|
Dødens Gab
- eller Gabets Død?
Vi mennesker har altid haft
et lidt anstrengt forhold til hajer - specielt naturligvis de
menneskeædende, hvortil den store hvide haj jo hører.
Men i dag er det nærmere
hajerne, der bør have et anstrengt forhold til os mennesker.
Vi er nemlig i fuld gang med at trække tæppet væk
under bestanden af mange arter verden over.
Hajer og rokker er bruskfisk, hvilket betyder, at de - modsat
de dominerende benfisk - har et let og smidigt skelet af brusk.
Bruskfiskene er udviklingsmæssigt de mest primitive - dem,
der længst har set ud, som de gør i dag. Det viser
fund af forsteninger verden over.
Forhadt menneskeæder
Mennesket har det med at udrydde ting, det frygter eller ikke
kan lide. Og ting, det kan lide. Hertil hører desværre
de forkætrede hajer, som dels ser utiltalende ud, når
de smiler grumt - dels har en lang række veldokumenterede
angreb på mennesker bag sig. Vi holder os derfor kun sjældent
tilbage, når vi konfronteres med hajer og - i mindre omfang
- rokker.
Verden over findes der mere end 1.000 forskellige arter af hajer
og rokker. Nogle er ganske små og bliver aldrig over en
halv meter. Andre er kæmpestore. Den suverænt største
er hvalhajen, som kan blive op til 18 meter lang. Den mest frygtede
er den store hvide haj, som kan blive op til 7 meter lang og
veje op til 3 kompakte tons. Hvor den store hvalhaj lever fredeligt
af at filtrere dyreplankton fra vandet, skal der kød og
blod på bordet, når den hvide haj er sulten.
Fælles for alle hajer og rokker er, at de enten føder
levende unger eller lægger ganske få æg, som
til gengæld er store og godt beskyttet mod fjender i en
hornkapsel. Hajer vokser langsomt, og det vides, at de kan blilve
op mod 100 år gamle - hvis vi altså giver dem lov.
Og det kniber det ganske meget med i vore dage.
Udryddelsestruede arter
Flere hajarter er truet af udryddelse - heriblandt den eksotiske
og eftertragtede savfisk. Den er så uheldig, at den dels
har meget velsmagende kød - dels et imponerende savtakket
sværd, som er meget værd på turistmarkedet.
Savfiskene lever i troperne, og fælles for alle syv arter
er, at de i dag er kritisk truede.
En vigtig årsag til den generelle trussel mod hajerne skal
findes i de store brystfinner, der specielt i Fjernøsten
betragtes som en stor delikatesse. Således er hajfinnesuppe
en meget populær ret, som har ført til et grusomt
fiskeri, hvor finnerne blot skæres af de stadig levende
hajer, som smides ud igen - stærkt blødende og ude
af stand til at svømme. Mennesket, når det er værst
og mest perverst.
"Finning" kaldes denne praksis. Det anslås, at
der hvert år dræbes omkring 100 millioner hajer alene
for finnernes skyld. Thai Air bandlyste allerede for flere år
siden den populære hajfinnesuppe på sine flyvninger,
da den megen medieomtale af det grusomme hajfiskeri toldede hårdt
på flyselskabets omdømme.
Men slagteriet på de store verdenshave fortsætter
ufortrødent, da markedet stadig kan aftage alle de hajfinner,
som fiskerne kan levere. Økonomien blomstrer i Fjernøsten,
og med den store købekraft er interessen for hajfinnesuppe
steget dramatisk.
Kolde og varme Nordsøhajer
Vi har det med at forbinde hajerne med tropiske og subtropiske
have, og det er da også her, de fleste hajangreb finder
sted - med Stillehavets koldtvandselskende hvide hajer som en
klar undtagelse.
Men vi har adskillige bruskfisk på vore egne nordlige breddegrader.
De spænder fra den lille sømrokke - en rokkeart,
der sjældent bliver større end 5 kg - til den store
skade, der kan veje mere end 200 kg.
På hajsiden har vi pighajen, som er den mest almindelige.
Det er en op til 10 kg tung og 1 meter lang haj, som færdes
i store stimer på dybt vand. Den har fået navn efter
en giftig pig, som sidder foran rygfinnen. Det er imidlertid
en fisk, som langt de fleste kender under et helt andet navn,
nemlig "kongeål". Det er fiskeindustrien, som
har omdøbt den lille undselige pighaj til den langt mere
imposante og velsmagende kongeål, vi kan købe hos
fiskehandleren.
Gråhajen er en langt større hajart, som vi primært
finder i Vadehavet sommer og efterår, hvor den søger
ind i dybene for at jage sit yndlingsbytte - makrellen. Gråhajen
kan veje op mod 50 kg og er da en eftertragtet sportsfisk. Fiskerne
hader gråhajen, da den dels ødelægger deres
garn, når den går i dem - dels ikke er noget værd
på markedet. I modsætning til pighajen er det nemlig
en elendig spisefisk med ammoniaksmagende kød.
Sildehajen er en ganske anden historie. Der er tale om en avanceret
hurtigsvømmer med velsmagende kød, som indbringer
gode priser på fiskeriauktionen. I lighed med tun og marlin
har også sildehajen et avanceret "varmeveksler-system",
der sætter den i stand til at opretholde en kropstemperatur,
som er adskillige grader højere end vandets. Det sætter
sildehajen i stand til at svømme hurtigt og tilbagelægge
store afstande på åbent hav. Hvilket igen lægger
prse på fiskerne, som må følge dem, hvor de
færdes.
Sildehajen bliver kønsmoden ved en længde på
1,5 meter og kan da føde op til 5 fuldt udviklede unger,
der - hvis de får lov - kan blive op til 3,5 meter lange
og 200 kg tunge.
Dårligt reproduktionspotentiale
Vi mennesker har gennem årene ikke interesseret os ret
meget for hajers og rokkers ve og vel, da de med få undtagelser
ikke har nær samme kommercielle interesse som benfiskene.
Men havbiologer har nu gennemgået det tilgængelige
talmateriale for verdens 1.168 forskellige arter af hajer og
rokker.
Resultatet var beskæmmende. Omkring en femtedel af disse
arter - altså over 200 arter - er i dag udryddelsestruede
og kræver, at der gøres noget specielt for deres
fortsatte bevarelse.Og det er der brug for, da hajer og rokker
spiller en vigtig rolle i havenes store og komplicerede økosystem.
Her spiller bruskfiskene en vigtig rolle mange steder i de vidt
forgrenede fødekæder - ofte som toprovdyret. Og
det uanset om det gælder bundlevende arter eller pelagiske
fisk i de frie vandmasser.
Hajernes problem er dels, at de vokser langsomt - dels at de
lægger så få æg eller føder endnu
færre unger. Samtidig vandrer de vidt omkring, hvilket
gør det svært at beskytte dem mod fiskerierhvervet.
Der skal international lovgivning til - samt en markant holdningsændring.
Ellers er Dødens Gab på vej mod Gabets Død...
© 2007 Steen Ulnits
|
