Artikler:

Rekreativt fiskeri:
Én formand - ét forbund!
Status over dk havørreder
Fisketegnet I
Fisketegnet II
Fiskeplejen

Gallup-undersøgelsen
Fisketurisme
Fiskeretten
Fritidsfiskeri
Konference
Lystfiskerorganisationer

Garnfiskeri:
Garndøden I
Garndøden II
Garndøden III
Garndøden IV

Fiskeriinspektorater
Fiskerikontrollen

Garnregler
Lovgivning

Lystfiskeri:
Vildlaks og tamlaks
North Atlantic Salmon Fund
Gyrodactylus salaris
Catch 22
M-74
Østersølaksen
Atlanterhavslaksen i DK
Stallingen i Danmark
No Kill
Juletræet
Verdens største havørreder
Dårlige år

Vandmiljø:
Vandkraft I
Vandkraft II
Vandkraft III
Dambrug I
Dambrug II
Dambrug III
Dambrug IV
Iltsvind
Eutrofiering
Forsuring
Mariager Fjord død
EU's Miljørapport
Skarven
WW fiskeripolitik
DK fiskeripolitik

English language:
Light Tackle Fishing in DK
Salmon Fishing in DK

Greenland Salmon


Regler for garn og ruser

Der hersker en del forvirring om begrebet "fritidsfisker" - især blandt ikke fiskende, som ofte mener, at fritidsfiskeri og lystfiskeri er det samme.

Det er det ikke. Begreberne "lystfiskeri" og "sportsfiskeri" dækker over rekreativt fiskeri med stang og line, mens begrebet "fritidsfiskeri" dækker rekreativt fiskeri med erhvervsagtige og selvfiskende redskaber såsom garn, ruser og krogliner.

Fritidsfiskertegn

Personer på 12 år eller derover, som har fast bopæl i Danmark, må fiske med visse faststående redskaber (garn, ruser mm.).

Bopælskravet gælder ikke for personer fra EU-landene, Island og Norge, som pga. deres arbejde har en "nærmere tilknytning" til Danmark.

Fritidsfiskertegn koster for tiden kr. 250,- og er gyldigt i 12 måneder fra betalingsdatoen. Beløbet skal indbetales på et særligt girokort med fiskerinummer. Kvitteringen gælder samtidig som lystfiskertegn.

Fritidsfiskertegnet er personligt og må ikke overdrages til andre. Du skal altid have kvitteringen og legitimation med, når du er på fiskeri, og du skal vise dem, hvis fiskerikontrollørerne beder om det.

Lovlige redskaber

Som fritidsfisker må du kun anvende krogliner, nedgarn, ruser og tejner.

Du må kun anvende i alt 6 redskaber af én slags eller en blanding, dog må højst 3 af redskaberne være garn. I perioden 1. juli til 15. november er det kun tilladt at anvende garn med maskemål på 100 mm (helmaske) (50 mm halvmaske) eller derunder, eller 130 mm (helmaske) (65 mm halvmaske) eller derover.

Kun ét af redskaberne må være en pæleruse, og den må kun stilles op, hvis du har anmeldt den til det lokale fiskeriinspektorat. Se liste over disse. Hvis du ønsker at anvende en pæleruse, skal du anmelde det skriftligt til fiskeriinspektoratet 2 dage før, du indtager en plads. Du skal medsende kopi af kvittering for køb af fisketegn, og du skal angive den plads, hvor du ønsker at opstille pælerusen.

Som fritidsfisker kan du vælge mellem 2 typer af pæleruser: Undervandsruse eller ovenvandsruse. Begge ruser skal have mindst 3 kalve. Kalve i en ruse er de tragtformede indsnævringer inde i selve rusen.

Maskemålet skal overalt i redskabet foran den bageste kalv være mindst 30 mm (helmaske) undtagen radgarnet. I radgarnet og arme må maskestørrelsen ikke være mere end 40 mm (helmaske).

De fuldstændige regler står i bekendtgørelse nr. 990 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv.i ferskvand af 14. december 1999.

100 meter garnfri zone

Langs kysten er det hele året forbudt at fiske med nedgarn inden for en afstand af 100 meter fra lavvandslinien.

Læs mere om brugen af nedgarn i visse områder i bekendtgørelse nr. 505 om nedgarn af 13. juni 1994. Vær også opmærksom på, at der kan gælde særlige lokale regler.

I visse områder skal der bruges stoprist eller spærrenet i ruseredskaber. Det står der mere om i bekendtgørelse nr. 674 om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande fra 8. juli 1996.

Identifikationsmærkning

På girokortet er der et fiskerinummer. Det skal du bruge, når du mærker dine redskaber.

Du skal mærke alle dine redskaber med dit navn og adresse på et mærke, der er gjort forsvarligt fast til redskabet, og som kan tåle at være i saltvand, uden at skriften forsvinder.

Du kan mærke alle dine redskaber ved at brænde eller skære fiskerinummeret ind i pæl, stage, bøje eller flod - eller skrive det med vandfast blæk eller tusch på det gule mærke.

Hvis redskaberne ikke er mærket rigtigt, risikerer du, at de bliver fjernet og taget i forvaring af fiskerikontrollørerne.

Trafikafmærkning

Fiskeredskaber skal afmærkes med flag og lysrefleksbånd. Dette af hensyn til andre fiskere og sejlende, som da har en mulighed for at navigere forsvarligt mellem redskaberne. Erstatning for beskadigede redskaber forudsætter korrekt afmærkning af redskaberne.

I områder tæt på kysten skal der afmærkes som i oversigten. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 307 om afmærkning af fiskeredskaber fra 22. april 1994:

Nedgarn, kasteruser og krogliner:
Bøjer med 2 flag og 2 gule lysrefleksbånd i redskabets vestlige ende og 1 flag og 1 gult lysrefleksbånd i redskabets østlige ende. Flag må ikke være hvide.

Enkeltstående tejner:
Bøje og 1 flag (må ikke være hvidt) eller med en fiskekugle.

Pæleruse:

Yderpælen med 2 sorte flag og inderste pæl med 1 sort flag. Yderpælen afmærkes desuden med 2 lysreflekser efter "retninger for indgående", hvis redskabet står på mere end 2 meter vand. Senest 14 dage efter at fiskeriet er afsluttet, skal pælene fjernes. Afbrækkede pæle skal altid fjernes straks, så de ikke er til fare for sejladsen.

Døgnåbning

Fra 1. juni 2007 indførte Fiskerikontrollen en døgnåbning som et af flere led i indsatsen mod ulovligt garnfiskeri. Kravet om døgnåbning i kontrollen er stillet af Danmarks Sportsfiskerforbund og nu indført. Ulovligt fiskeri kan anmeldes til Fiskeridirektoratets døgnvagt på tlf. 7218 5609.

Man kan også udfylde et skema, som sendes elektronisk eller pr. fax til Fiskeridirektoratets døgnvagt sat@fd.dk eller fax 3345 5894. Fiskeridirektoratet har endvidere planer om at gøre det muligt at hente en elektronisk version af ovennævnte skema på Fiskeridirektoratets hjemmeside www.fd.dk, ligesom elektronisk lagring af anmeldelserne skal gøre det muligt at anvende disse i statistisk sammenhæng.

© 2007 Steen Ulnits




Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi jubilæum med vort 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. Flere end 300 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Vestjylland

Det er en stor glæde, at vi nu kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes på Vestjyllands Højskole.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling. Vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Skjernå og Storå.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Vestjylland!


Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.


Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne finde adresser på lokale turistbureauer.

Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Irland 2007 under "Video".

Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Mexico 2007 under "Video".

© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8900 Randers - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk