Adgang til naturen
Fri adgang til den fælles
danske natur burde være indlysende, men er desværre
ikke så ligetil endda. Der er mange og modstridende interesser
i spil...
Jeg var engang på vej ned
ad en lille sommerhusvej, som fører ned til stranden.
Jeg havde netop parkeret bilen, da en vred mand - i selskab med
to vrede hunde - antastede mig. - Havde jeg ikke set skiltet
med "Privat Vej"?
Jo, det havde jeg da, men jeg
var jo kommet her i mere end 20 år, og det havde da aldrig
været noget problem. Men det var det altså blevet
nu - med en ny sommerhusejer, som følte, at han partout
måtte hævde sin ejendomsret. - Men gjaldt den
nu også vejen?
Adgangsretten
Efter yderligere et par lignende
kontroverser besluttede jeg mig for at tage tyren ved hornene.
Jeg ringede til den lokale politistation og spurgte helt specifikt
til det pågældende sted og skiltet med "Privat
Vej".
Politimanden grinede lidt og
fortalte så, at den havde han hørt mange gange før:
At sommerhusejere sætter skilte op med "Privat Vej"
for at skræmme ikke-sommerhusejere væk fra området.
Ofte med yderligere begrundelser såsom, at der er tale
om en brandvej, hvor man ikke må parkere etc. Hvilket næsten
aldrig holder vand i virkeligheden.
Han orienterede mig derefter
om, at der i princippet findes tre forskellige slags veje i Danmark:
Offentlige veje. Private veje. Og så private fællesveje.
Med hver deres regelsæt:
Offentlige veje
Her må naturligvis alle
og enhver færdes frit, så længe de ellers holder
sig inden for lovens almindelige rammer.
Private veje
Her gælder den private
ejendomsret, og her kan ejeren uden videre forbyde uvedkommende
adgang. Og uvedkommende er i den forbindelse enhver, som ikke
har specifikt ærinde på vejen eller ejerens bopæl.
Vedkommende kunne eksempelvis være postbudet, renovationsarbejdere
eller håndværkere. Som almindelig lystfisker har
således man ingen adgang til private veje - med mindre
man har spurgt først - og fået lov af ejeren.
Ejeren har her ret til at opstille
et skilt med "Adgang Forbudt", som skal respekteres.
Private fællesveje
Nu bliver det for alvor interessant!
Private fællesveje er der nemlig rigtig mange af i Danmark.
Det kan eksempelvis være veje, som leder ned til flere
afsides beliggende beboelser. Eller det kan være almindelige
sommerhusveje, som der er endnu flere af.
Sådanne veje er privatejede,
og vedligeholdelsen af dem påhviler ejerne - typisk grundejerforeningen,
som er i deres gode ret til at opsætte skilte med "Privat
Vej". I princippet kan ejerne med fuld ret afspærre
dem med aflåste bomme, som kun grundejerne har nøgle
til. Så uvedkommende lystfiskere ikke har legitim adgang.
Men i praksis sker dette meget
sjældent. Af flere årsager. Bommene ødelægges
ofte af lokale beboere, som ikke finder sig i at blive afskåret
fra deres "egne" strande eller naturområder.
På samme måde er der masser af besvær forbundet
med aflåste bomme: Når posten skal ud. Når
renovationen skal hentes. Når håndværkere skal
ind for at bygge nyt eller reparere gammelt. Hvis en ambulance
skal frem for at hente en syg eller tilskadekommet. Her skal
der være fri adgang.
Langt de fleste private fællesveje
er derfor ikke afspærret, og i princippet er de
derfor åbne for alle og enhver - også lystfiskere.
Det er en information, som virkelig er guld værd, når
og hvis man konfronteres med en vred grundejer.
Det gælder blot om at parkere,
så man ikke er til gene for den øvrige trafik. Er
man nemlig det, har man ikke længere loven på sin
side. I mange områder søger grundejerne derfor at
gøre parkering så besværlig som muligt - med
opsætning af hegn eller udlægning af store sten og
træstammer...
Ejere af private fællesveje
har ikke ret til at opsætte skilte med "Adgang
Forbudt". Derfor opsætter de i stedet skilte med en
ordlyd á la denne:
"Uvedkommende færdsel
ikke tilladt".
Og det kan man altså med
god samvittighed springe op og falde ned på. Der ligger
ingen begrænsninger i sådanne skilte. Uvedkommende
færdsel er nemlig heller ikke forbudt. En hårfin,
men altafgørende forskel...
Opholdsretten
Nu har vi som bekendt ikke nogen
"allemandsret", som de har det i Norge og Sverige.
Her kan alle og enhver færdes frit og slå lejr for
natten i det fri - blot de ikke gør det på indhegnede
landbrugsarealer eller for tæt på faste beboelser.
Der er en vis minimumsafstand, som skal overholdes.
I Danmark er alt som udgangspunkt
forbudt, hvis det ikke er tilladt ved lov! Det er et godt regelsæt
at holde sig for øje. Har man ikke specifikt fået
lov, må man efter al sandsynlighed ikke!
Skove
Statsejede skove er som udgangspunkt
åbne for færdsel til fods og på cykel samt
for ophold, hvis der ellers er lovlig adgang dertil. Det gælder
dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære
anlæg. Adgang sker på eget ansvar, og hunde skal
føres i snor.
Offentlighedens adgang må
ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må således
ikke opsættes "usædvanlige" hegn omkring
skovene - hvad det så ellers er...
Det er tilladt at bade i skovens
vandløb og søer, og skøjteløb og
anden færdsel på is er tilladt, medmindre andet fremgår
af skiltning. Badning og færdsel på isen sker dog
altid på eget ansvar. Bemærk her, at borede huller
til isfiskeri i princippet ikke er lovlige - med mindre
man har indhentet tilladelse fra politiet og afmærker de
borede huller godt.
Færdsel med fartøjer
af enhver art på skovens søer og vandløb
er ikke tilladt, medmindre andet følger af vandløbslovens
regler.
I privatejede skove må
færdsel til fods og på cykel dog kun ske ad stier
og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 morgen til solnedgang, og
ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses-
og driftsbygninger.
Ejeren af privatejede skove på
mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i Mark-
og Vejfredsloven sætte indskrænkninger i offentlighedens
adgang. Eksempelvis hvis offentlig færdsel er til gene
for erhvervsmæssige aktiviteter såsom skovdrift og
jagt.
Udyrkede arealer er åbne
for færdsel til fods og ophold, hvis ellers der er lovlig
adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar, og hunde skal
føres i snor. Ejeren kan forbyde adgang på dage,
hvor der holdes jagt, eller hvor der foregår intensivt
landbrugsarbejde - med brug af store maskiner.
Til privatejede, udyrkede arealer
er der kun adgang fra kl. 6 morgen til solnedgang. Ophold må
ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.
Altså samme regler, som gælder privatejede skove.
Stranden
Som udgangspunkt er der fri adgang
til og ret til færdsel på stranden overalt i Danmark.
Hvor privat jord når helt ud til havet, må man stadig
færdes frit nedenfor højeste daglige vandstandslinie.
Altså kan vi - med ganske få undtagelser - færdes
og fiske frit overalt langs op mod 7.500 km danske strande.
Der er dog stadig en masse ting,
vi ikke må her og andre steder. De er kort opsummeret
i det følgende. På strandbredder, andre kyststrækninger,
klitfredede arealer, i skove, på udyrkede arealer og på
veje og stier i det åbne land er følgende således
ikke tilladt:
1) Drive handel.
2) Opstille telte og lign.
3) Beskadige træer og buske.
4) Fiske i søer, damme og vandløb.
5) Beskadige eller fjerne skoveffekter, herunder brænde
og kvas.
6) Tage grene af træer og buske samt omhugge, opgrave eller
oprykke træer, buske eller anden vegetation. I skove, der
ejes af staten, kommuner, Folkekirken eller offentlige stiftelser,
er det dog tilladt at skære eller klippe kviste af løvtræer,
der er over 10 m høje.
7) Foretage erhvervsmæssig indsamling af nødder,
bær, svampe, frø og kogler, blomster, urter, grene,
kviste, mos og lav m.v. Indsamling i begrænset omfang til
privat brug er tilladt. Kogler må dog kun tages fra skovbunden.
Grene og kviste må ikke indsamles i bevoksninger, hvor
der oparbejdes pyntegrønt.
8) Udvise støjende adfærd, herunder benytte radioer
og andre musikapparater, højttalere, musikinstrumenter
o. lign. på støjende måde.
9) Skræmme eller forulempe dyrene eller beskadige huler
og reder, yngel og æg.
10) Benytte metaldetektorer m.v., projektører eller andet
stærkt lys.
11) Klatre med brug
af sikringsudstyr eller andre hjælpemidler.
Men ellers må man alt!
Overnatning
Ganske vist må vi frit
fiske og færdes overalt langs de danske kyster. Men når
det gælder om at tage ophold i længere tid og især
overnatte, er det noget mere begrænset, hvad vi egentlig
må.
Det er således - i henhold
til ovenstående - forbudt at opstille telt på stranden
og overnatte i det. Men det er til gengæld tilladt at overnatte
på stranden, dersom det sker i bivuak eller simple vindskjul
- så længe det blot ikke minder om et telt!
Men ikke nok med det. På
"ubevoksede" strandbredder er det sågar tilladt
at tænde bål og bruge stormkøkken, hvad der
jo er meget forbudt inde på land. Er man således
på langtur i sin kajak eller pontonbåd, er det helt
legalt at gå i land, tænde bål på en
ubevokset strand og siden overnatte samme sted i sin bivuakpose!
I den forbindelse er det vigtigt
at slå fast, at en "ubevokset strand" er en sandstrand
eller stenstrand. Er jorden græsklædt helt ud til
strandlinjen, er det ikke lovligt at campere på ovennævnte
præmisser.
Skov- og Naturstyrelsen har herudover
forskellige muligheder for lovlig overnatning i naturen i statsskovene
og andre af statens arealer: Læs mere herom på www.skovognatur.dk
Styrelsens primitive overnatningssteder
er beregnet til overnatning i naturen med telt eller lignende
for enkeltpersoner, familier og smågrupper og lignende.
De kan anvendes uden forudgående tilladelse. Man må
dog højst overnatte to nætter på samme plads.
Pladserne er typisk markeret
med en pæl med Skov- og Naturstyrelsens logo, og de fleste
steder er der en bålplads. Overnatning foregår i
medbragt telt eller i shelter (sovely), hvor sådanne er
opstillet. Lejrpladser er forbeholdt større grupper og
kan kun benyttes efter forudgående tilladelse fra styrelsen.
Endelig er der steder med "Fri
teltning", som er for dig, der er interesseret i primitiv
overnatning i telt i skoven - på naturens præmisser
og i udvalgte skovområder. Her er alene, hvad naturen kan
tilbyde!
Det er naturligvis strengt forbudt
at efterlade affald - det være sig i skoven, på stranden
eller noget andet sted. På private og offentlige steder.
Det siger sig selv, og overtrædelse straffes med bøde.
Love og bestemmelser
Ovenstående er et ganske
lille udpluk af de love og bestemmelser, som gælder for
færdsel i den danske natur. Og jeg håber bestemt
ikke, at jeg har skrevet noget forkert! Vil man have alle detaljer
og undtagelser med, er der ingen vej uden om selv at dykke ned
i de relevante lovtekster.
Det allermeste kan findes i Naturbeskyttelsesloven
og Mark- og Vejfredsloven.
© 2009 Steen Ulnits
|
