|
Bid fra badedyr
Badesæsonen er definitivt
ovre for i år, men for lystfiskeren er der stadig god brug
for badedyrene!
Man behøver ikke båd
og motor til et to- eller trecifret antal tusinde kroner for
at komme ud til fiskene. Meget mindre kan gøre det. Lystfiskerens
badedyr er løsningen.
I de seneste år er diverse
énmands fartøjer blevet populære - især
blandt fluefiskere. Det er oppustelige eller sammenklappelige
mini-småbåde, som er langt mere økonomisk
overkommelige end almindelige småbåde.
Selv om man som undertegnede
har en langt større båd til rådighed - en
"rigtig" båd - tilbringer jeg alligevel hvert
år mange timer i disse mini-småbåde. I dag
sker det ikke så sjældent endda, at jeg har min flydering
med i båden, der således bliver til et rigtigt moderskib!
Flyderingen
Flyderingens nuværende
popularitet er forståelig. Den er nemlig overkommelig i
anskaffelse, fylder kun lidt og er derfor let at transportere
til og fra fiskevandet. Men man skal vide, at der er stor forskel
på flyderinge. Og at de billigste også kan være
de farligste at fiske fra.
De første flyderinge var
primitive sager, der udelukkende bestod af en slange med et simpelt
kanvassæde. Flyderingen af i dag er raffineret fra en oppustet
lastbilslange til et højt specialiseret fartøj.
Det simple kanvassæde er blevet til et regulært overtræk,
der dækker hele slangen.
Overtrækket er nu formsyet,
så den oppustede slange antager en form, der ikke længere
er cirkelrund. I dag har den oppustede flydering en facon, der
bringer hovedparten af opdriften hen bag fiskeren, hvor der er
mest brug for den. Dette nødvendiggør stærke
sømme, som er dobbelte, ja hellere tredobbelte.
Den traditionelle flydering har
alle dage været svær at komme ind og ud af. Den drives
jo fremefter - eller rettere bagud - med svømmefødder,
som skal tages på, før man entrer flyderingen. Dernæst
må man bakke ud i vandet for ikke at falde over sine egne
fødder!
U-både og V-både
Dette har den moderne flydering
forlængst taget højde for - med de såkaldte
"U-både", hvor den traditionelle lukkede ring
er erstattet af en U-formet slange, som er let at komme ind i
med svømmefødder på. Man søsætter
først sin U-båd, entrer den dernæst og lukker
endelig efter sig.
Der er næppe tvivl om,
at U-både er flyderingen i sin endelige form. De er lette
at komme ind i og ud af, og de er lettere at drive frem - dertil
også mere retningsstabile.
V-båden er flyderingen
i sin mest avancerede udgave. V-båden er langt hurtigere
og mere retningsstabil end U-båden, som må lukkes/stabiliseres
med en metalbom for at holde faconen. V-båden holder faconen,
også når man sidder i den. Uden brug af metalbom.
Det siger sig selv, at V-båden
også er den dyreste af alle flyderingene. Uheldigvis egner
den sig ikke så godt til brug i søgang, idet bølger
hurtigt skvulper ind via den åbne ende. Her er den traditionelle
O-ring stadig det bedste valg.
Pontonbåden
Flyderingen er bekvem at transportere
til og fra fiskevandet. På ryggen kan den uden problemer
bæres endog flere kilometer ind i terrænet. Til gengæld
har den en ganske begrænset aktionsradius, når man
er vel ude på vandet.
Det skal man derfor tage højde
for, når man planlægger sit fiskeri. Det gælder
om ikke at padle længere ud med vinden i ryggen, end at
man med sikkerhed kan nå i land igen - i modvind.
Den begrænsede aktionsradius,
som flyderingen har, gør den uegnet til fiskeri fra åben
kyst, hvor vind og strøm let kan føre én
langt fra land. Vil man bruge den på sådanne steder,
bør der altid være en bemandet motorbåd i
nærheden - og et anker ombord!
Vil man kunne fiske effektivt
på større søer og åben kyst, eller
ønsker man blot at komme hurtigere frem og tilbage, da
må flyderingen give op over for en anden type fartøj
- den ligeledes amerikanske pontonbåd. Der er tale om en
krydsning mellem en flydering og en gummibåd - med begges
fordele.
Pontonbåde er forsynet
med et stativ eller en ramme af aluminium, der giver mulighed
for brug af regulære årer. Rammen gør det
også muligt at medbringe langt flere ting, end der er plads
til i eller på en almindelig flydering. Rammen kan samtidig
bruges til at fastgøre bæreseler, så man kan
søsætte på mere afsides steder.
Høj komfort
Endelig sidder man meget højere
i en pontonbåd end i en flydering, hvilket gør fiskeriet
langt mere komfortabelt. I regelen er der sågar en regulær
stol med rygstød. Varmetabet i en pontonbåd er derfor
minimalt sammenlignet med en flydering.
Årerne gør, at man
hurtigt kan bevæge sig over ganske store afstande. Man
skal dog også her vare sig for at komme længere fra
land i fralandsvind, end at man med sikkerhed kan nå tilbage
igen. Pontonbåde er lette, stikker ikke ret dybt og tages
derfor nemt af vinden. Et lille drivanker er således en
god investering.
Årerne er ikke i vejen
under fiskeriet. De hænger blot ud til siden. Under selve
fiskeriet kan man så finjustere bådens position med
svømmefødderne, hvilket er meget praktisk i vind.
Dette er en kolossal fordel under
geddefiskeri nær siv og åkander. Med svømmefødderne
kan man hele tiden holde båden på rette afstand og
i rette vinkel på vegetationen, så man kan servere
sin flue med centimeters nøjagtighed.
Det er en teknik, der samtidig
giver mulighed for at se selv store gedder tage fluen på
klods hold. Der åbner sig da et hul i vandet, og fluen
er væk! Uvilkårligt trækker man benene op under
sig - som var det selveste Jaws, der havde vist sig...
Pontonbåde kan problemfrit
søsættes på steder, hvor almindelige både
ikke kan komme. Og de er uhyre behagelige at fiske fra, hvis
blot det ikke blæser for meget. De er nemme at ro, og man
kan fiske på meget lavt vand - få cm - hvor flyderingen
ikke kan komme. Man sidder jo ikke nede i vandet.
Sikkerheden
Det skal ikke være nogen
hemmelighed, at flere fluefiskere efterhånden er druknet
under fiskeri fra flyderinge og pontonbåde. Disse dødsfald
maner naturligvis til eftertanke. Og til stor agtpågivenhed
både før og under fiskeriet. Udstyret skal være
i topform og alle tænkelige forholdsregler tages.
Pontonbåde har i sagens
natur to luftkamre - et i hver ponton. Så godt som alle
flyderinge har også to luftkamre - ét i selve slangen,
der udgør flyderingen, og ét i ryglænet.
Hovedslangen skal regelmæssigt undersøges for revner
i materialet - specielt omkring ventilen. En gang talkum skader
heller ikke.
Det er meget lidt sandsynligt,
at hovedslangen punkterer og tømmes for luft så
hurtigt, at man ikke kan nå land. Men det kan ske,
og man bør altid tage højde for denne mulighed
ved aldrig at tage ud uden en form for redningsvest. Mobiltelefon
i en vandtæt pose bør ligeledes være standardudstyr.
Såvel flyderinge som pontonbåde
skal kunne pustes op til et egentligt overtryk. Puster man dem
således op i varmt vejr og søsætter dem på
koldt vand uden et overtryk, vil luften trække sig sammen
og mindske opdriften. Man vil således hurtigt komme til
at sidde meget lavt i vandet.
Hold på varmen
Fiskeri fra flydering er en kold
fornøjelse. Man sidder jo i timevis i vandet og mister
derfor konstant kropsvarme. Man skal derfor være meget
opmærksom på, at man kan komme ud for en farlig underafkøling
af kroppen - det, der blandt fjeldvandrere kaldes "hypothermia".
Denne nedkøling sker langsomt
og umærkeligt, hvis man ikke er opmærksom på
fænomenet. Til sidst kan man være så nedkølet,
at man ikke længere kan tænke klart og reagere rigtigt
i nødstilfælde. Og så kan man blive statistikkens
næste offer for druknedøden...
Den bedste forsikring mod underafkøling
er brugen af et par 4-5 mm tykke neopren waders. De bør
være standardudstyr, når der fiskes fra flydering.
I vinterhalvåret sikrer man sig yderligere med fiberpels
inderst på kroppen. Man skal ligeledes sikre sig, at vadebukserne
går langt op i ryggen - helt op til armhulerne. Man sidder
nemlig lavt i en flydering, og er ens waders for korte i ryggen,
kan der let komme vand ind her!
Endelig er der svømmefødderne,
som bør være flydende. Da synker de ikke til bunds
på søens dybeste sted, når man ligger langt
fra land. Skulle de glide af, kan man let samle dem op igen.
Har man synkende svømmefødder, skal de sikres med
stropper om støvlerne.
Et lille anker er ligeledes uundværligt
- praktisk under fiskeriet og måske endda livsnødvendigt,
hvis man har vovet sig ud i en strøm, der er mere, end
svømmefødderne magter...
Men efterlever man ellers alle
disse forholdsregler, da giver flydering og pontonbåde
lystfiskeren store muligheder til små penge!
© 2004 Steen Ulnits
|
