|
Gudenåen
- en guldåre
i Ny Randers Kommune
...hvis den vel at mærke
knyttes sammen med Randers Fjord, så de sammen kan udgøre
det hele økosystem, de er.
Man kan ikke tale om Gudenåen
uden i samme åndedrag også at nævne Randers
Fjord. De to er bundet uløseligt sammen og kan hver især
intet stille op uden den anden. Gudenåen leverer næring
til Randers Fjord, som så kvitterer ved at levere fisk
til Gudenåen!
Amtmand Hoppes Bro
ved Langå
De to økosystemer hænger
således tæt sammen. Man kan derfor ikke spinde guld
på Gudenåen uden samtidig også at gøre
en indsats for Randers Fjord, som jo leverer levested og føde
til mange af Gudenåens fisk.
Mange mennesker har et romantisk billede af fritidsfiskeren,
der røgter sine garn og ruser i solnedgangen. Atmosfæren
oser af tobaksrøg, tjærede garn og hyggelig klirren
fra grønne flasker.
Men virkeligheden er en anden. Vore dages fritidsfisker har en
noget anden tilgang til naturen end forgangne tiders. Vore dages
fritidsfiskere mangler ikke noget - hverken hus, bil, båd
eller mad. For ham er det ofte en sport at fange fiskene i de
redskaber, som egentlig er udviklet til erhvervsmæssigt
fiskeri - i garn og ruser. Garnene er monofile nedgarn, som fiskene
ikke kan se, og som uselektivt fanger alt, der måtte komme
forbi - fredede fisk såvel som legale. Fisk, som ikke kan
genudsættes i levedygtig stand efter et skadeligt ophold
i netmaskerne.
Sorte penge
I dag drejer det sig for mange fritidsfiskere om resultater i
stedet for oplevelser. Ruser og garn sættes hurtigst muligt,
så man kan komme hjem igen til varmen i TV-stuen i den
nye tilbygning til huset. Og fisk skulle der gerne være,
når man røgter redskaberne igen, for båden
har jo været dyr og skal forrentes, når der også
skal være til tilbygningen og det nye fladskærms
TV.
- Men hov! Fisk fanget af ikke registrerede erhvervsfiskere må
jo slet ikke omsættes og har ikke måttet det i flere
år. Fritidsfiskere må jo slet ikke sælge af
deres fangst, som kun er til eget forbrug. Alligevel kender vi
alle til skilte, der ved vejen falbyder salg af friskfangede
fisk - det være sig flåede fladfisk, røgede
ål eller sølvblanke havørreder. Mange steder
rundt omkring på arbejdspladserne er det en kendt sag,
at arbejdskolleger tilbyder friskfangede fisk til billige penge.
Helt forbudt og aldeles sort.
Ikke en øre af disse penge bliver beskattet. Til gengæld
bliver de lokale fiskebestande brandskattet af dette ulovlige
fiskeri. Og Fiskerikontrollen er magtesløs. De kan efter
eget udsagn konfiskere lige så mange ulovlige garn, som
de har tid til, men de har ingen. Også her skal der spares,
og det går ud over kontrollen. Fritidsfiskerne har således
frit spil med deres ulovlige garn, som ofte sættes helt
op på land, når det gælder nattens havørreder.
Turistbranchen har på det seneste fået øje
på mulighederne i en lukrativ fisketurisme langs Gudenåens
smukke bredder. Og godt for det. Men turistbranchen må
samtidig indse, at man ikke kan sælge varen det ene sted,
hvis man ikke også vil være med til at passe på
den det andet. At man ikke kan sælge Gudenåen med
dens laks og havørreder, hvis man ikke også er villig
til at arbejde for en beskyttelse af de samme fisk ude i Randers
Fjord.
- Opbakning, tak!
Derfor har turistbranchen en logisk forpligtelse over for de
lokale sportsfiskere, som gennem årelangt frivilligt arbejde
med fiskepleje har sørget for, at der stadig er fisk at
fange. Som har kæmpet mod forurening og anden dårligdom,
længe førend ordet "miljø" blev
folkeeje. Uden en aktiv fiskepleje er der desværre ingen
fisk i dagens Danmark. Det er derfor helt naturligt, at sportsfiskerne
bakkes op og tages med på råd, inden større
markedsføringsinitiativer inden for fisketurisme iværksættes.
Ifølge statens egen fiskeribiologer fanger redskabsfiskerne
80-90% af laks og ørreder i deres garn og ruser. Sportsfiskerne,
som har betalt fiskene af deres egne lommer, må nøjes
med 10-20%. Det vil derfor være både klædeligt
og økonomisk givtigt, hvis turistbranchen klart bakker
op om sportsfiskerne og deres arbejde med aktiv fiskepleje -
ved at støtte dem aktivt i deres kamp mod de mange både
lovlige og ulovlige garn i Randers Fjord.
Randers Fjord har i mange år haft særstatus som fiskevand.
Kong Frederik underskrev de første særaftaler om
redskabsfiskeriet på fjorden, der på næsten
alle måder er noget specielt. Dels er den gennemgangsvand
for laks og havørreder på vej til Gudenåen
- og dels huser den et hav af fiskearter fra både ferskvand
og saltvand.
Randers Fjord fortjener derfor, at vi passer rigtig godt på
den - ved at gøre den til et redskabsfrit farvand, hvor
indtjeningen kommer fra et skånsomt og rekreativt fiskeri
med stang og line. Det er der nemlig penge i, og de er vel at
mærke ikke sorte som garnfiskernes, men kommer hele samfundet
til gode!
Henrik Leth Hansen
Fluefisker og formand for Dansk Metal, Randers
Steen Ulnits
Fiskeribiolog og leder af Dansk Videncenter for Sportsfiskeri,
Randers
© 2007 Steen Ulnits
|
