Jeg er min gamle ven Niels Husted
fra Nordals stor tak skyldig. Det var nemlig ham, der i begyndelsen
af 1970'erne introducerede mig for bådfiskeriets forunderlige
verden.
Jeg havde mødt ham mange
gange, når jeg var taget til Stevning Næs i det lønlige
håb at fange en af de dengang ikke særligt talrige
havørreder. Det var i forureningens år, hvor der
drev sulfoskum ind på de sjællandske kyster, og hvor
meheriaffaldet ofte havnede direkte i de små gydebække.
Kort sagt: Det var ikke nemt at være havørred dengang!
Vi fangede da heller ikke mange
af dem - hverken jeg fra land eller Niels fra sin båd.
Jeg var lidt småsnobbet g følte ikke, at det sådan
rigtig var "fint" at fiske fra båd. Men måske
rønnebærrene bare var sure?
Faktum er i hvert fald, at Niels
en smuk solskinsdag i maj fik lokket mig med ombord på
sin lille svenske Crescent jolle. Og at det blev en virkelig
"eye opener" for mig. Med åben mund og opspilede
øjne hang jeg nemlig ud over rælingen og sugede
til mig af indtryk, mens båden gled hen over de fiskepladser,
jeg inde fra land af kun kunne fantasere mig til, hvordan egentlig
så ud.
Og da en smuk 48 cm's havørred
samme dag også forbarmede sig over mig og begejstret huggede
på mit 18 grams sølvfarvede Toby, ville begejstringen
ingen ende tage!. En ny småbådsfisker var født
- endda flere år inden dette begreb overhovedet var kendt!
Blæst af traileren
Min første båd byggede
jeg selv - naturligvis sammen med Niels og et par andre venner.
Vi støbte og apterede hver vor egen glasfiberbåd
- bygget over et modificeret norsk Shellfish skrog.
Min første båd fik
en ophalervogn og stod på stranden ved Brandsbøl,
mens jeg læste biologi i Århus - klar til indsats,
når jeg var hjemme på ferie og læseferie. Med
min lille Mascot var det ingen ringe bedrift at få den
i vandet og op på land igen...
Først langt senere fik
jeg træk på bilen og garage til båden. Med
de mange fordele, det nu engang medfører. Inden da havde
jeg lært lektien, at trailerbåde skal surres forsvarligt
for at blive liggende sikkert på traileren. Det skete en
blæsende dag, hvor Niels og jeg havde været på
Sydals for at fiske. Vinden var taget voldsomt til, og da vi
kom ud af læ bag skoven ved Augustenborg, blæste
et vindstød helt enkelt båd med motor af traileren
og ind i græsrabatten.
Heldigvis skete der ingen større
skade, da rabatten var blød. men vi havde intet tovværk
og kunne ikke surre båden. Som da også kvitterede
med at blæse af traileren igen kort efter - denne gang
med fatalt udfald. Denne gang landede den nemlig direkte på
asfalten, hvor et hjørne af båden blev knust. Men
ikke nok med det. Motorbenet knækkede også...
I dag er jeg altid meget omhyggelig
med at fastspænde min båd på traileren, før
jeg kører blot den mindste lille strækning...
Påkørt bagfra
Men selv det er ikke altid nok.
Det oplevede jeg en dag midt inde i Århus by. Jeg havde
netop hentet båden i min underjordiske garage og var på
vej for at rigge den med et nyt ekkolod - da en personbil pludselig
og helt uden varsel kørte op bag i båden ved et
lyskryds. Der lød et ordentligt brag, hvorefter der blev
helt stille.
Jeg stod ud af bilen og så,
at båden var skubbet helt op på stolpen, hvor spillet
sidder - med et knækket sikringsreb. På mirakuløs
vis var båd og motor sluppet med kosmetiske skader, som
var nemme at udbedre. Det var mest forskrækkelsen, det
tog tid at komme over!
I den forbindelse lærte
jeg vigtigheden af sikringssnoren ved spillet. Og sikringsbåndet
omkring båd og trailer. Uden dem var båden med sikkerhed
gledet helt af traileren ved påkørslen. Nu kom den
kun halvvejs....
Så godt gik det imidlertid
ikke en sommerdag i Egå Marina. Vi havde netop fået
bådene op på trailer og stod og småsnakkede
ved siden af bilerne. Peter havde nøglerne siddende i
sin Volvo, da en suspekt udseende fyr med karseklippet hår
og tatoveringer helt om i nakken pludselig sprang ind på
sædet, startede bilen og stak af i en sky af brændte
dæk - med båd og trailer bagefter.
Nu skulle han igennem hele to
bomme for at komme ud i friheden. Den første bom torpederede
han med så stor kraft, at Peters elskede kabinebåd
hoppede af traileren og bankede ind i metalstolpen. Da idioten
passerede anden bom i endnu højere tempo, blev hele traileren
revet af trækkrogen.
Vi stod blot bestyrtede og kiggede
på. Heldigvis kom ingen af de mange promenerende mennesker
noget til, og det var ikke idiotens skyld. Den slags kan man
ikke gardere sig mod. De er uden for pædagogisk rækkevidde.
Bilen nåede kun få
hundrede meter længere op, inden den måtte stoppe
helt - med ødelagte dæk...
Projekt Vokseværk
Jeg har efterhånden fået
samlet mig en gedigen flåde af kajakker, gummibåde,
pontonbåde og flyderinge. Småfartøjer, som
er nemme at transportere og søsætte uden trailer.
De kan ligge samlet og oppustet på taget af bilen eller
sammenpakket i bagagerummet - klar til udpakning og indsats.
Efterhånden bliver det
dog træls med alt det pakkeri og pumperi. Efterhånden
opstår behovet for at have bådene liggende klar,
og til det formål måtte jeg nødtvungent anskaffe
mig en boogie trailer med plads til det hele...
Dette setup fungerede egentlig
ganske godt - lige indtil vinteren 2009-2010, som jo bød
på megen sne og langvarig frost. Vinteren igennem stod
traileren således med presenningen dækket af is og
sne - helt ubrugelig. Da først isen og sneen smeltede,
stod det klart, at presenningen ikke havde klaret kulden ret
godt. Den var grim, plettet og frostsprængt. Der var sågar
kommet et par små revner i dugen - sikkert forårsaget
af smeltevand, som havde spændt dugen over bristepunktet.
Kort sagt: Presenningen var ikke vandtæt længere.
Det måtte der selvsagt
gøres noget ved. En ny original presenning var helt urimeligt
dyr, så det droppede jeg. I stedet udtænkte jeg en
snedig og fast overbygning, som jeg gik til min gode tømrer
med. Han var straks fyr og flamme, men projektet udviklede sig
lynhurtigt til noget langt større og meget mere kompliceret.
Nu var det pludselig nødvendigt med hydrauliske støddæmpere
for overhovedet at kunne åbne det tunge låg...
Men ikke nok med det. Låget
var blevet så tungt, at støddæmperne måtte
forstærkes. Det samme måtte hængslerne, der
slet ikke kunne holde længere. Og så videre. Faktisk
gik en stor del af sommeren med at få den "nye"
trailer bragt i orden, men så blev den også rigtig
god. Nu kan min boogie trailer rumme hele to oppustelige både
i lasten under lås og slå - en gummibåd og
en pontombåd, begge i lufttom tilstand. Oven på det
flade lad kan så yderligere en gummibåd ligge fastspændt
- oppustet og klar til øjeblikkelig indsats.
Se bilederne og døm selv,
om det var noget for dig. Jeg har i hvert fald haft stor fornøjelse
af arrangementet - det det altså først var færdigt.
Men havde jeg anet, hvor stort
projektet ville blive, var jeg aldrig gået videre...
© 2011 Steen Ulnits
|
