|
Verdens Største Havørreder!
Vi har idag verdens
største havørreder i de danske vande. Ikke mindre
end 3 fisk fra 1991 lå over den gamle rekord på 14,4
kilo! Alligevel blev den gamle rekord ikke slået.
Danmark havde i mange år
den uofficielle verdensrekord for stangfanget havørred
- Plejdrups flotte og sølvblanke sommerfisk på 14,4
kg fra Karup Å i 1939. Den store hunfisk blev taget på
en god, gammel devonspinner.
Så overhalede vore broderlande
os indenom - Sverige med en 14,7 kg's fisk fra Mørrum
og Finland med en 15,3 kg's fra skærgården. Vi måtte
se os distanceret, men kun for en tid. Mulighederne var der stadig,
hvilket bevistes i 1985 af en flot fluefanget fisk på 13,85
kg fra Gelså samt en ligeledes fluefanget fisk på
12,1 kg fra Karup Å i 1990.
For ikke at tale om den garnfangede
kæmpe pa 15,1 kg fra Ribe Vesterå - en ny Danmarksrekord,
der blot aldrig nåede at blive officiel, da fisken blev
solgt inden verifikation.
Jyske å-kæmper
Men så gik det for alvor
løs i 1991. Først med en ny kæmpeørred
fra Karup - en 12,7 kg's fisk fanget af selvsamme mand, der landede
sidste års største på 12,1 kg! En utrolig
bedrift, der ikke blev ringere af, at begge fisk blev fanget
i selvsamme høl, der ligger på landmandens egen
jord.
Så kom den nye danske rekordfisk
fra Ribe Vesterå - en garnfanget kæmpe på 15,4
kg, kun 95 cm lang. En utroligt kompakt fisk, som denne gang
nåede sikkert frem til Naturhistorisk Museum i Århus,
hvor den blev udstoppet, så den kan indgå i museets
store, permanente udstilling.
- Men hvor længe var Adam
i Paradis? Ikke ret længe - i hvert fald ikke længere
end til den 17. oktober samme år. Da blev den nye rekordfisk
nemlig fundet død i nærheden af Karup Bro, som går
over hovedvejen mellem Viborg og Herning. Den kæmpemæssige
hanfisk var uden tvivl gået på grund af ren og skær
udmattelse. Den lod sig derfor uden videre samle op af de to
Iystfiskere, John Eriksen og Henrik A. Hansen, fra Herning.
Fisken viste sig at måle
hele 108 cm og veje 16,3 kg på en kontrolleret vægt.
Det var en stærkt farvet hanfisk - ikke ret køn
at se på- som givet havde vejet over de 17 kg, da den om
sommeren sølvblank stod op fra Skive Fjord.
Fisken viste sig at være
i fin form, og den undgik kun med nød og næppe en
tur i røgeovnen, som for tid og evighed ville have fjernet
den fra alverdens sportsfiskere. Nu nåede den heldigvis
helskindet frem til Naturhistorisk Museum, takket være
to Herning-fiskeres konduite, og her findes den nu udstoppet
- eller rettere afstøbt - så den kan beskues.
Den nye rekordhavørred
indgik i en særudstilling, som igen indgik i en stor udstilling
om fisk og fiskeri på Gudenåen før og nu.
Synd blot, at rekordfisken så ikke blev fanget her, men
Gudenåen har aldrig produceret så store fisk. Den
11,3 kg's fisk, der blev landet i '95, hører til de størst
kendte fra Gudenåen, som ellers kastede rigtig mange rigtig
fine havørreder af sig i '91.
Rekordfisken på de 16,3
kg menes død af overanstrengelse - givet i forbindelse
med alderdom og revirstridigheder. Det kræver kræfter
at være en kæmpefisk og skulle forsvare et kæmperevir.
Og gammel - det var rekordfisken. Meget ældre, end havørreder
normalt bliver.
Gorm Rasmussen, som til daglig
leder DF&H's af deling på Ferskvandslaboratoriet i
Silkeborg, kiggede den grundigt i kortene, da han aflæste
dens alder via tilsendte skælprøver. Gorm Rasmussens
undersøgelse viste, at fisken er vandret ud fra Karup
Å som 2-årig, hvorefter den har tilbragt 6-7 år
i Limfjordens salte vand.
