
En amerikansk pontonbåd
dedikeret til fiskeri i saltvand. En gedigen saltvandsbestandig
sag, som imidlertid vejer godt til...
Det var en af de rigtig gode
forårsdage. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og vinden
var svag fra sydvest. Jeg havde netop pakket grejet og var på
vej ud af døren for at motionere min kastearm og - forhåbentlig
- et par velvoksne ørreder, da UPS-manden pludselig dukkede
op.
- Jeg har en stor sag til
dig, sagde han. -
Hvor vil du have den hen? Jeg var lidt i vildrede, for jeg
ventede ingen pakker. - Jamen, bare kom op med den, så
ser vi på det.
Det viste sig at være ikke
én, men to store og meget voluminøse pakker. "Creek
Company" stod der på pakkerne, og pludselig dæmrede
det lidt. Jeg havde jo året før - ved et stort sport
show i USA - mødt en venlig repræsentant for netop
dette firma. Og de lavede pontonbåde. Så kunne det
mon være...?
Det kunne det. Med i pakke 1
var en hilsen fra netop den mand, jeg havde hilst på året
før i USA og udvekslet visitkort med. Hans firma - navnet
er Creek Company - havde udviklet en speciel pontonbåd
til netop saltvand, som jeg havde fortalt ham om. De havde nu
ikke udviklet den til dansk saltvand, men amerikansk - nærmere
betegnet de meget salte "flats", der findes i Florida.
- Den er ideel til backwater
fishing i mangroven,
skrev han i følgebrevet. - Måske den også
kan bruges i Danmark?
Gedigen amerikaner
Se, det var jo noget af en positiv
overraskelse på en i forvejen god dag. Jeg var fristet
til at pakke den ud med det samme, men havde dog åndsnærværelse
nok til at lade den ligge, til jeg kom hjem igen efter fisketuren
- dog uden at have fanget fisk over målet. Så var
det ekstra skønt at have noget spændende at komme
hjem til!
Det viste sig at være en
ganske stor båd - en rigtig gedigen amerikaner, som vi
også er vant til det fra deres biler. 9 fod lang var den
og hele 5 fod bred. Vægten var i ulastet stand ikke mindre
end 34 kg, hvilket ikke er sådan at slæbe rundt på
ene mand. Og årerne de største, længste (7
fod) og tungeste, jeg endnu havde set!
Pontonerne var af den 2-delte
type, så man alt i alt råder over to pontoner med
fire separate luftkamre. En rar sikkerhed, hvis uheldet skulle
være ude - i form af skarpe muslinger eller skjult pigtråd.
Det sidste har jeg før været ude for - skjult under
en sandbanke på bredden af Mariager Fjord. Ingen spøg,
skal jeg hilse og sige. Jeg kom med nød og næppe
tilbage over fjorden igen...
Det var sikkerheden. Vægten
skyldes ikke mindst, at denne specielle saltvandsmodel har et
"stand-up casting deck" af aluminiumsplader med skridsikkert
diamantmønster. Dækket er foran sædet og strækker
sig hele vejen rundt om båden. Man kan således vælge
ikke at udstyre båden med tasker og råder da over
en båd, man kan stå op i og kaste fra. Hele vejen
rundt. I hvert fald ifølge producenten.
Well. Båden er utroligt
stabil, og man kan sagtens stå op og kaste fra den. Hvis
ens balanceevne er bare nogenlunde. Det er og bliver dog noget,
man skal reservere til sommermånederne, hvor en dukkert
ikke er nogen katastrofe. Og så lade være med at
fortælle Søsportens Sikkerhedsråd om det.
De vil ikke kunne lide det...
Stor lasteevne
Vælger man ikke
at stå op under fiskeriet, kan båden til gengæld
laste det utroligste - uden at gå i stykker, vel at mærke.
Desværre har vi jo herhjemme her på det seneste set
flere afskrækkende eksempler på billige kinesiske
både, hvis alurammer er knækket. Hvis svejsninger
er så dårlige, at en dansk smedelærling ville
dumpe, hvis han lavede dem. Og hvis rammer er lavet af aluminium
så tyndt og dårligt, at det ikke holder til at blive
svejset i.
Det er naturligvis ikke tilfældet
med denne amerikaner, hvis ramme er fremstillet i ekstra kraftig
aluminium med bundsolide svejsninger af bedste kvalitet. Det
hele er solidt "powder coated" og giver et rigtig robust
indtryk.
Den bageste lasteplads passer
præcis til en stor og stærk campingbox, som jeg fandt
ude hos Harald Nyborg - min yndlingsleverandør af alt,
der på én gang skal være godt og billigt.
I den er der rigelig plads til alt det, man måtte få
brug for i løbet af en lang fiskedag på vandet.
Supplerer man med de to store sidelommer, er det lige før,
at man kan have hele familien med...
Spøg til side. Der er
rigtig god plads, og Flats Raider er da også godkendt til
at laste hele 170 kg - nok til selv den største mand og
alt hans udstyr. Der er naturligvis også et robust beslag
til påhængsmotor - samt en stangholder, der klarer
såvel spinne- som fluestænger.
Motorbeslaget var oplagt til
montering af et trailerhjul, men udformningen gjorde det ikke
så ligetil at gå fra tanke til handling. Jeg fik
købt et luftfyldt trailerhjul med beslag hos Harald Nyborg,
men beslaget måtte en tur om af Teknisk Skole i Randers,
førend det var så vidt. Så funklede det til
gengæld også i rustfrit stål og er specialtilpasset
i en sjældent høj grad. Læs mere i separat
artikel om trailerbeslag her på siden.
Beslaget kan justeres i højden
og fastgøres nemt og bekvemt med to møtrikker med
låsesplit i. Nu kan jeg bekvemt køre trillebør
med min Flats Raider og på denne måde søsætte
den de fleste steder. Uden vil det ikke være nemt - i hvert
fald ikke alene.
Det er en stor båd, og
den er derfor lidt tung at ro. Den skriger på en påhængsmotor,
og det fik den. Heldigvis passer den fint til min 3,5 HK Tohatsu,
som vejer sølle 17 kg. Fjerlet for en gedigen båd
som denne, men rigeligt til at drive den. Den skal dog trimmes
lidt, førend den sejler godt.
Konklusion
Flats Raider er en rigtig dejlig
båd - når først den er på vandet. Stor
og stabil, som den er. Men inden da kan den godt virke lidt afskrækkende
med sin størrelse og vægt, og uden omtalte trailerhjul
er den ikke nem at flytte rundt med.
Enhver amerikaner med respekt
for sig selv kører da også rundt med den færdigriggede
pontonbåd på ladet af sin store pickup truck - der
naturligvis er 4-hjulstrukket, så han kan bakke den helt
ned i strandkanten og søsætte båden direkte.
Det er desværre de færreste
danske pontonbådsfiskere forundt at have en sådan
dyt. Vi må klare os med mindre. Men båden?
Den smager rigtig meget af saltvand
- og Amerika!
© 2009 Steen Ulnits
|