IGFA
Vi har besøgt en af verdens
største lystfiskerorganisationer, International Game Fish
Association (IGFA), som har til huse i Dania Beach, Florida,
USA. IGFA registrerer rekordfisk.
Alt er større i USA -
landet, vandet og fiskene. Og samtidig er amerikanerne et folkefærd,
der holder af at have styr på størrelserne.
Dette til trods for, at de endnu
ikke har fået indført det metriske system, men selv
her i det tredje årtusinde stadig regner i tommer, fod,
yards, grains, pounds og gallons - og mærkelige brøkdele
heraf
Det kan man godt undre sig lidt
over, men sådan er det altså, og amerikanerne klarer
sig jo endda - opfandt den første atombombe, kom først
til Månen og gravede Panamakanalen, da andre nationer havde
givet op, samt mange andre imponerende ting.
Det var også amerikanerne,
der "opfandt" det moderne lystfiskeri - som gjorde
fiskeriet til en folkesport af de helt store. Indtil da havde
lystfiskeri enten været forbeholdt børn og landsbytosser
- eller det engelske aristokrati, der jo havde "opfundet"
lystfiskeri som en sport på lige fod med jagt.
I begge tilfælde talte
udøverskaren ikke mange mennesker, og nogen folkesport
var der i hvert fald ikke tale om. Men det lavede amerikanerne
om på - endda i en sådan grad, at lystfiskeri i dag
årligt omsætter for over 250 milliarder danske kroner
og danner grundlag for flere end 1,2 millioner fuldtidsjobs i
USA.
Arbejdspladser og skattekroner
Intet under, at nordamerikanske
politikere har stor respekt for lystfiskeriet - for de mange
stemmer, arbejdspladser og skattekroner, som fiskeriet med stang
og line indebærer.
Set i det lys er det heller ikke
så underligt, at flere værdifulde sportsfisk i USA
har fået status af "Game fish", som ikke må
fiskes kommercielt, men kun med stang og line. At fange disse
fisk i garn ville simpelthen være spild af penge.
Det rekreative fiskeri med stang
og line boomede for alvor i årene efter Anden Verdenskrig,
men opblomstringen var så småt begyndt før
krigen. Det var ikke mindst i staten Florida, at denne udvikling
startede - og herfra, det siden spredte sig til andre stater
og provinser i Nordamerika og Canada.
Flere steder er lystfiskeriet
i dag "a multi-billion dollar business", som tages
endog meget alvorligt fra politikerside. Det gælder ikke
mindst stater som Florida og Alaska, og det gælder hele
området omkring De Store Søer på grænsen
mellem USA og Canada. I Canada er det specielt den smukke stillehavsprovins
British Columbia, der lokker lystfiskere fra nær og fjern.
Flere amerikanske præsidenter
- senest Jimmy Carter samt både Bush Senior og Junior -
har da også haft lystfiskeri som deres foretrukne fritidsbeskæftigelse.
Et forhold, der bestemt har været medvirkende til at gøre
dem populære i befolkningen og i sidste ende give dem præsidentposten.
Registrering af rekordfisk
I 1939 så "International
Game Fish Association" - i daglig tale blot IGFA - så
dagens lys. IGFA er en amerikansk organisation, som fastsætter
regler for det moderne sportsfiskeris etik og moral.
Mest kendt er IGFA imidlertid
for sin forvaltning af de internationale sportsfiskerrekorder.
De er inddelt efter lineklasser, så hver enkelt lineklasse
har sin egen rekordfisk.
Typisk er der klasser i alle
de populære linetykkelser, som i USA er inddelt efter brudstyrke
og ikke som her i Europa efter linens diameter. Hvor vi eksempelvis
taler om 0.30 mm liner, taler man i USA om 10 lbs. liner. Altså
liner med en brudstyrke på 10 pounds eller 4,5 kg.
Da vi i dag har mange forskellige
slags liner af forskelligt materiale og forskellig tykkelse i
forhold til brudstyrken, er den amerikanske inddeling mere logisk
end den europæiske. Og i hvert fald den eneste rigtige,
når man vil se på det sportslige aspekt - at det
kræver mere af fiskeren at lande en styr fisk på
en tynd line end en lille fisk på en tyk.
Rekorderne er også inddelt
efter, om de er sat ved konventionelt fiskeri - med fastspolehjul
eller multihjul - eller ved rendyrket fluefiskeri. For sidstnævntes
vedkommende gælder flere særregler, som skal være
overholdt for at få godkendt en eventuel ny linerekord.
Linen under luppen
For alle lineklasser gælder
det, at man sammen med tilmelding, vidneerklæringer om
længde og vægt samt vellignende fotos også
skal indsende et stykke af den anvendte line. IGFA undersøger
så, hvilken lineklasse det drejer sig om.
Som europæer kan man undre
sig over, at amerikanske lystfiskere finder det så vigtigt
at registrere de største fisk fanget på de tyndeste
liner. Ja, mange vil nok betragte det som regulært dyrplageri,
for jo tyndere line man bruger, desto længere varer fighten
af de store fisk jo uundgåeligt.
Men sådan er det altså
i USA, og traditionen er da også ved at vinde indpas over
den ganske verden, hvor lystfiskere jagter fisk for fornøjelsens
skyld.
IGFA har for længe siden
erkendt, at uden fisk ingen fiskere og dermed heller intet behov
for organisationer som netop IGFA. I de seneste år har
IGFA derfor engageret sig mere og mere i forskning og fiskeribiologi.
Ikke mindst de store Big Game
fisk såsom tun og marlin har alle dage haft organisationens
store bevågenhed. Disse fisk befinder sig jo i toppen af
havets fødekæder og er derfor dem, der er mest sårbare
for overfiskning.
Fisk og filosofi
Fiskere har ry for at være
filosofisk anlagte, og IGFA har da også en klart formuleret
filosofi:
"IGFA's formål
er baseret på troen om, at sportsfisk, erhvervsfisk og
disses miljøer er økonomiske, sociale, rekreative
og æstetiske værdier, som skal bruges fornuftigt
og bæredygtigt. At sportsfiskeri er en vigtig økonomisk,
social og rekreativ aktivitet, som befolkningen skal lære
at dyrke på sportslig og bæredygtig vis.
Gennemsnitsfiskeren har ikke
mulighed for, ej heller lyst til at forstå det komplicerede
system, som administrationen af fiskerier og fiskebestande verden
over drives efter. Han eller hun vil blot ud at fiske og fange
nogle fisk. Derfor er det vigtigt, at en organisation som IGFA
repræsenterer alle sportsfiskere og deres vitale interesser.
Det kræver meget arbejde,
men hvem skal gøre det? I hvert fald ikke de 95% af verdens
sportsfiskere, som ikke er organiserede eller medlem af en miljøorganisation.
Det må i stedet de resterende 5%, som på de manges
vegne må kæmpe for vandmiljøet og fiskebestandenes
fortsatte eksistens."
Såvidt IGFA selv og organisationens
formålsparagraf, der på mange måder minder
om Danmarks Sportsfiskerforbunds - blot er dimensionerne mange
gange større "over here".
Stor, større, størst
IGFA's hovedkvarter ligger i
Florida, hvor det moderne saltvandsfiskeri jo blev født.
I byen med det danskklingende navn Dania Beach ligger hovedsædet,
der indeholder et stort bibliotek med mere end 12.000 bøger
samt et imponerende museum.
IGFA's hovedkvarter er at ligne
med et gammelt fort, der har sin egen voldgrav. Ganske vist er
der hverken drager eller andre farlige dyr i vandet, og ganske
vist er det hele nybygget. Men der ligger alligevel en fuldt
udstyret Big Game båd og vugger på de diminutive
bølger i voldgraven - langt fra den blå Golfstrøm
og det store ocean, som skibet oprindelig blev designet og bygget
til. I hele Skandinavien findes næppe en fiskemaskine,
der blot tilnærmelsesvis er så stor som denne "demobåd"...
Inden for murene kan man gå
på opdagelse i lystfiskeriets historie - fra de ældste
internationale aner til de nyeste nationale koryfæer, hvoraf
enkelte endnu er "alive and kicking". Flere
af dem har sågar deres eget TV show - nationalt eller på
cable TV.
Man kan også prøve,
hvordan det er at fighte en virkeligt stor fisk - via en af centrets
flere fightmaskiner, hvor man står med en fuldt rigget
fiskestang og fighter en stor fisk på en skærm. Meget
livagtigt, skulle vi hilse og sige. Linen fyger af hjulet, når
man har givet tilslag og sat krogen!
Fund raising og fotodatabase
I hele verden findes der flere
end 30.000 forskellige fiskearter, hvoraf naturligvis kun en
brøkdel er interessante for lystfiskeren. Alligevel tæller
disse sportsfisk flere hundrede arter, og mange af disse er stadig
ikke behørigt registrerede på fotobasis.
IGFA har derfor gjort det til
en del af organisationens erklærede formål at indsamle
fotos af alle disse fisk og placere dem i en stor database, som
alverdens fiskere kan logge sig på via internettet. Til
stadighed efterlyser IGFA derfor vellignende fotos af manglende
sportsfisk på databasen, som pt. rummer 27.800 arter, og
som har 7 millioner hits hver måned!
Men ikke nok med det. IGFA har
udvidet sine aktiviteter så kraftigt i de seneste år,
at organisationen nu skal bruge mere end 50 millioner kroner
indtil år 2007 for at kunne realisere de nye planer. Pengene
kommer fra private sponsorer og fra store fiskekonkurrencer samt
"fund-raising dinners" for velbeslåede medlemmer.
De mange penge skal blandt andet
gå til uddannelse af ikke mindst unge sportsfiskere, så
de kan drive deres hobby på etisk og moralsk forsvarlig
vis. Pengene skal ligeledes bruges til at udbygge det nuværende
Hall of Fame and Museum i Florida.
En tredje meget stor post på
budgettet er projekter til bevarelse af marine fiskebestande
- til bekæmpelse af erhvervsfiskeriet, hvor det går
for hårdt til værks. Hvilket er stort set overalt.
IGFA har derfor rigeligt at se til i de kommende år.
IGFA på nettet
IGFA har naturligvis en hjemmeside,
man kan besøge. Den har adressen www.igfa.org
Fotodatabasen ligger på
webadressen www.fishbase.org
© 2003 Steen Ulnits
|
