1 million havørreder

DTU Aqua og Danmarks Statistik har via en spørgeskemaundersøgelse vurderet, at der ved det rekreative fiskeri i Danmark i 2010 blev fanget ca. 1 million havørreder. Ifølge undersøgelsen fanges 90% af havørrederne med fiskestang, mens kun 10% fanges i garn eller ruse. 

Dette harmonerer utrolig dårligt med tidligere DFU undersøgelser tilbage fra 1997. Undersøgelser, som du blandt andet kan læse om her. Heraf fremgik, at 10-20% af havørrederne tages på stang, mens 80-90% af de kystnære fisk ender deres dage i et garn. DTU har ikke kommenteret disse mildest talt afvigende resultater.

Der blev i 2010 fanget ca. en million havørreder i det rekreative fiskeri, hvoraf ca. 700.000 fisk blev sat ud igen. Det var ofte undermålsfisk, som derved fik mulighed for at vokse sig større, inden de evt. bliver fanget igen. 16% af havørrederne blev fanget i vandløb - 84 % i saltvand.

Der udsættes ørreder i mange åer og bække, hvor fiskenes gydemuligheder er blevet forringet som følge af menneskelig påvirkning (kanalisering, regulering, etablering af dæmninger etc.). De samlede udsætninger er på ca. 2,5 mio. ørreder årligt.

Udsætningerne betyder en del for fiskeriet, men det er dokumenteret, at man får de største ørredbestande ved at genskabe gode naturlige forhold for ørrederne i vandløb frem for ved at sætte fisk ud. Årsagen er, at der kan være større bestande i naturlige vandløb, og at vilde fisk overlever bedre end udsatte ørreder.

En årlig fangst på en million havørreder lyder af meget. Men det svarer "kun" til, at en fisker tager ca. en havørred med hjem hvert år og genudsætter et par fisk.

Fangsterne kan øges væsentligt ved en øget miljøforbedrende indsats i de vandløb, hvor bestandene er gået tilbage. DTU Aqua har undersøgt bestandene i flere årtier og kan konstatere, at de fleste bestande er mindre end tidligere, og at de naturlige ørredbestande er uddøde i ca. halvdelen af de danske vandløb.

Men i de senere år er der genskabt gode bestande i en del  vandløb, hvor der er gjort en miljøforbedrende indsats. Det samme vil og kan ske i andre vandløb.

22. december 2011

Steen Ulnits

Flere millioner i havørreden

Der er store samfundsinteresser i naturlige fiskebestande, både nationalt og internationalt. Forskellige undersøgelser har vist, at der er mindst 400.000 sportsfiskere i Danmark. Mange af dem fisker efter havørred, som er den danske nationalfisk.

Lystfiskeriet skaber allerede nu en årlig omsætning i Danmark på næsten 2,8 mia. kr., og turistprojektet Havørred Fyn (tidligere Havørredeldorado Fyns Amt) har dokumenteret, at en investering på 4 mio. kr. årligt skaber en omsætning i samfundet på op til 38 mio. kr. årligt. Alene derfor er der god grund til at gøre noget for fiskene.

Derfor er man flere steder i landet begyndt at drøfte projekter for fisketurisme, der i høj grad baseres på ørreder og en forbedring af deres gydemuligheder i vandløb. Det gælder bl.a. på Sjælland, Djursland og ved Limfjorden.

Hertil kommer, at mange andre fiskearter kræver det samme som ørreden, og at man derfor slår flere fluer med et smæk, når man forbedrer forholdene for ørreden. Det er f.eks. fisk som laks, snæbel, helt og forskellige arter af sjældne lampretter, som enten er eftertragtede at fiske efter eller er så sjældne, at de skal beskyttes.

De fleste undersøgelser af ørredbestande og udsætninger af ørreder i Danmark finansieres via lystfiskernes og fritidsfiskernes fisketegn, som også finansierer udsætning af andre fiskearter samt restaureringstiltag til forbedring af naturlige bestande i vandområder, hvor samfundsudviklingen har skadet forholdene for fisk.

22. december 2011

Steen Ulnits 

 

---

Muslingeskrabet fortsætter - trods ny regering

Politik er en mærkelig størrelse - i hvert fald set udefra. Ofte ved alle parter udmærket, hvad der er galt. Men ingen tør tage fat om ondets rod og rive ukrudtet op. Det forhindrer modsatrettede og i regelen økonomiske interesser.

Tag nu blot ålegræsset i den hårdt plagede Limfjord. Det kæmper for at genvinde tabte områder, og ålegræsset bruges sågar til at monitere forureningstilstanden med. Jo mere ålegræs desto bedre vandkvalitet. Derfor virker det fuldstændig hovedløst, at den nuværende grønne regering netop har givet lov til, at man i Limfjorden fortsat må skrabe muslinger - selv i farvandets ellers beskyttede Natura 2000 områder, hvor ålegræsset jo netop skulle florere og have en chance for at genvinde fodfæstet.

Men nej. Nu kan tunge skraberedskaber også fremover hærge fjordbunden og få den til at ligne en nypløjet mark, hvor ålegræsset ikke har en kinamands chance for at få fat. Blot for at en meget lille håndfuld fiskere fortsat kan skumme fløden af de mange tons muslinger, de flår op fra fjordbunden.

Den beslutning mangler vi virkelig en plausibel forklaring på. Men den får vi aldrig. For den findes ikke. Ufattelig er desværre den eneste betegnelse, man kan hæfte på fødevareminister Mette Gjerskovs seneste beslutning. - For den kan vel ikke skyldes uvidenhed om skadevirkningerne af muslingeskrabet?

