Artikler om både:

e-bog "Småbådsfiskeri"
Bredbånd til søs!
Gummibåd til lystfiskeri
Humminbird
iPad til småbåden
Sigma elmotorer
Trailer Tricks
Vandkikkert
Fastback Kayak
Transportabel elektronik
Flats Raider
Trailerbeslag
Pump
Småt, men godt!
TOHATSU
Ryds 435 DL

Kvinder og lystfiskeri
Fiskeri fra havkajak
Downrigger
Bid fra badedyr
Crescent "Hanö" 535
FLEX 18
Galileo
Soft sejtrækker
Kørekort til speedbåd
Elmotorer
Ryds 485C
Gemini
Great Lakes
Musto
Nyheder fra SIMRAD
Tiden - og tidevandet
Tjek på Transduceren
Montering af transducer
Warrior 165
Coaster 530
Nye 4-takts fra Honda!
Yamaha's V4 og V6 motorer
YAMAHA
Yamarin
SIMRAD
Humminbird
Örnvik og Mercury
Örnvik 490 Cabin
Askeladden
CAMPION Explorer 492
Quicksilver 520 Cruiser
Pontonbåde
Foldebåde


Nyt website:
 
 
www.gulp.nu

YAMAHA

- motorer med musik i!

Det startede med musik, og der er stadig masser af musik i de motorer, som japanske Yamaha idag fremstiller!

Det hele startede rent faktisk med musik. Mr. Yamaha, der ernærede sig som klaverstemmer i en forstad til Tokyo, havde længe gået og bakset med ideerne til et nyt klaver, som var bedre end de daværende.

Da den første prototype stod klar og Mr. Yamaha var tilfreds med resultatet, tog han det med sig ind til Tokyo. Kunderne kunne lide, hvad de så og ikke mindst hørte. Mr. Yamaha kunne derfor vende tilbage til sin forstad med ordrer på adskillige nye klaverer!

De færreste ved det, men musik udgør stadig en stor del af Yamaha koncernens mange produkter. Idag er Yamaha således delt op i tre divisioner:

Yamaha Music, der fremstiller musikinstrumenter og lydanlæg til professionelle musikere. Blandt andet den irske rockgruppe U2 lader altid Yamaha stå for deres store stadionkoncerter. Så er de garanteret lyd i topklasse!

Yamaha Hi-Fi, som producerer kostbare stereoanlæg og surround sound i hi-end klassen for de virkelige entusiaster, der også vil garanteres lyd i topklassen - uanset prisen.

"Danish Design" i motorcykler

Endelig er der Yamaha Motors, som udvikler og fremstiller noget nær alt - fra plæneklippere, plænetraktorer og golfbiler over cykler, knallerter, scootere og motorcykler til påhængsmotorer og bilmotorer.

Det varede nemlig ikke længe, førend Mr. Yamaha begyndte også at fremstille motorcykler. Og på typisk japansk vis - dengang i hvert fald - startede han med at kopiere det bedste af det bedste, som andre havde opfundet!

Valget faldt såmænd på pæredanske DKW, som i 1955 blev kopieret fra ende til anden, og som straks blev en succes for den japanske fabrik. Det gjorde i høj grad også de senere modeller. Allerede i 1982 rundede fabrikken således de første 20 millioner solgte motorcykler, og idag udgør motorcyklerne stadig en meget stor del af koncernens samlede omsætning.

Yamaha er altid at finde i de store motorcykelkonkurrencer. Således tog man i 1991 de første tre pladser i det årlige Paris-Dakar Rally. At det ikke var en enlig svale bevistes, da man i 1993 atter vandt Paris-Dakar - nu for tredje år i træk!

At det lige præcis var en dansk motorcykel, der startede det japanske motorcykeleventyr, gør, at japanerne idag har stor respekt for "Danish Design"!

Specialister i 4-takts teknologi

- Men hvorfor skrive om motorcykler i et blad for lystfiskere? Såmænd fordi det lige præcis er her, at Yamaha startede på sin produktion af 4-takts benzinmotorer. Fordi Yamaha rent faktisk er den producent af påhængsmotorer, der har mest erfaring med fremstilling af 4-takts motorer - trods det faktum, at Yamaha længe kun har produceret 2-takts motorer til bådfolket.

Dette forhold er specielt vigtigt nu i disse år, hvor bådverdenen satser mere og mere på de benzinøkonomiske 4-taktere. Hvor miljømyndighederne i stigende grad stiller krav om, at der kun må bruges miljøvenlige 4-taktere på ferskvandssøerne.

Størsteparten af de "traditionelle" producenter af påhængsmotorer står idag over for et stort problem: De skal nemlig til at fremstille 4-takts motorer - et felt, de har intet eller kun meget ringe kendskab til. I de fleste tilfælde må de derfor ud at "låne" teknologi fra konkurrenterne - i form af færdige motorblokke, som de så selv kan bygge videre på.

Det problem har Yamaha ikke. De henter blot den fornødne knowhow fra en af de andre Yamaha divisioner, der i årevis har fremstillet ydedygtige og benzinøkonomiske 4-takts motorer. Blandt andet derfor indgik Yamaha i 1996 en samarbejdsaftale om udvikling af en ny 50 HK 4-takts motorblok med Brunswick Corporation (producent af Mercury og Mariner motorer) i USA.

Bond, biler og både

De færreste ved det, for Yamaha fremstiller jo ikke biler selv: Det er rent faktisk Yamaha motorer, der ligger i populære biler som Ford Fiesta og Ford Escort! De kommer direkte fra Yamahas motorfabrikker og afleveres direkte til Fords bilfabrikker. Det samme gælder flere af Toyota's mellemklassebiler.

Det er nu ikke helt rigtigt, at Yamaha ikke selv fremstiller biler. De lavede nemlig den bil, som James Bond - yes, den rigtige, Sean Connery - brugte i en film tilbage i 1966. Den blev fremstillet i 25 eksemplarer. Siden 1989 har Yamaha også leveret motorer til Formel 1 biler - et kostbart testområde, hvor motorerne konstant presses til det yderste - og man har været japansk mester i både Formel 2000 og 3000.

Men laver Yamaha ikke biler selv, så er de idag Japans største producent af alle slags både. Yamaha har sågar bygget en udfordrerbåd til japansk deltagelse i America's Cup - og vundet en af de store Whitbread Around The World sejladser!

At vi så ikke ser noget til Yamaha både herhjemme, skyldes helt enkelt de kolossale fragtomkostninger fra Japan til Europa på så store og voluminøse produkter. Det kan simpelthen ikke svare sig at sende dem den lange vej hertil.

Storsatsning på 4-taktere

Det er altså ikke uden grund, at Yamaha idag er verdens største producent af påhængsmotorer. Således passerede man i marts '96 de første 5 millioner af slagsen!

Og Yamaha har ikke tænkt sig stiltiende at se til, mens konkurrenten Honda spinder guld på sine 4-takts påhængsmotorer. Man satser nu stort på hurtigst muligt at få overført den kolossale knowhow, man har fra produktion af 4-takts motorer til biler og motorcykler, til produktionen af påhængsmotorer.

Christian Christiansen, der er salgschef hos Yamaha Danmark, fortæller i den forbindelse, at Yamaha i den allernærmeste fremtid vil kunne præsentere et fuldt sortiment af såvel 2-takts som 4-takts motorer. Der vil således være Yamaha 2-taktere fra 2-250 HK og Yamaha 4-taktere fra 2-200 HK inden for et år eller to.

I de forgangne år har Yamaha lanceret en række nye 4-taktere i størrelser fra 4 til 50 HK. Dette sortiment vil løbende blive udvidet, så det til sidst dækker alle motorstørrelser op til de nævnte 200 HK.

- Vi ved, at vi har mange trofaste kunder blandt brugere af Yamaha 2-taktere. Vi ved også, at mange af dem gerne vil have en 4-takter - ikke mindst til trolling. Dem vil vi ikke skuffe og tvinge over til konkurrenterne. De skal også fremover kunne sejle med en Yamaha på hækken - om det så er en 2-takter eller en 4-takter, siger Christian Christiansen.

2 års garanti på Yamaha

- Alle Yamaha motorer er naturligvis dækket af vor udvidede 2 års garanti - det dobbelte af, hvad købeloven kræver og vore konkurrenter giver, fortæller Christian Christiansen. Han slår i den forbindelse på, at det naturligvis gælder nuværende såvel som kommende 4-taktere:

- Med den 4-takts ekspertise, som vi gennem årene har opbygget, er det intet problem at give en så god garanti. Dels ved vi her på hovedsædet i Odense en frygtelig masse om 4-takts motorer. En viden, vi har samlet sammen efter mange års omgang med Yamaha 4-taktere. Og dels kræver vi af vore udvalgte forhandlere, at de løbende dygtiggør sig i den nye teknologi ved deltagelse i diverse kurser og workshops.

- I det hele taget kræver vi ganske meget af vore forhandlere. Vi har i modsætning til de fleste af vore konkurrenter valgt kun at have et begrænset antal forhandlere landet over. Til gengæld er de udvalgt med omhu, så vi kan være sikre på, at de yder kunderne den bedst tænkelige service.

- Vi har også valgt kun at markedsføre vore produkter under ét navn - nemlig Yamaha. Igen i modsætning til vore konkurrenter, der jo ofte sælger det samme produkt under to forskellige navne - til stor forvirring for kunden, der så ikke rigtigt ved, hvad det er for et produkt, han står overfor.

"Touching People's Hearts"

- På samme måde går vi ikke rundt og dumper priserne på vore produkter. Vi mener simpelthen ikke, det er seriøst. Vi ville have meget svært ved at se den kunde i øjnene, der måtte give 63.000 for en 5o HK motor, og som året efter kan se selvsamme motor averteret til salg på en bådmesse - til 39.000...

- Vi er 50 mand her på Yamaha's hovedsæde i Odense. Vi efterlever alle Yamaha's grundlæggende filosofi: At det egentlig ikke er produkterne, vi gerne vil sælge. Men i stedet de gode oplevelser, som produkterne bibringer sin køber. "Touching People's Hearts", som det så smukt og rigtigt hedder.

Og tilsyneladende holder filosofien stik. I hvert fald hvis man ser på salget. Således er Yamaha idag landets suverænt største, hvad angår salg af påhængsmotorer. Markedsandelen ligger i Europa så højt som 36% - i Danmark endnu højere.

© 1998 Steen Ulnits

Nyt stort website:

www.fenwick.nu

- fra skaberen af "HMG"
- verdens første kulfiberstænger!

Opdateres hver måned
- hele året!


Nyt website:
 
 
- for dig, der er ude efter de allerstørste!
 
www.pennfishing.nu


10 år
på Internettet!

Dette website er oprettet
den 01.01.1998

Seneste store opdatering,
version 15.0: 01.01.2010

20.000
unikke brugere hver måned!



Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi vort første jubilæum med det 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. I 2009 var der så 10 års jubilæum for kurserne, og i 2010 havde den første kursist så sit eget 10 års jubilæum!
Flere end 400 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Sønderjylland

Det er en stor glæde, at vi nu også kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes i Sønderjylland.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling, men vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Ribe Å med tilløbene Gram Å og Gels Å. Og vi har base på Gram Gård ved Gram Slot!
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Sønderjylland!


Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.


Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne finde adresser på lokale turistbureauer.


Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Se slideshow fra Irland under "Video".


Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Se slideshow fra Mexico under "Video".

© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8900 Randers - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk