Artikler om både:

e-bog "Småbådsfiskeri"
Bredbånd til søs!
Gummibåd til lystfiskeri
Humminbird
iPad til småbåden
Sigma elmotorer
Trailer Tricks
Vandkikkert
Fastback Kayak
Transportabel elektronik
Flats Raider
Trailerbeslag
Pump
Småt, men godt!
TOHATSU
Ryds 435 DL

Kvinder og lystfiskeri
Fiskeri fra havkajak
DOWNRIGGER
Bid fra badedyr
Crescent "Hanö" 535
FLEX 18
Galileo
Soft sejtrækker
Kørekort til speedbåd
Elmotorer
Ryds 485C
Gemini
Great Lakes
Musto
Nyheder fra SIMRAD
Tiden - og tidevandet
Tjek på Transduceren
Montering af transducer
Warrior 165
Coaster 530
Nye 4-takts fra Honda!
Yamaha's V4 og V6 motorer
YAMAHA
Yamarin
SIMRAD
Humminbird
Örnvik og Mercury
Örnvik 490 Cabin
Askeladden
CAMPION Explorer 492
Quicksilver 520 Cruiser
Pontonbåde
Foldebåde

Så til søs

- nu også med bredbånd!

Mobildækning med bredbånd bliver bedre og bedre. Nu satser et selskab målrettet på at dække de "døde" randområder, hvor sommerhuse og fiskebåde ofte befinder sig...

I gamle dage - for ganske få år siden - havde vi et telefonsystem, der hed "NMT". Det var et analogt system, der var udbredt i hele Norden - deraf navnet Nordisk Mobil Telefon. Systemet virkede fint, men måtte efterhånden overgive sig for det digitale GSM system, vi har i dag - med de mange flere muligheder det havde og stadig har.

Men det var ikke en ensidig gevinst for os brugere. Ikke mindst de af os, som ofte færdedes til søs - langt fra land - måtte se i øjnene, at dækningen nu var blevet dårligere. Hvis den overhovedet var der længere. Ikke mindst skibsfarten måtte sande, at de havde mistet en kær ven - nemlig NMT 450, som sendte på den halve frekvens af det almindelige NMT 900 system. Fordelen ved den lavere frekvens var nemlig en langt større rækkevidde - ikke mindst over vand, hvor rækkevidden ofte er det dobbelte. Med GSM 1800 herskede der pludselig radiodød på steder, hvor der tidligere var god dækning med NMT 450.

Fugl Fønix af asken

Men NMT 450 var ikke glemt. Den var blot lagt i mølposen, til den kunne digitaliseres og derved opnå de fordele, der ligger heri.

Firmaet er stadig det gamle Nordisk Mobil Telefon, der har rejst sig af asken som en anden Fugl Fønix. I hvert fald delvis, for firmaet har nemlig rent teknisk erklæret sig selv konkurs i Sverige og Norge, mens det stadig eksisterer i bedste velgående i lille Danmark - under navnet Net 1, tidligere Ice.net. Herhjemme ejes Net 1 med 65% af Access Industries og 35% af EnergiMidt.

Net 1 har opbygget et landsdækkende digitalt CDMA netværk i Danmark, Sverige og Norge på den gamle 450 MHz frekvens. Fordelen ved et CDMA netværk frem for GSM og UMTS netværk er som sagt, at det har en meget længere rækkevidde. GSM og UMTS netværk bruger en 900 MHz, 1800 MHz og 2100 MHz frekvens, som ikke rækker nær så langt som en 450 MHz frekvens.

Dette betyder, at Net 1 kan tilbyde dækning på steder som er svært tilgængelige, i kuperet terræn, i yderområder og på vandet, hvilket de store operatører har svært ved. Net 1 er pt. i gang med en stor udbygning af den danske net, så der snart vil være dækning i selv de mest øde og fjerne egne - til stor fordel for ikke mindst sejlere og sommerhusejere. Samtidig kan man med et Net 1 abbonnement gå på nettet i både Norge og Sverige - uden de absurde meromkostninger dette ellers normalt medfører.

Mobil router og antenne

Net 1 tilbyder tre forskellige pakkeløsninger, der alle kører på 450 MHz nettet:

Båd
Camping
Sommerhus

Bådløsningen er naturlligvis den mest interessante for bådejeren, men sjovt nok også for sommerhusejeren, der har dårlig dækning i sit område. Med til denne pakke følger nemlig både antenne, antennekabel og adapter, stik til cigartænder samt den obligatoriske router, der har hele fire antenner. Rækker disse ikke, kobler man blot den eksterne antenne til, og man er back in business de allerfleste steder!

Selv har jeg det hele samlet i en lille vandtæt plastboks, så det altid er klar. Blot har jeg én holder til gavlen på sommerhuset og en anden til båden. Bådantennen er den samme og fungerer fint begge steder.

Alle tre løsninger fås i tre udgaver:

Lidt: 149,- kr/md. (1 GB data)
Ofte: 199,- kr/md. (5 GB data)
Meget: 299,- kr/md. (10 GB data)

450 MHz CDMA fra Net 1 fungerer fint, hvor andre netværk ikke gør, og anbefales derfor på det kraftigste til båd- og sommerhusejere!

© 2011 Steen Ulnits



Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi jubilæum med vort 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. Flere end 300 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Vestjylland

Det er en stor glæde, at vi nu kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes på Vestjyllands Højskole.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling. Vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Skjernå og Storå.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Vestjylland!


Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.


Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne finde adresser på lokale turistbureauer.

Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Irland 2007 under "Video".

Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Mexico 2007 under "Video".

© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8900 Randers - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk