|
En dæmnings
endeligt
I oktober 1996 tog
man i Frankrig hul
på at gøre fortidens synder gode igen. Da
gik man nemlig i gang med at tømme en sø
og bryde en vandkraftdæmning ned. For første
gang!
Det meget omdiskuterede Tangeværk
- og med det Tange Sø - blev etableret i årene 1920-24.
Med anlæggelsen blev landets længste vandløb,
Gudenåen, delt i to skarpt adskilte dele. Samtidig uddøde
Gudenå-laksen, hvis sidste og vigtigste gydepladser kom
til at ligge under flere meter vand - på bunden af den
nye Tange Sø.
Det er interessant og tankevækkende,
at franskmændene i samme tidsrum og med samme formål
etablerede vandkraftværket Kernansquillec ved floden Leguer
i distriktet Cotes d'Armor. Det skete i 1923 og med produktion
af billig elektricitet som formål.
Interessant er det også,
at de to vandkraftværker - Tangeværket og Kernansquillec
- begge er ganske små og ubetydelige set med vore dages
øjne. Hvor Tangeværket arbejder med en faldhøjde
på små 10 meter, byder Kernansquillec på en
godt 11 meters højdeforskel. Det er nærmest ingenting
i vandkraftsammenhæng.
Det allermest interessante -
set med miljøøjne - er dog, at franskmændene
i oktober 1996 gik i gang med at tømme den kunstige sø
bag dæmningen, som man nu er godt i gang med at fjerne
helt. Herved befries Leguer floden, så den atter kan strømme
frit. Så fisk og smådyr atter kan vandre frit i floden
og gyde i den igen.
Det er tankevækkende, at
den franske miljøminister allerede for længst har
besluttet, at gamle dæmninger med en ubetydelig elproduktion
skal nedlægges. Og meget glædeligt, at man med nedbrydningen
af Kernansquillec nu har gjort ord til handling.
Seneste nyt
Edwards Dam på Kennebec
River i staten Maine foreslås nu nedlagt af FERC, den amerikanske
energikommission ("Federal Energy Regulatory Commission").
Anbefalingen fra FERC blev naturligvis
anket af ejerne, der ønsker at fortsætte elproduktionen.
En endelig afgørelse ventes i løbet af 1998. Indtil
da kan laks, laksefiskere og miljøvenner kun krydse fingre,
håbe og bede. Maine er nemlig den eneste stat i USA, som
endnu har en omend lille bestand af atlanterhavslaks.
Det er første gang nogensinde,
at FERC har foreslået en nedlæggelse af en bestående
elproduktion, som ejerne søger fortsat.
Man må meget håbe,
at miljø- og energiminister Svend Auken vil mærke
dette tidens pust og se på Tange Sø med miljøets
øjne i stedet for energiens. Så kan søen
blive tømt og Gudenåen atter få lov at strømme
frit gennem det smukke østjyske landskab.
Med lidt held vil Gudenåen
atter kunne huse en bestand af selvreproducerende laks. Hvilket
vi for øvrigt som EU nation forpligtede os til allerede
i 1981, hvor vi underskrev Bern-konventionen...
Steen Ulnits
Efterskrift:
Denne gang lykkedes det så!
Allerede den 25. november 1997
afsagde FERC sin endelige kendelse over Edwards Dam. Med "dommerstemmerne"
to mod én besluttede FERC, at tilladelsen til at producere
el ved vandkraft ikke fornyes. Den 160 år gamle
opstemning skal i stedet fjernes helt.
Edwards Dam er den opstemning
på Kennebec floden, som ligger nærmest havet og dermed
den, der har størst skadevirkning på bestandene
af vandrefisk. Med fjernelsen af Edwards Dam vil fiskene få
adgang til næsten 30 km nyt vandløb, hvor de kan
yngle med held. Den længste strækning med egnet gydevand
nord for Hudson floden.
Allerede i 1986 vedtog kongressen
en lov, der pålagde den amerikanske energikommission at
tage skyldigt hensyn til miljøet, når man gav tilladelser
til vandkraft - nye eller fornyede. Men med Edwards Dam er det
altså første gang, man i USA har vægtet vandmiljøet
højere end vandkraften!
Man må så håbe,
at vor egen miljøminister lægger mærke til
de nye vinde, når Gudenåens fremtid skal besluttes.
At han ikke har så travlt med at redde verden, at han ofrer
sit eget lands længste vandløb - ved at give Gudeåcentralen
fornyet tilladelse til at stemme Tange Sø op...
|
