Biblen og Biologien
Egyptens ti plager:
Det sker meget ofte, at Biblen generelt
og skabelsesberetningen specielt kolliderer med biologien og
det virkelige liv.
Ikke mindst Darwin's udviklingslære
om evolution af dyr og planter harmonerer ofte meget skidt med
religionen, hvor Gud jo skabte mennesket i sit eget billede.
Alle rationelt tænkende mennesker ved jo i dag, at Darwin
naturligvis havde ret - at Jorden ikke er flad og Månen
stadig ikke består af grøn ost. Vi har jo i mellemtiden
været der og checket begge dele!
Ikke desto mindre kan biologien
faktisk et meget langt stykke hen ad vejen forklare mange af
de ofte helt usandsynlige ting, som står at læse
i Biblen - som man skal være mere end troende for at tro
på! Heriblandt den mildest talt farverige historie om Egyptens
ti plager, som jo lagde grunden til en hel religion - kristendommen.
Egyptens ti plager er ifølge
Biblen Guds straf over Egypten, som det beskrives i 2. Mosebogs
kapitel 7 vers 11. De ti plager skal ses som Guds hjælp
til Moses med at overtale Farao til at frigive de israelitiske
slaver, så de frit kunne vandre ud af Egypten. Her blev
de af egypterne holdt tilbage som slaver og tvangsarbejdere,
uden hvilke de store pyramider næppe var blevet bygget.
Moses og Farao
En jøde ved navn Moses
trådte frem af det undertrykte folk og gik til Farao med
krav om, at hans folk skulle sættes fri - noget, Farao
naturligvis syntes var en rigtig dårlig idé. - For
hvem skulle så bygge hans kolossale pyramider med de imponerende
gravkamre?
Moses var ikke Herr hvem som
helst. Han havde startet sit liv som forladt jødisk baby
i en lille papyrusbåd, der var blevet sendt ud på
Nilen - til en sandsynlig krank skæbne mellem flodens mange
krokodiller. Båden med den lille Moses blev imidlertid
fundet af Faraos datter, som tog det lille barn til sig og opfostrede
det som sit eget - til den person, der siden stod frem som Moses,
med status som intet mindre end egyptisk prins!
Moses kunne derfor tillade sig
mere end de fleste andre samtidige - uden risiko for at blive
aflivet øjeblikkeligt - og han gav ikke sådan op.
Gud havde nemlig fortalt ham, at et frugtbart land ventede israelitterne
- når de engang slap ud af Egypten. Moses kontaktede derfor
Gud, som startede et sandt tæppebombardement af det egyptiske
folk - med alskens dårligdomme, også kaldet "de
ti plager":
Den danske skolemand Jeppe Tang
samlede i 1865 kort og fyndigt de ti plager i dette let forståelige
vers:
Vand til Blod og Frøers Mængde,
Myg dernæst Egypten trængte.
Utøj, Pest og Bylders Nød,
Hagel, Græshop, Mørke, Død.
Sådan. For blot nogle få
årtier siden kunne alle folkeskoleelever recitere dette
mundrette vers. I dag kniber det lidt mere - også med overhovedet
at læse...
De ti plager
I en lidt mere udførlig
udgave skete der følgende:
1. Vand til blod. Gud sender nu den første plage
ned over det egyptiske folk. Da Moses rækker sin stav ud
over Nilen, bliver vandet i landets floder, kanaler og damme
forvandlet til blod, og alle fiskene i det dør. Men Farao
fatter ikke alvoren.
2. Frøer. Syv dage senere beder Gud Moses om atter
at række sin stav ud over Nilen, og landet oversvømmes
nu af frøer fra ende til anden. Frøerne trænger
ind overalt, selv i Faraos paladser. Farao kalder Moses til sig
og siger, at han vil give israelitterne tilladelse til at rejse
- hvis blot frøerne vil forsvinde igen. Men da frøerne
er borte, nægter Farao alligevel at lade det israelitiske
folk rejse.
3. Myg. Moses slår nu vredt i støvet med
sin stav, og alt støvet forvandles til myg, som angriber
både mennesker og dyr. Men lige lidt hjælper det.
Farao er ubøjelig.
4. Utøj. Vældige sværme af utøj
fylder Faraos palads og hvert eneste egyptiske hjem, men Farao
giver sig ikke. Gud må derfor fortsætte bombardementet.
5. Pest. Alle egypternes dyr rammes af pest, mens ikke
et eneste af israelitternes dyr dør. Farao ser dog stadig
ikke skriften på væggen - for nu at bruge et andet
bibelsk billede.
6. Bylder. Alle egyptiske mennesker og dyr bliver
ramt af bylder. Selv Faraos egne troldmænd bliver befængt
med betændte bylder, men det hjælper stadig ikke
på forståelsen.
7. Hagl. Gud sender nu torden, hagl og lyn så voldsomt,
at hele Egypten ligger i ruiner. Mennesker og dyr bliver dræbt,
træer splintres, og afgrøder slås ned. Det
eneste sted i Egypten, som undgår katastrofen, er - naturligvis
- området, hvor israelitterne boer. Farao indvilliger nu
for anden gang i at lade israelitterne rejse, men skifter atter
mening. Gud må på den igen...
8. Græshopper. Gud lader nu en østenvind blæse
hele dagen og den følgende nat. Næste morgen har
denne vind bragt græshoppesværme til landet, så
jorden er sort af græshopper. Græshopperne æder
den smule føde, som er tilbage efter haglbygerne. De efterlader
ikke noget grønt overhovedet - ikke et træ, ikke
en plante i hele Egypten. Farao nægter alligevel stadig
at lade israelitterne - stædig, som han er.
9. Mørke. Herren lader nu et tykt mørke
sænke sig over landet. Ingen egypter kan røre sig
ud af stedet i samfulde tre dage, men israelitterne har - naturligvis
- stadig sollys, hvor de bor. Farao tilbyder herefter, at israelitterne
kan rejse, hvis de blot efterlader deres husdyr. Men Moses nægter
dette, da de agter at bringe slagteofre til Gud. Gud må
derfor på den igen, og nu var han for alvor sur:
10. Død.. Gud sagde så til Moses:
"Jeg vil sende endnu en katastrofe over Farao og egypterne.
Derefter vil han lade jer rejse. Ved midnatstid vil jeg gå
gennem Egypten. Den førstefødte søn i hvert
hjem skal dø - lige fra kronprinsen til slaven - ja, selv
de førstefødte blandt dyrene skal dø. En
skærende dødsklage skal lyde over hele Egypten.
Aldrig før har landet oplevet sådan en sorg, og
aldrig siden skal det ske".
Hver israelitisk familie måtte
ofre et stærkt bukkelam, og lammets blod skulle smøres
på dørkarmen i huset. Så Gud ikke tog fejl
af beboerne... Han er trods alt ikke totalt ufejlbarlig! Samme
aften skulle alle jøder spise lam med usyret brød
til og iføre sig deres rejsetøj, så de uden
varsel kunne begive sig ud på en lang rejse.
Needless to say - Farao gav sig
til sidst, da selv hans egen førstefødte søn
nu havde måttet bøde med livet. Og jøderne
drog afsted. Men Farao ombestemte sig endnu engang og satte efter
jøderne, som da var nået til Det Røde Hav.
Moses sank en ekstra gang, da
han så egypterne tone frem i horisonten i deres gyldne
stridsvogne. Nu krævedes der for alvor, at han var stærk
i troen. Han tog sig derfor sammen og hævede staven igen
- med det nu så velkendte resultat, at vandene i det Røde
Hav skilte sig, så jøderne kunne komme tørskoet
over.
Da egypterne satte efter, samlede
vandet sig igen og opslugte de onde egyptere én gang for
alle. Sådan! En fantastisk historie havde fået en
lige så fantastisk afslutning!
Biologien og plagerne
- Men hvad har nu alt dette med
biologi at gøre? - Er biologen gået hen og blevet
religiøs på sine gamle dage?
Nope. Not to worry. Han er stadig
ved sine sansers fulde fem. Han synes blot, det er morsomt, at
man i dag har kunnet finde en aldeles plausibel biologisk forklaring
på de ti plager, som Egypten angiveligt blev udsat for
for et par tusinde år siden. Eller i hvert fald de ni første
af dem. Forklaring følger:
Man kan i dag tilbagedatere klimaet
til et givet tidspunkt - baseret på forskellige undersøgelser,
som det vil føre for vidt at komme ind på her. Man
kan se på askelag, planterester og mange andre ting, som
hver især indikerer et givent klima og en given temperatur
på et givet tidspunkt. På samme måde kan man
fastslå, at der er sket markante ændringer i klimaet
på bestemte tidspunkter i historien.
Således også med
Egypten i faraonernes storhedstid og jødedommens spæde
begyndelse. Vi skal her omkring 3.500 år tilbage i tiden,
hvor grene af Nilen havde et ganske andet forløb, end
de har i dag - hvis de overhovedet stadig eksisterer.
Dengang løb en vigtig
gren af den livgivende Nil forbi en stor by ved navn Pi-Ramesses
- grundlagt af faraoen ved navn Ramses II. Nilen oversvømmede
hvert år jorden i deltaet og gjorde den frugtbar med sine
aflejringer - grundlaget for det veludviklede egyptiske rige
på det tidspunkt. Uden Nilen intet Egypten, som vi kender
det i dag.
Men klimaet ændrede sig,
og Nilen gjorde ligeså. Den gren af floden, som løb
forbi byen Pi-Ramesses og dannede grundlag for dens mangeårige
velstand, tørrede gradvis ud. Arkæologiske udgravninger
i nyere tid har vist, at der tidligere har ligget en stor by
ved bredden af den flodgren, som ikke længere eksisterer.
Som har ændret sit løb og sin vandmængde i
de mere end 3.500 år, der er gået siden Moses slog
sine folder her.
Den oprindeligt store og mægtige
by Pi-Ramesses er efter alt at dømme blevet forladt pludseligt
af sine mange beboere - sandsynligvis fordi den livgivende Nil
havde trukket sig tilbage og efterladt byen med et tørt
og goldt landskab, de ikke længere kunne leve af. Dette
betragtes i dag og af arkæologer som en kendsgerning.
Men inden da har klimaændringen
haft store og uheldige konsekvenser for det egyptiske folk -
billedgjort i Biblens fortælling om Egyptens ti plager.
De har ganske vist fundet sted over mange år og generationer
og ikke i løbet af dage og måneder, som det fremgår
med meget stor kunstnerisk frihed af Biblens 2. Mosebog.
Et internationalt hold af videnskabsmænd
har sat sig for at forklare Egyptens ti plager på en videnskabeligt
plausibel måde, og det er bestemt ikke kedeligt stof!
En miljøkatastrofe
af rang
Det er i sagens natur meget småt
med pålideligt skriftligt materiale fra de dage. Den smule,
der blev skrevet ned på papyrus, var baseret på mundtlige
overleveringer, som havde været hundreder og tusinder af
år undervejs - med de mange, mange fejl, der uundgåeligt
opstår fra led til led. Alligevel er det i dag muligt at
sammenstykke et fornuftigt billede af, hvad der egentlig skete
"i de dage".
Som udgangspunkt ved vi, at Nilen
ændrede sit løb, så byen Pi-Ramesses måtte
forlades af sine beboere. Som biologer ved vi også, hvad
der sker, når noget sådant finder sted. Der sker
en hel økologisk kædereaktion, som har store konsekvenser
for miljøet over og under vandet. En kædereaktion,
som et meget langt stykke hen ad vejen kan forklare Egyptens
ti plager:
Da nedbøren begyndte at
svigte i Nilens kolossale opland dybt inde i Afrika, ændrede
floden sit vidt forgrenede løb i deltaet i Egypten. Nogle
flodarme tørrede efterhånden ud, men inden da var
strømmen aftaget og vandtemperaturen steget. Det er her,
vi skal finde forklaringen på og begyndelsen til Egyptens
ti plager.
Ifølge den første
af de ti plager, så blev vandet i Nilen til blod - altså
rødt. Vi ved i dag, at der også dengang eksisterede
en blågrønalge, som kan være giftig, og som
kan forårsage pludselige opblomstringer, der farver vandet
rødt. Efterfølgende forsvinder al ilt i vandet
som følge af nedbrydning af de døde alger. Heri
ligger efter al sandsynlighed den helt naturlige forklaring på
den første af Egyptens ti plager.
Den anden af de ti plager er
en naturlig følge af den første.