Man skal næsten være Venstre-politiker for at hævde, at Danmark hermed vil kunne leve op til sine internationale forpligtelser på miljøområdet...

15. december 2011

Steen Ulnits

DSF blåstempler UV jagt med natlys

I den verserende debat om det rimelige i UV jagt efter havørred med lys om natten har Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) nu taget klar stilling: Det er helt OK og ikke skadeligt for fiskebestanden...

Well, de af os, der har haft natjagten og UV jægerne helt inde på livet, vil næppe give DSF ret i dette. Vi har set for mange eksempler på pralende UV jægere med fangster så store, at det kun kan sammenlignes med garnfiskeri. Havørreder i et antal og en størrelse, så UV jægerne umuligt kan fortære dem selv.

Men måske det kunne være interessant at høre historien fra hestens egen mund - fra den tidligere formand for Dansk Sportsdykkerforbunds UV jagsektion, Peter Fischer Mikkelsen. Han ved, hvad han taler om, og hvordan det i virkeligheden forholder sig under vandet - efter mørkets frembrud:

"I min tid som formand for UV-jagt sektionen har jeg aldrig omtalt natdykning som sport. I mine øjne er det madfiskeri på linie med garnfiskeri. Ganske som du selv omtaler det. Det er dog betydelig mere spændende og mere "macho" end garnfiskeri, og tiltaler derfor mange af de unge knægte, der har behov for "berømthed".

I min tid omtalte vi aldrig natdykning i skriftlig promovering af UV-jagten. Vi satsede udelukkende på konkurrencer herhjemme og i udlandet, hvor den fysiske formåen var i højsædet, så nattesvømningen havde ikke den store nytteværdi. Man bliver ikke en dygtig UV-jæger af udelukkende at skyde havørreder om natten.

Desværre er der gået grådighed i UV-jagten idag. Ligesom på mange andre områder i samfundet. Det er en kombination af, at en række butikker har set et salgspotentiale i grejet, og at de unge knægte ikke har kendskab til mådehold og effekten af deres pralerier".

Såvidt den tidligere formand for Dansk Sportsdykkerforbunds UV jagsektion, Peter Fischer Mikkelsen. Læs hele Peters tankevækkende indlæg om emnet i denne artikel under "Biologi" på www.steenulnits.dk

7. december 2011

Steen Ulnits

1,8 milliarder til miljøet

Den nye regering har netop barslet med sine naturplaner, der vil koste 1,8 milliarder kroner over de næste fire år. Det kan lyde som mange penge og er det da også. Men det meste går til at rette op efter den tidligere regering, som i sin 10-års levetid formåede at bringe den danske natur i knæ og vor internationale anseelse på miljøområdet helt bund. Så langt ned, at vi nu må se os rangeret på højde med et tidligere kommunistland som Albanien. - Godt gået, Fogh, Løkke og landbrug!

De 1,8 milliarder grønne kroner er det første konkrete resultat af den nye rød-blå regering og dens visioner for den danske natur. Pengene er øremærket til et antal konkrete projekter spredt over det ganske danske land. Det drejer sig om knap 250 projekter, hvor der ikke mindst sættes ind mod tilgroning og udtørring af værdifulde naturområder.

Der er ikke tale om skattekroner, som mange miljøskeptikere tror eller ønsker at tro. I stedet er der tale om EU-midler til landbruget, som blot kanaliseres over i naturgenopretning. I den forbindelse er det altid godt at tænke på, at Danmark er det land i verden, der dyrkes mest intensivt. Selv ikke Holland kan følge med her. 

Den danske natur - eller de sørgelige rester af den - er derfor under konstant beskydning fra gyllespredere, giftsprøjter, plove og harver.

7. december 2011

Steen Ulnits

DN: Stop ploven - red fjorden!

1,8 milliarder kroner til miljøet er jo en smuk ting, og forhåbentlig bliver pengene brugt, så vi får mest muligt miljø for pengene. Og lige netop det er der flere meninger om. Således mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), at nye afgifter på kvælstof nok kan være en god ting til regulering af forbruget - blot ikke alle steder.

Eksempelvis ikke ved Limfjorden, hvor der næppe kan skæres mere i forbruget af kvælstof, uden at det koster penge. Men hvor mange af jordene er lavtliggende områder, hvor der sker en meget stor og meget hurtig udvaskning af gødningsstoffer. Arealer, som samtidig ofte er vandlidende efter mange års afvanding.

DN foreslår nu, at man helt enkelt tager disse lavtliggende områder ud af driften. Mange af dem lå i flere år hen som braklagt jord, men blev atter taget under plov, da man af tåbelige årsager ophævede braklægningsordningen. Hermed mistede vi i Danmark store områder, som naturen atter havde indtaget.

Limfjorden afvander omkring en sjettedel af Danmark, og fjorden vånder sig derfor under den massive tilledning af næringsstoffer fra landbruget. Landbrugsarealet omkring Limfjorden forventes derfor at skulle levere op til 25% af den fremtidige danske kvælstofreduktion, og det vil medføre, at landbruget skal halvere den mængde gylle og kunstgødning, man i dag tilfører markerne. Og det vil naturligvis gå ud over produktionen. 

Landbruget mener selv, at noget sådant vil komme til at koste landbrugerne omkring fjorden op mod 1,5 milliard kroner om året i tabt fortjeneste. Det er naturligvis uholdbart for bønderne, og det har fået DN til at regne lidt på tingene. De kommer frem til det overraskende resultat, at det blot vil koste en tiendedel - 150 millioner årligt - hvis man blot tager de pågældende lavtliggende områder helt ud af produktion og lader dem ligge.

Og så er det jo, man spørger sig selv og politikerne: 

- Hva' dælen nøler I efter...???

7. december 2011

Steen Ulnits

Det er ganske utroligt, men det er aldeles korrekt: Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen følger i tidligere slægters fodspor og stiller nu op i rækken af Venstre-politikere, der udtaler sig himmelråbende åndssvagt. Det startede tidligt med gårdejer og Venstremand Søren Kjær, som sagde følgende under en ophedet politisk debat. Et citat, som efterfølgende Venstrefolk har efterlevet lige siden:

- Hvis det er fakta, så benægter a fakta!

Et citat, som altid var godt at have i baghånden, når man blev taget med fingrene i klejnekassen eller tanken med blå benzin. Eller når man blev grebet i at hælde gylle og gift på markerne i overdosis. Traditionen blev siden fulgt op af statsminister Anders Fogh Rasmussen, som i 2003 skråsikkert udtalte, at miljøet havde det mindst lige så godt under ham og hans landbrugsstyrede regering som under den tidligere arbejderregering:

- Der er ikke en frø, der er ikke en fugl, der er ikke en fisk, der har fået det dårligere som følge af regeringens politik...

Ret skal dog være ret. Anders Fogh Rasmussen indså nemlig efterfølgende, at han havde taget grusomt fejl. At miljøet faktisk havde lidt under hans regering. Men da var han allerede på vej til NATO for at slå andet og mere end miljøet ihjel.

Nu er turen så kommet til den forhenværende skatteminister for Venstre, Troels Lund Poulsen, der muligvis har misbrugt sin magt som minister under skattesagen mod Helle Thorning Schmidt. Som kommentar til sagen, der i værste fald kan ende som en rigsretssag, udtalte Traktor-Troels - nu uden det Rolex, statsministeren tvang ham til at levere tilbage - følgende vise ord:·

- Jeg har besluttet nu, at jeg har tavshedspligt, og den vælger jeg at følge...

Gad vide, om han selv kunne høre og forstå, hvad han sagde. Det må man ikke håbe, for manden er vel ikke komplet idiot. Så var der anderledes stil og pondus over det, da den tidligere miljøminister Christian Christensen (Q) udtalte følgende bevingede ord om den daværende situation ved Skjern Å og Ringkøbing Fjord, hvorfra han selv stammede:

- Fuglene er væk, fiskene er væk...

Se, det kunne man jo forstå, og det kunne alle jo se med egne øjne. Ordene banede da også vejen for den efterfølgende genopretning af Skjern Å, som Hedeselskabet maltrakterede og regulerede så sent som i 1960'erne. Kloge ord, men så var Christian Christensen jo heller ikke fra Venstre...

1. december 2011
Steen Ulnits

Oprindeligt skulle 7.300 km danske vandløb bringes i god økologisk tilstand. Efter den seneste høring har Naturstyrelsen vurderet alle svar og fundet, at der er grund til at prioritere indsatsen anderledes - af flere årsager:

Visse vandløb viste sig at være i bedre kvalitet end først antaget.
Ny viden viste, at også andre vandløb havde behov for en indsats.
De første vandløb var vurderet af amterne, der havde meget uens kriterier.
Visse vandløb var udpeget som naturlige, men viste sig at være kunstige.
Også for enkelte søer er der sket en revurdering.

Resultatet er blevet det bekvemme og besparende, at kun 5.300 kilometer vandløb i Danmark inden for få år skal genoprettes, så de kommer i god økologisk stand. 2.000 km genopretning er sparet væk. Naturstyrelsen sender nu alle disse ændringer vedrørende vandløb i en supplerende offentlig høring. Regeringen har besluttet, at de endelige vandplaner bliver færdige i år. Med blot to års forsinkelse...

1. december 2011
Steen Ulnits

Frem mod 2015 skal landbruget mindske udledningen af kvælstof med 9.000 ton årligt. 5.300 kilometer vandløb skal forbedres, og op mod 40.000 husstande i det åbne land skal til at rense deres spildevand, som det har været lovkrav siden 1997.

Det oplyste miljøminister Ida Auken (SF), da hun fredag fremlagde indholdet i de vandmiljøplaner, som regeringen udsender inden nytår. Planerne er to år forsinkede i forhold til EU's krav, og regeringen havde gerne været mere ambitiøs, siger Ida Auken.

»Men Venstres og Konservatives smøl på miljøområdet har kostet os, for vi har nu kun fire år til at gøre en indsats i første planperiode i stedet for seks. Jeg synes selvfølgelig ikke, det er nok, men vi har valgt at fokusere på det, der er realistisk at nå«, siger miljøministeren. »Det her er kun første skridt. Nu er vi i gang, men vi har stadig en stor opgave foran os«

For at nå EU's krav om »god økologisk tilstand« i vandløb, søer og fjorde er det nødvendigt at reducere kvælstofbelastningen med mindst 19.000 ton årligt i 2015. Men VK-regeringen valgte efter skarp kritik fra landmændene at udskyde de 10.000 ton til senere. Planerne ville ifølge landbruget koste 12.000 arbejdspladser. Og det spor følger den ny regering også - desværre.

Regeringen vil samtidig klimasikre vandindsatsen. Der skal bygges 370 nye overløbsbassiner til at klare voldsomme regnskyl, og der skal renoveres eller etableres 35 renseanlæg. Et klart skridt i den rigtige retning. Men alt tyder desværre stadig på, at vandplanerne er langt fra at opfylde EU's mål - trods den langt mere miljøvenlige regering.

1. december 2011
Steen Ulnits

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) fremsætter i anden halvdel af februar det længe ventede lovforslag om en omlægning og forøgelse af pesticidafgifterne. Det fremgår af regeringens nye lovkatalog.

Forslaget vil indebære, at afgiften på pesticider omlægges fra en værdiafgift til en mængdeafgift. Afgiften bliver differentieret efter stoffernes skadelighed for sundhed og miljø. Ændringen betyder, at de samlede pesticidafgifter stiger.

På skatteministerens område finder man også det allerede fremsatte lovforslag om forhøje afgiften på luftforurening, den såkaldte NOx-afgift. Den skal ifølge forslaget stige fra cirka 5 kr. til 25 kr. pr. kg NOx fra 1. januar 2012.

Regeringen besluttede imidlertid - efter megen kritik fra erhvervslivet, som frygter tab af danske arbejdspladser - at udsætte lovforslaget med et halvt år. Skatteministeren varsler også en række afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is, sodavand, tobak, øl og vin. Lovforslaget er fremsat.

På Miljøministerens område er der blandt andet lagt op til en række ændringer om Natur- og Miljøklagenævnets virksomhed og klagereglerne i en række natur- og miljølove. Lovforslaget, der fremsættes i februar, betyder blandt andet, at det klagegebyr på 3.000 kr., som den tidligere regering indførte, bliver sat ned til 500 kr - til det tidligere niveau og til stor glæde for landets grønne foreninger, der nu atter får råd til at klage i miljøsager.

Dette har fået blandt andet Venstres tidligere fødevareminister Henrik Høegh til at frygte en længere sagsbehandling.

21. november 2011
Steen Ulnits

De Økonomiske Råd mener ikke, at miljøkravene og kommende vandplaner er landbrugets største problem. Det er i stedet den manglende udskiftning inden for erhvervet.

"Landbrugets største problem er ikke miljøregler, men produktionsstrukturen," sagde Jesper Sølver Schou, kontorchef i De Økonomiske Råd, for nylig på en konference arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening.

Han forklarede, at ældre landmænd, der ikke er gearet eller har viden til at leve op til vandrammedirektivets krav, sidder på produktionen og jorden og gør, at nye landmænd med mere viden ikke kommer ind i erhvervet.

"Hvis man kigger på andre erhverv, er der typisk en stor turnover og en dynamik, som gør, at man får de rigtige mennesker ind med den rigtige knowhow," sagde Jesper Sølver Schou.

Så sandt, så sandt. Min egen store aversion mod landbruget blev blandt andet grundlagt en dejlig forårsdag, hvor jeg var på vej til Randers fra min bopæl i Århus. Da jeg netop var kommet gennem Trige, stødte jeg pludselig på en ældre landmand, som havde parkeret sin traktor og en gyllevogn i vejkanten. Han var i fuld gang med at tømme tanken ned i grøften ved siden af vejen.

Jeg stoppede op og spurgte ham, hvad han havde gang i. Han svarede, som sikkert sandt var, at han ikke kunne nå at sprede gyllen ud over markerne den dag, så i stedet havde han valgt at tømme tanken ud i grøften. Adspurgt, om han da ikke vidste, at det var ulovligt, trak han blot på skuldrene og fortsatte. Det gjorde jeg også - men først efter at have meldt hændelsen til politiet i Århus.

Jeg hørte aldrig mere til sagen, men synet af den gamle landmand i færd med at tømme gylletanken direkte ud i et åbent vandsystem står mejslet i erindringen. Så der er sikkert meget rigtigt i De Økonomiske Råds udtalelse om, at det er de ældste landmænd, som er det største problem. De aner intet om miljø og er for øvrigt flintrende ligeglade. Mange af dem, i hvert fald.

21. november 2011
Steen Ulnits

I et forsøg på at redde de udryddelsestruede hajer opfordrer EU-Kommissionen nu til et totalforbud til søs mod at skære finner af hajerne og smide resten af de levende fisk i havet.

Det er asiaternes nærmest umættelige efterspørgsel på hajfinnesuppe, der ses som en af de største trusler mod hajerne. Havbeskyttelsesgrupper siger, at op mod 73 millioner hajer hvert år dræbes for at tilfredsstille efterspørgslen efter delikatessen.

I et forslag, der først skal vedtages af Europaparlamentet og de 27 medlemsstater, inden det bliver til lov, opfordrer kommissionen alle fartøjer, der fisker i EU-farvande, og EU-fartøjer, der fisker andre steder, til at lande hajer med finnerne intakte.

- Vi ønsker at få udryddet den forfærdelige praksis med at skære finner af hajer og vil beskytte hajer langt bedre, siger EU's fiskerikommissær, Maria Damanaki.

Hajerne vokser meget langsomt og får kun få unger ved hver fødsel. Det gør de store fisk særdeles sårbare, og snesevis af arter er truet af udryddelse.

- EU omfatter nogle af verdens største nationer, der fisker haj. Det gælder Spanien, Frankrig, Portugal og Storbritannien, siger beskyttelsesgruppen Shark Alliance.

