|
Dårlige år...
1996 var et sandt
katastrofeår for kystørreden, 1997 ligeså.
Sjældent er der fanget så få fisk fra vore
kyster. Der er flere
mulige forklaringer på de dårlige fangster.
Vinteren 95-96 var lang og trang.
Mange steder lå der is langt hen i april måned, som
jo ellers normalt er en af årets bedste måneder for
kystfiskeriet efter havørred.
Samtidig var den lange vinter
også den tørreste i mands mindre - ifølge
meterologerne den nedbørsfattigste i mere end 100 år!
Det sene forår blev efterfulgt
af en varm sommer, som ifølge landets amter og dagspressen
slet ikke gav det iltsvind og de bundvendinger, vi efterhånden
er ved at være vant til efter så varme somre.
De fleste steder kunne man rapportere
om usædvanlig klart vand uden alger - og mere ilt end nogensinde
trods sommervarmen. Forklaringen var enkel: Den lange vinter
havde sørget for koldere vand end normalt, hvilket i sig
selv hæmmer algeproduktionen noget.
Men vigtigere endnu så
havde den tørre vinter sikret, at der ikke blev vasket
ret mange næringssalte - primært kvælstof fra
landbruget - ud i vore indre farvande, som dermed ikke blomstrede
op i alger i det sædvanlige omfang.
- Men hvorfor fangede vi så
ikke havørreder i hobetal, da isen endelig gik og sommeren
igennem? - Hvorfor livede fiskeriet aldrig op, da først
vandtemperaturen nåede et for havørreden behageligt
niveau? - Og hvorfor udeblev det efterårsfiskeri helt,
som året før havde været aldeles formidabelt
mange steder?
Mange mulige forklaringer
Umiddelbart efter isgang blev
der observeret ekstraordinært store mængder rådnende
tang i det kolde og klare vand - mange steder i så stort
omfang, at det helt umuliggjorde fiskeriet. De mange rådnende
alger skyldtes givetvis iltsvind og bundvendinger under isen
i den lange mørkeperiode, hvor planterne er gået
i hi og derfor ikke producerer ilt i nævneværdigt
omfang.
Ture på Århus Bugten
i det sene forår afslørede vandmænd i millioner.
I store bræmmer på flere hundrede meters længde
og bredde samt mange meter i dybden lå de og lyste op som
små sandbanker på åbent hav. Så mange
har jeg aldrig tidligere set samlet noget sted. - Men måske
Cat-Link havde noget med dette fænomen at gøre?
I Sønderborg Bugt oplevede
fiskerne i efteråret det usædvanlige, at de fik både
ansjoser og hestemakreller i deres garn. Samtidig observerede
de gentagne gange vaskeægte delfiner plaske rundt i overfladen
- sikkert lokket af de mange ansjoser og hestemakreller, der
som de selv normalt foretrækker langt varmere vand og derfor
sjældent ses i kølige danske farvande.
Mangt og meget omkring 1996 vandmiljøet
i de indre danske farvande har således været uhyre
forskelligt fra tidligere år. Og det er givet her, vi skal
søge forklaringen eller forklaringerne på årets
katastrofalt dårlige havørredfiskeri. For vi kan
hurtigt konstatere, at vi i hvert fald ikke kan give manglende
udsætninger i årene før skylden. Sjældent
er der nemlig sat så mange ørreder ud som i årene
op til '96 sæsonen...
Har udsætningerne således
været et status quo - altså uændrede - så
har nedgarnsfiskeriet næppe været det. I hvert fald
ikke at dømme ud fra de rapporter, som både lystfiskere
og fiskerikontrol har kunnet diske op med. Således blev
1996 året, hvor der for alvor gik hul på bylden -
hvor der blev "landet" ulovlige fritidsfiskere i større
stil end tidligere.
Tiltagende fritidsfiskeri
I et tilfælde - tidligere
refereret her i bladet - blev en fritidsfisker fra Rungsted i
Nordsjælland taget, mens han røgtede sine garn,
der var sat mindre end de foreskrevne 100 m fra kysten.
Han flygtede over hals og hoved
- stak til søs og afleverede sine garn til en anden båd,
som siden gik ind i Nivå havn. Her ventede imidlertid en
modtagelseskomitté, som fandt knap 40 ulovlige garn i
båden...
I et andet tilfælde blev
en fritidsfisker fra Lundeborg på Fyn taget på fersk
gerning af Fiskerikontrollen - med hele 44 redskaber i båden.
Det tilladte antal er 6, så der vankede en klækkelig
bøde samt konfiskation af de anvendte redskaber. Anslået
værdi kr. 20.000.
TV2 Østjylland nåede
endda så vidt som til at filme ulovligt fritidsfiskeri,
da de en dejlig dag i december måned tog med en lokal fritidsfisker
ud for at røgte garn syd for Århus. Fangsten bestod
da af to torsk og én havørred - den sidste tydeligt
farvet og landet midt i fredningstiden - midt i prime time på
TV...
Skal man tage ovennævnte
episoder som retningsgivende, så er det ulovlige fritidsfiskeri
i stærkt tiltagende. Eneste tilgængelige materiale
om garnenes andel af den samlede ørredfangst - hidrørende
fra Limfjorden - fortæller klart og tydeligt, at ni ud
af ti havørreder i saltvand ender deres dage i et garn...
Derfor har det tiltagende fritidsfiskeri
- lovligt såvel som ulovligt - givetvis været en
medvirkende årsag til den pauvre sæson, som stort
set alle danske havørredfiskere oplevede i 1996.
Ålegræs &
isgang
Den lange isvinter har i sig
selv været hård ved vandmiljøet, idet mange
planter er gået til under isen. Nogle rent kemisk af iltsvind
- andre rent fysisk på grund af den tykke is, som skurer
bunden ren på det lave vand ved kysten.
Ikke mindst i det sydfynske mærkede
man til den katastrofale mangel på især ålegræs,
som hører til de mest produktive miljøer, hvad
fødeemner angår. Selv oplevede jeg tre hele dages
totalt resultatløst fiskeri på Avernakø -
under de mest perfekte vejrforhold. Ikke skyggen af fisk så
vi inde under land.
Uanset årsagen så
startede '96 sæsonen med store kyststrækninger, der
var som blottet for liv - som ikke havde noget, der kunne lokke
de ellers så sultne havørreder ind under land. De
blev derfor længere ude - på 5-10 meter vand, hvor
garnfiskerne til gengæld havde stor glæde af dem...
De trolling-fiskere, som fandt frem til dem herude, oplevede
ligeledes perioder med fint fiskeri.
Ude på dybderne kunne havørrederne
nemlig få sulten stillet i stimer af sild, brislinger og
tobis med flere, som ikke er afhængige af miljøet
på det lave vand inde under land.
Så tror da pokker, at der
var endog meget langt mellem kystørrederne i det meste
af 1996!
1997 sæsonen startede også
efter en ganske lang, men alligevel ikke nær så kold
vinter. Foråret bød da heller ikke på noget
sensationelt godt havørredfiskeri, men heller ikke noget
katastrofalt dårligt.
Steen Ulnits
Efterskrift:
Der er ingen tvivl om overhovedet,
at dansk lystfiskeri oplevede sine bedste år nogensinde
i den første halvdel af 90'erne. Det skyldtes helt enkelt
de store udsætninger af havørred, som indførelsen
af det obligatoriske fisketegn muliggjorde.
Garnlicensen for fritidsfiskere
blev indført pr. 1. januar 1990, mens fisketegnet for
lystfiskere så dagens lys pr. 1. januar 1993. Hermed begyndte
millionerne til fiskeplejen at indfinde sig. De store udsætninger
satte ind, og de udsatte havørreder voksede kolossalt
i de kommende år. Derfor de mange og store fisk til danske
lystfiskere i den første halvdel af 90'erne.
Men det var tilsyneladende også
begyndelsen til enden, idet fritidsfiskeriet med lovlige såvel
som ulovlige garn nu også tog til - i et omfang, som ingen
havde kunnet forestille sig. Derfor har vi da også landet
over kunnet opleve to skuffende dårlige sæsoner på
især de garnbesatte kyster. Hverken i '96 eller '97 er
der blevet set eller fanget nævneværdigt med havørreder
- trods fortsat millionstore udsætninger.
Det danske havørredeldorado
døde lige så hurtigt, som det opstod. Nu kan vi
imidlertid håbe på, at fiskeriministeren vil skride
til handling. Det var i hvert fald, hvad han den 31. oktober
- 1. november '97 lovede på en konference i Viborg om det
rekreative fiskeris fremtid.
Ellers er det slut med flere
sølvblanke kæmper fra de danske kyster og vandløb...
|
