|
Montering af transducer
Det er alfa og omega, at transduceren
sidder rigtigt. Men det er ikke altid helt let at montere den
optimalt. Det handler denne artikel og de mange tegninger om!
Det er transduceren, der sender
lydsignalet til bunds og modtager det igen. Det siger derfor
sig selv, at denne del af ekkoloddet er såre vital. Dens
udformning og placering skal være sådan, at den kan
sende og modtage uhindret under alle omstændigheder - også
når båden er i fuld fart.
I gamle dage brugte man ofte
store og tunge transducere, der sendte og modtog direkte gennem
bådens skrog. Som altså blev monteret indenbords.
Det er en metode, som stadig bruges, men i regelen kun på
større både.
Idag er den hækmonterede
transducer så godt som enerådende, hvad småbådsfiskeri
angår. Den skal placeres på bådens agterspejl,
så den lige akkurat når ned under båden - men
samtidig ikke så langt, at den bremser vandstrømmen.
Korrekt placering er således alfa og omega.
Transduceren skal være
strømlinet og kan rumme flere sendere og modtagere. Avancerede
lodder har idag transducere, som kan kigge fremefter og ud til
siderne - med helt op til seks separate og overlappende stråler.
Uheldigvis fylder sådanne transducere ofte ganske meget,
hvilket kan give problemer med placeringen.
Jo mindre og mere strømlinet
transduceren er, desto lettere er den at placere korrekt, og
desto bedre arbejder den under høj fart.
Nogle lodder har en transducer
med integreret fart- og temperaturmåler, hvilket
umiddelbart kunne lyde som det bedste. Imidlertid bliver sådanne
integrerede transducere i regelen store og svære at placere
rigtigt. Andre lodder kræver montering af separate, men
mindre og mere handy enheder til måling af disse for fiskeriet
så vigtige informationer. Værdierne kan aflæses
direkte på ekkoloddets skærm.
Foretag aldrig en endelig fastmontering
- med skruer gennem skroget - før placeringen er 100%
sikker og gennemtestet. Den største risiko er luftbobler
fra skroget, som under sejlads passerer mellem transduceren og
vandet. Da får man intet brugbart på skærmen.
Følg derfor brugsanvisningen nøje!
Vil man sikre sig, at tranduceren
ikke lider overlast under søsætning og ophaling,
kan man vælge en såkaldt "kick-up" montage
i rustfrit stål. Med et enkelt greb kan transduceren så
hæves - ud af farezonen - eller sænkes - ned under
bundlinjen.
Ud over de traditionelle faste
montager - gennem skroget og på hækken - findes der
endnu to måder at gøre det på. Den ene er
en transportabel model, som fastgøres til hækken
med en stor sugekop af gummi - en montage, som egner sig fortrinligt
til udlejningsbåde, hvor man i sagens natur ikke kan have
en fastmonteret transducer. Den passer jo ikke til alle typer
lodder og fabrikater, som bådlejerne måtte medbringe.
En anden god ting ved sugekop-montagen
er, at den kan bruges til at klarlægge og sikre den rette
placering af transduceren - før man borer de famøse
huller i skroget under vandlinjen. Med sugekoppen kan man eksperimentere
med placeringen, til man har den rette. Og da kan man pille sugekoppen
af og sætte transduceren over i en fast montage.
Den anden montage er endnu mere
speciel, idet den kun kan anvendes på både med elmotor.
Transduceren spændes nemlig fast på elmotorens ben
og virker derfor kun, når motorbenet er i vandet. Hvilket
det ikke er hele tiden på en elmotor. En klar begrænsning
altså.
Der er således mange ting
at tage hensyn til og højde for, når transduceren
skal monteres. Men sidder den først rigtigt, er den guld
værd. Så sørger den for, at der kommer fisk
i båden!
Læs også artiklen
"Tjek på transduceren", som du finder her under
"Fiskebåde".
© Steen Ulnits 1999
|
