Laksen tilbage til
Danmark!
Der er flere laks
i Danmark end nogensinde!
Men de er ikke kommet af sig selv, og der er lang
vej endnu!
Det var i det Herrens år
1924, at Danmarks næststørste, men længste
vandløb - Gudenåen - fik sit dødsstød
som laksevand. Det skete, da Gudenåcentralen dæmmede
åen op og anlagde Tangeværket, som skulle producere
elektricitet til den igangværende industrialisering af
hovedlandet.
Så sent som i 1820'erne
kastede Gudenåen stadig mere end 1.000 store blanklaks
af sig om året. Det viser de udførlige statistikker
fra laksegården ved Frisenvold. Men med etableringen af
Tangeværket og den næsten 10 km lange kunstige Tange
Sø blev Gudenå-laksens sidste og vigtigste gydepladser
begravet under flere meter vand.
Laksen forsvandt da også
fuldstændig i løbet af de næste få år.
Idag ligger de gamle gydepladser gemt under et tykt slamlag på
bunden af Tange Sø, og uden dem vil Gudenå-laksen
aldrig kunne reproducere sig selv. Det har Fiskeriministeriets
biologer påvist.
Det var i det Herrens år
1954, at Danmark for alvor blev kendt som et lakseland af internationalt
format. Det skete, da tobakshandler Dinesen fra København
i påsken halede en kæmpelaks på 26,5 kg op
af Skjernåens vande - nystegen, sølvblank og tromletyk.
En fornem ny Danmarksrekord, der har holdt lige siden.
Det var skæbnens ironi,
at rekordlaksen skulle fanges umiddelbart før Skjernåens
bortgang som produktivt laksevand. Døden indtraf nemlig
i 1960'erne, da Hedeselskabet tromlede sin regulering af åens
nedre løb igennem. Et projekt, der med ét trak
tæppet væk under vort indtil da fornemste laksevandløb.
Åen blev lagt i lænker og Skjernå-laksen forvist
til nogle få hundrede meter af den lille Karstoft Å,
hvor den stadig kunne gyde.
Det var i det Herrens år
1988, at udviklingen endelig vendte for den danske laks. Det
skete med etableringen af Laksehallen på Brusgaard Produktionshøjskole
syd for den gamle lakseby Randers. Laksehallen blev anlagt med
dels lokale tilskud, dels bidrag fra EU. Dens formål var
og er at fremstille laks til udsætning i først og
fremmest Gudenåen.
Fremover skal Laksehallen også
levere laks til de øvrige danske laksevandløb -
dem, der i tidernes morgen og fra naturens hånd har været
lakseførende. Og det vil foruden den østvendte
Gudenå sige de store vestjyske vandsystemer. Kun de har
format til en fast bestand af laks, som stiller større
krav til vandløbet end havørreder gør.
Laksefangster i Vestjylland
Det var helt symptomatisk for
årets laksefiskeri i Skjern Å, at der på den
såkaldte "Laksedag" sidst i august ikke blev
fanget én eneste laks. 1994 startede ellers så godt
- i hvert fald tilsyneladende - med fangsten af en stor blanklaks
på hele 15,7 kg. Men den i øvrigt stærkt garnskadede
fisk skulle vise sig at være en enlig svale, der bestemt
ikke gjorde nogen sommer.
- Og hvorfor så ikke? -
Har den islandsk baserede North Atlantic Salmon Fund da ikke
med sine opkøb af internationale laksekvoter gjort det
muligt for de sidste naturligt fødte danske laks at vandre
fra Skjern Å, ud på opvækstpladserne i Nordatlanten
og tilbage igen uden at risikere garndøden undervejs?
- Jo, men det hjælper desværre
intet, når de hjemvendte og gydemodne laks i stedet fanges
i garn og ruser, hvor åen munder ud i Ringkøbing
Fjord. Et lavvandet område, hvor de gydemodne fisk må
løbe spidsrod mellem myriader af garn og ruser.
Enhver, der har sejlet en tur
på Nissum Fjord, hvor Storåen munder ud, eller Ringkøbing
Fjord, som tager imod Skjern Å, ved, hvor galt det står
til begge disse steder. Det er et sandt Guds under, at nogen
fisk overhovedet finder op i åerne! Eksempelvis har blot
to redskabsfiskere i Nissum Fjord på få måneder
landet mere end 150 blanklaks på vej mod Storåen.
Det er flere gange den samlede årsfangst oppe i åen...
Storåen var tidligere Danmarks
ubestridte laksevand nummer to - med største blanklaks
på 22 kg. I det seneste års tid har en oprensning
af kraftværkssøen ved Holstebro plumret åen
op i hidtil ukendt grad, og det har - godt hjulpet på vej
af det uhæmmede garnfiskeri i fjorden - bragt laksefangsterne
ned i nærheden af nulpunktet.
Synd, for netop i årene
op til oprensningen var Storåen nemlig igen begyndt at
kaste storlaks af sig...
Laksehandlingsplanen
I 1993 fik vi så langt
om længe en laksehandlingsplan, som nu skal finansieres
med penge fra de såkaldte fiskeplejemidler. Altså
via penge fra det obligatoriske fisketegn, alle lystfiskere skal
indløse.
I Fiskeriministeriets "Handlingsplan
for Fiskeplejen 1994-95" er der indtil videre sat godt 1,5
mio. kr af til udsætning af laks. Heraf er godt en kvart
million øremærket til netop Skjern Å, hvor
den sidste naturlige danske laksestamme jo hører hjemme.
Det lyder ikke af meget, men beløbet vil da også
blive sat i vejret, når handlingsplanen her i 1995 for
alvor kommer i gang.
Samtidig arbejder Fiskeriministeriet
nu på nye reguleringer for redskabsfiskeriet på Ringkøbing
og Nissum Fjorde, så også her er der håb forude.
1994 blev også året,
hvor en dansk afdeling af Orri Vigfussons "North Atlantic
Salmon Fund" langt om længe blev stablet på
benene. Og på en enkelt "fund raising dinner"
i København samlede den nye Dansk Laksefond ikke færre
end 284.000 kroner ind til fremme af den danske laks.
En del af pengene vil helt naturligt
gå til det fortsatte opkøb af de nordatlantiske
laksekvoter - en anden del tiltænkes brugt på et
opkøb af de garnrettigheder, der er tilbage i de vestjyske
fjorde efter implementeringen af laksehandlingsplanen.
Alt i alt kan vi således
konkludere, at baglandet er ved at være klar til en genskabelse
af de danske laksebestande i de vestjyske åer!
Varde Å, som udmunder i
Vadehavet ved Ho Bugt, blev årets vestjyske laksevandløb
par excellence. Mens de fleste andre vandløb våndede
sig i sommervarmen, kunne man fra Varde Å melde om sand
laksefeber. Trods en rekordtør og rekordvarm sommer med
minimal vandføring spurtede et stort antal laks fra Ho
Bugt op i Varde Å, hvor de udløste et laksefiskeri
uden lige. Således kunne lokale fiskere berette om dagsfangster
på indtil flere flotte laks!
Hvorfor netop Varde Å skulle
blive årets topscorer i det vestjyske, er der ingen sikker
forklaring på. Også her har man nemlig store garnproblemer
at slås med - i Ho Bugt, som ganske vist ikke er så
lukket et område som Ringkøbing og Nissum Fjorde,
men alligevel.
Laksefangster i Østjylland
Også ved den østvendte
Gudenå, hvor der blev gået meget stille med dørene
blandt de lokale, kunne man melde om et fornemt fiskeri. Et forsigtigt
skøn siger, at der ialt blev landet omkring 1.000 laks
i Gudenåen i 1994 - et imponerende antal, som kun skyldes
de massive udsætninger fra Laksehallen i Brusgaard.
Man regner med, at omkring 10.000
voksne Gudenå-laks ialt er vendt tilbage til Danmark. Af
dem er nogle nået helskindet op i Gudenåen - mange
andre fanget i garn undervejs. Heriblandt to verificerede kæmper
på henholdsvis 20 og 22 kg!
Men ikke kun Gudenåen har
nydt godt af de massive udsætninger. Det har pudsigt nok
også flere danske åer på østkysten.
Allerede i 1993 blev således mere end et halvt hundrede
laks - finneklippede fisk fra Gudenåen - landet i Vejle
Å. I 1994 lå antallet omkring 100 stykker! Også
den lille Kolding Å, som munder ud i Lillebælt lidt
sydligere end Vejle Å, kunne melde om fangst af adskillige
finneklippede Gudenå-laks.
Samtidig fangede man under elektrofiskeri
i vinteren 1993/94 en halv snes Gudenå-laks i den lille
Århus Å. Ganske vist smålaks på 2-3 kg,
men en kæmpelaks på 12,3 kg blev siden fundet død
samme sted. Trollingfiskere på Århus Bugt har ligeledes
fået Brusgaard-laks i båden.
Ikke uventet blev der også
fanget mange Gudenå-laks i Kolindsund-kanalerne, der udmunder
i Grenå midt på Djursland og dermed ikke så
langt fra Randers Fjord og Gudenåen. Men her er de lokale
sportsfiskere ikke begejstrede. Man frygter nemlig, at
de mange laks vil fortrænge den bestand af storvoksne havørreder,
man har været mange år om at fremelske.
I Kolindsund-kanalerne er problemet,
at antallet af egnede gydepladser er uhyre begrænset. Og
samtidig har der i dette kunstige vandsystem - kanalerne er skabt
til afvanding og forsynes konstant med oppumpet vand fra de omkringliggende
marker - aldrig været laks. Den negetaive holdning til
de "nye" laks synes derfor ganske velbegrundet.
Meget tyder således på,
at de nye laks fra Gudenåen langt fra alle stikker nordpå,
som man hidtil har troet. Eller at de i hvert fald på vejen
hjem tager et smut sydover. Og at lystfiskere over det ganske
land derfor får glæde af dem!
Der er idag flere laks i Danmark,
end der har været i de sidste mange år. Men rigtig
godt bliver det ikke, førend der igen er skabt grundlag
for, at laksene kan gyde og dermed reproducere sig selv. Til
det formål skal der være fri passage til egnede gydepladser.
Det må vi derfor give første
prioritet i de kommende år. Vi må ikke glemme det
midt i vrimmelen af hugvillige laks!
Steen Ulnits
|
