"Fremtidens
Fiskeri"
Under denne titel
afholdt Teknologirådet for nylig en høring
om fremtidens erhvervsfiskeri og fiskemetoder.
Et lille kig på de mange indlæg for om muligt at
lodde stemningen...
Som lystfisker må man ofte
tage sig til hovedet, når man ser, hvordan erhvervsfiskeriet
hærger med trawl og garn. Tilsyneladende fisker man bare,
til der ikke er flere fisk at fiske efter. Derefter flytter man
til andre områder eller nye fiskearter.
Men sådan ser erhvervsfiskerne
naturligvis ikke situationen. De mener ofte, at der er rigeligt
med fisk at fiske efter - at hele problemet udelukkende skyldes
fiskeribiologerne, som ikke aner, hvad de snakker om.
Fiskeribiologerne derimod undskylder
sig med, at fiskekvoter i høj grad bestemmes af politikerne
- og at biologerne kun kommer med råd og forslag til ressourcens
forvaltning.
Beskyldningerne fyger således
gennem luften med regelmæssige mellemrum, og diskussionerne
er kun sjældent frugtbare. Det tog Teknologisk Råd
konsekvensen af, da man i november sidste år indkaldte
til en såkaldt "konsensuskonference" i Landstingssalen
på Christiansborg.
I oplægget til konferencen
havde Teknologirådet inviteret 10 fiskere og 10 lægfolk
til at stille spørgsmål om fremtidens fiskeri. Oplægget
lød: - Hvordan står det til med havmiljøet?
- Hvordan kan vi i fremtiden forvalte havets fiskeressourcer?
- Hvilke typer fisk og fiskeri skal vi satse på? - Hvordan
skal fiskeriteknologien være? - Hvilken fremtid tegner
der sig for fiskerierhvervet og de lokale fiskersamfund?
Det var spørgsmål
som disse, Teknologirådet håbede at få svar
på under den tre dage lange konference.
Mange indlæg
Konferencen bød på
indlæg fra en lang række folk og institutioner med
tilknytning til eller interesse for fiskerierhvervet.
Af deltagere kan nævnes
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Landbrugs- og Fiskerirådet,
Skov- og Naturstyrelsen, Roskilde Universitets Center, Nordsøcenteret,
Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fiskeriforening,
DIFTA, Forbrugerrådet samt mange andre.
Formålet med konferencen
var at søge enighed om fremtidens brug af vore fiskebestande
- på et bæredygtigt grundlag, som også forbrugerne
kan leve med. Som ikke kun styres af fiskerierhvervet selv.
På listen over interessegrupper
finder man Danmarks Naturfredningsforening (DN), som fremkom
med et vægtigt og grundigt gennemarbejdet indlæg.
Netop erhvervsfiskeri (og landbrug) er noget af det, som DN tillægger
stor betydning i årene fremover.
Af uforklarlige årsager
var Danmarks Sportsfiskerforening (DSF) slet ikke repræsenteret
i ekspertpanelet, men måtte finde sig i at sidde på
tilhørerpladserne - sammen med Fisk & Fri. DSF's manglende
repræsentation kan man som lystfisker godt undre sig en
hel del over.
Mange undskyldninger
Der var almindelig utilfredshed
med fiskeribiologernes lange behandlingstid af resultaterne fra
deres undersøgelser - dem, der siden lægges til
grund for udarbejdelsen af EU's altid omdiskuterede fiskekvoter.
Biologerne selv forsvarede sig
med, at hele det politiske system fungerer uhyre trægt.
Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) kunne fortælle,
at EU politikerne ofte står med halvandet år gamle
resultater og vurderinger, når de skal fastlægge
kvoterne. Hvilket naturligvis er absolut utilfredsstillende for
alle parter.
- Havbiologernes forskningsmæssige
indsats er imidlertid kun en del af det samlede system - selve
behandlingen af fangsttal fra fiskerne og de biologiske observationer,
der foretages, kan normalt gennemføres på tre måneder.
-Men herefter skal informationerne
vurderes af de øvrige EU lande samt internationale fiskerikommissioner,
hvilket kan tage lang tid.
- Vil man have den biologiske
rådgivning til at fungere bedre, må man vurdere hele
processen under et og samtidig være klar til at stramme
de forskellige administrative og politiske arbejdsgange markant
op, lød forsvaret
fra DFU.
Havbiologerne er også vant
til bemærkninger om, at de jo bare kan tage med fiskerne
ud at fiske - så skal de få fisk at se. Som om det
var noget argument for, at fiskeriet burde gives frit.
Det er jo ikke nok, at der er
godt med store fisk at fange, hvis ikke de yngre årgange
også er til stede i rigeligt antal. Det er et af de forhold,
som fiskerne gennem årene har haft endog meget svært
ved at forstå. Det er jo de yngre fisk, der skal sikre
fremtidens fiskeri - og de gamle fisk, der skal sørge
for dem!
Endelig snydes der jo med kvoterne,
så de fangstindberetninger, der er med til at danne grundlag
for kommende kvoter, ikke er i overensstemmelse med sandheden
og de faktiske forhold.
