|
Fiskeplejen '97
Fiskeplejen financieres som bekendt
via indtægterne fra Fisketegnet og Fritidsfiskerlicensen.
Handlingsplanen for 1996 er forløbet planmæsssigt.
For 1997 forventes der således overført ca 10 mill.
kr., så det maksimale økonomiske grundlag for aktiviteterne
bliver på i alt små 38 mill. kr.
Fisketegnet fordelte sig i 1996
på132.000 danske samt 8.200 udenlandske lystfiskere. De
danske fisketegnsløsere fordelte sig med 53.000 på
Sjælland, 14.000 på Fyn, 64.000 i Jylland samt 1.000
på Bornholm.
Ser man på fritidsfiskerne,
så blev der i 1996 indløst 32.000 fiskelicenser.
Sjælland stod for 12.500
licenser, Fyn for 4.900, Jylland for 14.100 samt Bornholm for
500.
Af hensyn til kontinuiteten i
fiskeplejeaktiviteterne samt svingninger i indtægtsgrundlaget,
så kalkulerer man med, at der på handlingsplanen
bør være et budgetteret mindreforbrug på mindst
3 mill. kr i forhold til indtægterne.
Der iværksættes i
'97 aktiviteter for i alt ca. 34,15 mill. kr. I forhold til det
økonomiske grundlag på 37,75 mill. kr. er der således
tale om en underdisponering pa 3,6 mill. kr., der kan overføres
til 1998. De aktiviteter, som iværksættes i 1997,
vil derfor kunne fortsættes.
Der genudsendes fortsat girokort
til såvel Fisketegn som Fritidsfiskerlicens, til de indløsere,
der er registreret i 1996. Trykning samt udsendelse af girokort,
EDB-administration samt diverse PR tiltag (annoncering m. v.)
forventes at koste i alt 2,2 mill. kr. i 1997.
Underudvalg A og B
I foråret 1995 nedsatte
Landbrugs- og Fiskeriministeriet underudvalg for henholdsvis
ferskvandsområdet (underudvalg A) og det marine område
(underudvalg B), under det eksisterende §12a udvalg.
På baggrund af nedsættelsen
af de ovennævnte underudvalg er det fundet mest hensigtsmæssigt
at opdele handlingsplanen i henholdsvis en ferskvandsdel og en
saltvandsdel. Dog således, at gedder i saltvand indgår
i ferskvandsdelen. Derimod indgår erhvervsfiskernes lakseudsætninger
ved Bornholm i den marine del.
I henhold til de drøftelser,
der blev ført i §12a udvalget i efteråret 1996,
satses der i Fiskeplejen for 1997 på følgende tiltag:
- Udsætninger af store
ørred i vandløb opretholdes på det niveau,
som udsætningsplanerne angiver.
- Udsætningen af ål
i kystområderne opretholdes på 1996-niveauet.
- Ingen videreførelse
af Fiskeplejens økonomiske engagement i forsøgsopdræt
af rødspætter.
- Ansættelse af en konsulent
til at servicere udsætningsforeningerne i lokalområderne
omkring udsætningsplaner, fiskeri i søer, avlsmetoder
og strategier.
- Vandløbsrestaurering
som i 1996.
FERSKVAND
Udsætninger
Laksefisk
Udsætningsaktiviteterne
fortsættes i deres nuværende form, med en beskeden
justering af priserne. Dvs. udsætninger iflg. udsætningsplanerne
(yngel, 1/2-års, 1-års, "store ørred"
og mundings-). Kystudsætningerne omkring Sjælland,
Fyn og i Århusbugten fortsættes, og laksehandlingsplanen
opfyldes.
Søer
Bestandsophjælpningen i
søerne fortsætter i det nuværende økonomiske
omfang. De største ressourcer anvendes på udsætning
af gedder, ørred, krebs og sandart, nævnt efter
udsætningsmæssig prioritet. Produktionen af geddeyngel
er fortsat stabil, og over 75% af disse udsætninger foretages
på Sjælland . Der foretages fortsat bestandsophjælpning
i søer ned til 3 ha.
Udsætning af gedder i saltvand
(Sydsjælland) fortsættes i det hidtidige omfang (ca
200.000 kr.). Åleudsætningerne i søer og vandløb
fortsætter i nuværende omfang, dvs. at der fortsat
foretages både fuldt finansierede åleudsætninger
i søer og vandløb og ydes krone-til-krone tilskud
til udsætninger i søer, hvor der primært er
erhvervsinteresser (ca 160.000 kr.).
Forskningsaktiviteter
Laksefisk
Revisionen af udsætningsplaner
for vandløbene fortsættes som hidtil. Dvs. at den
enkelte plan revideres med 6-7 års intervaller. Gudenå-undersøgelsen
i samarbejde med Bruusgaard Produktionsskole afrapporteres endeligt
i år.
Undersøgelsen omkring
nedtrækkende smolt ønskes udvidet med inddragelse
af radiomærkning. I forbindelse med dette projekt søges
også predation fra gedde og sandart inddraget og disses
adfærd nærmere belyst.
Projekt "store" ørred
i vandløb fortsættes på grundlag af de erfaringer,
der er opnået i 1995-96. De planlagte undersøgelser
i Trend Å er afsluttet, men af hensyn til de mere generelle
konklusioner ønskes endnu et vandløb inddraget
i undersøgelsen. Projektet fortsættes med inddragelse
af dødeligheds/predationsundersøgelser (radiomærkning)
til belysning af, hvad der bliver af fiskene.
Afrapporteringen af de hidtidige
mærkningsforsøg i bl.a. Gudenåen fortsættes.
Der iværksættes undersøgelser til belysning
af effektiviteten af fiskepassager (både ungfiskesluser
og fisketrapper) vha. radiomærkning. Der iværksættes
en undersøgelse til belysning af fiskehejrers betydning
for smoltudtrækket, og samtidig fortsættes en undersøgelse
til belysning af skarvens predation på smolt - med støtte
fra Fiskeplejen.
Skælanalyseprojektet i
samarbejde med Ålborg Universitetscenter videreføres.
I samarbejde med Odense Universitet iværksættes en
undersøgelse af forskellige ørredstammers tilpasning
til saltvand i forbindelse med smoltficeringen. Undersøgelsen
har betydning for valg af udsætningsmateriale og tidspunkt
i forbindelse med især mundings- og saltvandsudsætninger.
Søer
Undersøgelserne i forbindelse
med geddeudsætningerne i større søer fortsættes.
Der iværksættes undersøgelser af aborre og
geddes adfærd på døgn- og sæsonbasis
vha. radiomærkning. Fiskeundersøgelserne i retablerede
søer fortsættes (Oldenor på Als), og der sker
fortsat løbende afrapportering af hidtidige projekter.
Ål
Af hensyn til vurderingen af
kystudsætningerne er der i 1997 afsat en større
ressource til at forstærke indsatsen pa dette område,
idet det kan konstateres, at ålefangsterne er stadigt faldende
til trods for en betydelig udsætningsaktivitet.
De hidtidige mærkningsmetoder
med bla. tetrazyklin har vist sig utilstrækkelig i forbindelse
med saltvandsudsætningerne. Til vurdering af disse udsætninger
er det derfor nødvendigt at udvikle nye mærkningsmetoder.
Overvågningen af glasålindvandringen
og ålesygdommen Anguillica fortsættes, ligesom undersøgelserne
af ålens vækst og overlevelse på lokaliteter
i forskellige vandløb og søer fortsætter
i uændret omfang.
SALTVAND
Den marine del af fiskeplejen
er den mest kontroversielle. Det skyldes, at de marine udsætninger
og forskningsprojekter fortrinsvis kommer fritidsfiskere og erhvervsfiskere
til gode.
Det vakte tidligere stor opmærksomhed
og forargelse, at der blev bevilget millioner af kroner til opdræt
og udsætning af fladfisk, som primært indgik og indgår
i fiskerierhvervet.
Specielt vakte det opsigt, da
fiskerierhvervet samtidig udtog i tonsvis af skrubber og rødspætter
til destruktion, da fiskene ikke kunne opnå EU's mindstepriser.
Lystfiskerne, som bidrager med
langt størstedelen af fiskeplejemidlerne, ønsker
i stigende grad selv at bestemme over "deres" penge.
De ønsker ikke, at erhvervsfiskerne fremover skal have
nogen som helst andel i fisketegnsmidlerne.
Udviklingen på fiskeplejesiden
vil blive koncentreret om de områder, hvor der allerede
i dag er igangsat projekter. Det drejer sig om den vestlige Østersø,
det sydlige Kattegat og Limfjorden - i alle tilfælde med
fladfiskearter som målarter.
Projekterne udvides til også
at omfatte de miljøaspekter, som normalt indgår
i en såkaldt "lokallitetsvurdering". Vægten
vil blive lagt på aspekter som bærekapacitet og miljøfaktorer,
der kan være medvirkende til at forhindre gydning, overlevelse
i larvestadiet eller i de tidlige yngelstadier.
Udsætninger
Heltudsætningerne fortsætter
i det nuværende omfang. Der planlægges udsætning
af helt i Randers Fjord af den lokale stamme, mens det på
grund af den veterinære zonering (EU-bestemt) næppe
vil være muligt at udsætte helt i Mariager Fjord
i 1997. Der ydes tilskud til Laksefondens udsætningsaktiviteter
ved Bornholm efter krone-til-krone princippet (160.000 kr.).
Der foretages ingen deciderede
bestandsophjælpende udsætninger. Derimod udføres
der forsøgsudsætninger af fladfisk (pighvar og skrubbe)
svarende til et beløb på ca. 600.000 kr. som en
del af de igangværende opdræts- og forskningsprojekter.
Forskningsaktiviteter
På baggrund af vurderingen
af det hidtidige forsøgsopdræt af skrubbe, sættes
der i 1997 fortsat ind på at løse de problemer,
der opstår i stadiet fra forvandling og frem til udsætningsstørrelse.
Det vil sige, at der primært vil blive lagt vægt
på at løse opdrætsproblemerne - ikke på
det antal, der produceres i den enkelte situation.
I 1997 vil de nuværende
projekter fortsætte. EU-projekter kører videre med
pighvar i det sydlige Kattegat og rødspætter i den
vestlige Østersø. Disse projekt afsluttes i '97.
Også skrubbeprojektet i Limfjorden fortsættes. Indsatsen
på disse områder intensiveres, og der afsættes
tid til detailplanlægning af udvidelserne på dette
område.
Dansk Amatørfiskerforening
fortsætter projektet vedr. undersøgelse af fiskelarvers
overlevelsesvilkår i Limfjorden, og projektet udvides med
en undersøgelse af smågopler, der i 1996 viste sig
at forekomme i meget store mængder. Projektet er koblet
til foreningens forsøgsopdræt.
Lokalitetsvurdering fortsætter
i tilknytning til de enkelte projekter og ikke som hidtil som
et selvstændigt projekt. På baggrund af de stadigt
faldende ålefangster er der afsat midler til at intensivere
effektvurderingen af åleudsætningerne i saltvand.
Aktiviteterne i 1997 omfatter således følgende:
- Forsøgsopdræt
af skrubber, Venø
- Administration af marin
fiskepleje
- Sammenligning af vilde-
og opdrætspighvar, sydlige Kattegat
- Evaluering af rødspætteudsætninger,
vestlige Østersø
- Effektvurdering af udsætning
af skrubber, Limfjorden
- Undersøgelse af fiskelarvers
overlevelsesvilkår i Limfjorden
- Effekt af åleudsætninger
i saltvand.
