|
Rekreativt fiskeri
- for alle?
Fødevareministeriet
inviterede i slutningen af oktober til en stort anlagt konference om det rekreative fiskeris fremtid
i dagens Danmark.
Timingen var helt perfekt, da
fiskeriminister Henrik Dam Kristensen fredag den 31. oktober
åbnede den første konference nogensinde om det rekreative
fiskeris fremtid i Danmark.
I TV-Avisen aftenen før
bragte man nemlig et klip fra inspektionsskibet "Havørnen",
som i ly af mørket var draget ud for at konfiskere ulovligt
satte garn nær åmundingerne i Køge Bugt. Med
stort held.
Fiskeriinspektør Rune
Viberg fra inspektoratet i Roskilde kunne for åben skærm
fortælle, hvordan det organiserede fritidsfiskeri benytter
sig af stedse større både med mere og mere erhvervsmæssigt
udstyr - i form af trawlspil, garntromler og autopiloter. Han
konkluderede snusfornuftigt, at sådanne kostbart udstyrede
både i hvert fald ikke fiskede til eget forbrug...
Dagen efter - på selve
konferencens åbningsdag - var "Havørnen"
sågar på forsiden af landets største avis,
Jyllands-Posten, i en stort opsat farveartikel. Så der
var for alvor lagt op til en hektisk debat i den følgende
weekend!
Dagen efter konferencen tog TV2
så tråden op igen i et langt indslag, hvor fiskerikontrollen
atter var ude at konfiskere ulovligt satte garn - med døde
gydefisk i netmaskerne...
Dokumentation og diskussion
En enlig fisker prøvede
lykken på Nørresøs spejlblanke vand ret ud
for Golf Salonen på Hotel Golf i Viborg, mens konferencens
deltagere lagde øre til kloge ord om fisketegnet, fiskeplejen
og dens historie frem til idag. Fiskeriministeren, der selv er
en ivrig karpefisker, måtte som konferencens øvrige
deltagere nøjes med at se på, mens andre fiskede
rekreativt udenfor!
I konferencens første
"sæt" redegjorde biologer fra Danmarks Fiskeriundersøgelser
for fiskeplejen og den nuværende forvaltning af det rekreative
fiskeri. I andet sæt præsenterede Fødevareministeriet
de regler og bestemmelser, som gælder for det rekreative
fiskeri i vore nabolande.
Ikke mindst var det interessant
at høre, hvorledes Tysklands 1,4 millioner registrerede
lystfiskere alle har måttet aflægge en prøve,
der svarer til vort eget jagttegn. Før må de ikke
gå ud og svinge stangen. En 200 m garnfri zone samt et
totalforbud mod garnfiskeri i gydetiden overraskede også
mange.
Den efterfølgende plenumdiskussion
afslørede for alvor, hvor forskellige synspunkterne er
blandt erhvervsfiskere, fritidsfiskere og lystfiskere. Det kom
der mange oplivende og til tider også lidt ophedede diskussioner
ud af...
Andendagen bød på
et par "case studies", hvor man belyste effekten af
udvidede fredningszoner i henholdsvis Skive Fjord og Hjarbæk
Fjord. I begge tilfælde kunne man fremlægge tal,
der klart dokumenterede en positiv effekt af fredningerne på
de lokale havørredbestande - i form af stærkt forøget
opgang af gydefisk.
Herefter kom Fyns Amt på
banen og fortalte om "Havørredeldorado Fyns Amt"
- landets første og ubestridt største projekt på
området fisketurisme. Også her kunne man berette
om konkrete problemer med garnfiskeriet - et fiskeri, der er
eskalleret voldsomt i takt med de store udsætninger. Også
her så man et klart behov for begrænsninger i fritidsfiskeriet,
hvis ikke millionprojektet skal lide et langsomt, men sikkert
skibbrud.
Markante meninger
Andendagen afsluttedes med endnu
en plenumdiskussion, der nu ikke bragte parterne nærmere
hinanden. Der var dog generelt enighed om to ting: Et omsætningsforbud
for fisk fanget af ikke-registrerede erhvervsfiskere. Og så
en bedre fiskerikontrol med stærkere sanktionsmuligheder.
For ingen af de organiserede fiskere - stangsvingere såvel
som garnsættere - fisker jo ulovligt. Det er altid de andre
- de uorganiserede - som gør det...
Alle var også enige om,
at det idag er næsten risikofrit at sætte ulovlige
nedgarn. At der kan konfiskeres ulovlige garn i rå mængder,
men at der så godt som aldrig tages ulovlige garnfiskere
på fersk gerning. I den forbindelse var det positivt, at
Fiskeridirektoratet kunne love 25% flere ressourcer til en øget
fiskerikontrol i de kystnære områder i løbet
af de næste 2-3 år.
Der var dog - som vel de fleste
også havde regnet med - langt fra nogen enighed om færre
redskaber per fritidsfisker. Fritidsfiskerne modsatte sig på
det kraftigste enhver indskrænkning i brugen af deres redskaber
og mente samtidig, at hvis lystfiskerne må fiske med flere
stænger, så må de også fiske med flere
garn.
Erhvervsfiskerne mente ikke,
at færre redskaber vil løse problemet. Det vil blot
give mere plads for de ulovlige "garnpirater", der
har givet fritidsfiskeriet sit efterhånden meget blakkede
omdømme.
Erhvervsfiskerne fandt det også
urimeligt, at sportsfiskerne kunne fortsætte med at fiske,
fange og indhandle laks og torsk, når disse fisk var omfattet
af fiskestop for erhvervsfiskeriet. Endelig mente de helt enkelt,
at trolling - en gammel fiskemetode fra erhvervsfiskeriet - bør
forbydes som fiskemetode.
Sportsfiskerne ønskede
færre garn og ruser over én kam. Her skortede det
ikke på enighed. De mest markante udtalelser gik endog
på, at fiskeri med erhvervsmæssige redskaber som
garn og ruser aldrig vil kunne være rekreativt fiskeri.
At rekreativt fiskeri nødvendigvis må foregå
med stang og line. Fiskeri med garn og ruser bør derfor
være forbeholdt erhvervsfiskerne, der jo skal leve af det.
Fritidsfiskeriet, som vi kender
det idag, er derfor et levn fra fortiden. Fra dengang, hvor mange
landbrugere måtte supplere deres landbrug med lidt fjordfiskeri
for overhovedet at kunne overleve. Det behøver de jo ikke
længere.
Tal, der tæller
Der kom adskillige interessante
tal frem under konferencen - tal, der klart dokumenterer, hvem
der fisker hvor, og hvem der fanger hvad.
I forbindelse med fordelingen
af fiskeplejemidlerne kom biologerne fra DFU også ind på,
hvor meget fiskevand vi egentlig råder over idag - og hvem
der bruger det. Når det gælder fiskbare vandløb,
som vi har omkring 20.000 km af idag, begge bredder inkluderet,
så råder fynboerne i snit over syv gange så
meget vand per fisker som sjællænderne. Jyderne har
- ikke overraskende - hele fjorten gange så meget åvand
at fiske i.
På søsiden står
det ikke helt så galt til. Her råder sjællænderne
over dobbelt så meget fiskbart vand som fynboerne. Jyderne
har til gengæld dobbelt så meget søvand som
sjællænderne. Når det gælder vor 7.400
km lange kystlinje, er goderne langt mere ligeligt fordelt mellem
Jylland og øerne.
Et meget ofte debatteret spørgsmål
lyder: - Hvor stor en del af vore havørreder fanges
egentlig på stang, og hvor mange ender deres dage i garn?
Et spørgsmål, der gang på gang svirrer i luften,
når lystfiskere og fritdsfiskere mødes til debat.
Fritidsfiskerne påstår næsten altid, at de
så godt som aldrig fanger ørreder i deres garn.
Lystfiskerne, at de mange steder næsten ikke kan komme
til at fiske for lovligt eller ulovligt satte ørredgarn...
Her var det interessant at høre
biologerne opsummere tilgængelig viden om emnet. Det kom
blandt andet frem, 10-20% af fiskene tages på stang
(af lystfiskerne), mens 80-90% af de kystnære fisk
ender deres dage i et garn (sat af fritidsfiskere eller erhvervsfiskere).
En anden undersøgelse viste, at der øst for Storebælt
landes 8.000 kg ørreder af lystfiskere, 13.000
kg ørreder af erhvervsfiskere og endelig 62.000
kg af fritidsfiskere. At 75% af alle havørreder
fanges af kun 5% af alle fiskere, nemlig af fritidsfiskerne...
Det er tal som disse, der har
skabt debatten om det rimelige eller rettere urimelige i fritidsfiskeriet,
som det foregår idag. Som har stillet et stort spørgsmålstegn
ved, om et så storstilet fritidsfiskeri nu også kan
eller skal betragtes som rekreativt. Om det ikke nu har nået
et omfang, der kræver massive restriktioner, hvis det rekreative
fiskeri fremover skal være "til glæde
for flest", som konferencens smukke motto lød.
Mange repræsentanter
Der var flere skarpe indlæg
fra såvel erhvervsfiskere og fritidsfiskere som lystfiskerne.
Lystfiskerne var repræsenteret med Danmarks Sportsfiskerforbund,
Landsforbundet Danske Lystfiskere og Ferskvandsfiskeriforeningen.
For fritidsfiskerne stod Dansk Amatørfiskerforening og
Dansk Fritidsfiskerforening, mens erhvervsfiskeriet stillede
med Danmarks Fiskeriforening og Dansk Kystfiskerforening.
Fødevareministeriet troppede
selv op med en række ansvarlige embedsmænd og -kvinder
samt en håndfuld fiskeribiologer fra Danmarks Fiskeriundersøgelser.
De seks fiskeriinspektorater var naturligvis også med.
Det er jo dem, der konfiskerer alle de ulovlige garn.
Endelig var der en halv snes
medlemmer af Folketinget, nemlig medlemmerne af Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri samt repræsentanter for otte af landets
amter. Læg hertil lidt deltagere fra fiskeopdrættet
og turismen, der i disse år fokuserer mere og mere på
det rekreative fiskeri, og vi nærmer os 150 konferencedeltagere.
Fiskeriminister Henrik Dam Kristensen,
der under hele seancen blev jagtet intensivt af dagspresse, radio
og TV på grund af nogle ulyksalige EU rødspætter
på kun 22 cm, rundede konferencen af med følgende
betragtninger:
- At fisketegnets fornemste
opgave ganske vist er at overflødiggøre sig selv,
men at det næppe vil ske inden for en overskuelig fremtid.
Altså vil der også fremover være brug for millionerne
til en aktiv og effektiv fiskepleje.
- At fiskeplejen altid skal
udføres så nænsomt, at den ikke griber ind
i naturens egen rytme - eksempelvis via udsætninger så
store, at et områdes naturlige bærekapacitet overskrides.
- At der også fremover
vil være brug for forskning omkring fiskeplejen - trods
røster, som i stigende grad kritiserer det støt
voksende forbrug til netop forskerløn og forskningsprojekter.
- At der ikke skal være
penge i det rekreative fiskeri, uanset om det så foregår
med garn og ruser eller stang og snøre. Et omsætningsforbud
vil derfor muligvis indgå i overvejelserne.
- At de nuværende regler
omkring redskaber, deres antal og anvendelse helt enkelt ikke
er gode nok og derfor vil blive kigget grundigt efter i sømmene
i forbindelse med den kommende revision af saltvandsfiskeriloven.
- At der fremover i højere
grad vil blive satset på lokale løsninger - enten
via konsensus mellem lokale fiskeinteresser eller via pålæg
fra myndighederne i tilfælde af uenighed.
Løfter for fremtiden
Fiskeriministeren insisterede
i den forbindelse på lokalt ansvar, som efter hans mening
giver de bedste og mest holdbare løsninger. Endelig sluttede
Henrik Dam Kristensen af med, at det rekreative fiskeri ikke
måtte kapitaliseres - eksempelvis via stigende priser på
lodsejernes fiskeret, når nu det er samfundet, som har
betalt for et bedre vandmiljø og dermed forbedrede fiskemuligheder.
- Dette ligger mig stærkt
på sinde, sluttede
fiskeriministeren sin tale på landets første konference
om det rekreative fiskeris fremtid i Danmark - "til glæde
for flest".
Kan Henrik Dam Kristensen leve
op til disse løfter, lover det godt for fremtidens rekreative
fiskeri. Da går både fisk og fiskere en lysere tid
i møde!
Steen Ulnits
(november '97)
|
