|
EU og åerne
EU har gjort det igen - givet
danske vandløb absolutte dumpekarakterer...
For nogle år siden - umiddelbart
efter at EU's miljøagentur var etableret i København
- måtte selvsamme agentur nedslående konstatere,
at danske ferske vande havde det rigtig skidt.
Værebro Å
anno 1975
Miljørapporten fra '95
var baseret på analyse af mere end 500 vandløb og
1.500 søer fordelt over hele EU.
Af denne rapport fremgik det,
at Danmark hørte til den mest beskidte fjerdedel i Europa.
Sammen med lande som Polen og Tjekkiet havde vi de mest forurenede
fiskevande. Fælles for disse lande var, at omkring halvdelen
af vandløbene her fik prædikatet "ringe"
eller "dårlige".
I Danmark var hele to ud af tre
søer så forurenede, at de ikke kunne leve op til
EU-kravene. Vi var således kommet i skidt selskab - overhalet
indenom af vore nabolande, der ikke taler store ord om miljøet,
men som handler i stedet. Faktisk var der nu bedre fiskevande
i det gennemindustrialiserede Ruhr Gebiet end i vort lille og
fredelige Danmark...
Fremskridt fortsat fjerne
Det var jo ikke så lidt
forstemmende. Vi danskere, der jo plejer at bryste os af verdens
første og bedste miljølov - vedtaget i 1973 - måtte
pludselig se os sat i bås med lande, hvis miljøpolitik
vi ofte har kritiseret. Lande, vi bestemt ikke ønsker
os sammenlignet med.
Værebro Å
anno 2003
Det er lidt på samme måde,
som vi i mange år har gået og bildt os selv ind,
at vi betaler verdens højeste skat for at have verdens
bedste sundheds- og undervisningsvæsen. Hvilket vi beviseligt
overhovedet ikke har. Og nu får vi så for anden gang
i løbet af få år at vide, at vore vandløb
slet ikke lever op til de krav, som EU stiller.
Ifølge et nyt EU direktiv
skal der nu sættes en stopper for denne slendrian. Det
er amterne, der har haft tilsynspligten med vandløbene,
som i perioden 1987-1997 i omkring 40% af tilfældene konstant
har været ringere end amternes egen målsætning.
Hidtil har amterne ikke kunnet
retsforfølges, og derfor er vandløbene ikke blevet
bedre, selv om de skulle have været det. Amterne har i
omkring 30% af tilfældene sågar lempet egne oprindelige
krav til vandløbene - når man nu alligevel ikke
fik gjort dem så rene, som man havde haft til hensigt...
Men så kom det nye "Vandramme-direktiv"
fra EU. Efter dette direktiv bliver myndighederne nu juridisk
pligtige til at efterleve de målsætninger, man har
valgt for vandløbene. Målsætningerne skal
endda være mere ambitiøse end hidtil, og derfor
skal ansvaret nu fjernes fra amterne, som ikke har gjort arbejdet
godt nok.
Same, same or...?
Fremover skal Danmark deles op
i regioner, som er bestemt af vandløbenes geologi og geografi.
Det vides endnu ikke, hvordan denne opdeling vil ske, men ifølge
Miljøstyrelsen kan de nye ansvarlige myndigheder godt
baseres på eksisterende.
Man må så blot håbe,
at det ikke igen bliver amterne, som jo er alt for bundne af
modstridende interesser til at kunne varetage vandmiljøets
interesse. Amterne er jo blot et repræsentativt udvalg
af det danske samfund - på godt og ondt.
Nu kan alt dette næsten
lyde for godt til at være sandt, og det vides da heller
ikke, hvor stærkt det nye direktiv vil blive, når
det senere indføres i vor hjemlige lovgivning.
Men alt i alt vurderer fagfolk,
at det kun kan blive en styrkelse af den nuværende administration,
der på mange måder har svigtet vandløbene
- trods ellers ambitiøse målsætninger, som
blot er blevet reduceret hen ad vejen.
Det er Verdensnaturfonden (WWF),
som har forestået undersøgelsen, der ligger til
grund for det nye direktiv. WWF konkluderer her, at over 80%
af de danske vandløb er udrettet og omskabt til snorlige
kanaler. Og at det trods det nye direktiv er tvivlsomt, om der
kan rettes helt op på skaderne.
