|
Bådtest:
"Warrior 165"
Til havs med en kriger!
Skovens Fiskeklub på Als
i Sønderjylland har altid været lidt for sig. På
kant med flere af landsdelens øvrige klubber, som ikke
vil lade dem at være med til at bestemme over de penge,
de selv har betalt til Sønderjysk Ørredfond - med
lokal fiskepleje for øje.
Nu har Skovens Fiskeklub imidlertid
barslet med et nyt initiativ, der specielt er til glæde
for lokalområdets handicappede fiskere. Som har svært
ved at deltage i klubbens fiskekonkurrencer, da de i sagens natur
ikke kan hverken køre inde på stranden eller vade
ude i vandet. Hvad klubbens øvrige medlemmer og konkurrencedeltagere
jo kan.
130 ansøgninger
Det satte Skovens Fiskeklub sig
for at gøre noget ved. Henrik Fenneberg, som er formand
i klubben, fortæller, at klubben i alt sendte 130 ansøgninger
til forskellige fonde. Det gav samlet 120.000,- kroner, hvoraf
Friluftsrådet diskede op med de fleste, nemlig 50.000,-
kroner. Blandt de øvrige glade givere var lokale banker
og virksomheder, som gerne ville støtte det gode formål.
Klubbens nye handicapbåd
er blevet en engelsk Warrior 165 monteret med en 50 HK Honda
4-takter. Sættet har med en Rapid trailer kostet klubben
omkring 110.000,- kroner. Læg hertil forsikringen, og de
indsamlede 120.000,- kroner er brugt.
Henrik Fenneberg fortæller,
at en lift til at hejse kørestolene ombord er klubbens
næste ønske. Her håber Skovens Fiskeklub på
kommunal støtte.
Klubbens handicappede medlemmer
har førsteret til den nye båd. Men når den
ellers er ledig, kan klubbens øvrige medlemmer frit disponere
over den. Det gjorde de således under en testtur til Øland
i Sverige, hvor store gedder og aborrer kom på dækket.
Hvor den nye båd for alvor beviste sit værd - og
sin sødygtighed! Resten af året skal den sættes
ind mod de mere lokale havørreder, torsk og fladfisk i
det sydlige Lillebælt.
Et prisværdigt initiativ,
som sikkert vil kunne gennemføres mange andre steder i
landet, hvor handicappede fiskere har vanskelig adgang til fiskevandet.
Ideen er i hvert fald givet videre!
Engelsk og spartansk
Lad det være sagt straks:
Warrior 165 er en hardcore fiskebåd, som ikke egner sig
synderligt til familiesejlads og andet fjas. Den er for fiskere,
som ikke er bange for lidt koldt vand og meget frisk luft. Man
kan uden overdrivelse sige, at båden er spartansk indrettet!
Den er bygget af "Warrior
Boats" i det vestlige England, og den er konstrueret af
bådbyggeren Phil Byrom og lystfiskeren Paul Haynes i fællesskab.
Den bruges i sagens natur meget på Det Irske Hav, der er
kendt som et lunefuldt farvand med stærk strøm og
høje, korte bølger.
Man ser med det samme, at "Warrior
165" er bygget til lystfiskeri og kun lystfiskeri. Det er
på én gang bådens store styrke og svaghed.
Styrke, fordi man her har en fuldblods fiskemaskine, der til
fulde lever op til opgaven. Og svaghed, fordi den ikke egner
sig til ret meget andet. Det er altså ikke en båd,
man skal købe, dersom hele familien også skal kunne
have glæde af den.
Men kan man ellers leve med den
spartanske indretning, som for øvrigt egner sig aldeles
fornemt til egne kreative ud- og påbygninger, så
har man her småbåden for livet. Intet mindre.
Køn er båden bestemt
heller ikke, og Skovens Fiskeklub på Als har da også
givet sin nye båd det aldeles rammende navn "Den Grimme
Ælling"!
Lille hardtop - stort agterdæk
Båden har en ganske lille
hardtop, hvor ting og sager kan ligge sikkert under sejlads -
og tørt, ikke mindst. Det er dog yderst begrænset,
hvad der kan stuves af vejen her. Hvad vigtigere er, så
har netop denne model måske markedets største plane
dørk - ideel til netop kørestolsbrugere, der ikke
finder plads nok i ret mange andre både i denne størrelsesorden.
Det kolossale agterdæk
er resultatet af den minimale hardtop. Det er plant som et dansegulv,
men det er ikke selvlænsende. Her kommer i stedet en automatisk
lænsepumpe ind i billedet - tilsyneladende et svagt punkt.
I hvert fald holdt lænsepumpen på den testede båd
ikke ret længe, og så måtte båden øses
fra opsamlingskammeret som en anden jolle. Ikke så smart.
Hardtoppen har fortil en luge,
som letter ombordstigning ganske meget. Man skal dog dukke sig
ganske meget for at komme helskindet igennem - noget, der volder
en del kvaler iført heldragt eller sejlertøj. På
den testede båd virkede hægterne til lugen endvidere
noget vakkelvorne. I det hele taget må man sige, at "Warrior
165" mangler en god del af den finish, som kendetegner mange
af markedets øvrige fiskebåde.
Men ikke nok med, at agterdækket
er blandt de allerstørste. Der er også et fremragende
fribord med en ræling så høj, at man uden
videre kan læne sig op af den under fiskeriet. Hele 80
cm frihøjde er der indenbords, hvilket er en kolossal
fordel ikke mindst under pirkefiskeri. To mand kan uden videre
fiske fra hver side - tre, hvis man kender hinanden godt.
Et søgelænder øger
naturligvis sikkerheden og er samtidig ideelt til fastspænding
af stangholdere. Monterer man søgelænder over hardtoppen,
har man her et fremragende sted til yderligere stangholdere.
Her kan også VHF-antennen og GPS-modtageren fint monteres.
Fornemme sejlegenskaber
Sejlegenskaberne er der bestemt
ikke noget at udsætte på. Båden stammer jo
fra et værft ved Det Irske Hav, der er kendt for at kunne
være endog meget lunefuldt. Skroget er klinkbygget med
en markant V-bund - med spids bund fortil, som bryder bølgerne
uden at banke nævneværdigt.
Skæbnen ville, at båden
blev testet under de værst tænkelige forhold (de
bedste til formålet!). Vi var taget fra Als for at fiske
ved Avernakø i det sydfynske - på en aldeles våd
og regnfuld dag. Vi havde planlagt i lang tid for at få
det til at passe sammen. Børn var sikret pasning, båden
var klargjort og grej skulle testes. Derfor tog vi afsted - hvad
vi næppe ville have gjort under almindelige omstændigheder...
Det var den vådeste dag
i mands minde. I løbet af de tolv timer, vi var på
havet, hørte regnen næppe op mere end ti minutter
sammenlagt. Og det var de ti minutter, hvor vi besøgte
den enlige købmand på Avernakø for at proviantere!
Der var dejlig tørt indendøre...
Udendøre stod regnen ned
i stænger, og da vi skulle retur til Als, var vinden tilmed
drejet i stik vest og kulede. Modvind og modsø gjorde
hjemturen flere gange længere end udturen - og makkeren
våd til skindet.
Men båden bjærgede
sig fornemt i de høje bølger, og der var aldrig
fare på færde. Det er virkelig en båd, man
føler sig tryg i. Desværre også en båd,
man bliver våd i primært på grund af den diminutive
hardtop, der ikke skærmer meget for brådsøer
og sidevind.
50 heste på hækken
Med en 50 HK Honda på hækken
går det strygende - med 26-28 knob som topfart. Det rækker
til alt småbådsfiskeri herhjemme - så rigeligt
endda. Der er plads til endnu en motor, hvis man skulle ønske
det.
Netop den testede og 3-cylindrede
Honda er en velprøvet klassiker til dansk småbådsfiskeri.
Den trækker et tungt læs ud af vandet, og den holder
en god topfart. Samtidig er den faktisk lige så tyst og
rolig i tomgang som sine efterhånden mange 4-cylindrede
konkurrenter.
Og så er det jo en gennemprøvet
konstruktion uden børnesygdomme. Rart at vide, når
og hvis man færdes langt til havs!
© Steen Ulnits 1999
|
