Biologi artikler:

Polarlys
Faunaforurening
Grindedrab
Klækkebakker
Myg i millioner
Adgang til naturen
Slut med ålefangst
Hot Air & Cool Cash
Miljøsvin nr. 1
Aralsøen
Alger i tanken!
Havlus
Lys laksesæson
Fjæsingen
Søørreder søges!
Naturfølsomme marker
Megafisk
Burtorsk
Stor - større - størst

Ingen ben
Bismag

Karpelus
Minken et mareridt
Fiskeplejen 2007
Skjernå før og nu
Orkan-kategorier
Nordborg Sø

Havmiljøet truet - igen
Søer, der forurener
Dødens Gab
Reducer dit CO2 udslip
Den store miljøåbenbaring
Gudenåen
Snæbelen ikke snydt

Fisk på tasken
Fra ørredå til geddesø
Danske landmænd sviner
Hjælp til laksebestande
Laks får sig en 5-års puster
Larsens Liv med Laksen
Dioxin i østersølaksen
Tsunamier og mangroven
Militært fiskeri
En NOBEL fisker
Lomborg-sagaen fortsat...
Nordsøen ved at kollapse
Fullmoon Facts
"Bønder på Støtten"
Verden ifølge Lomborg

Kan fisk føle smerte?
IGFA
Gruelig galt med gylle
Skarver og sæler
Et spørgsmål om proportioner

Debat om dambrugsfisk
Rådet, der ikke ville nedlægges
Torskens "fingeraftryk"
Columbia River
EU og åerne
Gyllebehandling på højt plan
Hanfisk og hunlige hormoner
Igler

Kampen om Kolindsund
Liv og død for laksen
Limfjorden lider
Livtag om laksen
Skyd en skarv - og spis den!
Skjern Å eller Femern Bælt?
Sort slam i Sortehavet
Tjernobyl - en by i Rusland
Tonsvis af tobiser...
Torskestop og torskesvindel - Naturromantik og nul fisk?
Fiskeplejen 2001
Fiskeplejen 2000
"The K-factor"
Nyt vand på gammel å
Fiskeopdræt
Lungefisk i regnskoven
Sikke nogen bisser!
Blues for en Blå fisk
Vildledning om Vildlaks
Drivhuseffekten
Laksenyt fra Norge
Osmoregulering
Radioaktivitet

Fiskeplejen 2007

Formål

Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene (§ 61 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006).

Indsatsen omfatter udsætning af fiskeyngel, sættefisk og forbedring af fiskenes leveforhold (biotopforbedringer) samt foranstaltninger og forskning, der i øvrigt har betydning for den naturlige reproduktion, vækst mv. af fiskebestandene.

Midlerne anvendes endvidere til administration og information om Fiskeplejen og fisketegnsordningen for lyst- og fritidsfiskere. Det er desuden muligt at anvende midlerne til kontrol med overholdelse af reglerne for lystfisker- og fritidsfiskertegn.

Med henblik på at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene indeholder Handlingsplanen for Fiskepleje 2007 projekter vedrørende udsætning af fisk, vandløbsrestaurering samt målrettede og konkrete forskningsprojekter, som medvirker til at fremme mulighederne for fiskeri og forbedre fiskenes gydeforhold og opvækstmuligheder.

Autenticitet

Indsatsen i fiskeplejen har udviklet sig løbende i takt med samfundets ændringer i natursyn. Begreber som bærekapacitet (hvor mange fisk kan der være på en given lokalitet), autenticitet (hvilke fiskearter er oprindeligt hjemmehørende i det pågældende område) og forsigtighedsprincippet (udsætninger suspenderes pga. usikkerhed omkring de miljømæssige effekter) er vigtige værktøjer for at undgå at fiskeudsætninger medfører varige skader på naturen og de vilde fiskebestande.

De ansvarlige for fiskeplejen har siden starten i 1987 i stigende grad været opmærksom på disse krav. Det vidensgrundlag, der er nødvendigt for fiskeplejen sikres løbende gennem forskningsaktiviteter. Fiskeplejens opfattelse og praktiske gennemførelse af udsætninger er i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, således at der ikke foretages udsætninger, der risikerer at resultere i utilsigtede forandringer i det naturlige miljø.

I planlægningen for 2005-2007 er det forudset, at der anvendes flere midler til restaurering af vandløb end hidtil.

Rådgivning

Rådgivning omkring fiskeplejen sker i Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje - det såkaldte § 7-udvalg. Udvalget er bredt sammensat af "brugere", dvs. lystfiskere, fritidsfiskere, bierhvervsfiskere og erhvervsfiskere. Desuden er Amtsrådsforeningen, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Landbrug repræsenteret samt de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri og natur- og miljøforhold, dvs. Miljøministeriet v/Skov- og Naturstyrelsen og Fødevareministeriet.

Udvalget rådgiver om anvendelse af fiskeplejemidlerne. Desuden drøftes, hvorledes hensynet til sunde fiskebestande varetages bredt i de øvrige dispositioner, der gennemføres i henhold til fiskeriloven. Herudover formuleres der ønsker til relevante miljøforanstaltninger mv.

Der er en bred erkendelse af, at fiskeplejens formål - at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene - ikke kan opnås alene ved udsætninger af fisk, hvorfor fiskeplejen i høj grad må baseres på andre aktiviteter end alene udsætninger.

§ 7-udvalget bestræber sig på, via sin brede sammensætning at være med til at formulere forventningerne til andre aktiviteter i samfundet, som berører fiskebestandene på samme måde, som samfundet i øvrigt har forventninger til fiskeplejen.

Handlingsplanen for Fiskeplejen 2007 beskriver, hvilke midler der afsættes til bestandsophjælpning, tilskud til biotopforbedring (vandløbsforbedring), monitering (undersøgelser i forbindelse hermed), rådgivning, forskning og administration.

Fiskeplejen var indtil 2002 hovedsageligt baseret på 1-årige handlingsplaner. På baggrund af drøftelser i § 7-udvalget valgte man herefter fremover at arbejde med flerårige programmer inden for hele fiskeplejens aktivitetsområde.

Økonomi

Fiskeplejeordningen er selvfinansieret via indtægterne fra lystfisker- og fritidsfiskertegnene. I medfør af tidligere beslutning reduceres budgettet med 400.000 kr. årligt med baggrund i det arbejde, som Fiskeridirektoratet udfører for Fiskeplejen. I Handlingsplanen benævnes denne aktivitet budgetreduktion.

I 2007 forventes indtægterne fra lystfisker- og fritidsfiskertegn at beløbe sig til ca. 31,4 mio. kr. Hertil kommer overførte, dvs. udisponerede midler fra 2006 på ca. 2,46 mio. kr. Det maksimale økonomiske grundlag for aktiviteterne i 2007 bliver således i alt ca. 33,86 mio. kr.

 Indtægt i mio. kr.:

 2006

 2007
 Lystfiskertegn

 24,7

 23,0
 Fritidsfiskertegn

 8,4

 8,4
 Overførte midler

 3,6

 2,46
 Finanslovsmidler i alt

 36,7

 33,86

Aktiviteter

Med baggrund i forslag fra bl.a. § 7-udvalget gennemføres der i perioden 2005-2007 en række forsknings- og undersøgelsesaktiviteter, ligesom en række nuværende aktiviteter fortsættes.

Vandløbsrestaureringen har til formål at forbedre vandrefiskenes passagemuligheder samt gydeforholdene og de fysiske forhold i mindre vandsystemer, således at den naturlige reproduktion forbedres.

Der afsættes 2,5 mio. kr. under Fiskeplejen som tilskud til kommuners vandløbsrestaureringsaktiviteter i 2007. Midlerne er på samme niveau som i 2005 og 2006, hvor beløbet blev forøget med 500.000 kr. i forhold til 2004.

Derudover afsættes 260.000 kr. til mindre restaureringsprojekter, der gennemføres med indsats fra lokale fiskeriforeninger. Tilskud til disse mindre projekter skal alene dække materialer.