Fra naturens hånd er der
ørreder i samtlige danske vandsystemer. Faktisk er Danmark
fra naturens hånd noget nær et paradis for en fisk
som ørreden, der her finder ideelle gyde- og opvækstforhold.
Det er da også derfor,
at godt 25% af Danmarks knap 25.000 km vandløb er målsat
som såkaldte B-1 vandløb - som gyde- og yngelopvækstområde
for laksefisk. Men det er en sørgelig kendsgerning, at
omkring 50% af disse vandløb stadig ikke lever op til
denne målsætning. Altså er der i dag kun ørreder
i en ottendedel af de oprindelige åer.
Skov- og Naturstyrelsen
Skov- og Naturstyrelsen har to
forklaringer på åernes dårlige tilstand.
Den ene er, at omkring 15% af
vandløbene - heriblandt de mindste bække - stadig
lider under direkte tilledning af urenset spildevand fra bebyggelser
i landdistrikterne.
Den anden er, at omkring 25%
af vore åer i dag vedligeholdes alt for hårdhændet
- trods den "nye" vandløbslov, der ellers skulle
tage skyldigt hensyn til miljøet.
Skov- og Naturstyrelsen har til
formålet nedsat et udvalg, som skal udarbejde et samlet
forslag til en bedre forvaltning af den danske natur - heriblandt
vandløbene.
Selvsamme styrelse har også
et forklaringsproblem over for EU, når det gælder
beskyttelsen af de vandsystemer, hvor laksen stadig findes. Således
har jo Skov- og Naturstyrelsen længe smølet med
udpegelsen af de såkaldte "habitatområder",
hvortil laksens gyde- og opvækstvande jo hører.
Endelig har styrelsen jo fuldstændig
undsagt Gudenåen og dens laks, der uddøde med anlæggelsen
af Tangeværket i 1920'erne.
Men nu er Big Brother altså
kommet på banen - via det nye direktiv, som skal implementeres
i den nærmeste fremtid, og som har til hensigt at gøre
det bedre, end amterne til dato har formået.
Fremover må de ansvarlige
myndigheder hellere gøre det godt - bedre end hidtil -
for ellers kommer EU efter dem!
Miljøstyrelsen
Det var den ene hånd. Her
den anden fra selvsamme Europæiske Fællesskab:
EU har i forbindelse med de stærkt
reducerede fiskekvoter fra 2001 og frem indstillet til medlemslandene,
at de årligt sigter efter en 10% stigning i akvakulturen
- som kompensation for de reducerede kvoter.
Miljøstyrelsen fastsatte
efter den første Vandmiljø-handlingsplan et loft
på 650 tons udledt N/år fra fiskeopdrættet,
men nedsatte allerede i 1993 mængden til 560 tons. Danske
havbrugeres erklærede mål er nu en udledning på
2.000 tons N/år.
Miljøstyrelsen henstillede
i 1996 til amterne, at der etableredes et stop for nye havbrug,
da den af regeringen fastsatte grænse for udledning af
fosfor på 54 tons P/år nærmede sig. Nu har
Miljøstyrelsen imidlertid netop udsendt et brev til amterne,
hvori man hæver stoppet for nye havbrug.
Og det er så blot fra den
organiske forurening. Selvsamme Miljøstyrelse dokumenterede
i en rapport fra sidste år, at det samlede fiskeopdræt
herhjemme hvert år udleder 145 tons formalin, 9
tons kobbersulfat (til bekæmpelse af tilgroning af
netburene) samt 3 tons antibiotika.
Disse tal er baseret på
data fra '94 og er næppe blevet mindre i den forgange tid.
I 1999 brugte danske havbrugere således mere end dobbelt
så megen antibiotika som året før - mere end
1,4 tons mod 0,7 ton tidligere.
Og nu opfordrer så EU til
en stigning i produktionen. Skulle nogen skeptiker være
blevet overbevist EU-tilhænger efter omtalen af det nye
Vandramme-direktiv, så leverer EU selv straks en ny grund
til ikke at blive det alligevel...
© 2001 Steen Ulnits
Fotos: Niels Riis Ebbesen
|
