Biologi artikler:

Polarlys
Faunaforurening
Grindedrab
Klækkebakker
Myg i millioner
Adgang til naturen
Slut med ålefangst
Hot Air & Cool Cash
Miljøsvin nr. 1
Aralsøen
Alger i tanken!
Havlus
Lys laksesæson
Fjæsingen
Søørreder søges!
Naturfølsomme marker
Megafisk
Burtorsk
Stor - større - størst

Ingen ben
Bismag

Karpelus
Minken et mareridt
Fiskeplejen 2007
Skjernå før og nu
Orkan-kategorier
Nordborg Sø

Havmiljøet truet - igen
Søer, der forurener
Dødens Gab
Reducer dit CO2 udslip
Den store miljøåbenbaring
Gudenåen
Snæbelen ikke snydt

Fisk på tasken
Fra ørredå til geddesø
Danske landmænd sviner
Hjælp til laksebestande
Laks får sig en 5-års puster
Larsens Liv med Laksen
Dioxin i østersølaksen
Tsunamier og mangroven
Militært fiskeri
En NOBEL fisker
Lomborg-sagaen fortsat...
Nordsøen ved at kollapse
Fullmoon Facts
"Bønder på Støtten"
Verden ifølge Lomborg

Kan fisk føle smerte?
IGFA
Gruelig galt med gylle
Skarver og sæler
Et spørgsmål om proportioner

Debat om dambrugsfisk
Rådet, der ikke ville nedlægges
Torskens "fingeraftryk"
Columbia River
EU og åerne
Gyllebehandling på højt plan
Hanfisk og hunlige hormoner
Igler

Kampen om Kolindsund
Liv og død for laksen
Limfjorden lider
Livtag om laksen
Skyd en skarv - og spis den!
Skjern Å eller Femern Bælt?
Sort slam i Sortehavet
Tjernobyl - en by i Rusland
Tonsvis af tobiser...
Torskestop og torskesvindel - Naturromantik og nul fisk?
Fiskeplejen 2001
Fiskeplejen 2000
"The K-factor"
Nyt vand på gammel å
Fiskeopdræt
Lungefisk i regnskoven
Sikke nogen bisser!
Blues for en Blå fisk
Vildledning om Vildlaks
Drivhuseffekten
Laksenyt fra Norge
Osmoregulering
Radioaktivitet

Spar på energien og tjen penge:

- Reducer dit udslip af CO2 med
1 ton!

Miljøministeriet og Transport- og Energiministeriet lancerede 1. april 2007 en national klimakampagne under overskriften "1 ton mindre".

Formålet med kampagnen er at åbne danskernes øjne for, at vores allesammens adfærd i det daglige påvirker den globale opvarmning. Og at vi hver især kan medvirke til at nedsætte vores CO2-udslip og dermed begrænse skaderne.

Men hvis du er en forbruger, der som Bjørn Lomborg ikke mener, at det betyder noget for miljøet, hvis den enkelte borger lader vandet løbe under tandbørstningen, har radiatoren kørende for fuldt tryk hele tiden og lader alle hjemmets elektroniske dimser stå på standby hele døgnet - ja, så skal du ikke læse videre.

Men bekymrer du dig om miljøet, og vil du gerne selv gøre en indsats og endda spare penge undervejs, ja, så har jeg her samlet en række gode råd fra danske og udenlandske hjemmesider. Råd, som gør, at vi hver især kan reducere vort årlige CO2-udslip med et helt ton hvert år.

Det er såre simpelt. Det er godt for miljøet. Og det sparer os selv for en hel masse penge, der jo sagtens kan bruges til andre og bedre ting!

Sænk temperaturen

Hvis du sætter temperaturen bare 1°C ned, kan du skære 5-10% af familiens energiregning og undgå op til 300 kg CO2-udslip pr. husholdning pr. år.

Du kan programmere din termostat sådan, at om natten eller når du ikke er hjemme, sættes temperaturen lavere, og når du vågner om morgenen eller kommer hjem, er temperaturen behagelig igen. Dette kan typisk reducere din varmeregning med omkring 10%.

70% af den energi, der bruges i husstande i EU, bruges til opvarmning af huse, og andre 14% på opvarmning af vand. Varmtvandsbeholderens termostat behøver ikke at stå på mere end 60°C. Det samme gælder kedlen til centralvarmeanlægget.

Brug biobrændsel

Brændsel fremstillet af træflis og halm kan erstatte fyringsolien, og biobrændsel af denne art øger ikke mængden af CO2 i atmosfæren. Nye planter optager nemlig den CO2, som frigøres ved forbrændingen.

Fra politikerside diskuteres imidlertid heftigt, hvor stor reduktionen i CO2-udslip egentlig er ved brug af biobrændsel i stedet for fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Om man hellere skulle vente på anden generation af denne teknologi.

Men det kan man som almindelig forbruger springe op og falde ned på. Dels fordi man endnu ikke kan få biobrændsel ret mange steder, og dels fordi der endnu kun bæandes små mængder biobrændsel i benzin og diesel.

Men der er ingen diskussion om, at biobrændsel er bedre for miljøet - at brugen af biobrændsel nedsætter CO2-udslippet. Blot må vi sikre os, at kommende afgrøder til biobrændsel produceres på økologisk forsvarlig vis - at det ikke medfører sprøjtegifte og alskens anden af den dårligdom, vi kender fra det moderne landbrug - udledt til miljøet. I så fald er det jo så som så med fordelene ved biobrændsel.

Plant et træ - eller flere

Det siger sig selv: Plant et træ eller flere og spar atmosfæren for rigtig megen CO2,. Et normalt træ optager omkring 1 ton CO2 gennem sin levetid, og så kan træet jo i mange tilfælde bruges som biobrændsel, når det engang skal fældes.

I den forbindelse gælder det om at sikre sig, at ens brændeovn fungerer optimalt. Der skal således en konstant høj temperatur til for at sikre en effektiv forbrænding af træet. Ellers bliver resultatet en ringe mængde varme - og mange partikler til atmosfæren.

Sidstnævnte er dokumenteret sundhedsskadelige og baggrunden for tidens krav om partikelfiltre til ikke mindst den tunge trafik.

Drop Standby-funktionen

De fleste moderne elektronikapparater har en standby-funktion, som gør, at du ikke behøver slukke for strømmen. Der er blot en lille lampe, som lyser rødt, når apparatet ikke er tændt.

Men, men, men... Apparaterne bruger strøm, når de står på standby. Ikke meget, ganske vist, men mærkbart alligevel, for vi har jo alle megen elektronik stående i hjemmet - i regelen på standby.

Så slut i stedet alle stikkene fra computer og stereoanlæg til en enkelt strømskinne, der kan slukkes med et enkelt tryk på en enkelt knap. Så sparer du miljøet for megen CO2 i løbet af året - og dig selv for en unødigt stor elregning.

Brug pæren!

- Lavenergipæren, altså! Udskiftning af bare en enkelt almindelig elpære til en moderne energisparepære sparer miljøet for næsten 70 kg CO2 om året! Det kan blive til ganske store besparelser, hvis du skifter alle dine mange pærer ud til lavenergi.

Tør tøjet på tørresnoren

Tørretumbleren er en smart, men kostbar opfindelse, der bruger megen energi. Tør i stedet dit tøj på tørresnor eller tørrestativ og spar masser af penge. Samtidig reducerer du dit CO2-udslip med op til 0.3 ton om året!

Og så slider du også mindre på tøjet, som herved får en længere levetid. Og du får tøj, der dufter af frisk luft - hvis du altså ikke lige hænger dit tøj ud, når landmanden kører gylle på sine marker...

Drop de korte køreture

Det kan være fristende at droppe cyklen og tage bilen i stedet, når rundstykkerne skal hentes søndag morgen. I hvert fald hvis det regner. Det er da også OK - ind imellem. Men langt bedre og billigere er det naturligvis at gå eller cykle de få kilometer til bager, slagter eller købmand.

Sundere er det også - for både dig selv og miljøet. Blot 3 km mindre bilkørsel betyder nemlig 1 kg CO2 mindre til miljøet. For slet ikke at tale om den stedse dyrere benzin og diesel, som du også sparer på. Op mod 30% af alle kørte kilometer skyldes småture af ovennævnte slags, så der er mange penge at spare - og CO2.

I Norge sker op mod 70% af al transport til, fra og på arbejde i bil. Og i gennemsnit sidder der blot 1,2 personer i hver bil i myldretiden. Det vil altså sige, at de allerfleste sidder mutters alene i deres bil, hvilket er dyrt for både den enkelte og for miljøet.

Så kør kollektivt - hvor og når det altså lader sig gøre!

Pump mere luft i dækkene

Her er det virkelig nemt at spare. Sørg for, at dækkene har det korrekte dæktryk. Er det for højt, går det ud over vejgrebet. Er det for lavt, øger det friktionen mellem dæk og asfalt - med højere forbrug af brændstof til følge.

Typisk kan man spare 3% brændstof ved altid at sørge for det korrekte dæktryk! Og 1 liter benzin sparet er typisk lig med 2 kg CO2 mindre til atmosfæren.

Flyv mindre end nu

Af de transportmidler, som vi bruger i det daglige, er det flyene, som udleder flest drivhusgasser. En flyrejse tur-retur til Thailand medfører således næsten halvanden gange så stort et udslip af drivhusgasser, som en almindelig personbil gør på et helt år!

Spar derfor lidt på flyrejserne, hvis du tænker på miljøet.

Spis mindre kød

Det er kostbart at producere kød sammenlignet med vegetabilske produkter. Kødproduktion kræver nemlig i regelen kostbart og industrielt fremstillet foder, som undervejs har bidraget godt til CO2-udledningen. Samtidig er kødkvæg blandt de større producenter af methan - en anden af de farlige og hypereffektive drivhusgasser.

Salget af kød er steget med 15% i løbet af de sidste ti år. Produktion af blot 1 kg kødkvæg medfører udslip af 22 kg drivhusgasser til atmosfæren. Så spis mindre kød, lev sundere, spar penge - og forurén mindre!

Genbrug tingene

Næsten alt kan i dag købes som brugt. Godt for miljøet og gavnligt for pengepungen. Nesten alt kan i dag kjøpes brukt. I tilgift til brugtbutikker og loppemarkeder findes der i dag et stort marked for køb og salg af brugte ting på internettet.

Køb kvalitet og ting, som det kan svare sig at reparere.?Det private forbrug er steget med næsten 50% igennem de seneste 15 år. Ved at reparere de ting, vi har, og ved at vælge kvalitet, når vi køber, behøver vi færre nye ting.

Det resulterer i sidste ende i et mindre udslip af drivhusgasser - fra produktion og rtasport af de pågældende produkter. Hertil også et mindre forbrug af øvrige råvarer.

Tænk på computeren

Det kræver op mod 240 kg fossilt brændstof at fremstille en moderne computer - det være sig en PC eller en Mac. Dette medfører et udslip på ikke mindre end 700 kg CO2 - omtrent det samme som en personbil slipper ud på knap 4.000 km kørsel.

Giv oplevelser i gave!

Produktion og transport af de varer, vi efterspørger, er medvirkende til udslippet af drivhusgasser. Vi kan derfor spare på udspippet ved i stedet for ting at give hinanden oplevelser i gave. - Hvad med lidt babysitning i stedet for en ny blomstervase? - Hvad med et gavekort til biografen eller en koncert?

Mulighederne er mange og besparelserne store!

© 2007 Steen Ulnits



Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi vort første jubilæum med det 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. I 2009 var der så 10 års jubilæum for kurserne, og i 2010 havde den første kursist så sit eget 10 års jubilæum!
Flere end 400 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Sønderjylland

Det er en stor glæde, at vi nu også kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes i Sønderjylland.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling, men vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Ribe Å med tilløbene Gram Å og Gels Å. Og vi har base på Gram Gård ved Gram Slot!
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Sønderjylland!


Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.


Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne finde adresser på lokale turistbureauer.


Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Irland 2007 under "Video".


Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Mexico 2007 under "Video".

© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8900 Randers - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk