|
Tiden - og tidevandet...
- Fiskene og fiskeriet. Alt
det får man styr på med nye elektroniske vidundere,
der er så små, at de kan bæres om håndleddet!
Tidevandet er af største
betydning for de fisk, der lever i havet. Og for de fiskere,
der efterstræber dem her!
Tidevandet skyldes solens og
månens tiltrækningskraft på jorden og dens
vandmasser. Det tager jorden 24 timer - et soldøgn - at
rotere én gang rundt om sig selv. Men det tager månen
24 timer og 50 minutter - et månedøgn - at rotere
én gang rundt om jorden.
Da månen ligger meget tæt
på jorden, er det dens kræfter, der dominerer tidevandet.
Solen, der ligger uendelig langt borte, virker - trods sin enorme
størrelse - kun halvt så kraftigt på tidevandet
som månen.
Tidevandet
Alt dette betyder, at tidevandet
skifter ikke med et halvt døgns mellemrum, men med et
halvt månedøgns - altså 12 timer og 25 minutter.
Det betyder ligeledes, at det daglige højvande forskydes
med 50 minutter. Er det højvande den ene aften klokken
otte, vil næste aftens højvande indtræffe
klokken ti minutter i ni.
Trods månens dominans har
solen dog sin egen indflydelse på tidevandet. Ved fuldmåne
og nymåne virker solens og månens kræfter nemlig
i samme retning, hvorved de forstærker hinanden. Resultatet
bliver et ekstra kraftigt tidevand - heriblandt den såkaldte
"springflod". Omvendt i månens første
eller sidste kvarter, hvor sol og måne modvirker hinanden.
Da får vi et mindre udtalt tidevand.
Tidevandet har en kolossal betydning
for miljøet og dermed også for fiskeriet og lystfiskeren.
Tidevandet flytter rundt på enorme vandmængder, som
igen flytter rundt på en masse små dyr. Når
tidevandsstrømmen er på sit højeste, frigøres
fødeemner for de små fisk, som igen bliver føde
for de større rovfisk.
Tidevandet er af størst
betydning for fiskeriet ved de åbne havkyster. Her veksler
tidevandet regelmæssigt med månen, og fiskene har
derfor indstillet sig på den faste rytme. De kommer ind
og æder med stigende vandstand for igen at søge
ud med det faldende.
I smalle fjordmundinger, hvor
tidevandet sluses ind og ud døgnet rundt, er tidevandet
altafgørende for fiskesucces'en. Her dukker fiskene op
på bestemte steder i ganske bestemte faser af tidevandet.
Det bør man som lystfisker naturligvis kende til!
Noget anderledes forholder det
sig, når vi bevæger os ned gennem de indre danske
farvande - ned mod Østersøen. Jo længere
vi når ned i de indre farvande, desto ringere bliver tidevandets
effekt på fisk og vand. Forskellen mellem høj- og
lavvande bliver mindre, og tidspunktet for højvandets
indtræden forsinkes.
Faktorer som vindstuvning
begynder også at gøre sig gældende. Kommer
vinden i længere tid fra et bestemt hjørne, kan
tidevandseffekten nærmest ophøre. I disse farvande
har fiskene derfor vænnet sig til de ustabile forhold.
Ædetidspunkterne er mere spredte end ved de åbne
havkyster, og fiskene kan derfor fanges over et større
tidsrum - omend også mere spredt.
Døgnrytmen
Det er en kendsgerning, at de
allerfleste organismer har en mere eller mindre fast døgnrytme.
Fisk er i den forbindelse ingen undtagelse. De fleste fisk udviser
den største aktivitet - i forbindelse med fødesøgningen
- i timerne omkring solopgang og solnedgang. Igen er det således
himmellegemerne, der styrer fiskenes liv under vandet.
Når solen går ned,
aftager lysintensiteten. Det får smådyr og småfisk
til at føle sig mere trygge, hvorfor de vover sig ud i
ly af mørket. Dette profiterer rovfiskene af, og de jager
derfor mest intensivt i disse perioder.
Der findes dog udpræget
dagaktive fisk, som ikke følger ovenstående mønster.
Hertil hører eksempelvis hornfisken. Det ændrer
dog ikke på den kendsgerning, at de allerfleste rovfisk,
som vi normalt efterstræber med stang og line, er mest
aktive omkring solopgang og solnedgang.
Man skal dog være klar
over, at de selvsamme fisk også styres af vandtemperaturen
- at de jager mest aktivt, når vandet har en tilpas høj
temperatur. I de kolde vintermåneder er de derfor mest
aktive midt på dagen, hvor vandet er varmest - ikke morgen
og aften som resten af året.
Kombinerer man sin viden om fiskenes
døgnrytme på forskellige årstider med et solidt
kendskab til tidevandet, da er man kommet et langt skridt videre
mod bedre fangster.
Har man praktisk mulighed for
at vælge, så sats på de tidspunkter, hvor højvande
falder sammen med solopgang eller solnedgang. Midt på dagen
i den kolde årstid. Så kan man ikke optimere sit
fiskeri meget mere!
Kronometer - med sol og måne
Men det kan være lidt besværligt
at finde ud af, hvornår solen står op og går
ned, samt hvornår tidevandet vender. Man kan ganske vist
finde det i diverse almanakker og kalendere, men dem har man
jo ikke altid lige ved hånden.
Det har japanske Casio funderet
lidt over, og resultaterne af deres overvejelser foreligger nu
- i form af to kronometre, der kan fortælle lystfiskeren
en frygtelig masse om netop disse ting. Som til enhver tid kan
vise, hvornår højvandet indtræffer forskellige
steder, Som kan fortælle om temperatur og barometerstand,
så man i hvert fald et stykke hen ad vejen også kan
forudsige vejret!
Det første kronometer
- "ur" er for vagt et udtryk! - hedder "Fish'nTime"
og viser månefaserne på et givet tidspunkt. Det kan
være her og nu eller på en bestemt dag langt ude
i fremtiden. Samtidig kan uret vise tidspunktet for sol op og
sol ned. Men ikke nok med det. Når først den geografiske
position er tastet ind, kan uret sågar give et bud på,
hvornår de bedste fiskemuligheder indtræffer!
Disse tidspunkter er baseret
på en idé eller teori om, at fiskene jager mest
ved fuldmåne og nymåne, hvor Månens tiltrækning
på Jorden og dens vandmasser er størst. Tilsvarende
oplever man det dårligste fiskeri, når månen
er i første og tredje kvarter.
Tidspunkter som disse skal dog
tages med et stort gran salt - ligesom de mange andre teorier
om fiskenes bidelyst i relation til månefaserne. Men det
er dog noget nær en kendsgerning, at teorien i hvert fald
holder stik i havet med dets månestyrede tidevand. Det
er straks mere diskutabelt, om det også gælder langt
inde i landet - langt fra havet. Men underholdende er det under
alle omstændigheder at kontrollere i praksis!
Vil man sammenholde månens
vandring med tidevandet på et bestemt sted, så skal
man blot én gang for alle sammenligne højvandets
indtræden med månens stilling på himlen - og
uret. Ikke lige ud af landevejen, men heller ikke sværere,
end at de fleste med lidt indsats kan finde ud af det.
- med barometer og højdemåler
Det andet kronometer har ikke
styr på sol og måne. Til gengæld er det udstyret
med sensorer, som på få sekunder kan angive en rimeligt
god kompasretning - altså en form for indbygget elektronisk
kompas. Ingen dårlig ting at have i baghånden for
småbådsfiskeren eller fjeldvandreren, der jo nårsomhelst
kan blive fanget af tågen og få brug for en hæderlig
kompaspejling.
Men uret, der meget passende
kaldes "Pro Trek", kan meget mere end som så.
Det kan nemlig også angive temperaturen, lufttrykket og
den aktuelle højde! Altsammen ved et enkelt tryk på
en knap. Straks går uret i gang med at måle og udregne
de ønskede data. Højdemåleren og lufttryksmåleren
er en og samme ting, da lufttrykket jo aftager med højden.
Det er derfor vigtigt, at man før en højdemåling
nulstiller måleren i forhold til det givne lufttryk.
- Men hvad skal lystfiskeren
nu med alle disse data? Jo, han kan bruge dem til at danne sig
et indtryk af lokaliteten og vejret. - Passer den målte
højde med den position, man mener at have i fjeldet? -
Falder temperatur eller lufttryk lynhurtigt? Så er der
givet dårligt vejr på vej - noget, som bør
få såvel fjeldvandreren som småbådsfiskeren
til at søge ly.
Det er en kendt sag, at fiskearter
med en lukket svømmeblære - typisk torskefisk og
aborrefisk - kan være ganske følsommme over for
pludselige ændringer i lufttrykket. Falder lufttrykket
brat, kan de ikke helt følge med i reguleringen af trykket
i deres egen svømmeblære. De søger derfor
ud eller ned på dybere vand, hvor trykket er større
for at kompensere for ændringerne i lufttrykket. Eller
de bliver inaktive, indtil de igen er på højde med
ændringerne.
I begge tilfælde bliver
fiskene i regelen sværere at fange - eller i det hele taget
lokalisere. Pludselige fald i lufttrykket kan derfor være
en god forklaring på manglende fiskelykke. Og/eller medvirkende
årsag til, at man måske udsætter turen til
en anden god gang. Pludselige stigninger i lufttrykket har sjældent
samme negative effekt, men et stabilt lufttryk er i regelen at
foretrække - hvis man altså har noget valg.
Til formålet har "Pro
Trek" et barometer, der måler det aktuelle lufttryk
døgnet rundt med to timers interval. Disse målinger
kan i grafisk form kaldes frem på et lille display, hvor
man tydeligt kan aflæse pludselige stigninger eller bratte
fald i lufttrykket!
Mini-computer med mega-muligheder
Computerne bliver stedse mindre
i disse år - og hurtigere. Her taler vi ikke om de "intelligente"
chips, der i stigende grad finder anvendelse overalt i moderne
elektronik. Her taler vi om "rigtige" computere med
processor, skærm og software. Mini-computere, der efterhånden
kan en forfærdelig masse - i hvert fald set i relation
til deres diminutive størrelse.
En sådan mini-sag med maxi-muligheder
er den engelske "Psion" - et elektronikfirma,
som var blandt de allerførste til at se de store muligheder
i et virkelig småt design. Psion har i nogle år fremstillet
deres håndholdte serie 3 computere - med stor succes og
stigende udbredelse blandt ikke mindst travle forretningsfolk
med hang til lækkert legetøj...
Psion har netop opgraderes denne
serie med en ny processor, som er næsten tre gange hurtigere
end den gamle. Samtidig har det lille vidunder, som naturligvis
byder på både tekstbehandling, regneark og database
samt aftalekalender, fået baggrundsbelyst skærm,
som øger brugsværdien væsentligt.
Nok om disse "standard"
applikationer, som også er standard i den nye 3mx-serie.
Der for øvrigt har samme beskedne mål som altid:
længde 166 mm, bredde 83 mm og højde 22 mm. Vægten
er sølle 270 gram, hvilket gør denne lille sag
så absolut bærbar. Også i fiskevesten!
Men til sagen. Det interessante
ved Psion's serie 3-computere er, at der efterhånden er
udviklet en hel del specialiseret software til dem. Heriblandt
- og nu kommer endelig det for denne artikel relevante - et program,
som kan regne tidevandet ud et hvilket som helt sted i Nordeuropa.
Et skotsk firma ved navn Maritek
har udviklet et fikst lille program til Psion's serie 3-computere.
Programmet hedder "Tides" og kan forudberegne tidevandet
ved en hvilken som helst lokalitet i Nordeuropa - på et
hvilket som helst tidspunkt. Man skal blot indtaste koordinaterne
og de nautiske konstanter for det sted, man ønsker tidevandet
beregnet, og vupti - så kommer tallene frem på den
lille skærm. Et klik mere, og man har det tilmed i kurver!
En yderligere finesse er, at
man også får tidevandets styrke oplyst. Er der springflod
eller nipflod? Bliver tidevandsskiftet stærkt eller svagt?
Alt det giver "Tides" klar besked om, og alt det kan
man lokke ud af sin lille Psion lommecomputer!
* * *
Når først man har
vænnet sig til at bruge ovennævnte avancerede kronometre
og minicomputere - og lært sig deres stærke og svage
sider - så er de ikke blot underholdende. De er også
decideret nyttige at have med på fisketuren.
Samtidig kan man få megen
god tid til at gå derhjemme - med bare at læse brugsanvisningerne
og trykke på alle knapperne... Så kan det pludselig
knibe med selv at holde styr på tiden. Tidevandet skal
nok klare sig!
© Steen Ulnits 1999
(december 1998)
|
