Garndøden IV
- Er danske lystfiskere
konfliktsky, når det gælder kampen mod de mange monofile nedgarn? Lidt facts om de
faktiske forhold i garnenes virkelige verden...
 Se Quicktime video af garnafbrændingen!
I de seneste to år har
man med stigende hyppighed kunnet læse om ulovligt garnfiskeri
i dagspressen. I det nedenstående har jeg derfor samlet
en række konkrete eksempler med kildeangivelse:
Jyllands-Posten, 27. august
1996
I Radioavisen kan man høre
om to kuttere fra Hanstholm, som er kommet i havn med en alt
for stor bifangst af sild under fiskeri efter brislinger. Fiskerikontrollen
griber straks ind og "grounder" de to både i
en måned. Ikke flere fisk så længe!
- Havde jeg hørt rigtigt?
Nu havde man jo efterhånden vænnet sig til, at erhvervsfiskerne
kan lande hvad som helst - og så blot registrere det som
den eller de arter, der nu må fanges. Og når så
endelig fælden klapper, så får erhvervet kolossale
bøder - som så blot bliver gjort til bagateller
på få tusinde kroner, når pengene endelig skal
falde...
- Jo, det var faktisk
rigtigt - meget rigtigt endda. I løbet af den samme uge
fik knap ti kuttere ialt inddraget deres tilladelser på
grund af diverse ulovligheder. Samtidig er en hel stribe andre
sager om ulovlige bifangster på vej gennem systemet - med
store bødeforlæg varslende forude.
Selv om de pågældende
fiskere har klaget til Fiskeridirektoratet, har klagerne ikke
nogen opsættende virkning for forbuddet mod yderligere
fiskeri. De må pænt blive liggende inde i havnen.
Denne opstramning af fiskerikontrollen
har endnu engang bragt fiskersindene i kog. Således er
frustrerede industrifiskere fra Hvide Sande nu røget i
totterne på Fiskerikontrollen - verbalt såvel som
korporligt.
Politiken, 2. september 1996
Fiskeriinspektoratet i Esbjerg
ser sig nødsaget til at indgive politianmeldelse til politiet
i Ringkøbing - for vold mod tjenestemand i funktion. Der
skete nemlig det, at tre fiskeribetjente blev forulempet med
vrede tilråb, da de forsøgte at inspicere en netop
ankommet last industrifisk. En af betjentene blev sågar
sparket over skinnebenet af en rasende fisker!
Det ser ikke ud til, at disse
konfrontationer skal blive de sidste. I de vestjyske fiskerbyer
er nerverne på højkant efter de seneste sager, hvor
flere fiskeritilladelser er blevet inddraget efter konstaterede
ulovlige bifangster.
Flere af fiskerne undskylder
sig med, at de gældende regler for bifangster helt enkelt
ikke kan overholdes. Og at fiskerne jo er afhængige af
havet, når de månedlige afdrag på kæmpekuttere
til flere millioner skal betales. På den baggrund mener
fiskerne sig åbenbart berettiget til ulovligt fiskeri.
En af de sigtede fiskere har
således netop - med kaution fra familie og venner - investeret
og dermed risikeret flere millioner på et nyt skib
Politiken, 1. september 1996
Formanden for Nordisk Fluefisker
Råd Danmark (nu Danske Fluefiskere), Henrik Leth fra Randers,
har indkaldt til båltale og symbolsk afbrænding af
garn ved Mariager Fjord.
En snes engagerede fluefiskere
fra ind- og udland var mødt op. Det satte ekstra kolorit
på dagen, at de lokale fritidsfiskere også var mødt
talstærkt op. Sammen havde de sågar hyret en hel
bus for at kunne give deres mening til kende.
Under Henrik Leths båltale
mod det tiltagende garnfiskeri og efterfølgende symbolske
afbrænding af garn lød der gentagne gange tilråb
fra fritidsfiskerne, der ikke havde i sinde at ophøre
med deres fiskeri. "Vi har altid været her"
og "Hvorfor kan I ikke bare lade os fiske i fred?"
lød det fra de fremmødte fritidsfiskere.
Enkelte af garnfiskerne mente
sågar, at det var ulovligt at afbrænde garn på
strandbredden, hvorfor den lokale ordensmagt blev tilkaldt. Henrik
Leth tager dog sagen med knusende ro:
"Jeg har svært
ved at forestille mig det ulovlige i afbrænding af et par
hundrede gram nylongarn. Alle rester blev jo behørigt
fjernet. Men skulle det alligevel være tilfældet,
betaler jeg en eventuel bøde med glæde!"
Der kom for øvrigt aldrig
noget bødeforlæg. (red.anm.)
 Se Quicktime video af garnafbrændingen!
Båltalen
I sin båltale kom formanden
for Danske Fluefiskere ind på baggrunden for den symbolske
garnafbrænding, der var tænkt som en nødvendig
og - viste det sig - meget vellykket provokation:
"Det kan ikke være
rimeligt, at man som fritidsfisker idag helt legalt kan sætte
mellem 400 og 800 m2 monofilgarn, som uselektivt fanger alt -
stort som småt, lovligt såvel som ulovligt bytte.
Fisk, fugle og pattedyr, som lider en langsom druknedød
i garnene. Som ikke kan genudsættes i levedygtig tilstand.
Det må være naturoplevelsen,
der styrer det rekreative fiskeri - uanset om det så sker
med stang eller med garn. Vort krav er derfor, at der kun må
fiskes med ét garn, som man skal blive ved under fiskeriet.
Som det sker idag, sættes
og røgtes garnene hurtigst muligt, så man kan komme
hjem igen! Da er det vist så som så med naturoplevelsen.
Da er det måske mere de sorte penge, der trækker...
Når man skal blive ved
sit redskab, mens det fisker, lettes også fiskerikontrollen.
Samtidig undgår man, at folk og fiskere uforvarende fanges
i dårligt markerede eller direkte ulovligt satte garn -
hvilket jo allerede har kostet et enkelt dødsfald."
Såvidt Henrik Leth fra
Danske Fluefiskere. Han efterlyste for øvrigt en klar
udmelding fra Danmarks Sportsfiskerforbund: - Hvor mange garn
skal vi acceptere i fremtiden?
Det kom under seancen ikke til
håndgemæng som i Hvide Sande, selv om det altså
blev til en enkelt politianmeldelse. Men fronterne står
nu trukket skarpere op end nogensinde før...
Fisk & Fri, 12. oktober
1996
En fritidsfisker fra Rungsted
i Nordsjælland blev taget på fersk gerning, mens
han røgtede sine halvanden kilometer lange garn, der var
sat mindre end de foreskrevne 100 m fra kysten.
Han flygtede over hals og hoved
- stak langt til søs, hvor han via mobiltelefonen hidkaldte
og afleverede sine garn til en anden båd, som siden gik
ind i Nivå havn.
Her ventede imidlertid en modtagelseskomité,
som fandt knap 40 ulovlige garn i båden. Komiteen bestod
blandt andre af bestyrelsesmedlemmer fra Landsforbundet Danske
Lystfiskere.
Nu venter så forhåbentlig
en klækkelig bøde, der med de gældende regler
dog næppe kommer til at overstige 4.000,- kroner...
Sportsfiskeren, 1. november
1996
I et konkret tilfælde blev
en fritidsfisker fra Lundeborg på Fyn taget på fersk
gerning af Fiskerikontrollen - med hele 44 redskaber i båden.
Det tilladte antal er 6, så der var ingen tvivl om "overforbruget".
Der vankede en klækkelig
bøde (godt 1.000 kroner, hvilket næppe batter meget)
samt konfiskation af de anvendte redskaber. Anslået værdi
kr. 20.000.
Den pågældende fritidsfisker
havde forsynet flere af ruserne med falske numre, hvoraf mange
var hjemmehørende i Kerteminde. Han havde derfor mere
end svært ved at forklare, hvad de lavede nede ved Lundeborg...
TV2 Østjylland, 15.
december 1996
Den 15. december 1996 tager TV2
Østjylland med en lokal fritidsfisker på et tidligt
morgenfiskeri i solopgangen. Smukke optagelser i en behagelig
atmosfære. Stedet er den skovomkransede Århus Bugt
lidt syd for Århus.
Garnene røgtes, og dagens
fangst bliver to torsk og én af de havørreder,
som fritidsfiskerne ellers hævder aldrig at fange. Fritidsfiskeren
er naturligt nok glad og godt tilfreds med fangsten og det fine
vejr.
Problemet er blot, at den fangede
og ilandbragte havørred var tydeligt kønsmoden
- farvet og dermed omfattet af fredningstiden her midt i gydeperioden.
Flere skriftlige henvendelser til Fiskerikontrollen i Randers
gav imidlertid intet resultat.
- Kriminel romantik på
en TV-kanal finansieret via licenspenge og reklamekroner?
TV-Avisen, 17. maj 1997
Fiskerikontrollen konfiskerer161
ulovlige garn på strækningen fra Klint til Hundested.
Værdi omkring 150.000 kroner.
Fiskerikontrollen udtaler, at
der her er tale om decideret illegalt og organiseret fritidsfiskeri
- sikkert med henblik på salg af stenbiderrogn til kr.
45,- kiloet. Inspektionsskibet måtte vende hjem, da der
ikke var plads til flere garn ombord...
Erik Thorsen, næstformand
i Landsforbundet Danske Lystfiskere (LDL), tonede herefter frem
på skærmen og fortalte, hvor slemt det stod til med
fritidsfiskeriet - det lovlige såvel som det ulovlige.
På et netop afholdt §12a
møde - hvor fiskeplejemidlerne fordeles - foreslog Danmarks
Sportsfiskerforbund spagfærdigt, at der måtte flere
undersøgelser til for at dokumentere garnfiskeriets effekt
på fiskebestandene...
LDL fremsatte før dette
møde en række konkrete forslag til ændringer
af lovgivningen omkring fritidsfiskeriet. De gik blandt andet
ud på følgende:
- En 200 m garnfri zone, der
også omfatter moler, høfder, havneanlæg og
lignende. Idag er sådanne
anlæg ofte plastret til med garn, som helt legalt står
mere end 100 m fra kysten. Det er steder, som vandrefiskene tvinges
til at passere på deres vej til og fra gydepladserne.
- I perioden 15/9 til 15/3
må nedgarn kun sættes fra midnat mellem fredag og
lørdag til midnat mellem søndag og mandag. LDL har noteret sig, at det i praksis
stort set kun er de fritidsfiskere, som sælger deres fangster,
der i denne periode er aktive. Gruppen omfatter skønsmæssigt
3-5% af de registrerede fritidsfiskere.
- Krogliner må i perioden
1/6-1/9 ikke sættes nærmere offentlig badestrand
end 1.000 m. Dette for
at undgå, at badegæster ved grunde badestrande får
agnede kroge i fødderne.
Fiskeriminister Henrik Dam Kristensen,
som på det tidspunkt var i Bruxelles, blev dagen efter
konfronteret med TV-indslaget på et videobånd. Han
lovede, at der nu vil blive set på sagen. Han lovede imidlertid
ingen konkrete tiltag i retning af et bæredygtigt og bedre
reguleret garnfiskeri...
Sportsfiskeren, 25. juni 1997
Sikkert foranlediget af det kontante
og konkrete udspil fra det nye Landsforbundet Danske Lystfiskere
forfattede Danmarks Sportsfiskerforbund den 25. juni 1997 et
brev til fiskeriministeren, hvori man beder ministeren om at
tage skridt til en reduktion af fritidsfiskernes redskaber.
Da man længe har krævet
flere undersøgelser, der kan dokumentere garnenes skadelige
effekt på fiskebestandene, henviser man i brevet til gamle
undersøgelser fra 1993, 1994, 1995 og 1996.
Man henviser således til
rapporter fra Fiskeriministeriets egne biologer - rapporter,
som har været tilgængelige i flere år. Hvorefter
DSF naturligvis straks beskyldes for at have sovet i timen.
Århus Stiftstidende,
5. september 1997
Da Århus Stiftstidende
tager med Fiskerikontrollen på en inspektionstur fra Norsminde
syd for Århus til Tangkrogen, "ser avisens søreporter
ikke en eneste vage eller bundgarnspæl, som er i overensstemmelse
med reglerne."