Muligvis har den været
endnu længere undervejs, og muligvis har den været
oppe at gyde forrige år. Der er tegn på erosion i
skællene, hvilket kunne tyde på en gydning, men skællene
er svære at aflæse endeligt. Alt i alt er fisken
altså maksimalt 9 år gammel, hvilket i sig selv er
usædvanligt for en havørred.
Den anderledes kompakte rekordfisk
fra Ribe Vesterå menes at være maksimalt 7 år
gammel. Siger Frank Jensen, som er museumsinspektør på
Naturhistorisk Museum i Århus. Frank Jensen tog - da han
havde set sidste års rekordfisks kranke skæbne -
initiativ til, at en eventuelt ny rekordfisk fra erhvervsfisker
Mikkelsen omgående gik til museet, så den kunne bevares
for eftertiden. Det var jo en realistisk mulighed, da der alene
i '91 blev taget 25 havørreder over 10 kg i Ribe Å
af erhvervsfiskeren!
Men også andre åer
kunne være med. Det bevistes, da Vejle Å sent på
året '91 afgav en kæmpe på ikke mindre end
14,66 kg! Det viste sig dog senere, at fisken var fanget i fredningstiden
- af en fisker, som kendte til dens eksistens fra tidligere elektrofiskeri.
Tsk...
Forklaring på kæmperne
Museumsinspektør Frank
Jensen har også en mening om, hvorfor der i disse år
er så kolossale havørreder i de danske vandløb:
- Der er efter min mening
tre årsager til, at vi nu har så store havørreder
igen. For det første så har vi nu haft ekstremt
milde vintre, hvilket har givet ørrederne optimale vækstbetingelser.
De har kunnet blive ude i det store spisekammer hele vinteren
uden problemer med saltbalancen.
- Der er mere føde
end nogen sinde til havørrederne. Torsken er i tilbagegang
- silden i fremgang på grund af forureningen. Tidligere
tog torskene mange sild og sikkert også en del udtrækkende
havørredsmolts. Det gør de ikke længere.
Der er altså mindre predation og mere føde end nogensinde,
hvilket naturligvis resulterer i mere hurtigt voksende ørreder.
- Endelig er der 100 meter
fredningszonen, som - trods adskillige grove overtrædelser
- alligevel har haft en stor og gavnlig effekt på havørredbestanden.
Med nye og udvidede fredningszoner nær åmundinger
og flaskehalse vil forholdene blive endnu bedre!
Frank Jensen er dog fuldt ud
klar over, at det er de store udsætninger - betalt af lystfiskerne
selv - der nu bærer frugt. Den naturlige produktion er
ikke noget, der batter i den sammenhæng. Derfor er næste
skridt på vejen en retablering af så mange gydepladser
som overhovedet muligt.
De mange fisk, der nu stævner
op i vandløbene, skal naturligvis have mulighed for at
gyde og dermed selv bidrage til slægtens videreførelse.
Det er i længden både den bedste og den billigste
løsning.
Sjællandske kyst-kæmper
Der er altid blevet fisket intensivt
på den sjællandske nordkyst. Her - lidt nord for
hovedstaden - findes et tæt befolket område med masser
af lystfiskere. Da man samtidig har en fin havørredkyst
i nord, samles de fleste fiskere naturligvis her - ofte med trængsel
til følge.
Men det store fiskepres giver
også mange fisk. Måske ikke per fisker, men samlet.
Det er derfor ikke så underligt, at de virkelige kystkæmper
kommer fra Sjælland og ikke - som åkæmperne
- fra Jylland.
Den gamle kystrekord - en sølvblank
havørred på 11,27 kg - blev taget af Karen Bjergbakke
ved Smidstrup Strand en novemberdag i 1961. Den kom til at holde
i mere end 30 år - lige indtil Bjarne Lindegaard en martsdag
i 1992 tog ned til Munkholmbroen i Isefjorden. Da fejlkrogede
han med sin pirk en lille sild, som igen blev hugget af en stor
havørred. Vel inde på land viste kæmpen sig
at veje 13,2 kg - ny dansk kystrekord!
Men heller ikke her var Adam
ret længe i Paradiset. Kun indtil den 13. juni 1992, hvor
Christian Theilgaard tog på Øresund i sin lille
båd. Han søsatte et blink på en blybelastet
line og kunne kort efter sætte krogen i en ny Danmarksrekord!
Fisken vejede hele 15,155 kg
og slog dermed Plejdrups gamle rekord på 14,4 kg, der ellers
holdt i hele 53 år!
Den nye Danmarksrekord blev målt,
vejet og kontrolleret. Jo, den var god nok - det var en vaskeægte
havørred. En fisk, hvis skæl fortalte, at den var
10 år gammel. De første to år var tilbragt
i ferskvand - de næste otte i saltvand, dog afbrudt af
ikke færre end fem gydninger!
Det er aldrig set tidligere,
at en havørred har været på leg så mange
gange. Man må sige, at den nye Danmarksrekord virkelig
havde gjort sit for at sikre slægtens beståen, inden
den mødte sin banemand!
I det hele taget har netop Øresund
disket op med utroligt mange utroligt store havørreder
her i 90'erne. Adskillige fisk i 10 kg's klassen er gået
til biddet i det strømstærke farvand. Flest nok
på blink og woblere fisket dybt mellem sildestimerne på
en downrigger, men også ganske mange under almindelig overflade-trolling
over Sundets grunde.
Midt i 90'erne fik de sjællandske
småbådsfiskere dog et nyt Mekka - eller i hvert fald
ét til! Det skete, da man pludselig begyndte at fange
masser af store havørreder nede i Køge Bugt - her
primært på downrigger. Hidtil største Køge
Bugt havørred har vejet 12,2 kg, og den sidste er ikke
fanget endnu!
Jyderne slog dog til i foråret
'96, da en havørred på imponerende 12,4 kg i april
måned gik til biddet ved Hov syd for Århus - den
næststørste danske kystørred nogensinde!
Måneden forinden var en 18,1 kg's fisk taget direkte fra
kysten ved Glatved på Djursland - en laks, ganske vist,
men alligevel...
Den 8. oktober 1996 slog Isefjorden
til igen - denne gang med en flot, men stærkt farvet havørred
på 11,6 kg, kun 90 cm lang. Den blev taget længst
inde i Tempelkrogen.
Danmark er således igen
blevet hjemsted for verdens største havørreder.
Eksperter vurderer, at en ny rekordfisk når som helst kan
gå til biddet!
Steen Ulnits
Efterskrift:
Der er ingen tvivl om overhovedet,
at dansk lystfiskeri oplevede sine bedste år nogensinde
i den første halvdel af 90'erne. Det skyldtes helt enkelt
de store udsætninger af havørred, som indførelsen
af det obligatoriske fisketegn muliggjorde.
Garnlicensen for fritidsfiskere
blev indført pr. 1. januar 1990, mens fisketegnet for
lystfiskere så dagens lys pr. 1. januar 1993. Hermed begyndte
millionerne til fiskeplejen at indfinde sig. De store udsætninger
satte ind, og de udsatte havørreder voksede kolossalt
i de kommende år. Derfor de mange og store fisk til danske
lystfiskere i den første halvdel af 90'erne.
Men det var tilsyneladende også
begyndelsen til enden, idet fritidsfiskeriet med lovlige såvel
som ulovlige garn nu også tog til - i et omfang, som ingen
havde kunnet forestille sig. Derfor har vi da også landet
over kunnet opleve to skuffende dårlige sæsoner på
især de garnbesatte kyster. Hverken i '96 eller '97 er
der blevet set eller fanget nævneværdigt med havørreder
- trods fortsat millionstore udsætninger.
Det danske havørredeldorado
døde lige så hurtigt, som det opstod. Nu kan vi
imidlertid håbe på, at fiskeriministeren vil skride
til handling. Det var i hvert fald, hvad han den 31. oktober
- 1. november '97 lovede på en konference i Viborg om det
rekreative fiskeris fremtid.
Ellers er det slut med flere
sølvblanke kæmper fra de danske kyster og vandløb...
|