatter således både Nordkanalen og Sydkanalen
- samt en ligeledes kunstig Midtkanal.
Det er dog kun den kunstige og
vandrige Nordkanal, der er interessant i lystfisker-henseende.
Nordkanalen har øverst oppe tilløb af den lille
Nimtofte Å - det suverænt vigtigste gydevandløb
for havørrederne i Kolindsund Kanalerne.
Her er der i november-december
tæt pakket med store og gydemodne havørreder, som
nyder godt af den gode vandkvalitet og ikke mindst den høje
strømhastighed i Nimtofte Å. Det kan derfor ikke
undre, at netop sammenløbet af Nimtofte Å og Nordkanalen
er et af de helt store hotspots for havørredfiskerne i
Kolindsund.
De allerfleste havørreder
tages dog meget længere nedstrøms i Nordkanalen
- og meget ofte på steder, der forekommer udenbys fiskere
helt og aldeles håbløse. Strømmen i Nordkanalen
er uhyre langsom - til tider så langsom, at strømmen
på det nærmeste løber den anden vej, altså
opstrøms!
Fra kanal og til å igen
Da kanalerne, som de ser ud i
dag, var en realitet, blev de omfattet af en speciel "Kolindsundlov"
fra 1934. En lov, der fuldt ud betragtede kanalerne som ren afvanding
for landbruget. Og en lov, der holdt helt frem til 1987, hvor
kanalerne i stedet kom ind under den da nyreviderede vandløbslov.
Vand- og landplanter
skæres fra sejlende maskiner.
Kanalernes nye status sikrede
dem da - i hvert fald i teorien - en mere lempelig behandling
og vedligeholdelse end hidtil. Nu var det ikke længere
lovligt at rense åen op med gravkøer. Det var ikke
længere lovligt at lade afskåret grøde ligge
i åløbet. Det var ikke længere lovligt at
rette brinkerne af til snorlige kanter. Og man måtte ikke
længere fjerne træer og buske fra diger og bredder.
Alt i alt skulle kanalerne således
atter blive til mere å end kanaler - med et rigere dyre-
og planteliv til følge. De smukke intentioner blev dog
ikke ført ganske ud i praksis, hvor der stadig skete og
sker en hårdhændet vedligeholdelse, der bestemt ikke
lever op til de af amtet i vandløbsregulativet fastsatte
målsætninger. Alligevel ser kanalerne i dag langt
mere naturlige ud, end de gjorde under den gamle lovgivning.
Grøden skal skæres
4 gange årligt i perioden 15. maj til 15. september, og
den drivende grøde skal efter endt skæring samles
op. Dette sker desværre kun i meget begrænset omfang,
hvilket billedmaterialet til fulde dokumenterer.
Vedligeholdelsen forestås
af det lokale Kolindsund Pumpelaug, som årligt modtager
600.000 kroner fra Århus Amt for at udføre denne
vedligeholdelse.
Oversvøm Kolindsund
Selvsamme Århus Amt, hvorunder
Djursland og dermed også Kolindsund hører, fremførte
for ikke så længe siden planer om, at hele Kolindsund-området
skulle sættes under vand igen - altså bringes tilbage
til sin oprindelige tilstand. Dette som led i Folketingets nye
Vandmiljø-handlingsplan II, der tog over, hvor den gamle
plan måtte give op.
Århus Amt havde beregnet,
at en oversvømning af Kolindsund ville holde lige så
meget kvælstof tilbage som samtlige rensningsanlæg
i hele amtet! "Kolindsund er det område, der mest
effektivt ville kunne fjerne nitrat", lød det
fra amtet.
De lokale landbrugere var ikke
glade for budskabet. Der findes i dag omkring 3.000 hektar inddæmmet
jord i Kolindsund, hvoraf de 2.500 dyrkes. Jorden ejes af godt
150 lodsejere, som hver især blev stillet en kompensation
på kr. 25.000,- pr. hektar i udsigt, hvis området
blev sat under vand.
Landbrugerne ville have kr. 100.000,-
i stedet, så der var lagt op til nye konfrontationer mellem
landbrug og myndigheder. Siden blev striden dog bilagt, idet
amtet droppede planerne om at oversvømme Kolindsund. I
hvert fald indtil videre.
Angreb fra pumpelauget
Men nu er den så gal igen.
Nu trues kanalerne af det pumpelaug, som forestår vedligeholdelsen.
Lauget ønsker nemlig at genoptage den gamle og meget hårdhændede
vedligeholdelse af kanalerne, som blev praktiseret under den
gamle Kolindsundlov af 1934. Det har de søgt om så
sent som i foråret 2001.
Den afskårne
grøde skal ifølge loven samles op. Det bliver den
ikke her.
I sensommeren 2001 foretager
pumpelauget så på egen foranledning en opmåling
på forskellige stationer i Nordkanalen, Sydkanalen samt
Grenåen. På baggrund af denne opmåling giver
Århus Amt så tilladelse til, at der kan graves, fældes
træer og skæres anden form for vegetation - totalt
i modstrid med det gældende regulativ fra 1996 og dermed
klart ulovligt.
En sådan tilbagevenden
til gammel praksis vil nemlig nødvendiggøre, at
Århus Amt nedklassificerer kanalerne fra den nuværende
B2-målsætning til en langt lempeligere målsætning
som C-vandløb.
I den forbindelse er det vigtigt
at vide, at B2-vandløb som målsætning
er laksefiskevand med mulighed for opvækst af yngel og
skjul for større fisk. Dette kræver en forholdsvis
stor fysisk variation samt en forureningsgrad, der ikke overstiger
II. B2-vandløb er omfattet af naturbeskyttelsesloven.
C-vandløb har derimod
lempede målsætninger. Et naturligt og alsidigt dyre-
og planteliv er ikke påkrævet, og en forureningsgrad
II-III accepteres. Der er ingen krav om forekomst af fisk, idet
vandløbet alene har afvandingsmæssig interesse.
Således stilles der heller ikke krav om nogen restvandføring
efter oppumpning.
Det er vigtigt at forstå,
at en C-målsætning ingen mening giver, dersom der
er højere A- og B1-målsætninger længere
opstrøms i vandsystemet. Hvilket netop er tilfældet
med Kolindsund kanalerne. I så fald vil laksefisk ikke
kunne gennemføre deres naturlige livscyklus, der netop
medfører vandringer op og ned gennem vandsystemet.
C-vandløb er ikke omfattet
af naturbeskyttelsesloven, og der er således frit slag
med hensyn til vedligeholdelsen. Det er derfor ikke så
lidt af et skræk-scenario, dersom Kolindsund nedklassificeres
fra B2 til C.
Tavse sportsfiskere
Sportsfiskerforeningen for Grenå
og Omegn (SGO), som lejer fiskeretten af og hvis bestyrelse har
nære relationer til pumpelauget, vil ikke gøre indsigelse
mod forslaget. Trods ellers mange protester fra de menige medlemmer,
der til daglig fisker i kanalerne. Man er bange for at miste
fiskeretten, hvis man lægger sig ud med det mægtige
pumpelaug.
Kanterne må
ikke skæres ifølge regulativet. Det bliver de alligevel.
Oprindelig havde SGO ganske vist
anket pumpelaugets ansøgning om en mere hårdhændet
vedligeholdelse af kanalerne, men SGO kom senere på andre
tanker og droppede indsigelsen.
Danmarks Sportsfiskerforbund
(DSF), der ellers har indsigelsesret i henhold til miljøloven
fra 1973, og som normalt er meget oppe på mærkerne
i netop vandløbssager, vil heller ikke gøre indsigelse.
Dette af hensyn til SGO, der er medlem af DSF. En klassisk problemstilling
i sportsfiskerkredse, hvor DSF tidligere har mistet mange medlemmer,
når man talte vandmiljøets sag uden skelen til andre
interesser. Medlemmer, som mistede fiskevand på det grundlag.
Grenå Turistforening er
også blevet anklaget for ikke at involvere sig i sagen,
der jo er af betydning for den lokale fisketurisme. Men turistforeningen
melder hus forbi og udtaler endda, at man ikke mener, en tilbagevenden
til hårdhændet vedligeholdelse vil skade fiskemulighederne
i Kolindsund. Man ser således ikke noget problem i sagen.
Miljøbevidste lokale sportsfiskere
har derfor følt sig magtesløse i spillet om kanalernes
fremtid. Deres egne organisationer har ikke turdet involvere
sig i sagen, men har i flere tilfælde sågar allieret
sig med pumpelauget og støttet deres nye krav om en mere
hårdhændet vedligeholdelse.
Indsigelse fra naturfredningsforeningen
Den lokale afdeling af Danmarks
Naturfredningsforening (DN) er derimod oppe på mærkerne.
Og da DN ikke har noget i klemme hos hverken amt eller pumpelaug,
har man gjort indsigelse i henhold til gældende regulativ
og vandløbslov.
Denne indigelse har opsættende
virkning, men allerede på nuværende tidspunkt er
der sket store skader på miljøet i og omkring kanalerne.
Det overvejes derfor at indgive politianmeldelse mod pumpelauget.
Det er lystfisker og miljøforkæmper
Benny Stanley, der har været primus motor i projektet.
Som medlem af såvel sportsfiskerforeningen og naturfredningsforeningen
har han presset på for en løsning til fordel for
vandmiljøet. Det har indtil videre resulteret i en skriftlig
trussel om ekskludering af sportsfiskerforeningen.
Da Århus Amt ikke har reageret
på henvendelser fra DN, men samtidig stillet sig positiv
over for pumpelaugets ansøgning om en mere hårdhændet
vedligeholdelse af kanalerne, har DN set sig nødsaget
til at klage videre til andre og højere instanser.
Således er der nu hele
tre ministerier involveret i spillet om Kolindsund kanalernes
fremtid: Fødevareministeriet, Miljøministeriet
og i sidste ende måske også Indenrigsministeriet.
Svar fra ministerierne
Daværende fødevareminister
Ritt Bjerregaard svarer blandt andet følgende på
klagen:
"Til jeres spørgsmål
om nedklassificering af Kolindsund Landkanaler har jeg fået
oplyst, at der ikke i det fremlagte forslag til regionplan 2001
for Århus Amt er påtænkt ændringer i
klassificeringen, men at Århus Amt dog har en anmodning
fra Kolindsund Pumpelaug om tilladelse til at gå tilbage
til den tidligere gældende mere hårdhændede
vedligeholdelse af kanalerne. En eventuel tilladelse vil ifølge
Århus Amt nødvendiggøre en nedklassificering
i forhold til den nugældende.
Danmarks Fiskeriundersøgelser
finder, at en nedklassificering vil være et alvorligt tilbageskridt
for fiskeinteresserne i området, fordi deraf naturligt
vil følge en forringelse af vandløbets fysiske
forhold.
Selv om jeg også finder
det betænkeligt at nedklassificere landkanalerne, kan jeg
ikke gå ind i sagen, eller i amtets forvaltning. Det er
alene Århus Amt, der kan tage stilling til disse spørgsmål.
Amtets afgørelse kan klages efter de herom gældende
bestemmelser."
Daværende miljøminister
Svend Auken svarer blandt andet følgende på samme
klage:
"Århus Amt er vandløbsmyndighed
for Kolindsund Landkanaler og skal i henhold til vandløbslovens
bestemmelser tilstræbe at sikre, at vandløbene kan
benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige
krav til vandløbskvaliteten, som bl.a. er fastsat i regionplanens
målsætning for vandløb. Amtet skal således
sikre, at der til stadighed foreligger vandløbsregulativer
for kanalerne, og at vandløbene administreres, herunder
vedligeholdes, i overensstemmelse med regulativerne og under
hensyntagen til de miljømæssige krav. Amtets afgørelser
efter vandløbsloven kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen
efter lovens regler herom."
Således er altså
fronterne trukket op i kampen om et af Danmarks mest produktive
havørredvande.
©
Tekst: Steen Ulnits 2001
© Fotos: Benny Stanley
|
