|
Dioxin i østersølaksen
Fødevareministeren indførte
den 31. marts 2004 med øjeblikkeligt varsel forbud mod
alt garnfiskeri efter laks i den danske del af Østersøen
- farvandet omkring Bornholm.
Begrundelsen var en undersøgelse
af 30 laks, hvoraf de 29 havde et alt for højt indhold
af giftstoffet dioxin i kødet. Overskridelsen af EU's
grænseværdi varierede fra 5-85%. De analyserede laks
vejede alle over 5 kg.
Fiskerierhvervet rasede over
lukningen og anførte, at mere end 80% af de laks, der
landes i Østersøen, vejer under 4 kg. Argumentet
var, at de større laks har levet i længere tid i
Østersøens forurenede vande end de mindre, og at
de større laks derfor har akkumuleret mere dioxin i kødet.
Det var i hvert fald hypotesen.
De bornholmske laksefiskere påpegede
samtidig, at hverken Sverige eller Finland har standset deres
laksefiskeri i Østersøen. De har fået dispensation
fra EU-reglerne, men de fangede laks må dog ikke eksporteres.
I forvejen har EU indskærpet,
at drivgarnsfiskeriet i Østersøen fra og med 2008
skal indstilles helt - af hensyn til de mange marsvin, der drukner
i garnene. I andre farvande skal garnene monteres med såkaldte
"ping'er", der udsender advarselslyde til marsvinenes
sonarsystem.
Dioxin fra sild og brislinger
Dioxinen i østersølaksen
stammer ikke mindst fra de sild og brislinger, som laksene lever
af. Tidligere undersøgelser har vist, at også disse
fisk indeholdt alt for megen dioxin.
Dioxin er et kunstigt giftstof,
der blandt andet opstår under forbrænding af affald.
Mængden af dioxin i Østersøen har været
faldende siden 1970'erne, men giften ophobes stadig gennem fødekæden
og ender altså til sidst øverst oppe - i laksene.
Dioxin formodes at være
en medvirkende årsag til sygdommen M-74, der medfører
en høj dødelighed blandt lakseyngelen i opdrættet.
I 1990'erne var dødeligheden
helt oppe på 80%, mens den i 2002 var på 30% og i
2003 helt nede på under 10%. M-74 skyldes mangel på
thiamin - et B-vitamin, der nu må gives som tilskud til
lakseyngelen for at få den til at overleve.
På mange måder er
situationen i vor stærkt forurenede Østersø
en parallel til De Store Søer på grænsen mellem
USA og Canada. Også her har man oplevet lignende forhøjede
dødeligheder blandt yngel fra laks forurenet med diverse
miljøgifte.
Efterfølgende og stik modsat de bornholmske
fiskeres forhåbninger viste også smålaksene
i farvandet ud for Bornholm sig at have alt for høje værdier
af giftstoffet dioxin i kroppen.
Smålaks under grænsen
De undersøgelser, som
lå til grund for laksestoppet pr. 31. marts, var baseret
på laks større end 5 kg. Håbet var som sagt,
at mindre laks, som har tilbragt mindre tid i Østersøens
forurenede vande og som udgør størsteparten af
fangsterne, ikke ville have samme høje dioxinindhold i
kroppen.
Det havde de altså alligevel,
og de nye tal stammer fra smålaks, som bornholmske fiskere
selv havde fanget og sendt til Tyskland til alternativ undersøgelse.
Der er således ikke længere tvivl om det korrekte
i det øjeblikkelige laksestop for det bornholmske fiskeri.
Fødevareministeriet, som
besluttede laksestoppet, betragter det som et time-out, mens
man arbejder på en mulig løsning af problemet.
Myndighederne vil nu - i samarbejde
med de bornholmske laksefiskere - indsamle et halvt ton laks
i farvandet øst for Bornholm. Formålet er at undersøge
den mulige sammenhæng mellem fiskenes størrelse
og deres indhold af dioxin.
Østersølaksen er
således hårdt presset fra snart sagt alle sider.
Vildlaksen udgør nu kun omkring 5% af fangsterne
resten skyldes de store kompensationsudsætninger af opdrættede
laksesmolt.
Og skulle det så lykkes
os lystfiskere af fange en laks alligevel, så skal vi altså
vare os for også at spise af den...
Laksestoppet ophæves
igen...
Fødevaremyndighederne
gennemførte siden denne undersøgelse, som viste
det ønskede og formodede: At der er en klar sammenhæng
mellem laksens vægt og indholdet af dioxin. Koncentrationen
af dioxin er således afhængig af laksens størrelse.
Jo mindre laks desto mindre dioxinindhold.
Konklusionen på undersøgelsen
var, at laks under 72 cm (godt 4 kg) ikke indeholder dioxin
over grænseværdien. Større laks, som har tilbragt
længere tid i Østersøens forurenede vande,
har derimod ophobet større mængder dioxin i kroppen
end tilladeligt.
På den baggrund har fødevareminister
Mariann Fischer Boel (der i parentes bemærket netop er
blevet udpeget som den nye landbrugskommissær til EU-kommissionen
efter den seneste udvidelse af EU) besluttet at genåbne
for fiskeri og omsætning af laks fra 60 til 72 cm fra Østersøen
efter sommerfredningens ophør den 16. september.
Fødevaremyndighederne
har samtidig igangsat en ny undersøgelse af, om forarbejdning
af laksen betyder noget for dioxinindholdet i det færdige
produkt. Hvis f.eks. trimning og røgning af laks reducerer
dioxinindholdet til under grænseværdien, vil man
eventuelt også kunne anvende de større laks til
konsum - som forarbejdede produkter.
Famous last words...
"Det vigtigste i denne
sag har hele tiden været hensynet til forbrugerne og fødevaresikkerheden.
Derfor valgte jeg at lukke for laksefiskeriet."
"Vores nye detaljerede
undersøgelse viser, at vi på et fødevaresikkerhedsmæssigt
forsvarligt grundlag nu kan tillade omsætning af mindre
laks til konsum, fordi de er under grænseværdien
for dioxin."
"Ligeledes håber
jeg, at vores forsøg med forarbejdning af de større
laks giver positive resultater, men også her vil enhver
berettiget tvivl komme forbrugerne til gode," siger Mariann Fischer Boel.
Man kan så undre sig over,
hvordan der kan fiskes målrettet efter smålaksene,
uden at de større og mere dioxinholdige laks også
fanges. Faktum er da også, at det kan man ikke. De store
laks ryger med i drivgarnene og på kroglinerne, men må
altså indtil videre kasseres eller sågar destrueres.
Med tanke på, at Østersøens
vildlaks er truet med udryddelse er dette ingen holdbar praksis.
Mindre end 5% af Østersøens laks er i dag af vild
oprindelse de resterende 95% stammer fra store udsætninger
af opdrættede smolt i landene omkring Østersøen.
- Men måske man fra Fødevareministeriets
side allerede nu betragter Østersøens vildlaks
som værende udryddet og derfor ikke værd at tage
hensyn til?
I EU-regi har man netop påbegyndt
forhandlinger om reglerne for
dioxin og dioxinlignende PCB. Grænseværdien for dioxin
skal i henhold til gældende regler udvides til også
at omfatte dioxinlignende PCB.
Det er endnu for tidligt at sige
noget om, hvor forhandlingerne ender. Det halve ton østersølaks
fra Bornholm, som blev analyseret for indhold af dioxin, blev
ikke samtidig undersøgt for indhold af PCB. Det havde
erhvervet og myndighederne tilsyneladende ingen interesse i.
Derfor kan der muligvis på et senere tidspunkt blive behov
for at justere reglerne endnu engang.
Men laksestoppet blev der altså
sat en stopper for. Det blev ikke gammelt, og det bliver de sidste
vildlaks derfor heller ikke...
© 2005 Steen Ulnits
|