Fiskerikontrollen udtalte ved
samme lejlighed, at "ser vi på vager og bøjer,
som fritids- og erhvervsfiskerne sætter op, ser det sløjt
ud med reglernes overholdelse. De er ikke bare til for reglernes
skyld, men i højeste grad på grund af sikkerheden."
"Hvor der skal være
to flag, er der ofte kun et. Hvor der skal være reflekser,
er der nogle steder sat et stykke gult sandpapir på."
"Det går ikke i
længden, men nu vil vi følge udviklingen, inden
vi inddrager alle de ulovlige vager, net og ruser langs kysten", udtalte Fiskerikontrollen.
Men de gældende regler
er ikke nye, så hvorfor vil fiskerikontrollen vente yderligere
og se tiden an? - Hvorfor vil man acceptere ulovlige markeringer,
som er til fare for sejladsen?
Stemmefiskeri?
Kort efter Landsforbundet Danske
Lystfiskeres forslag til fiskeriministeren om yderligere begrænsinger
i redskabsfiskeriet, kunne man læse i "Sportsfiskeren",
at Venstres ubestridte leder og glade lystfisker, Uffe Ellemann-Jensen,
nu har formuleret en klar mening om problemet. Han sagde blandt
andet følgende:
"Der er meget af det
fritidsfiskeri, som foregår for øjeblikket, der
er gået for vidt. Det kan man jo sagtens se, når
man ser i de østjyske fjorde, hvad der står af garn."
"Mere og forstærket
fiskeri-inspektion er vejen frem, hvis det ulovlige garnfiskeri
skal stoppes".
"- Hvad skal man med
seks garn? Om det så skal være ét eller et
par stykker. Seks garn - det er for meget til en fritidsfisker..."
Såvidt vor lystfiskende
tidligere udenrigsminister og nuværende leder af oppositionen.
Det er jo en klar melding, og det lyder skam flot. Så man
man bare håbe, at der også bliver ryddet op i egne
rækker.
Her tænkes specielt på
en anden af Venstres koryfæer, MF'eren Svend Heiselberg,
som tidligere har været i kontakt med fiskerikontrollen
på grund af redskaber placeret ulovligt i fredningsbælter...
Onde tunger af socialistisk herkomst
påstår hårdnakket, at Uffes nye holdning kun
skyldes ovennævnte indlæg i TV-Avisen samt den nyeste
Gallup undersøgelse, som viser, at der er 650.000 lystfiskere
i Danmark. En holdning som den, han nu har givet til kende, kan
derfor tolkes som rent stemmefiskeri.
Præcis samme udlægning
fik det, da Uffe - trods sæde i Dansk Laksefond - gik klart
ud og sagde, at Tange Sø aldrig ville eller skulle fjernes.
Trods statsbiologernes klare besked om, at Gudenå-laksen
i så fald aldrig ville kunne genskabes. Men med klart blik
for de mange Venstre vælgere på netop Viborg egnen...
- Rent stemmefiskeri, mente man således i Gudenåens
Laksefond.
Men stemmefiskeri eller ej, så
tegner der sig idag i Folketinget en klar vilje til at gribe
ind over for det omsiggribende fritidsfiskeri med garn og ruser.
Dels fordi det er en klar og unfair konkurrent til erhvervsfiskeriet.
Og dels fordi det jo ikke ligefrem er meningen, at man som fritidsfisker
skal kunne spinde guld på sine rekreative aktiviteter -
i form af sorte penge fra salg af fangster.
Ingen fritidsfisker kan jo selv
spise alt det, han kan fange i sine seks garn, ruser eller krogliner.
Fødevareministeriet,
31. oktober 1997
Den 31. oktober og 1. november
1997 var det endelig så vidt. Fiskeriminister Henrik Dam
Kristensen indkaldte til en konference i Viborg om det rekreative
fiskeris fremtid - under mottoet "til glæde for
flest".
Her mødtes embedsmænd,
biologer, garnfiskere og lystfiskere til en til tider hektisk
debat. Der var langt om længe lagt op til ændringer
og opstramninger i fiskeriet med faste redskaber.
Læs mere om denne konference
i artiklen "Rekreativt fiskeri - for alle?".
Steen Ulnits
(november '97)
|