Vandløbsrestaurering
Igen i år - som sidste
år - er der sat penge fra fiskeplejemidlerne af til miljøforbedrende
foranstaltninger. 2 mio. kr. til vandløbsrestaurering
i stedet for de hidtidige udsætninger af opdrættede
tamfisk.
Udsætninger er ganske vist
en udmærket ting, når den sker målrettet, med
måde og for at supplere naturlige bestande op til et naturligt
niveau. Og når der vel at mærke avles på de
pågældende vandløbs egne stammer.
Men udsætninger af tamfisk
opdrættet i tilfældige dambrug er ikke noget mål
i sig selv og bør i hvert fald kun være en meget
midlertidig foranstaltning - indtil man kan avle på egne
fisk.
Langt mere perspektiv er der
således i at hjælpe fiskene ved at forbedre vandmiljøet
og vandløbskvaliteten, så fiskene i videst muligt
omfang selv kan gå op og gyde på egnede pladser.
Fiskeplejen er således
på dette felt på rette spor!
Fiskeplejen '97 i
kroner og øre
Ialt indkom der 27 millioner
kroner fra fisketegnet og garnlicensen. Hertil skal så
lægges de knap 11 millioner uforbrugte kroner, som blev
overført fra fiskeplejemidlerne året før.
Alt ialt disponeres der således over små 38 millioner
kroner til fiskeplejen i 1997.
Til administration og markedsføring,
opdræt og udsætninger samt løn er der budgetteret
med små 34 millioner kroner. Resultatet af dette bliver,
at der fra i år må overføres omkring 4 millioner
kroner til næste års budget.
Ferskvand
Til udsætning af laksefisk
i vandløb er der budgetteret med knap 12 millioner kroner.
Til udsætning af gedder i søer (og saltvand) er
der sat godt 2 millioner af. Tilsammen små 14 millioner
kroner disponerede §12a udvalgets såkaldte underudvalg
A således over til udsætning af fisk i 1997.
Øvrige udgifter i forbindelse
hermed vurderes til 1,5 millioner. Det drejer sig om ting som
materiel og transport med videre.
Til løn og drift i forbindelse
med ovenstående er der budgetteret med 3,5 millioner kroner.
Hertil skal så lægges 2 millioner til vandløbsrestaurering
og en halv million til ansættelse af en fiskeplejekonsulent.
Hermed når det samlede forbrug i ferskvand op på
21,5 millioner kroner.
Saltvand
I saltvand udsættes der
ål for omkring 5 millioner kroner. Hertil kommer en lille
million til øvrige projekter i forbindelse med laks og
helt. Af marine arter udsættes der ikke længere nogle,
da rentabiliteten er noget nær nul.
Til gengæld har man i år
budgetteret med 3,5 millioner kroner til diverse forskningsprojekter.
Alt i alt forventes der brugt omkring 9,5 millioner kroner på
fiskeplejen i saltvand.
Hertil skal så lægges
2,5 millioner til administration og markedsføring af fiskeplejeordningen.
Lønninger
Af et samlet budget på
34 millioner går næsten 6,5 millioner til løn
og drift. Det er et tal, som på det seneste er faldet en
hel del organiserede sportsfiskere for brystet. - For skal vore
øremærkede lystfiskerkroner virkelig gå til
forskning og forskere, som staten egentlig burde aflønne?
Det er under alle omstændigheder
tankevækkende, at lønninger udgør en så
stor og støt stigende del af det samlede budget, som tilfældet
er. At lønninger nu nærmer sig 20% af de samlede
udgifter. - Var det tanken og intentionerne bag fisketegnet?
Svaret blæser i den milde
forårsvind, men bølgerne kommer sikkert til at gå
højt, inden der igen kan gydes olie på vandene.
Der er mange forhold omkring fordelingen af fiskeplejemidlerne,
som må debatteres i den kommende tid!
Steen Ulnits
|