Videnskaben har dokumenteret,
at netop padder og heriblandt frøer kan stresses til at
gennemgå deres forvandling fra æg over haletudser
til voksne frøer på den halve tid - hvis de altså
tvinges til det af unormale omstændigheder.
Dette "stress-pres"
kan fint være en kombination af stigende temperatur og
faldende iltindhold - forhold, som netop rådede i den svindende
Nil. Frøerne stresses til at blive til voksne individer
på rekordtid, og disse forlader så det varme og iltfattige
vand for at gå på land i store mængder. Plage
nummer to opklaret!
Plage nummer tre er en naturlig
konsekvens af de mange frøers udvandring. Nu manglede
der pludselig frøer og andre padder i Nilen, som kunne
holde de mange insekter nede på et fornuftigt og aceptabelt
niveau. Myg og fluer eksploderede derfor i antal og blev til
en plage for egypterne, der givet måtte døje med
mere malaria end ellers.
Vand, jord og luft
Tager man et overordnet kig på
de ti plager, så vil man se, at de er opdelt i grupper
på tre. De første tre plager er relateret til vand.
Den næste tre plager er knyttet til jord. Og de sidste
tre plager (minus den allersidste) er forbundet med luften. Det
kan man lægge i, hvad man vil af symbolik - tolke eller
overfortolke efter ønsker og lyster. Men vi vil her holde
os til det, videnskaben kan dokumentere muligheden af.
Utøj, pest og bylder er
de næste tre plager. Utøj i form af lus bliver hurtigt
en plage for både dyr og mennesker - forårsaget af
den manglende prædation fra ikke mindst padderne, som efterhånden
dør ud, da de ikke længere kan trives i Nilens vand.
Med lus spredes flere sygdomme
til dyr og mennesker - naturligvis med undtagelse af de altid
resistente israellitter! Pest blandt kvæg og får
er en naturlig konsekvens heraf - byldeagtige sygdomme blandt
mennesker ligeså. Disse tre plager er således en
såre naturlig konsekvens af de første tre.
De næste tre plager kommer
fra luften. Voldsomme haglstorme oplever vi også i dag,
og de har alle en aldeles naturlig forklaring i meteorologien.
Skal der opstå haglstorm, kræves der voldsomme uvejr
- typisk med torden - som kan skabe stærke opvinde. Jo
voldsommere desto bedre.
Vandpartikler føres opefter
med disse opvinde og fryses ned, mens der lægges lag på
lag af ny is. Til sidst har haglene vokset sig så store
og/eller tunge, at opvindene i uvejrets midte ikke længere
kan holde dem oppe. De falder derfor ned som hagl, hvoraf de
største kan måle op til 15 cm og være dødbringende
eller i hvert fald ødelæggende for alt, de måtte
ramme - det være sig huse, mennesker, dyr eller afgrøder.
Rigtigt store hagl rammer nemlig jorden med hastigheder, som
kan overstige 150 km i timen - "powered by gravity"!
Efter haglstormene kom sværme
af græshopper, som hærgede og åd alt, de kom
forbi. Alle afgrøder blev ædt af de grådige
græshopper, som dagligt kan fortære deres egen kropsvægt
i planter. Det er noget, der batter, når sværmene
tæller sultne græshopper i hundredtusindvis...
Samtidig har græshoper
et kolossalt reproduktionspotentiale, som det så fint hedder.
Er forholdene gunstige, formerer de sig med uhyggelig hast, hvorved
problemet til sidst løser sig selv - på grund af
den efterfølgende fødemangel. Græshopperne
dør eller drager hærgende videre til grønnere
græsgange.
Videnskaben har dokumenteret,
at store græshoppesværme styres af vejret, vinden
og lufttrykket i deres vandringer. I Bibelen står der,
at græshopperne kom med østevinden - ifølge
dagens videnskab fra områder med højtryk, godt vejr
og lav luftfugtighed.
Græshopperne tiltrækkes
af lavtrykket, som de føres til med vinden, der som bekendt
blæser fra steder med højtryk til steder med lavtryk.
Under de rette forhold kan græshopperne
tilbagelægge op til 40 km om dagen og således meget
hurtigt komme fra sted til sted - til fugtige steder, hvor de
trives godt, har masser af mad og gode ynglemuligheder.
Kort sagt: Endnu en helt naturlig
forklaring på en af Egyptens ti plager!
Et liv på vulkaner
Plage nummer ni var mørke.
Solformørkelse kunne være en helt naturlig forklaring,
men solformørkelser varer ikke i tre dage, som det er
beskrevet i Bibelen. Pludselige sandstorme varer heller ikke
så længe, omend de varer længere end solformørkelser.
Videnskaben samlede derfor interessen
om store vulkanudbrud, som spyr enorme mængder aske flere
kilometer op i atmosfæren, hvor askeskyerne hurtigt spredes
- for alle vinde, kunne man fristes til at sige. Og netop her
finder man en meget sandsynlig forklaring på den niende
af plagerne:
Med en usikkerhed på nogle
få hundrede år man kan nemlig sige, at en sådan
askesky kunne have formørket himlen over Egypten - efter
et af verdenshistoriens største og mest kendte vulkanudbrud,
der fandt sted på vore dages berømte turistø
Santorini.
Tsunamier fra jordskælvet
og udbruddet fra vulkanen Thera på Santorini skyllede ind
over Middelhavslandene og lagde blandt meget andet hele Kreta
øde og udslettede derved den minoiske kultur, som var
opstået her. Alt dette skete for omkring 3.600 år
siden. Jordskælvet på Santorini var så voldsomt,
at dele af øen sank ned i et 400 meter dybt og vandfyldt
hul i vulkanens midte. Der var knald på, mildest talt!
Moderne videnskab har dokumenteret,
at pimpsten med en for vulkanen Thera karakteristisk sammensætning
er fundet i store mængder i Egypten - i jordlag, hvis alder
passer omtrentligt ind i historien om Moses, Farao og Egyptens
ti plager.
Der er kun 700 km fra Santorini
til Egypten, så man kan sagtens forestille sig, at askeskyen
fra det gigantiske vulkanudbrud og jordskælv på Santorini
kunne have formørket himlen over Egypten i flere dage
- naturligvis med et lille solskinsfyldt kighul til de altid
favoriserede israelitter!
Og så lige lidt religion
til allersidst
Voila: De ni første plager
er det således relativt let at finde en naturlig og aldeles
plausibel forklaring på. Den tiende af de plager, som ramte
Egypten, er imidlertid ikke sådan at få styr på.
Man kender nemlig ikke til nogen nuværende eller tidligere
sygdom, som selektivt kunne ramme de førstefødte
afkom. Den findes simpelthen ikke.
Videnskaben har derfor affærdiget
den tiende plage som religiøs sniksnak og symbolik, der
nødvendigvis måtte til for at grundfæste den
nye kristne religions suveræne status. Præcis som
da de egyptiske soldater i deres guldskinnende stridsvogne nødvendigvis
måtte blive opslugt af Det Røde Hav - da først
israelitterne selv var kommet sikkert over. Vorherre holder naturligvis
altid hånden over sine, og heldigvis var han stærkere
end egypternes egne guder!
Guderne må sig forbarme,
når og hvis nogen tror på sådan noget religiøst
vås. Næeh, så er der trods alt mere hold i
de grundige og tysktalende videnskabsfolk, som har gransket Egyptens
ti plager omhyggeligt og fundet en naturlig forklaring på
de ni første af dem. Den tiende undslap dem desværre...
Undervejs fandt de for øvrigt
heller ikke den Hellige Gral, som deres ligeledes tysktalende
og hagekorsbærende forgængere var på hektisk
jagt efter i Indiana Jones filmene. Som skulle have en kraft
så stor, at alle måtte underlægge sig den -
hvis de altså først fandt den og fik den. Så
ville de naturligvis have vundet krigen!
At tænke sig, at en kraft
så stor og mægtig ville være så dum og
nem at løbe om hjørner med, at den ville tjene
hvem som helst, der fik den i sin magt? Blot endnu et eksempel
på, at styrke i troen er lig med mangel på intelligens.
Trist, men sandt. Uden religion ville vi derfor have en langt
bedre verden - styret af rationel tænkning og sund fornuft.
Men vås eller ej. Jeg håber,
at du har følt dig lige så godt underholdt, som
jeg selv har gjort. Biblen er nemlig "A damned good story"!
Men så heller ikke andet.
© 2011 Steen Ulnits
|
