Fiskeplejen 2000:
Det store
"Tag selv bord"
for fiskeforskere
Flere og flere penge går
til grundforskning - færre og færre til den tiltænkte
fiskepleje. Og så er der for første gang i fisketegnets
historie underskud på budgettet...
Handlingsplanen for fiskeplejen
år 2000 byder på interessant, men samtidig noget
forstemmende læsning.
Den skæve udvikling, som
har været i gang inden for de seneste år i fordelingen
af fiskeplejemidlerne, fortsætter nemlig med uformindsket
kraft. Og så er der nu for første gang i fisketegnets
historie underskud på budgettet...
Indtægter stabile
I år budgetteres med små
37 mio. kroner til fiskeplejen. De fordeler sig således:
- Fisketegn:22,0 mio. kr
(20,3 i '99)
Garnlicens: 8,5 mio. kr ( 8,0 i '99)
Overførte midler: 6,4 mio. kr (10,5 i '99)
I alt 2000: 36,9 mio. kr (38,8 i '99)
Det er således stadig os
lystfiskere, der står for langt størsteparten af
indtægterne og dermed driften af fiskeplejen.
Ser man bort fra, at der også
findes dag-, uge- og månedskort i indtægterne fra
fisketegnet, er der i dag omkring 220.000 fisketegnsløsere,
som tilsammen spytter godt 20 mio. kroner i kassen. Til sammenligning
er der kun 34.000 fritidsfiskere. Vi er altså ca.
6,5 stangfiskere for hver garnfisker.
Administration fordyret
Det koster i år godt og
vel 4,3 mio. kroner at drive og administrere fiskeplejen.
Det er 0,6 mio. kroner mere end sidste år, hvor der skete
en markant stigning på næsten 50% i forhold til 1998.
Ekstraordinært er der brugt 0,2 mio. kroner til
sikring i forbindelse med overgangen til år 2000 - det
såkaldte Y2K problem. Endelig koster alene overgangen til
PBS 0,3 mio. kroner.
Udgiften til administration stiger
således støt og roligt, hvilket i år primært
skyldes, at Fødevareministeriet har besluttet at nedsætte
tilskuddet til fiskeplejen med 0,4 mio. kroner. Ministeriet
mener, at fiskeplejen fremover helt og holdent skal finansieres
af fiskeplejemidlerne - hvilket jo er naturligt nok.
Fiskeplejen i ferskvand - her
primært laksefiskene, som jo interesserer os lystfiskere
mest - koster i år godt 23,5 mio. kroner. Fiskeplejen
i saltvand, som fortrinsvis er af interesse for fritids-, bierhvervs-
og erhvervsfiskere, bidrager med udgifter på knap 8,9
mio. kroner.
- Administration : 4,3 mio.
kr ( 3,7 i '99)
Fiskepleje i ferskvand : 23,5 mio. kr (25,2 i '99)
Fiskepleje i saltvand: 8,9 mio. kr (9,5 i '99)
Budgetreduktion: 0,4 mio. kr
I alt 2000: 37,1 mio. kr (38,4 i '99)
Sammenligner man med sidste år,
så er det et lille fald på 0,6 mio. kroner
i den marine fiskepleje, mens det er er fald på
hele 1,7 mio. kroner for åer og søer.
Skæv fordeling
Den i '95 vedtagne fordeling
med 75% til ferskvand (underudvalg A - sportsfiskerne) og 25%
af fiskeplejemidlerne til saltvand (underudvalg B - fritidsfiskerne)
holder således ganske godt for fiskeplejen i 2000. Her
fordeler det sig nemlig med 73% til ferskvand og 27%
til saltvand.
Der er imidlertid stadig tale
om en fordeling, der ikke ganske modsvarer indbetalingerne. I
fiskeplejen for 2000 er der ganske vist budgetteret med et bidrag
fra sportsfiskerne på 72% (22,0 ud af 30,5 mio.
kr) mod garnfiskernes 28% (8,9 ud af 30,5 mio. kr), hvilket
harmonerer fint med ovenstående.
Men så er der slet ikke
taget højde for, at det jo er garnene - og dermed
fritidsfiskerne - der tager langt størsteparten af havørrederne.
Ikke os lystfiskere, som har betalt for dem.
På Fødevareministeriets
egen konference i november '97 - om fremtiden for det rekreative
fiskeri kunne biologerne fortælle, at 10-20% af
havørrederne tages på stang (af lystfiskerne), mens
80-90% af de kystnære fisk ender deres dage i et
garn (sat af fritidsfiskere eller erhvervsfiskere).
En anden undersøgelse
viste, at der øst for Storebælt landes 8.000
kg ørreder af lystfiskere, 13.000 kg ørreder
af erhvervsfiskere og endelig 62.000 kg af fritidsfiskere.
At 75% af alle havørreder her fanges af kun 5% af alle
fiskere, nemlig fritidsfiskerne.
Omvurdering nødvendig
Det var tal, der for alvor satte
spørgsmålstegn ved det rimelige i den daværende
(desværre også nuværende) fordeling af fiskeplejemidlerne.
Tal, som resulterede i en halvering af det tilladte antal garn
for fritidsfiskere fra seks til tre.
Men det er stadig i den forkerte
retning, at fordelingsnøglen bevæger sig. Samtidig
kræver fritidsfiskerne endda flere garn igen - de gamle
seks mod de nuværende tre - hvilket naturligvis kun vil
fordoble skævvridningen.
Desværre fremgår
det ikke - som heller ikke tidligere - af handlingsplanen for
fiskeplejen 2000, hvordan udgifterne fordeler sig geografisk;
amn kan således stadig ikke se, hvordan pengene bruges
i forhold til hvor i landet, da mange fisketegnsløsere
bor.
I et land som USA, hvor det organiserede
sportsfiskeri har gamle rødder, gør myndighederne
meget for at sikre, at de indbetalte penge så vidt muligt
går tilbage til de steder og de fiskere, der indbetalte
dem.
Det er en sikker måde at
sikre lokal opbakning bag det obligatoriske fisketegn. Den nuværende
fordeling af de danske fiskeplejemidler arbejder ikke i den retning.
Tværtimod.
Det lyder jo umiddelbart godt,
at der bruges godt 23,5 mio. kroner på fiskeplejen i ferskvand
- med laksefiskene i den absolutte hovedrolle. Til fiskepleje
i søerne bruges godt 6 ud af de 23,5 mio. kroner. Resten
går til vandløbenes laksefisk - dem, vi normalt
betragter som "vore" fisk.
Men desværre går
en større og større del af fisketegnsmidlerne til
forskning - til aktiviteter, som tidligere blev finansieret af
skattekroner. Til diverse grundforskningsprojekter og områder,
der førhen figurerede på finansloven. Af de 23,5
mio. kroner, som bruges i ferskvand, udgør diverse forskningsprojekter
således nu op mod 10 mio. kroner.
Forstå mig nu ret, for
der er absolut intet i vejen med de igangværende forskningsprojekter.
De er alle relevante nok. Men det kan ikke være meningen,
at det skal være os lystfiskere, som nu skal betale for
den forskning, der førhen blev finansieret over skatten.
Så er fisketegnet jo ikke
andet end en skjult ekstra skat - slet ikke den brugerbetaling,
den oprindelig var tiltænkt som.
Frit slag for forskere
Vi har således i de seneste
år været vidne til, at en stadig stigende del af
vore penge går til et støt stigende antal forskningsprojekter.
Samtidig bruges færre og færre penge på kompenserende
udsætninger de steder, hvor de naturlige forudsætninger
- egnede gydepladser og acceptable passageforhold - ikke er tilstrækkelige
til at sikre fiskbare bestande.
Vi har således igen i år
"mistet" af de penge, som tidligere blev brugt til
supplerende udsætninger af de såkaldte "store"
ørreder - fordi man kunne dokumentere en meget dårlig
forrentning af disse relativt kostbare udsætninger.
Som konsekvens af "Den
Nationale Delstrategi for Dansk Fiskeriforskning" er
der over en 3-årig periode afsat 15 mio. kroner af fiskeplejemidler
til forskningsprogrammet "Fiskenes Rolle i Økosystemet".
En ganske smart måde at trække endnu flere penge
til forskning ud af lystfiskernes fisketegnsmidler - i form af
5 mio. kroner om året.
Forskningssekretariatet under
Strukturdirektoratet har nedsat en såkaldt programkomité
med repræsentanter fra flere forskningsinstitutioner og
universiteter. Der blev i starten af '99 iværksat 9 projekter
under dette forskningsprogram - projekter, der fortsætter
her i år 2000.
Der er således igen i år
sat 20.000 kroner af til programkomitéens mødeaktiviteter.
En form for forskningens "Tag selv bord" af lystfiskernes
fisketegnsmidler.
I lyset af den fremtidige stramme
økonomiske situation iværksættes dog ikke
nye forskningsaktiviteter i 2000.
Tusind tak for det!
Første underskud nogensinde
En af de ting, der straks springer
i øjnene ved en nærmere gennemgang af "Handlingsplan
for Fiskeplejen 2000", er, at der nu for første gang
i fisketegnets levetid er underskud på budgettet.
Et underskud på omkring 0,3 mio. kroner.
Der bliver således ingen
midler at overføre til næste år, hvor vi så
må forvente endnu flere nedskæringer i den direkte
fiskepleje. For lønudgifterne til forskningen skal
tilsyneladende stige fra år til år...
Et underskud, der med det samme
har givet sig udslag i en reduktion af den direkte bestandsophjælpning.
Således er der til formålet sparet 1,9 mio. kroner
på laksefiskene og 0,2 mio. kroner på åleudsætningerne.
Et andet spørgsmål,
som umiddelbart melder sig ved gennemgang af handlingsplanen,
er følgende:
- Hvorfor bruger man ikke i stedet
pengene til vandløbsrestaureringer? Projekter, som med
sikkerhed direkte vil gavne reproduktionen i de vilde fiskebestande.
Når man nu ikke som tidligere vil at sætte tamfisk
ud, men ønsker at fremme de naturlige bestande.
- Hvorfor bruger man stadig kun
2 mio. kroner årligt til dette indlysende formål?
- Hvad er begrundelsen for i stigende grad at bruge pengene på
forskning, som her og nu ikke har nogen direkte gavnlig virkning
på bestandene? Forskning, som tidligere blev finansieret
på anden vis?
Svarene blæser desværre
i vinden, og det bliver de nok også ved med. Summa summarum
for fiskeplejen 2000 er under alle omstændigheder endnu
færre fisk og endnu mere forskning for vore fisketegnsmidler...
© 2000 Steen Ulnits
|
