|
"Det er der ingen
ben i"
Vi danskere får jævnligt
at vide, at vi skal spise mere fisk - helt enkelt fordi det er
sundt. Men er det nu også det?
Fødevarestyrelsen anbefaler,
at vi alle spiser fisk flere gange om ugen - minimum 2-300 gram
og helst en blanding af fede og magre fisk. Fiskeribranchen bakker
naturligvis op om dette og har gjort sit til at øge fiskespisningen
med den velkendte TV-kampagne "Det er der ingen ben i"
Imidlertid har flere undersøgelser
vist, at det står skidt til med fiskespisningen hos danskerne
- specielt de unge. Fødevareinstituttet ved DTU har netop
sammenlignet to undersøgelser fra henholdsvis 1995 og
2000-2004. Heraf fremgår, at børn og unge spiser
mindre fisk end tidligere. 4-24 årige får således
sjældent mere end 100 gram fisk om ugen - mod de anbefalede
2-300 gram. Og to ud af tre i samme aldersgruppe spiser overhovedet
ikke fisk - I hvert fald ikke som hovedmåltid.
Der er flere gode grunde til
at spise fisk. Fisk indeholder nemlig godt med vigtige næringsstoffer
såsom D-vitaminer, sporstoffet selen og de sunde omega-3
fedtsyrer, som er med til at holde eskimoer og andre fiskespisere
fra for hjerte-karsygdomme. De er også vigtige for udviklingen
af hjernen hos spædbørn.
En ny og stor engelsk befolkningsundersøgelse
har tilsvarende vist, at børn af mødre, der ikke
spiste den anbefalede mængde fisk fisk, havde en nedsat
evne til at formulere sig mundtligt.
Fisk farlig føde?
Så vidt så godt,
og var alting blot så enkelt, burde alle spise mere fisk.
Men der er en slange i paradiset, som ofte og tilsyneladende
bevidst overses eller forbigås i tavshed. Det er, at fisk
også kan indeholde stoffer, som er decideret sundhedsfarlige.
Fødevarestyrelsen er dog
klar over dette og råder især gravide kvinder til
at holde lidt igen med indtaget af fisk - dette naturligvis af
hensyn til fosteret inden fødslen. De samme forbehold
gælder børn under 14 år, som heller ikke bør
spise for meget fisk.
Både vordende mødre
og deres børn frarådes således at spise mere
end 100 gram fisk om ugen - børn under 3 år sågar
ikke over 25 gram om ugen. Gravide bør heller ikke spise
levertran, som har et meget højt indhold af A-vitaminer.
Baggrunden for disse anbefalinger
er, at fisk ikke bare kan, men altid indeholder skadelige stoffer
i tilgift til de velkendte gavnlige. Det er blot mængden,
der varierer. Så længe indholdet blot er lavt, overvejer
fordelene ved at spise fisk ulemperne. Men overstiger det internationale
grænseværdier, blliver spisning af fisk sundhedsfarligt.
I disse år retter interessen
sig primært mod tungmetallet kviksølv og det kræftfremkaldende
giftstof dioxin. Svenske myndigheder har længe anbefalet
gravide kvinder ikke at spise laks fra Østersøen,
da østersølaksen har vist sig at indeholde store
mængder dioxin. Dette gælder naturligvis også
laksen omkring Bornholm.
Årsagen er I begge tilfælde,
at laksen primært æder sild og brisling, som begge
indeholder store mængder dioxin, der opkoncentreres yderligere
I laksene. Problemet er så stort, at danske myndigheder
for nogle år siden erklærede et totalt stop for det
danske laksefiskeri.
Man fandt dog siden ud af at
omgå dette stop ved 1) at forbyde fangst og handel med
laks større end 4 kg (hvordan det så ellers skulle
kunne lade sig gøre at undgå større laks
I fangsterne) og 2) ved at pudse det dioxinholdige fedtvæv
af større laks, så de kom under EU's grænseværdier
for dioxin
Kviksølv I Gudenåen
Foreningen Danske Fluefiskere
sendte i november 2007 en aborre, fanget i Gudenåen, til
analyse hos firmaet EUROFIN. Her målte man et indhold af
kviksølv på 250 mikrogram pr. kilo.
Det er fem gange så meget
som i de fisk, der normalt kan købes hos fiskehandleren.
Derfor anbefaler Danske Fluefiskere nu at overveje et totalt
forbud mod salg og spisning af rovfisk fra Gudenåens vandsystem,
der som bekendt også omfatter Randers fjord.
Forbuddet bør omfatte
ål, gedde, sandart, skrubbe og aborre, mener foreningen,
som også fraråder gravide og børn under 14
år at spise disse fisk. Fritidsfiskere og lystfiskere bør
ikke spise fisk fanget i området mere end én gang
om ugen.
Kviksølv findes naturligt
i små mængder, men stammer især fra industriens
produktion. Tidligere også fra landbruget - I form af bejdset
såsæd, så det ikke rådnede. Kviksølvet
hober sig op i alle fødekædens led, inden det bliver
spist af mennesker.
Kviksølv er samtidig et
af de farligste stoffer, der kendes. Det er et grundstof, som
I organisk form er fedtopløseligt og derfor let optageligt
I kroppen. Det er også et stof, der især ophobes
hos fede fisk som laks og sild, mens magre fisk som torsk og
aborre ikke er helt så modtagelige. Her ophobes kviksølv
dog meget I rognen.
Især fostre er udsat for
forgiftning fra kviksølv, da deres evne til at udskille
stoffet er meget ringe. I Japan ramtes Minamata bugten i 1950`erne
af kviksølvsforgiftning. Årene efter fødtes
hundredvis af svært hjerneskadede børn. Fra Færøerne
kendes tilsvarende eksempler på børn med dokumenteret
ringere indlæringsevne - efter forhøjet indtagelse
af kviksølv fra fisk og havpattedyr.
De danske myndigheder måler
ikke indholdet af tungmetaller som kviksølv i ferskvandsfisk.
Det gør de i Sverige, hvor man længe har haft fokus
på problemet. Her findes også et seriøst overvågningsprogram.
Den dag i dag erhvervsfiskes
der på den ferske eller brakvandede Randers Fjord, hvorfra
især aborrer eksporteres til Sydeuropa. Med den nye undersøgelse
I baghovedet kan der stilles endog store spørgsmålstegn
ved et fortsat erhvervsfiskeri på fjorden - med eksport
for øje.
Under alle omstændigheder
må vi af hensyn til folkesundheden forlange, at myndighederne
fremover moniterer kviksølvindholdet på fisk fanget
I Randers Fjord.
© 2007 Steen Ulnits
|
