Artikler:

Rekreativt fiskeri:
Én formand - ét forbund!
Status over dk havørreder
Fisketegnet I
Fisketegnet II
Fiskeplejen

Gallup-undersøgelsen
Fisketurisme
Fiskeretten
Fritidsfiskeri
Konference
Lystfiskerorganisationer

Garnfiskeri:
Garndøden I
Garndøden II
Garndøden III
Garndøden IV

Fiskeriinspektorater
Fiskerikontrollen

Garnregler
Lovgivning

Lystfiskeri:
Vildlaks og tamlaks
North Atlantic Salmon Fund
Gyrodactylus salaris
Catch 22
M-74
Østersølaksen
Atlanterhavslaksen i DK
Stallingen i Danmark
No Kill
Juletræet
Verdens største havørreder
Dårlige år

Vandmiljø:
Vandkraft I
Vandkraft II
Vandkraft III
Dambrug I
Dambrug II
Dambrug III
Dambrug IV
Iltsvind
Eutrofiering
Forsuring
Mariager Fjord død
EU's Miljørapport
Skarven
WW fiskeripolitik
DK fiskeripolitik

English language:
Light Tackle Fishing in DK
Salmon Fishing in DK

Greenland Salmon


Tange løsninger...

...er lig lange og trange løsninger. Problemet med Tange Sø kan løses på fem forskellige måder. Men kun én vil gavne vandmiljøet i Gudenåen...

Debatten om Tange Sø raser som aldrig før. Desværre er det blevet mere følelser end facts, der dominerer debatten, og det er efterhånden svært at overskue problemstillingen. Derfor bringes her en kort opremsning af fem forskellige modeller for fremtiden ved Tange Sø - deres fordele, ulemper og konsekvenser.

Til ære for nye læsere skal det kort forklarers, at Gudenå-laksen forsvandt i 1920'erne med bygningen af Tangeværket og opstemningen af Gudenåen til den mere end 10 km lange og lavvandede Tange Sø. Laksens vigtigste gydepladser lå nemlig på den opstemmede strækning af Gudenåen, hvor man havde det største naturlige fald. De ligger idag på bunden af Tange Sø - gemt under et tykt slamlag.

Tange Sø fungerer idag som vandreservoir for værket - og som storstilet algeproducent og vandvarmer. Søen sørger for, at Gudenåen nedstrøms Tangeværket i hele sommerhalvåret er grumset af alger fra søen - alger, som i sidste ende havner ude i Kattegat, hvor vi i den forgangne sommer har oplevet store iltsvind.

Ydermere er søen hjemsted for en masse rovfisk, der tager sig af nedvandrende ungfisk af laks og havørred. De få fisk, der klarer turen ned gennem søen, bliver ofte hakket til plukfisk i værkets turbiner. For finde indgangen til den mikroskopiske fisketrappe - det magter de ikke. Det er som at finde den berømte nål i høstakken...

Model 1 - Tange Sø forbliver, som den er.

Dette er den optimale løsning for Tangeværket, som så kan opretholde den nuværende produktion af elektricitet. Der for øvrigt kun er rentabel på grund af et stort statstilskud til vedvarende energi.

Fiskene kan ikke komme forbi værket, og søen vil stadig agere vandvarmer og være storproducent af alger. Gudenåen nedstrøms værket vil stadig være plumret sommeren igennem - med vandtemperaturer over 20 grader C.

Model 2 - den såkaldte "stryg-løsning".

Dette er den løsning, som Gudenå-komiteen har foreslået nu i flere år, men som Tangeværket stædigt har modsat sig.

En sådan stryg-løsning vil kræve omkring 25% af Gudenåens vand og dermed gøre Tangeværkets elproduktion endnu mere urentabel.

Fiskene vil ganske vist kunne passere opstemningen, men laksene vil ikke få deres gydepladser tilbage af den grund. Og søen vil stadig ligge der som vandvarmer, algeproducent og ideelt hjemsted for rovfiskene.

Model 3 - et omløb langs hele søen.

Det nyeste forslag og det klart dyreste. Et kunstigt omløb af op mod 15 km's længde vil sikkert være så dyrt, at det er urealistisk.

Men fiskene vil da kunne passere opstemningen, og det vil givet være muligt at skabe en hel del kunstige gydepladser for laksene i selve omløbet.

Men søen vil stadig være en stor algeproducent - muligvis endda større end idag, da gennemstrømningen vil blive mindre og vandets opholdstid i søen derfor længere. Vandtemperaturen i søen vil givet blive endnu højere end idag.

Men søen vil stadig være der - til glæde for lokalbefolkningen.

Model 4 - tømning af Tange Sø og genskabelse af Gudenåen.

Den optimale løsning for vandmiljøet.

I stedet for en 10 km lang opstemmet sø med en stor algeproduktion får vi i stedet en måske 15 km lang hurtigt strømmende og stærkt selvrensende strækning af Gudenåen genskabt - med laksens naturlige gydepladser liggende i det gamle åløb.

Belastningen af Gudenåen, Randers Fjord og Kattegat nedbringes til glæde for vandmiljøet. Samtidig mister lokalbefolkningen dog deres elskede kunstige sø og Tangeværket sit vandreservoir.

75 års elproduktion vil være forbi.

Model 5 - en sænkning af vandstanden.

Dette er et forslag, som Viborg Amt og Århus Amt i fællesskab fremsatte til Gudenåkomiteen allerede i 1989.

Forslaget går ud på at sænke vandstanden i Tange Sø med 2,5 m. Herved vil omkring 3 km af Gudenåen nedstrøms Kongensbro genskabes, og Tange Sø vil stadig være en realitet - blot 3 km kortere.

Men det er desværre også en løsningsmulighed, som slet ikke har været drøftet i de seneste forhandlinger.

 

Den politisk mest realistiske løsning er stryg-løsningen, som Tangeværket hidtil har modsat sig med næb og klør. Men som de nu er ved at være mere end villige til at acceptere.

Det er imidlertid blot en sølle lappeløsning, som ikke vil gavne vandmiljøet synderligt. Og som slet ikke vil give laksen dens livsnødvendige gydepladser tilbage.

Med den nuværende opstemning af Gudenåen til Tange Sø vil det næppe være muligt at genskabe en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen.

Det konkluderede Fiskeriministeriets biologer i IFF rapport #7 fra 1992.

Steen Ulnits

(oktober '96)




Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi jubilæum med vort 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. Flere end 300 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Vestjylland

Det er en stor glæde, at vi nu kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes på Vestjyllands Højskole.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling. Vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Skjernå og Storå.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Vestjylland!


Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.


Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne finde adresser på lokale turistbureauer.

Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Irland 2007 under "Video".

Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Mexico 2007 under "Video".

© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8900 Randers - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk