|
Fiskeplejen 2001:
"Attentatet
på udsætningerne"
Fisketegnet går
sin skæve gang - med mere forskning og færre fisk
år for år. Vi har nærlæst tallene, der
bekræfter alle anelser om en uhyre skæv fordeling
fra øst til vest...
Med megen møje og besvær
lykkedes det til sidst at fravriste Fiskeridepartementet de relevante
og meget forsinkede tal omkring Fiskeplejen 2001.
Først fik vi fra DFU i
Silkeborg at vide, at disse tal slet ikke fandtes i den form,
vi bad om. Men da vi dernæst gik direkte til hovedet -
til Fiskeridepartementet i Stormgade, København - fik
vi oplyst, at tallene skam fandtes, og at vi godt kunne få
dem. Blot ville man ikke oplyse om, hvilke udsætningsforeninger,
der får udbetalt hvad.
På den stak papirer, vi
personligt mødte op og fik udleveret i Stormgade, var
alle udsætningsforeningernes navne og adresser derfor omhyggeligt
malet over med rettelak. En noget gammeldags metode i vor elektroniske
tidsalder, må man vist sige. Og såre mærkværdigt,
at vi lystfiskere ikke må få at vide, hvem der egentlig
modtager de mange millioner fra fisketegnet - dem, vi selv har
indbetalt - Hvorfor skal det være hemmeligt? - Hvorfor
vil man kun udlevere postnumrene? Svaret blæser i vinden.
Men tallene var der, oceaner
af dem, og det tog da også oceaner af tid at dechiffrere
dem - at sortere dem efter postnumre, fiskearter og fiskestørrelser.
Målet var nemlig at sammenligne fiskeplejen på landsplan.
At se, hvor pengene kommer fra, og hvad de bruges til - samt
hvor.
Det var et interessant billede,
der tegnede sig, da først tallene var skilt ad og regnet
sammen. Et billede af et Øst-Danmark, der betaler til
et Vest-Danmark - som en form for egnsudviklingsstøttet
fiskepleje. Og samtidig en skæv fordeling, der vil blive
endnu mere skæv med de nye retningslinjer om den fremtidige
fiskepleje.
Fisketegn 2000
Kigger vi først på,
hvordan salget af det obligatoriske fisketegn fordeler sig på
landsplan, får vi følgende billede:
Bornholm 1.106
Fyn 16.083
Sjælland 62.688
15.446 (Københavns
Amt)
11.799 (Frederiksborg Amt)
10.072 (Vestsjællands Amt)
9.364 (København)
7.472 (Storstrøms Amt)
6.987 (Roskilde Amt)
1.548 (Frederiksberg)
Jylland 71.652
20.201 (Århus Amt)
12.119 (Nordjyllands Amt)
11.560 (Vejle Amt)
7.238 (Sønderjyllands Amt)
7.178 (Ribe Amt)
6.747 (Viborg Amt)
6.609 (Ringkøbing Amt)
Hele landet 151.529
151.529 solgte fisketegn i 2000
giver således godt 15 af de budgetterede 30 millioner kroner
til fiskeplejen. Hertil skal så lægges salget af
årskort til udlændinge samt dag- og ugekort samt
fritidsfiskernes garnlicenser.
Regner vi den geografiske fordeling
ud i procent, får vi følgende tal:
Bornholm: 0.7%
Sjælland: 41.4%
Fyn: 10.6%
Jylland: 47.3%
Jylland og Sjælland nærmer
sig således hinanden, hvad antallet af løste fisketegn
angår.
Udsætning af laksefisk
Det er jo traditionelt laksefiskene,
der interesserer os sportsfiskere, og det er da også dem,
der vægter tungest på fiskeplejens udgiftsside. Således
bruges der 8.131.889 kroner på udsætning af
netop laksefisk - baseret på de konkrete tilsagn til udsætningsforeningerne,
som vi har modtaget kopier af fra Fiskeridepartementet.
Ser man på, hvad der totalt
sættes ud for på landsplan, tegner der sig følgende
billede:
Bornholm: 0 kr.
Sjælland: 1.266.721
kr.
Fyn: 423.375 kr.
Jylland: 6.441.793 kr.
I fisketegnets hjemland, USA,
hvor man i mange stater har haft obligatorisk fisketegn siden
Anden Verdenskrig, har man altid opereret med ét grundprincip:
Pengene fra fisketegnet skal komme betalerne direkte til gode
- i form af lokal fiskepleje. Pengene skal kort sagt ledes tilbage
til det sted, hvor de blev betalt. Helt enkelt for at sikre opbakning
til en fortsat indbetaling.
Lægger man dette princip
til grund - og det har man i mange år gjort med åleudsætningerne
- også for den hjemlige udsætning af laksefisk og
relateret fiskepleje, så ville fordelingen skulle se ganske
anderledes ud. Tallene i parentes angiver de faktiske tal:
Bornholm: 56.923 kr. (0 kr.)
Sjælland: 3.366.602
kr. (1.266.721 kr.)
Fyn: 861.980 kr. (423.375 kr.)
Jylland: 3.846.383 (6.441.793 kr.)
Konklusionen:
Sjælland får
således kun godt og vel en tredjedel af de penge tilbage,
som sjællænderne indbetaler via fisketegnet. Fyn
får halvdelen tilbage, mens Jylland får op mod det
dobbelte retur fra fiskeplejemidlerne. Til trods for næsten
lige mange betalere på Sjælland og i Jylland får
jyderne fem gange så mange fisk som sjællænderne.
Bornholm er nummer chock med
intet overhovedet, da alle fisk på klippeøen er
vildfisk - født og opvokset i øens mange vildbække.
Her er det således hverken nødvendigt eller ønskværdigt
med udsætninger.
Desværre for bornholmerne
gik et ellers lovende "delayed release" projekt med
østersølaks i vasken og blev lukket ned - trods
gode genfangster og en voksende fisketurisme. Problemet var et
par uønskede strejfere, der forlod Østersøen
og gik op i en vestsvensk elv. Dette lakseprojekt blev dog ikke
finansieret af fiskeplejemidlerne, men var en del af regeringens
hjælpepakke til den betrængte ø.
Der er flere ting, som forårsager
den store forskel mellem primært Jylland og Sjælland.
Det er fra naturens hånd Jylland, der har samtlige de store
vandsystemer, som huser større bestande af ørreder.
Og Jylland, der har de eneste vandsystemer med bestande af laks
og helt.
Ikke mindst laksene er meget
dyre i drift. Således bruges der alene til opfyldelse af
laksehandlingsplanen 1.775.088 kroner - en god tredjedel af det
samlede jyske budget. I snit er laks nemlig dobbelt så
dyre at opdrætte som ørreder.
Hertil skal lægges 341.200
alene til udsætning af helt. I den forbindelse skal man
tage i betragtning, at disse 2 mio. kroner - laks plus
helt - primært kommer erhvervsfiskeriet til gode. Det er
således en forsvindende lille del af disse fisk, som landes
af lystfiskere. Langt størstedelen fanges i de jyske fjorde
af erhvervs-, bierhvervs- og fritidsfiskere.
Priser på udsætningsfisk
Kigger vi nærmere på
størrelsesfordelingen af de udsatte ørreder, tegner
der sig følgende billede, hvor Sjælland atter adskiller
sig markant fra Jylland:
Sjælland:
Vandløbsudsætninger:
159.926 kr.
Mundingsudsætninger: 427.445 kr.
Kystudsætninger: 679.350 kr.
Total: 1.266.721 kr.
Fyn:
Vandløbsudsætninger:
48.580 kr.
Mundingsudsætninger: 252.545 kr.
Kystudsætninger: 122.250 kr.
Total: 423.375 kr.
Jylland:
Vandløbsudsætninger:
1.238.853 kr.
Mundingsudsætninger: 2.925.402 kr.
Kystudsætninger: 161.250 kr.
Total: 4.325.505 kr.
Fra og med i år dekreterede
DFU i Silkeborg, at alle kystudsætningerne skal omlægges
til mundingsudsætninger - uanset om der så er nogen
reel munding eller ej i det pågældende område.
Dette skete angiveligt for at hindre uønskede strejfere
- i form af tamfisk, der går op i et tilfældigt vandløb
og gyder med vildfiskene der.
På papiret en god begrundelse,
men virkeligheden er blot en anden på øerne. Dels
er der slet ikke det ønskede antal egnede åmundinger
til udsætning. Og dels er der jo på Fyn og Sjælland
reelt ingen oprindelige bestande at tage hensyn til. De er alligevel
for længst udryddet. De nuværende bestande er alle
resultatet af tidligere års udsætninger af jysk avlsmateriale.
Som det ses af tallene, er sjællænderne
helt afhængige af store udsætninger direkte på
kysten, hvis der skal opretholdes et hæderligt havørredfiskeri,
hvor man med jævne mellemrum kan få fisk med hjem.
Det ses af tallene 679.350 til kystudsætninger på
Sjælland sammenlignet med kun 161.250 i Jylland,
der jo dækker et langt større vandområde.
Men som så til gengæld har noget at have sine ørreder
i - i form af egnede vandløb.
Og nu kan vi så se frem
til, at de livsvigtige sjællandske mundingsudsætninger
yderligere reduceres til halvdelen i løbet af de kommende
år. Reelt set for at spare på fiskeplejemidlerne,
så der også fremover kan tages millioner til forskning.
Uden nye underskud på budgettet.
Flere mindre øsamfund
- Langeland, Ærø, Als og Samsø for at nævne
nogle - har slet ikke egnede vandsystemer til mundingsudsætninger
og er samtidig afhængige af fisk til en voksende fisketurisme.
For uden fisk ingen fisketurisme. Og uden fisketurisme ingen
nye og stærkt tiltrængte arbejdspladser i de små
og sårbare øsamfund. En trist udviklling
Det koster fiskene:
ØRRED:
Yngel min. 3 uger forfodr.