21. november 2011
Steen Ulnits

De skandinaviske lande vil gå forrest i EU med et forbud til erhvervsfiskere mod at smide uønskede fangster tilbage i havet. Forbuddet skal gælde senest fra den 1. januar 2013 i hele Skagerrak.

Det skal som en slags demonstrationsforsøg tage forskud på en forestående reform af EU's fiskeripolitik, hvor Danmark, Norge og Sverige kæmper for at få et forbud mod at smide fisk ud - det såkaldte discard - i hele EU. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) mødtes for nylig i Stockholm med sine kolleger fra Norge og Sverige for at underskrive en aftale om forbuddet, der siden skal godkendes af EU.

- Det er sløseri med god og nyttig mad og undergraver indsatsen, som gøres for at få en god og holdbar forvaltning af fiskebestanden i stand, står der om udsmid i aftalen.

Danmarks Fiskeriforening påpeger, at Norge - der står uden for EU - er imod kameraovervågning på fiskerifartøjerne, hvilket Danmark og Sverige betragter som helt nødvendigt for at kontrollere, om fiskerne smider fisk ud igen. En slags parallel til lastbiler og bussers fartskiver.

- Det er helt afgørende, at vi fisker på helt lige vilkår og efter de samme regler, siger foreningens formand, Svend-Erik Andersen. Fiskerne er typisk og meget forståeligt imod enhver form for overvågning, som kan dokumentere og afsløre ulovligt fiskeri af den slags, vi netop har set i Gilleleje, og som givet blot er toppen af isbjerget...

I de tre ministres aftale står der, at de forventer, at forbuddet følges op med højere landingskvoter til fiskerne som kompensation for, at de ikke må sortere i fangsten, mens de er til havs. Det er noget, fiskerne kræver sikkerhed for, men som skal godkendes af både EU-Kommissionen og Ministerrådet

Det krav fra fiskerne tør fødevareministeren ikke love at få indfriet. Kravet skal også afvejes med hensynet til at få sat stop for udsmiddet, siger Mette Gjerskov til Ritzau.

- Det er en balancegang. Udsmiddet i Skagerrak er stort. Og det er vigtigt at få sat stop for det både af hensyn til fiskebestandene og fiskernes omdømme, siger fødevareministeren.

Foruden hendes kolleger, Lisbeth Berg-Hansen fra Norge og Eskil Erlandsson fra Sverige deltog EU's fiskerikommissær Maria Damanaki i mødet.

En tommelfingerregel - netop bekræftet endnu engang i USA - siger, at forholdet mellem den ønskede fangst af konsumfisk og så den uønskede (udsmiddet) typisk er 6:1. Altså fanges og ødelægges der 6 kg uønskede fisk og skaldyr for hvert eneste kg ønsket. Et utroligt spild af ressurser.

Måske man derfor i stedet burde fokusere mere på skånsomme fangstmetoder end på vanskeligt adminstrerbare procedurer som den netop foreslåede?

14. november 2011
Steen Ulnits

Selvom der stadig udestår 1 måneds fiskeri af 2011, er den samlede omsætning for danske fiskefartøjer allerede oppe på samme niveau som hele 2010.

Det er især en forøget omsætning på makrel på 87 mio. kr. og på sild på godt 139 mio. kr., som bidrager til det flotte resultat. Der er også fremgang for rødspætter på 28 mio. kr. Desuden tæller et bidrag på godt 16 mio. kr. for loddefiskeri og 12 mio. kr. fra dybvandsrejer også godt med i omsætningsfremgangen.

Af andre vigtige arter er omsætningen af brisling, hesterejer, tunge og havtaske ikke oppe på 2010-niveau, men bortset fra hesterejer kan noget af efterslæbet stadigvæk indhentes.

Konsumfisk fiskes og landes med henblik på anvendelse til menneskelig konsum. Selv om konsumfisken på tidspunktet for landingen er konsumegnet, kan den senere blive anvendt som råvare i fiskemel. De økonomisk vigtigste konsumarter i 2011 er makrel, sild, torsk og jomfruhummer.

Industrifisk er fisk, der fiskes og landes udelukkende med henblik på anvendelse som råvarer i fiskemels- og fiskeolieindustrien samt som dyrefoder og andet ikke-menneskeligt konsum. Industrifisken består normalt af meget små fisk, f.eks. af arterne tobis, sperling, blåhvilling, hestemakrel og brisling, og kan indeholde bifangster af andre arter, fx sild.

Den økonomisk vigtigste industriart i 2011 er tobis, som Danmark er en sand mester i at fange. Derfor beskyldes vi også for at stå bag en stor del af tilbagegangen for fisk som laks og havfugle som søpapagøjer - to arter, der er helt afhængige af tobis-forekomsterne. Men der er penge i skidtet - øh, skidtfiskene. Rigtig mange penge. Så skidt med laks og lunder...

14. november 2011
Steen Ulnits

Med finansloven for 2012 får naturgenopretning og restaurering af de danske vandløb et betydeligt løft. Der afsættes således i de næste 2 år 66 mio. kr. om året til vandløbsrestaureringer, altså i alt 132 mio. kr. Det er 44 mio. kr. mere om året, end der er afsat i 2011. Fiskeplejen bidrager i den forbindelse med 10 mio. kr. om året, altså samlet 20 mio. kr.

Fiskeplejen i de danske vandløb og søer er finansieret via indtægterne fra det lovpligtige fisketegn, der udgør et årligt beløb på ca. 25 mio. kr. Beløbet dækker udgifterne til udsætninger og mindre vandløbsrestaureringer i de danske vandløb og søer, samt biologisk rådgivning og forhåbentlig relevant forskning fra DTU Aqua. Dertil kommer et meget stort frivilligt arbejde, som udføres af lystfiskere i de mange lokale sportsfiskerforeninger.

Fiskeplejens bidrag på 10 mio. kr. om året til den forstærkede vandløbsindsats bliver imidlertid nye penge, idet de 10 mio. kr. i væsentlig grad finansieres ved en prisstigning på lystfiskertegnet. Prisen for et årskort stiger således fra 140 kr. til 185 kr. mens ugekort stiger fra 100 kr. til 130 kr. og dagkort fra 35 kr. til 40 kr. Endvidere stiger fritidsfiskertegnet fra 275 kr. til beskedne 300 kr.

14. november 2011
Steen Ulnits

Og så lidt godt nyt fra havet: Iltsvindssituationen i de danske farvande i 2011 har overordnet set været bedre end normalt. Arealudbredelsen for iltsvind har været mindre og perioderne med iltsvind kortere.

Ved udgangen af november var iltsvindet i de danske farvande begrænset til Øresund, de dybeste områder af det Sydfynske Øhav, Mariager Fjord, Knebel Vig og Aabenraa Fjord, viser årets sidste iltsvindsrapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Sommerperioden, der var præget af lange perioder med megen nedbør og perioder med blæst, gjorde, at iltsvindsudbredelsen var mindre og først og fremmest fandtes i de mest udsatte områder som Limfjorden, det sydlige Lillebælt og tilstødende jyske fjorde.

Perioden med iltsvind har været kortere, hvilket bl.a. har givet sig udslag i, at der i 2011 kun har været få observationer af udslip af svovlbrinte fra havbunden. Svovlbrinte er som bekendt giftigt og et slutprodukt af iltsvind. Svovlbrinten slår således de fisk ihjel, der måtte have overlevet selve iltsvindet. Fra asken i ilden, om man så må sige.

Nu skal det så blive spændende at følge, om foråret 2012 også vil blive ødelagt af brunt vand fra Chatonella-algerne, der jo hærgede kysterne i 2011...

7. november 2011
Steen Ulnits

Naturgenopretningen i landets vandløb og udsætningen af fisk som hjælp til de truede fiskebestande herhjemme får nu en ekstra bevilling på 44 millioner kroner om året.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har indgået en aftale om, at de over 200.000 lystfiskere og fritidsfiskere, som løser fisketegn, også selv spytter flere penge i kassen til vandløbsrestaurering og fiskepleje som led i den forstærkede indsats. I alt skal der bruges 132 millioner kroner til formålet over de næste to år.

Lystfiskerne skal derfor næste år betale 45 kroner mere for et årskort, der stiger til 185 kroner. Fritidsfiskere skal af med blot 25 kroner mere eller i alt 300 kroner. Den øgede egenbetaling fra lyst- og fritidsfiskere løber op i 10 millioner kroner om året.

- Herhjemme er ørredbestandene ikke ligefrem truede. Men situationen er, at mange ørredbestande i mange vandløb kun opretholdes i kraft af udsætninger. - Alle de arter, som er truede i Danmark, er vandrefisk, der er afhængige af at kunne vandre frit i vandløbene til deres gydepladser. - Så det er godt for naturen, at vi nu får flere penge til at fjerne opstemninger og den slags, uden at det går ud over indsatsen med at sætte fiskeyngel ud, siger DSF's formand, Verner W. Hansen.

Den halvstatslige, internationale naturbeskyttelsesunion, IUCN, konstaterede for nylig i en ny rapport, at 37 procent af alle ferskvandsfiskearter i Europa er truede på deres overlevelse. Herhjemme gælder det skønsmæssigt 26-30 procent - med laks, snæbel, stalling og ål som de mest truede arter.

7. november 2011
Steen Ulnits

Da jeg blev født for mere end et halvt århundrede siden, boede der omkring 3 milliarder mennesker på Jorden. I dag har vi netop rundet de 7 milliarder - på vej mod 9 milliarder i 2043, hvis udviklingen fortsætter.

Det er en fordobling på 50 år, som vi stadig blot stiltiende står og ser på. En udvikling, der fører til alle mulige dårligdomme - præcis som i enhver anden husdyrbesætning, hvor der er for mange dyr per kvadratmeter. Der kæmpes om pladsen, og der kæmpes om føden. Alle individer mistrives.

Men hvor naturen regulerer sig selv - med større dødelighed og færre fødsler i trange tider - dér kører vi mennesker ufortrødent videre. Tidlige hvide missionærer i det sorte Afrika sørgede som det første for, at spædbørnsdødeligheden faldt - så børnene blot døde og dør af sult lidt senere i tilværelsen. Humanitære organisationer sørger efterfølgende for fødevarer til de sultne befolkninger - med udbytning af den hjemlige natur til følge.

FN har blæst til kamp mod den stigende overbefolkning - endnu engang og endnu engang uden konkrete tiltag. Hvad hjælper det at oprette nye oplysende internetsider, mens befolkningerne bare yngler videre og ørkenen breder sig?

