Status over de Danske Havørreder Det er foråret, det er højsæson for kystfiskeriet efter de sølvblanke havørreder...! Det viser såvel gamle erfaringer som dugfriske statistikker. Men der er en slange i lystfiskerparadiset... Der er ingen tvivl om, at dansk lystfiskeri oplevede sine bedste år nogensinde i den første halvdel af 90'erne. Det skyldtes helt enkelt de store udsætninger af havørred, som først kom på finansloven og siden blev videreført med indførelsen af det obligatoriske fisketegn. Garnlicensen for fritidsfiskere blev indført pr. 1. januar 1990, mens fisketegnet for lystfiskere så dagens lys pr. 1. januar 1993. Hermed begyndte millionerne til fiskeplejen at indfinde sig. De store udsætninger påbegyndtes, og de udsatte havørreder voksede kolossalt i de følgende år. Derfor de mange og store fisk til danske lystfiskere i den første halvdel af 90'erne. Men det var tilsyneladende også begyndelsen til enden, idet fritidsfiskeriet med lovlige såvel som ulovlige garn nu også tog til - i et omfang, som ingen havde kunnet forestille sig. Måske derfor har vi landet over kunnet opleve to skuffende dårlige sæsoner på især de garnbesatte kyster. Hverken i '96 eller '97 er der blevet set eller fanget nævneværdigt med havørreder - trods fortsat millionstore udsætninger. Kæmpernes år Lystfiskereventyret startede med en havørred på 12,1 kg fanget i Karup Å i 1990. For ikke at tale om den garnfangede kæmpe på 15,1 kg fra Ribe Vesterå samme år - en ny Danmarksrekord, der blot aldrig nåede at blive officiel, da fisken blev solgt inden verifikation. Men så gik det for alvor løs i 1991. Først med en ny kæmpeørred fra Karup - en 12,7 kg's fisk fanget på selvsamme sted og af selvsamme mand, der landede det foregående års største på 12,1 kg! Så kom den nye danske rekordfisk fra Ribe Vesterå - en garnfanget kæmpe på 15,4 kg, kun 95 cm lang. En utroligt kompakt fisk, som denne gang nåede sikkert frem til Naturhistorisk Museum i Århus, hvor den blev udstoppet, så den kunne indgå i museets store, permanente udstilling. Men heller ikke den rekord skulle holde ret længe - i hvert fald ikke længere end til den 17. oktober samme år. Da blev den nye rekordfisk nemlig fundet død i Karup Å. Vægt 16,3 kg! Også kysterne gav enkelte af de virkelige kæmper. En martsdag i 1992 fejlkrogede en lystfisker med sin pirk en lille sild, som igen blev hugget af en stor havørred. Vel inde på land viste kæmpen sig at veje 13,2 kg - ny dansk kystrekord, taget ved Munkholmbroen i Isefjorden. Men heller ikke den rekord holdt ret længe. Kun indtil den 13. juni samme år, hvor en sjællandsk lystfisker tog på Øresund i sin lille båd. Han søsatte et blink på en blybelastet line og kunne kort efter sætte krogen i en ny Danmarksrekord! Fisken vejede 15,155 kg og slog dermed den gamle rekord på 14,4 kg, som ellers havde holdt i hele 53 år! Siden 1990-92 har der ikke været nævneværdigt med virkeligt store havørreder. Fangststatistikker Lystfiskermagasinet Fisk & Fri, som gennem årene har ført en nøje statistik over fangede og tilmeldte havørreder større end 4 kg, kan også dokumentere selvsamme udvikling. Materialet drejer sig om ialt 678 fisk. I de ti år fra 1988 til 1997 var fordelingen af tilmeldte havørreder således: 1988: 20 1989: 45 1990: 74 1991: 78 1992: 60 1993: 82 1994: 94 1995: 90 1996: 80 1997: 55 Tallene kan tolkes i den retning, at først stiger bestanden af havørreder - på grund af de store udsætninger. Og siden stiger antallet af garn, som med tiltagende fiskeriintensitet igen får havørredbestanden til at falde. Fiskerikontrollen kan i hvert fald melde om en stigning i antallet af konfiskerede garn mange steder. Det skal dog retfærdigvis siges, at også andre faktorer - isvintre, iltsvind og lignende - kan have indflydelse på fangsterne. Den milde vinter, som vi netop har oplevet, har da også budt på forrygende havørredfiskeri mange steder i landet. 98-sæsonen, som er i gang netop nu, tegner således mere lovende end de to foregående. På det seneste er man begyndt at fokusere på endnu en mulig forklaring på det dårlige fiskeri - nemlig dårlige ørreder. Det har nu i flere tilfælde vist sig, at udsatte tamfisk fra dambrug klarer sig markant dårligere ude i naturen end vildfiskene. De bliver et let bytte for rovfugle såsom skarven, der i farvandet omkring Vorsø i Horsens Fjord - landets største skarvkoloni - har vist sig at kunne opfiske 80% af de udsatte fisk. Senest har det under den store Vadehavsundersøgelse - se separat artikel om denne interesante og storstilede undersøgelse - vist sig, at stort set alle udsætningsfisk dør ude i Vadehavet. De er tilsyneladende ikke i stand til at omstille sig til de radikalt anderledes forhold, der råder herude på det lave vand, hvor sælerne lurer. Endelig har det vist sig - fra Trend Å i Nordjylland - at store udsætningsfisk forsvinder næsten med det samme. At udsætninger af disse store og dermed kostbare ørreder er ren tilsætning - kun til glæde for undslupne mink og andre vandlevende rovdyr. Med dette i baghovedet kan man således meget let forestille sig, at udsatte tamørreder har meget svært ved at overleve hårde isvintre. De udsatte havørreder har i mange tilfælde ikke noget tilknytningsforhold til ferskvand og har dermed ikke noget oplagt tilflugtssted, når kulden sætter ind og isen lægger låg på vandet. Da fanges de i koldt og salt vand, hvilket kan slå dem ihjel i stort tal. Sæsoner for kystfiskeriet I årene 1988 til 1997 modtog bladet Fisk & Fri som sagt 678 tilmeldinger på havørreder over 4 kg fanget fra kysten. Tallene viste tydeligt, at månederne marts, april og maj er den absolutte højsæson - med næsten en fjerdedel (162 fisk svarende til knap 24%) af samtlige storørreder fanget i april måned. Efteråret, som er årets anden højsæson for kystfiskeriet, er ikke nær så produktiv. Således stod oktober kun for 47 tilmeldinger, hvilket er mindre end 7%. Foråret er altså den klare højsæson ved kysten! På måneder fordeler de 678 havørreder sig på følgende vis: Januar: 25 Februar: 43 Marts: 131 April: 162 Maj: 88 Juni: 53 Juli: 28 August: 19 September: 36 Oktober: 47 November: 31 December: 15 Der er således ingen tvivl om, hvornår det er højsæson for kystfiskeriet efter de danske havørreder. Det er om foråret, der skal fiskes, hvis man vil have en stor kystørred med hjem. Efteråret er bedre investeret ved åerne. Steen Ulnits (april '98)