EU's miljørapport
- er trist læsning
for miljøbevidste
danske lystfiskere.
Hvad forurening af vandmiljøet angår, rangerer Danmark
på højde med østeuropæiske lande...
I 1995 lykkedes det endelig -
efter mange og lange sværdslag - at få det eftertragtede
EU miljøagentur hentet hjem til Danmark. Her ligger det
så, fornemt placeret i en af de gamle bygninger i det indre
København.
Men vi fik ikke kun det eftertragtede
og velfortjente agentur. Med i købet fik vi desværre
også det berømte og frygtede EU bureaukrati. Det
oplevede jeg på egen krop, da jeg prøvede at få
fat i agenturets første og hidtil eneste publikation -
den, der sort på hvidt fortæller, hvor skidt det
egentlig står til med de danske vandløb og søer.
Allerførst ringede jeg
til oplysningen for at få nummeret på EU's nye miljøagentur.
- Det er der ikke, fik jeg at vide, - men prøv i stedet
EU parlamentets kontor i samme by. Det gjorde jeg, og her kunne
man da også fremskaffe det ønskede nummer.
Dernæst ringede jeg glad
og forventningsfuld på det nye nummer - som man i parentes
havde glemt af få i telefonbogen! - og fik fat i omstillingen.
- Kunne jeg få et eksemplar
af den nye rapport?
Dyb tavshed. - Hvilken rapport?
- Vi har rapporter i tusindvis, lød det i den anden
ende af telefonen? Lettere forundret måtte jeg gøre
omstillingen opmærksom på, at de altså endnu
kun havde publiceret en enkelt, og at det derfor måtte
være ret enkelt at finde frem til den...
- Et øjeblik, lød det så. - Jeg spørger
lige en anden. Heldigvis var der i hvert fald én på
miljøkontoret, der kendte til den enlige rapport, de indtil
videre selv har produceret - "European Rivers and Lakes".
- Du skal lige faxe navn og
adresse over med angivelse af, hvilken rapport du ønsker, sagde den rare omstillingsdame.
- Så hører du fra os.
Det gjorde jeg, efterhånden
lettere irriteret over den langsommelige behandling. To dage
efter kom så et stort brev fra EU's miljøagentur
i København - et brev indeholdende en formel ansøgningsblanket,
som jeg skulle udfylde og returnere med samt en check på
kr. 180,-!!
Nu gik så den vilde jagt
på en, der havde et checkhæfte, så jeg ikke
skulle stå i kø i banken for at bestille en check
på det imponerende beløb. Det lykkedes heldigvis,
og afsted kom checken.
Få dage senere dumpede
så den digre og med farver forsynede rapport ind gennem
brevsprækken. Endelig!
Beskæmmende læsning
Rapporten er beskæmmende
læsning. Her gik man og troede, at Danmark på miljøsiden
havde en førerposition. Det har vi jo gået og bildt
os selv ind siden vi - som de første i verden - fik en
vaskeægte miljølov. Det var i 1974, for mere end
20 år siden.
Siden da er meget forurenet vand
løbet ud i havet. Også i Danmark. Og på trods
af en miljølov, der er blevet kaldt "verdens bedste".
Problemet med miljøloven er helt enkelt, at den er en
såkaldt "rammelov" - en lov, der ikke indeholder
tekniske specifikationer af nogen art. I stedet udsender Miljøstyrelsen
jævnligt vejledninger til amter og kommuner, men
disse vejledninger er ikke bindende.
Den endelige fortolkning af miljøloven
er således i høj grad overladt til amter og kommuner,
som derfor i mange tilfælde administrerer loven meget forskelligt.
Nogle amter er typisk mere "grønne" og progressive
end andre, hvad miljøet angår. Miljøstyrelsen
udsender dog også bindende cirkulærer og bekendtgørelser,
som alle må efterleve.
Miljørapporten er baseret
på analyse af mere end 500 vandløb og 1.500 søer
fordelt over hele EU.
Af denne rapport fremgår
det, at Danmark hører til den mest beskidte fjerdedel
i Europa. Sammen med lande som Polen og Tjekkiet har vi de mest
forurenede fiskevande! Fælles for disse lande - hvortil
vi altså selv hører nu - er, at omkring halvdelen
af vandløbene her får prædikatet "ringe"
eller "dårlige".
I Danmark er hele to ud af tre
søer idag så forurenede, at de ikke kan leve op
til EU-kravene. Vi er således kommet i skidt selskab -
overhalet indenom af vore nabolande, der ikke taler store ord
om miljøet, men som handler i stedet. Faktisk er der idag
bedre fiskevande i Ruhr Gebiet end i vort lille og fredelige
Danmark...
- Hvordan i alverden kan det
være, at vi er kommet i så dårligt selskab?
Faktisk sidder der idag mange
velmenende biologer og ingeniører og administrerer vandmiljøet
i vore 14 amter. Men har de ikke den fornødne politiske
opbakning, får de ingen penge at gøre godt med.
Og får politikerne ikke af deres vælgere at vide,
at de vil have et rent miljø, ja, så kommer sparekniven
frem. Og da bliver miljøet taberen. Ris til egen røv,
om man så må sige...
Der er dog i flere tilfælde
en god forklaring på de dårlige resultater - menneskeskabte
eller naturgivne forudsætninger, som ikke sådan lige
er til at ændre, trods millionstore investeringer i nye
og bedre rensningsanlæg. Okkerforurening i forbindelse
med afvanding er et af disse problemer - gylle fra den voksende
svineproduktion et andet.
Vandmiljøet afhænger
af andet og mere end blot en effektiv spildevandsrensning. Vandmiljøet
er mindst lige så afhængigt af et bæredygtigt
landbrug.
Og et sådant har vi desværre
ikke i dagens Danmark.
Steen Ulnits
|