Det er således ikke let
at være fiskeribiolog i vore dage - klemt som en lus mellem
to negle. Af fiskerne på den ene side og politikerne på
den anden...
Økofisk eller plukfisk?
Debatten fokuserede også
på kvaliteten af de landede fisk. I den senere tid har
der jo været mange eksempler på "friske"
fisk, der bestemt ikke viste sig at være friske i fiskehandlerens
frysedisk. Et forhold, der blandt andet skyldes lang transporttid
og dårlig opbevaring.
Landbrugs- og Fiskeriminister
Henrik Dam Kristensen har i et interview udtalt følgende
vise ord om sagen:
- I Danmark er der ikke mange
steder, hvor der er meget mere end 50 km til havet. Alligevel
er det overordentlig vanskeligt at købe en frisk fisk...
Fiskerne selv ser gerne en kvalitetsmærkning
af de fangede fisk - med oplysninger om fangstmetoder og behandling
af fiskene ombord. Forbrugerne ser gerne dette udvidet til også
at omfatte datomærkning og oplysninger om selve fangststedet.
Så kan man bedre selv afgøre, om man vil købe
den fangede fisk.
Man har talt om at indføre
et særlig "økofisk" mærke til fisk
fanget på økologisk facon - hvad så end det
må indebære. Muligheden er dog til stede, idet Folketinget
i efteråret '96 netop vedtog en såkaldt økologiaftale,
som gør det muligt at mærke varer, som er fanget
eller fremstillet under økologisk betryggende forhold.
Problemet er imidlertid, at alle
naturligt levende fisk - havets vildfisk - i princippet er økologiske.
Men skal en fremtidig fisk kunne bryste sig af "økofisk"
mærket, så skal også en lang række andre
krav være opfyldt. Så skal den være fanget
under bæredygtigt fiskeri med korrekte fiskemetoder, og
den skal behandles og opbevares under klart definerede forhold.
Der bliver i så fald næppe
mange "økofisk" blandt dem, der har ligget nederst
i et af de kæmpetrawl, vore dages effektive erhvervsfiskere
benytter. De er i regelen mast til plukfisk allerede før
ombordtagningen...
Samtidig får kritiske forbrugere
mulighed for at boykotte eksempelvis muslinger fisket i Limfjorden,
hvor de tunge skrabere ødelægger ålegræssets
muligheder for atter at etablere sig. Ikke nogen dårlig
ting set med kritiske lystfiskerøjne...
Flere restriktioner, tak!
Danmarks Naturfredningsforening
havde en klart formuleret politik med for fremtidens erhvervsfiskeri.
Det viser blandt andet følgende uddrag fra deres indlæg
på konferencen:
- Hvor man tidligere alene
hørte om rundfisk og hvidfisk, dukkede der pludselig beretninger
op i pressen om store landinger af sorte og grå fisk.
Kreativ omgang med fangststeder
i logbøger og fiskere bragt for retten blev hverdagskost,
som satte fokus på fiskeriet, og dermed også på
dets vilkår og hvordan det drives.
Miljøorganisationerne
begyndte at blande sig - sommerens tobisaffære fik jo om
ikke andet så sat fiskeri på dagsordenen...
- Det billede, der tegner
sig i offentligheden af fiskeriet, er mildest talt forstemmende:
Stort set alle konsumarter
er overfiskede - adskillige, så de er uden for sikre biologiske
grænser. I Nordsøen kan vi blot nævne makrel,
rødspætte, sild og torsk.
Der er et enormt ressourcespild
i udsmiddet (discarden), som jo omfatter uønskede bifangstarter
- arter, hvor kvoten er opfisket, og små fisk, der skal
give plads for store til bedre pris.
Kvoterne omgås i stor
stil, og sammen med discardens størrelse bidrager det
til at svække datagrundlaget for biologernes bestandsvurderinger.
- Hollandske undersøgelser
har f.eks. vist, at for hvert kg salgbar fisk landet af en bomtrawler
er der dæbt 10 kg ikke salgbar fisk og i snit 6 kg andre
bunddyr. Det er ikke fiskeredskaber - det er ødelæggelsesredskaber,
og de bør forbydes.
I almindelighed gælder,
at jo mere passivt et redskab er, desto mere skånsomt og
selektivt er det, og jo mindre energi kræver anvendelsen
af det. Dette peger i retning af, at det er de store fartøjer,
som fisker ved hjælp af stor maskinkraft, der skal ud af
fiskeriet - selv om de er nok så effektive. Og at der i
stedet skal satses på skånsomme fiskemetoder fra
mindre fartøjer.
En sådan strategi vil
samtidig bidrage til at fastholde lokale arbejdspladser og holde
liv i små fiskerihavne.
Sådan sluttede indlægget
fra Danmarks Naturfredningsforening, som tydeligvis er med helt
fremme, når det gælder konstruktive forslag til et
fremtidigt bæredygtigt fiskeri.
Som lystfisker kunne man blot
ønske sig, at Danmarks Sportsfiskerforbund ville melde
lige så klart ud.
Steen Ulnits
|