Med baggrund i drøftelse i det rådgivende § 7-udvalg vil der desuden fortsat være åbenhed overfor, at midler afsat til bestandsophjælpning i enkelte vandløbssystemer i løbet af året vil kunne konverteres til vandløbsrestaurering.

Fiskeplejekonsulent-ordningen, der har til formål at yde rådgivning inden for hele det rekreative fiskeris område, videreføres i sin nuværende form.

Danmarks Fiskeriundersøgelser har etableret en internetbaseret "Håndbog i Fiskepleje". Håndbogen opdateres løbende med den nyeste viden inden for fiskeplejerelaterede emner. Adressen er www.fiskepleje.dk.

Ferskvand

Den hidtidige Fiskeplejeindsats på ferskvandsområdet er gennemgået og videreføres i sin nuværende form, hvor bl.a. alle udsætningsplaner opfyldes fuldt ud, hvad angår yngel, 1/2-års, 1-års og mundingsfisk.

Anvendelsen af dambrugsfisk blev udfaset i 2005, så alt udsætningsmateriale nu er baseret på afkom af vildfisk.

Nedenstående tabel viser det samlede aktivitetsbudget for ferskvandsområdet i 2006 og 2007. Tallene er mio. kr.

 Aktivitet

 2006

 2007
 Bestandsophjælpning

 10,2

 10,2
 Projekter

 3,6

 4,5
 Laksefisk i alt:

 13,8

 14,7
 Bestandsophjælpning

 2,2

 1,3
 Projekter

 3,8

 3,3
 Søer i alt:

 6,0

 4,6
 Vandløbsrestaurering:

 2,7

 2,7
 Samlet indsats:

 22,5

 22,0

Udsætningsaktiviteterne for ørred fortsættes i 2007 i deres nuværende form. Priserne på udsætningsmaterialet (ørred) er forøget lidt i forhold til 2006 i takt med den almindelige prisudvikling.

Udsætninger ifølge udsætningsplanerne (yngel, 1/2-års, 1-års, og munding) opfyldes. Ligeledes fortsættes de ekstra mundingsudsætninger ved Sjælland, Fyn og i Århus-bugten med uændret økonomisk omfang.

Anbefalingerne vedrørende udsætninger af laksefisk opfyldes fortsat som foreskrevet i den reviderede Laksehandlingsplan (FFI 1999 (1998)).

Bestandsophjælpningen af gedder i søer og saltvand er reduceret i 2007, idet den hidtidige udsætningsmetodik i stort omfang har virket utilfredsstillende. I stedet øges de økonomiske ressourcer med henblik på at forklare den manglende succes med udsætninger i brakvand. De største ressourcer anvendes på udsætning af gedder, ørred, ål, krebs og sandart, nævnt efter økonomisk prioritet. Der foretages fortsat bestandsophjælpning i søer ned til 3 ha.

Åleudsætningerne i søer og vandløb fortsætter med en mindre reduktion i forhold til 2005, idet det for 2007 og 2008 er besluttet at yde økonomisk støtte til åleundersøgelser i relation til Galathea 3-ekspeditionen. Der ydes fortsat krone - krone tilskud til udsætninger i søer, hvor der primært er erhvervsinteresser (ca. 160.000 kr.). Udsætningerne forudsætter dog at det lykkes at hjemtage glasål i tilstrækkeligt omfang, hvilket har været et problem i både 2004 og 2005.

Som tidligere nævnt afsættes der 2,5 mio. kr. til vandløbsrestaurering i 2007 med det formål at forbedre vandrefiskenes passagemuligheder samt gydeforholdene og de fysiske forhold i mindre vandsystemer over hele landet. Ordningen med en særlig "lystfiskerpulje" fortsættes.

Projekter - vandløb:

  • Revision af udsætningsplaner for vandløbene fortsættes. Den enkelte plan revideres med 6-7 års intervaller.
  • Afrapporteringen af de hidtidige mærkningsforsøg fortsættes
  • Effekten af habitatsforbedringer evalueres
  • Undersøgelserne af post-smoltens (ørred) adfærd og dødelighed fortsættes
  • Karakteristika ved havørredopgangen i Hadsten Lilleå vurderes fortsat i samarbejde med lokale sportsfiskere
  • Genetiske undersøgelser i forbindelse med bestandsophjælpningen af vestjyske laksebestande fortsættes.
  • Årlig overvågning af et antal ørredbestande fordelt i hele landet
  • Effekten af lakseudsætningerne i Skjern Å afrapporteres og udsætningslaks i Storåen mærkes med henblik på undersøgelse i 2007.
  • Projektet med fokus på laksefiskenes vandløbshabitater og effekten af vandløbs-vedligeholdelse fortsættes.
  • En langtidsundesøgelse af genflow fra udsatte laksefisk til vilde laksefiskebestande fortsættes.

Projekter - søer:

  • Udviklingen i fiskebestanden i restaurerede søer følges.
  • Der iværksættes flere undersøgelser med henblik på at følge geddebestandens udvikling i nyetablerede vandløbsnære søer (VMPII-projekter).
  • Undersøgelsen af sæsonmigrationen hos karpefisk fortsættes.
  • Projektet der fokuserer på betydningen af de fysiske og biologiske forhold, ex. sigtbarhed på de forskellige rovfiskebestande fortsættes.
  • Der fokuseres på en aktiv forvaltning af fiskebestanden i menneskepåvirkede søer
  • En undersøgelse af den populationsgenetiske baggrund for gedder, der anvendes som udsætningsmateriale i søer og brakvand fortsættes og intensiveres.
  • Moniteringen af glasål-indvandringen fortsættes, ligesom undersøgelserne af ålens vækst og overlevelse på lokaliteter i forskellige vandløb og søer fortsætter.
  • Undersøgelserne af ålens populationsdynamik i ferskvand og saltvand fortsættes.
  • Moniteringen af Anguillicolaens udbredelse fortsættes.

Saltvand

Den hidtidige fiskeplejeindsats på havområdet fortsætter med fokus på fladfisk i kystnære områder og med vægt på aspekter som bærekapacitet og miljøfaktorer, og hvordan disse influerer vækst og overlevelse af fladfiskeyngel og ungfisk i forskellige opvækstområder. Der foretages enkelte udsætninger af pighvar og skrubber på udvalgte lokaliteter. Hvor det er muligt, købes fiskeyngel fra kommercielle anlæg, hvor det tilstræbes at moderfiskene er indhentet på udsætningslokaliteten.

De foreløbige resultater fra forsøgsfiskeri og dykkerundersøgelser i Vejle Fjord, på det område, hvor der er habitat restaureret ved at udlægge sække med muslingeskaller, der er fæstnet sammen tre og tre, tyder på, at de udlagte strukturer har en positiv påvirkning på både bundlevende dyr og fiskefauna.

"Nøgle-fiskere"

Arbejdet vedrørende fangstregistrering blev i 2005 afløst af "nøgle-fiskere" - fiskere med hvem, det er aftalt, at der fiskes med bestemte redskaber på en forudbestemt position og at fisketiden og fiskehyppigheden ligeledes er forudbestemt. Dette vil give mere sammenlignelige data. De første års registreringer er foretaget uden større problemer. Der er sat temperaturloggere ud på alle stationer.

Den første del af arbejdet med en model over Limfjorden, som beskriver Limfjordens struktur og funktion med fokus på top-prædatorers indflydelse på systemet er afsluttet.

Resultaterne viste, at data over især fiskebiomasserne i fjorden var alt for spinkelt og usikkert, hvilket fjorde det vanskeligt at tolke resultaterne fra modellen. Det er foreslået, at der i samarbejde med amterne/de nye marine centre, forsøges at forbedre datagrundlaget for fiskeforekomsterne i fjorden. Man afventer dog først resultaterne fra et lignende arbejde over Ringkøbing Fjord for at se om man kan overføre de erfaringer, der er opnået i Ringkøbing Fjord med at få overblik over fiskebiomasserne til Limfjorden.

Skarven

To studier omkring skarvens indflydelse på fiskebestande kystnært blev gennemført i 2006, og resultaterne afrapporteres i DFU rapporter i begyndelsen af 2007.

Det ene studium omfattede en ECOPATH model af Ringkøbing Fjord med specielt fokus på skarvens indflydelse på fiskebestande i systemet. Det andet studium omfattede en undersøgelse af, om skarvkoloniens udvikling ved Toft Sø har haft betydning for forekomsten af yngel af især fladfisk ud for kysten. Resultaterne heraf forventes at kunne inddrages i drøftelserne omkring revidering af Skarvforvaltningsplanen i 2007.

Et 3-årigt projekt vedr. skrubbegenetik er afsluttet ultimo 2006. Resultaterne bruges til at rådgive omkring lokaliteter for skrubbeudsætninger og omkring eventuelle planer med skrubbeomplantninger.

Nedenstående tabel viser det samlede aktivitetsbudget for saltvandsområdet i 2006 og 2007. Tallene er mio. kr.

 Aktivitet

 2006

 2007
 Bestandsophjælpning

 3,9

 2,2
 Projekter

0,8

 1,6
 Ål, helt og laks i alt:

 4,7

 3,8
 Køb af fisk

 0,8

 0,8
 Projekter

 2,5

 2,5
 Marine arter i alt:

 3,3

 3,3
 Samlet indsats

 8,0

 7,1

Der foretages åleudsætninger ved kysten og i vandløbene for i alt ca. 1,5 mio. kr.

Heltudsætningerne fortsætter i det nuværende omfang i Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord, samt Randers Fjord.

Der foretages enkelte bestandsophjælpende udsætninger. Der afsættes et fast maksimalt beløb til indkøb af pighvar- og skrubbeyngel, der indkøbes fra kommercielle anlæg.

Projekter - saltvand:

  • Rådgivning inden for Marin Fiskepleje
  • Bestandsophjælpning og administration
  • Optimering af fisks overlevelse (fortsættelse af tidligere projekt)
  • Undersøgelse af skarvs prædation på skrubber i Ringkøbing Fjord
  • Habitatrestaureringsprojekt i Vejle Fjord (fortsættelse i større skala)
  • Fangstregistrering i de indre kystnære farvande (via "nøgle-fiskere")
  • Effekt af åleudsætninger i saltvand (de officielle ålefangster er stadigt faldende - trods en betydelig udsætningsaktivitet)

Basisdrift af Fiskeplejen

 Aktivitet

 2006

 2007
 Rådgivning Ferskvand

 1,1

 1,2
 Rådgivning Marin

 0,3

 0,3
 DFU i alt

 1,4

 1,5
 Adm. Registre og udsalg

 1,7

 1,3
 Porto, gebyrer mm.

 1,4

 1,3
 Øvrige

 0,2

 0,1
 Fiskeridirektoratet i alt

 3,3

 2,7
 Samlet basisdrift

 4,7

 4,2

Basisdriften vedrører bl.a. Fiskeridirektoratets betalinger for varer og ydelser i forbindelse med administration og opkrævning af lyst- og fritidsfiskertegn. Aktiviteten er udliciteret og omfatter bl.a. registrering og genudsendelse af girokort til såvel lystfiskertegn som fritidsfiskertegn. Trykning af girokort, genudsendelse, edb-administration, PBS-indbetaling samt diverse PR-tiltag indgår også.

© 2007 Steen Ulnits



Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi vort første jubilæum med det 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. I 2009 var der så 10 års jubilæum for kurserne, og i 2010 havde den første kursist så sit eget 10 års jubilæum!
Flere end 400 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Sønderjylland

Det er en stor glæde, at vi nu også kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes i Sønderjylland.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling, men vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Ribe Å med tilløbene Gram Å og Gels Å. Og vi har base på Gram Gård ved Gram Slot!
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Sønderjylland!


Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.


Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne finde adresser på lokale turistbureauer.


Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Irland 2007 under "Video".


Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Mexico 2007 under "Video".

© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8900 Randers - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk