Artikler om både:

e-bog "Småbådsfiskeri"
Bredbånd til søs!
Gummibåd til lystfiskeri
Humminbird
iPad til småbåden
Sigma elmotorer
Trailer Tricks
Vandkikkert
Fastback Kayak
Transportabel elektronik
Flats Raider
Trailerbeslag
Pump
Småt, men godt!
TOHATSU
Ryds 435 DL

Kvinder og lystfiskeri
Fiskeri fra havkajak
Downrigger
Bid fra badedyr
Crescent "Hanö" 535
FLEX 18
Galileo
Soft sejtrækker
Kørekort til speedbåd
Elmotorer
Ryds 485C
Gemini
Great Lakes
Musto
Nyheder fra SIMRAD
Tiden - og tidevandet
Tjek på Transduceren
Montering af transducer
Warrior 165
Coaster 530
Nye 4-takts fra Honda!
Yamaha's V4 og V6 motorer
YAMAHA
Yamarin
SIMRAD
Humminbird
Örnvik og Mercury
Örnvik 490 Cabin
Askeladden
CAMPION Explorer 492
Quicksilver 520 Cruiser
Pontonbåde
Foldebåde

Bådtest:

Quicksilver 520 Cruiser

Det er de færreste småbåde, der egner sig lige godt til fiskeri som til ferie med familien. Vi har prøvesejlet en af de sjældne undtagelser.

Det er ikke let at vælge båd til fisketuren. Faktisk er det langt lettere at vælge en bil, som kan honorere hele familiens krav til transport.

Med båden stiller det sig anderledes - i hvert fald hvis den fortrinsvis skal bruges til lystfiskeri. Det stiller nemlig specielle krav, som kun de færreste både kan leve op til.

Rigtige fiskebåde er ofte "rå" både barberet for det meste. Både, som byder på maksimal plads til at fiske fra, men som til gengæld ikke egner sig til ret meget andet. Det kan være helt åbne joller, som er isnende kolde om vinteren. Eller større kabinebåde med et stort og åbent agterdæk at fiske fra.

Men skal familien inddrages - og det skal den jo, når vi taler investeringer i 100.000 kroners klassen eller mere endnu - så skal der også være plads til kæreste, kone og eventuelle børn. Som vil solbade, svømme eller dykke, når vejret er til det.

Her byder den rå fiskemaskine ikke på ret mange muligheder for alternativ udfoldelse. Det gør til gengæld lukkede kabinebåde, som også tillader overnatning under tag. Men som stort set aldrig tilgodeser lystfiskerens behov for arbejdsplads til at svinge stangen fra.

Der findes dog markante undtagelser - både så store og alsidige, at de faktisk kan bruges til det hele, lidt til og meget mere. Det gælder således den Quicksilver 520 Cruiser, som vi har prøvesejlet i denne sommer. Monteret med en 50 HK Mercury 4-takter, der giver en økonomisk og lydløs sejlads.

Håndoplagt glasfiber

Båden, som er designet i Frankrig og som produceres i Polen, vejer sine 600 kg i håndoplagt glasfiber. Den lave arbejdsløn er baggrunden for, at alle Quicksilver både idag fremstilles i Polen i stedet for Vesteuropa.

Her kan man håndoplægge glasfiberen i stedet for at robotpåsprøjte den, som det ellers normalt sker på større værfter idag. Håndoplagt glasfiber er stærkere end påsprøjtet glasfiber, hvorved man kan opnå en lavere vægt med samme styrke. Eller større styrke ved samme vægt.

Vigtigheden af dette så man for alvor, da det svenske firma Ryds for et par år siden pludselig stod med i hundredvis af både, som var revnet i skroget på grund af fejl i den maskinelle påsprøjtning af glasfiberen. Det var ingen rar opdagelse - hverken for producenten eller de mange frustrerede købere, hvis både simpelthen stod og revnede på traileren.

Den testede Quicksilver 520 Cruiser er, som navnet fortæller, 5,2 meter lang og har en overdækket kabine med sovemulighed for to voksne samt - med lidt god vilje - et mindre barn. Bredden er imponerende 2,23 meter, hvilket giver stor sideværts stabilitet samt mulighed for montering af motorer på helt op til 115 HK. Det giver også plads til et stort og dejligt agterdæk - perfekt til såvel fiskeri som solbadning.

Agterdækket har flere geniale detaljer, som gør netop denne båd uhyre allround. Det er forsynet med en to-delt sofa, som giver god siddeplads under sejlads. Som kan foldes ud og lægges ned til en dejlig solbænk på varme dage. Og som kan fjernes helt, når farmand har brug for mest mulig plads til at svinge stængerne på.

Netop muligheden for at fjerne agtersofaen helt, gør denne båd til såvel den perfekte fiskebåd som den perfekte familiebåd! Når sofaen fjernes helt, gør hynderne god fyldest som behageligt ryglæn i kabinen.

Desværre findes der ikke nogen fabriksfremstillet kaleche til denne båd. Desværre, for vil man udnytte den optimalt, bør man så afgjort have en kaleche til agterdækket. Det kan man dog få enhver "kalechesmed" til at skræddersy til båden.

To indbyggede stangholdere fuldender indtrykket af en fuldblods fiskemaskine, som er meget tør at sejle i. Selv i ganske høj sø får man ikke stænkvand indenbords. Elektronikken står tørt og godt bag det store vindspejl, som er af rigtigt glas. Ikke noget med ridset plexiglas her!

Tyst til trolling

Det kan være enerverende at sidde en hel lang dag i den samme båd og lytte til larmen fra en hostende og osende 2-takts påhængsmotor. For slet ikke at tale om brændstofforbruget og forureningen.

Det problem løses let og behændigt af den 50 hestes 4-takts Mercury, som den testede båd var monteret med. Den går så tyst og stille, at vi flere gange under testen måtte vende os om for lige at checke, om der nu også kom kølevand fra motoren - om den overhovedet gik!

Den slags problemer er i høj grad til at leve med. Det var også brændstofforbruget, som er forbløffende lavt, men typisk for en moderne 4-takter. Den store og indbyggede tank, som rummer små 100 liter, kan således holde til flere dages sammenhængende sejlads og fiskeri.

Med to personer og fiskegrej ombord samt 50 heste på hækken går Quicksilver 520 Cruiser habile 25 knob i timen. Den planer let, hvilket dels skyldes 4-takterens gode sejtræk, dels den 3-bladede propel i rustfrit stål. Propeller af denne slags har et langt bedre greb i vandet end blødere propeller i aluminium. De er dog også langt dyrere.

Båden er som sagt godkendt til motorer på op til 115 KH, hvilket vil give en formidabel topfart og gøre båden ideel til seriøse vandskiløbere. Men så skal man altså også ind og tanke op med regelmæssige mellemrum. Til fiskeri og blandet brug rækker de testede 50 HK fint og langt, benzintanken ligeledes.

Kort sagt en rigtig god allround båd, der egner sig lige godt til seriøst fiskeri som til afslappende familieferie!

Pris med 50 HK 4-takt Mercury: kr. 129.998,-.
Telefon 86 22 09 11 oplyser om nærmeste forhandler.

© 1998 Steen Ulnits


Nyt website:
 
 
www.gulp.nu

Nyt stort website:

www.fenwick.nu

- fra skaberen af "HMG"
- verdens første kulfiberstænger!

Opdateres hver måned
- hele året!


Nyt website:
 
 
- for dig, der er ude efter de allerstørste!
 
www.pennfishing.nu


10 år
på Internettet!

Dette website er oprettet
den 01.01.1998

Seneste store opdatering,
version 15.0: 01.01.2010

20.000
unikke brugere hver måned!



Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi vort første jubilæum med det 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. I 2009 var der så 10 års jubilæum for kurserne, og i 2010 havde den første kursist så sit eget 10 års jubilæum!
Flere end 400 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Sønderjylland

Det er en stor glæde, at vi nu også kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes i Sønderjylland.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling, men vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Ribe Å med tilløbene Gram Å og Gels Å. Og vi har base på Gram Gård ved Gram Slot!
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Sønderjylland!


Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.


Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne finde adresser på lokale turistbureauer.


Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Se slideshow fra Irland under "Video".


Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Se slideshow fra Mexico under "Video".

© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8900 Randers - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk