|
Havmiljøet
truet - igen
Vandtemperaturen stiger fortsat
i de danske farvande - til glæde for nye arter, som vandrer
ind sydfra, og til skade for gamle, som må udvandre nordpå.
Torsken er således på vej væk - til Grønland
- mens havbarsen er kommet til - fra Den Engelske Kanal.
De stigende havtemperaturer ledsages
af stigende planktonmængder i overfladevandet - af mere
uklart vand - hvilket naturligvis også hænger sammen
med de store udledninger af næringssalte til Nordsøen.
Man regner med, at planktonmængden i Nordsøen i
dag er blevet op mod ti gange større i løbet af
det seneste årti. Det har igen resulteret i flere søstjerner
og børsteorme på havbunden, som jo i sidste ende
modtager de døde og nedsynkende planktonorganismer.
De usædvanligt høje
vandtemperaturer, vi var vidne til i sommeren 2006 - mere end
fyrre dage i træk med vandtemperaturer over 20 grader -
gav grobund for nogle ondartede Vibrio-bakterier. Disse kan under
de rigtige forhold give anledning til en sygdom, der populært
kaldes "havkolera".
Fritidsfisker død af "havkolera"
Hvis den farlige bakterie kommer ind i blodet via rifter eller
skrammer, kan den nemlig medføre en kraftig blodforgiftning.
Infektionen kan have mange ansigter og er især kendt fra
Middelhavslandene, hvor mange erhvervsfiskere stifter et meget
ubehageligt bekendtskab med den. Bakterien kan desuden være
livsfarlig for folk med et svækket immunforsvar.
En 62-årig fritidsfisker fra Amager, der i juli 2006 blev
smittet og indlagt med den såkaldte "havkolera",
efter at han havde fisket i Øresund, bukkede kort efter
under for sygdommen. Den 62-årige havde dårligt hjerte
og indopereret pacemaker. Han hjalp til med nogle ål i
havnen i Kastrup. Det er sandsynligvis gennem berøring
med disse, at han er blevet smittet med havkolera.
Den 62-årige fritidsfiskers død fik dog ikke myndighederne
til at udstede badeforbud. Det er nemlig ikke farligt at sluge
en mundfuld havvand med bakterien. Der skal udvendige rifter
og skrammer til. Sundhedsstyrelsen fastholdt derfor, at kun mennesker,
der i forvejen er sårede eller svækkede, skulle udvise
forsigtighed. Alle andre kunne med sindsro springe i bølgen
den blå - eller rettere blågrønne.
De giftige blågrønalger havde nemlig også
kronede dage i sommervarmen - så meget, at kysterne mange
steder drev med tyk, blågrøn algesuppe. De mange
alger udskiller giftige eller i bedste fald irriterende stoffer,
som kan forårsage maveonde og hudirritation hos badegæster.
Der er flere eksempler på, at hunde, som har drukket af
vandet, er døde af det. Myndighederne har derfor ofte
måttet udstede badeforbud.
Frygt for ny havdød
Det rekordvarme og -våde vejr i vinteren 2006-7 kan føre
til et kraftigt iltsvind i de indre danske farvande. I værste
fald kan de blive ramt af en øko-katastrofe lige så
slem som i 2002. Det udtalte havbiolog Gunni Ærtebjerg
fra Danmarks Miljøundersøgelser til dagspressen.
Siden iltsvindskatastrofen i 2002 er plante- og dyreliv langsomt
ved at komme sig, men et ny omfattende iltsvind vil betyde, at
fjordene bliver tømt for alt liv lang tid fremover. Ifølge
DMI er havvandet to grader varmere end normalt for årstiden,
og en våd vinter har udvasket usædvanligt store mængder
næringsstoffer i havet. Og lige om hjørnet venter
en sommer, der givet bliver varmere end normalt.
På denne baggrund krævede Socialdemokraterne miljøminister
Connie Hedegaard på banen. De ville have klar besked om,
hvordan ministeren vil begrænse udledningen af næringsstoffer
til de indre danske farvande, så iltsvind og havdød
kan hindres i de kommende år.
Beskeden skulle miljøministeren give i et samråd
i Folketingets miljøudvalg. Her pegede Socialdemokraternes
miljøordfører Torben Hansen på den eksisterende
vandmiljøplan som det svage led:
- Når de indre danske farvande styrer mod en katastrofe,
som kan tømme dem for liv i lang tid, så er der
behov for, at miljøministeren erkender, at vandmiljøplanen
er alt for dårlig, siger Torben Hansen. Han ønsker
mere handling:
- Indtil nu har den eneste handling fra regeringen været
en utilstrækkelig vandmiljøplan, hvor man ikke behøver
at være ekspert for at se, at den ikke virker.
I skrivende stund (juni 2007) er der endnu ikke kommet noget
bud fra miljøministeren på, hvad der kan og skal
gøres for at undgå endnu en miljøkatastrofe
for det danske havmiljø.
© 2007 Steen Ulnits
|