0.25 kr. stk
1/2 års 5-8 cm 0.70 kr stk.
1-års 9-12 cm 1.65 kr stk.
smolt 14-17 cm, 1-2 år 2.65 kr stk.
kyst 17-25 cm, 1-2 år 3,75 kr stk.
LAKS:
1/2 års 2,25 kr stk.
1-års smolt 5,30 kr stk.
"Attentatet på
udsætningerne"
Så dramatisk formulerede
Landsforbundet Danske Lystfiskere (LDL) sig, da man på
seneste landsmøde i Slagelse diskuterede det nye dekret
fra DFU.
Ganske vist har LDL længe
søgt optagelse i det §7 udvalg, som vejleder fødevareministeren
omkring brugen af fiskeplejemidlerne. Men nu ser det ud til,
at dette udvalg reelt ingen rolle spiller. I hvert fald er udspillet
med en kommende reduktion af kyst- og mundingsudsætninger
- dem, der for alvor giver fisk til fiskerne - overhovedet ikke
blevet drøftet i udvalget, men er i stedet og i al hast
udsendt som et dekret fra DFU.
Dekretet vakte stor vrede landet
over blandt udsætningsforeningerne - givet mere, end DFU
havde regnet med. Men ikke fra Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF),
som i marts-udgaven af bladet "Sportsfiskeren" gav
sit OK til de forestående reduktioner - omend med forbehold
for, at den samlede mængde smolt opretholdes og ikke
reduceres som dekreteret. Hvordan det så ellers hænger
sammen.
Til benefice for nye læsere
skal fremtidsscenariet, som landets udsætningsforeninger
fik tilsendt fra DFU kort før jul sidste år, kort
opridses:
2001: Stop for de hidtidige kystudsætninger,
som konverteres til mundingsudsætninger.
2002: Halvering af de samlede mundingsudsætninger
i forhold til nu.
Disse planer vil eller ville
betyde en massiv besparelse på fiskeplejemidlerne, som
man også fremover kunne eller kan drive lystfiskerbetalt
forskning for - jævnfør tallene i en tidligere artikel.
Som det fremgår af tallene
ovenfor, er det millionbeløb, der her kan eller kunne
spares. I kroner og øre en besparelse på ikke mindre
end 2.284.121 kroner - 2 1/4 million kroner. En besparelse,
der går direkte ud over dansk lystfiskeris fornemmeste
aktiv - kystfiskeriet efter havørred.
Samtidig er der planer om en
forhøjelse af fisketegnet fra kr. 100,- i dag til kr.
125,- med virkning fra 1. juli 2004. Færre fisk for
flere penge. Det bliver spændende at se, om danske lystfiskere
bider på den - om de sluger krogen eller lukker munden
og dropper fisketegnet. Det er i hvert fald forståeligt,
dersom øboerne - specielt sjællændere og bornholmere
- gør det.
Faktum er da også, at der
for første gang i fisketegnets korte historie blev konstateret
faldende indtægter fra 1999 til 2000. Det har konkret ført
til, at der ekstraordinært er sparet 1 mio. kr. på
udsætning af ål, som jo primært fanges af fritidsfiskerne.
Det var nemlig fritidsfiskerne, der måtte notere sig et
fald i indbetalingerne på en lille million.
DFU på tilbagetog?
Men de voldsomme reaktioner fra
udsætningsforeningerne kom tilsyneladende bag på
DFU. I hvert fald er der i spredt fægtning givet tilladelser
til rene kystudsætninger, der er stik imod DFU's egne retningslinjer.
Disse tilladelser er blandt andet
givet til "whisky-bæltet" i Nordsjælland,
hvor udsætningssammenslutningen U76 alligevel har fået
lov til at udsætte ørreder i det salte vand ud for
Gilleleje. Efter først at have klaget, ganske vist. Det
er således lidt svært at forstå, hvilken retning
og strategi DFU egentlig har i denne sag. Om man er blevet skræmt
til at give indrømmelser -men kun gør det til dem,
der klager.
I hvert fald er der på
Sjælland en voksende utilfredshed med, at så mange
penge går direkte til de jyske vandløb, som i mange
- de bedste - tilfælde er lukket land for fisketurister
udefra. I modsætning til de sjællandske kyster, som
jo er åbne for alle.
De kan da også være
lidt svært at forstå, at et fåtal jyske åfiskere
skal have deres ofte lukkede fiskeri finansieret af et flertal
sjællandske kystfiskere. Mener altså sjællænderne,
som nu må se i øjnene, at deres kystfiskeri skal
forringes yderligere med de kommende begrænsninger i udsætningerne.
På det grundlag skal det
blive spændende at følge fisketegnets og fiskeplejemidlernes
videre færd. I næste nummer håber vi derfor
at kunne præsentere nøgletallene fra den meget sent
underskrevne "Handlingsplan for Fiskeplejen 2001".
Den blev nemlig først underskrevet af fødevareministeren
i april måned...
© 2001 Steen Ulnits
|