Befolkningstilvæksten er pt. 78 millioner om året, hvilket næsten er identisk med det skønnede antal uønskede graviditeter verden over. Således har FN regnet ud, at der på verdensplan er omkring 75 millioner uønskede graviditeter, som kunne være undgået, dersom prævention var tilgængelig. Gratis prævention fra Vesten ville derfor være langt mere værd end de mange tons fødevarer, som vi i stedet sender til Afrika og andre steder med sultende mennesker.

Men det ville landbruget jo ikke tjene penge på, så derfor bliver det ved status quo. Landbruget kan så argumentere, at verden jo har brug for flere fødevarer - "se bare de mange sultende mennesker", lyder det igen og igen - og dermed argumentere for øget misbrug af vor hjemlige natur. Øget produktion og øget forurening med pesticider og gødningsstoffer. Se blot notitserne herunder.

Smart skåret af en branche, der altid kun tænker på egen profit. "Tænk, hvis der var et yndigt land", lyder det daglig fra landbrugets TV reklamer. Men det er der ikke mere - takket være netop landbruget. Og nu er vi altså blevet 7 milliarder mennesker, der skal deles om Jorden, som jo ikke er blevet tilsvarende større. Men livskvaliteten bliver tilsvarende mindre.

1. november 2011
Steen Ulnits

Som tidligere nævnt på denne side blev stallingen i foråret totalfredet for en 3-årig periode. Årsag: En pludselig decimering af bestandene næsten overalt - med to isvintre i træk og deraf følgende unormal skarv-prædation som potentiel forklaring. Især vinteren 2009/2010 var hård for stallingerne.

Samtidig iværksattes en undersøgelse, som løbende skal monitere den danske stalling og dens velbefindende. Foreløbige resultater fra elfiskeri viser, at hverken laks eller ørreder udviser tilsvarende tilbagegang som stallingerne. En mulig forklaring herpå kan være, at laks og ørreder er bedre til at skjule sig i vandløbene, end stallingerne er. I hvert fald kunne man konstatere, at tætheden af stalling-yngel blot er 10% af normalen fra tidligere år.

Den foreløbige konklusion er endvidere, at stallingbestanden ikke er akut truet, og at den kan blomstre op igen, lige så hurtigt som den forsvandt. Hvis altså vi ikke får yderligere isvintre, der igen tvinger landets stadig alt, alt for mange skarv op i de isfri vandløb for at fouragere...

1. november 2011
Steen Ulnits

Det sker regelmæssigt, at store havørreder går til biddet under vinterens pirkefiskeri efter Øresunds gydetorsk. Det er fisk, som har forladt det nu lidt for kolde og salte kystvand til fordel for varmen på dybere vand. Herude frådser de i sildestimerne, som også torskene ivrigt gør det.

Men det er ikke hverdagskost, at en vaskeægte laks går til biddet herude. Det var imidlertid, hvad der skete forleden. Efer et hårdt hug og en lang fight blev fisket sikkert bjærget ombord - til beundring for både passagerer og besætning. Ingen havde tidligere set så stor en laks - 15,6 kg tung og 115 cm lang - og skælprøver blev derfor taget og sendt til undersøgelse hos biologerne i Silkeborg.

Det viste sig at være en 5 år gammel laks, der havde tilbragt to år i ferskvand og tre i saltvand. DNA-prøver viste, at der sandsynligvis er tale om en laks fra den vestsvenske Ätran-stamme, der stadig er oprindelig, og som også tidligere har været introduceret i Gudenåen.

1. november 2011
Steen Ulnits

Der bliver flere og flere smartphones, som kan mere og mere. Nu er det kommet så vidt, at selv det noget støvede Fiskeridirektorat har set lyset. I hvert fald har de nu lanceret en mobil udgave af deres ganske omfattende website - på adressen www.m.fisketegn.dk

Her kan man dels løse fisketegn direkte på mobilen - dels læse om fredningstider og fredningszoner. Er der ellers dækning, kan man lynhurtigt se, om man befinder sig på lovligt eller ulovligt område. Google Maps og din indbyggede GPS modtager fortæller straks, om man fisker i eller nær en fredningszone.

En nutidig løsning på et gammelt problem. For er man ikke lokalkendt, kan man jo ikke se eller vide, om der nu udmunder et vandløb bag næste pynt.

Til gengæld er man stadig lige vidt, hvis ikke der er dækning på mobilen - med adgang til internettet. Og det er jo desværre tilfældet rigtig mange af de steder, hvor vi lystfiskere færdes.

Derfor ville det have været en endnu bedre løsning, om man udviklede en app, der ikke behøvede adgang til nettet, men som allerede havde kortmaterialet liggende i telefonen. GPS-positionen kan man jo næsten altid få, og flere navigationsprogrammer virker derfor også offline. Desværre altså ikke det nye www.m.fisketegn.dk

Men det er trods alt et kæmpestort fremskridt i forhold til de fnidrede kort, man hidtil har måttet zoome ind på i en uendelighed - førend man havde en blot nogenlunde idé om, hvor man var og hvad, der var lovligt.

1. november 2011
Steen Ulnits

Inden for de første 100 dage af det nye valgår, skal etableringen af danske biogasanlæg være på plads. Det lovede statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), kort før valget.

"Noget af det, som vi skal være rigtig hurtige på, er det med biogas. Vi ved, at der måske 30 steder i Danmark er nogle biogasanlæg, som er ved at være klar til at blive opført, og hvor investorerne også er der, nogle steder har man også godkendelser. Men man mangler simpelthen, at der politisk tages stilling til nogle afregningspriser - jeg er ikke ekspert. Men der mangler en politisk stillingstagen, og det skal vi have på plads som noget af det første, når valget er overstået," sagde Lars Løkke Rasmussen.

"Flere ting vi har lagt et stort energiudspil frem i foråret, og det er måske også et eksempel på en af de ting, der ikke kunne lade sig gøre at få forhandlet på plads fordi, at valget var ved at være der," sagde Lars Løkke Rasmussen, der samtidig understregede at netop energiudspillet har topprioritet: "Efter et valg skal vi inden for de første 100 dage have lavet denne aftale".

Valgflæsk og øregas af værste skuffe fra et parti, der har haft ti år ved regeringsmagten til at føre sådanne planer ud i livet. Nu bliver det op til den nye rød-blå-grønne regering at implementere disse planer, som desværre kommer mange år for sent. Vandmiljøet gisper af samme årsag efter vejret.

24. oktober 2011
Steen Ulnits

Danske landmænd er tæt på at købe samme mængde pesticider og vækstregulerende plantebeskyttelsesmidler som i 2008. Kurven var ellers knækket, da indkøbet i 2009 faldt til omkring 2.400 ton, skriver dr.dk.

I 2008 købte landmændene rekordmange sprøjtemidler, men i 2010 var de tæt på samme nivau med 3.250 ton. Oplysningerne kommer efter, at DR i TV Avisen igennem flere dage har sat fokus på bl.a. sprøjtemidlet bentazon, som nu er blevet fundet i drikkevand i koncentrationer langt over det tilladelige.

Videncentret for Landbrug har i debatten oplyst, at der skal ganske store mængder bentazon til i drikkevandet, før det er farligt for mennesker. Men er de nu aldeles upartiske i den vurdering - købt og betalt som de jo er af - landbruget?

DR skriver, at ifølge vandværkernes forening Danva er stoffer som dichlorprop, MCPA og mechlorprop nu også nået ned til drikkevandet. Altsammen med tilskud fra EU til det højt besungne og berømmede danske landbrug.

Det er efterhånden mange år siden, at Kommunernes Landsforening kunne konkludere, at det danske landbrug netto er en tilsætningsforretning - ikke mindst på grund af de store udgifter til rensning af drikkevandet og forurening af vandmiljøet.

24. oktober 2011
Steen Ulnits

Store dele af den direkte produktionsstøtte, som EU giver til landmænd, skal afskaffes. Det siger Margrete Auken (SF) til Arbejderen. Hvis landbrugsstøtten ryger ned, sikrer vi, at den ikke skader verdens fattige, mener EU-medlemmet.

Hendes udsagn kommer på baggrund af den kritik, der er kommet fra Mellemfolkeligt Samvirke rettet mod Arla. Kritikken lød på, at Arla kan sælge mælkepulver til kunstigt lave priser i fattige lande. SF mener således, at den støtte, som blandt andet danske landmænd modtager, kan være med til at udkonkurrere mælkebønder i de fattige dele af verdenen.

"Når Danmark 1. januar næste år overtager formandskabet i EU, har vi en historisk mulighed for at gå i front og kæmpe ulandenes sag. Vi skal sikre en landbrugsstøtte, der ikke skader ulandene," siger Margrete Auken til Arbejderen.

Margrete Auken er det ene af de to medlemmer, SF har i EU-parlamentet. Hun har siddet i parlamentet siden 2004. Hun er søster til tidligere og nu afdøde miljøminister Svend Auken (S) og mor til vor nye miljøminister Ida Auken (SF). De vil bare noget med miljø i den familie!

24. oktober 2011
Steen Ulnits

Selvom de nye regeringspartier S, R og SF alle heftigt har kritiseret den tidligere regerings manglende eller i bedste fald mangelfulde arbejde med vandplanerne, vil den ikke umiddelbart ændre i de udkast, der allerede foreligger. Det fremgår af regeringsgrundlaget.

"Regeringen vil vedtage vand- og naturplanerne med udgangspunkt i de foreliggende udkast, men med de tilpasninger, der er åbenlyst nødvendige og hensigtsmæssige efter den allerede foretagne offentlige høring," hedder det i grundlaget.

I forbindelse med arbejdet i den nye natur- og landbrugskommission vil regeringen imidlertid fremlægge en ny køreplan for "fuld gennemførelse af EUs Vandrammedirektiv og Natura 2000 direktiverne, så Danmark kommer "tættere på" rettidig gennemførelse af vand- og naturplanerne," skriver regeringen.

Lad os håbe, det ikke bliver ved snakken. At det altid klagende danske landbrug ikke får medhold i sit ønske om fortsat overgødskning af marker og øget oprensning af vandløbene.

17. oktober 2011
Steen Ulnits

Til nytår skal alle landbrug med gylletanke, der ligger under 100 meter fra vandløb have installeret en elektronisk gyllealarm. På landsplan er der cirka 5.000 landmænd, der skal have installeret den elektroniske alarm.

Det har fået DLG Tele og firmaet PlusTec til at indgå i et samarabejde om en enkel løsning på de nye krav. Med niveaumåleren LevelTec kan lovens krav opfyldes. LevelTec overvåger gylleniveauet i tanken med millimeters nøjagtighed og sender SMS-alarm til landmandens mobiltelefon, når der sker pludselige ændringer i niveauet - for eksempel ved et udslip.

Det er firmaet PlusTec, der står bag systemet, og firmaet har nu indgået et strategisk samarbejde med DLG Tele, som leverer mobildækningen til systemet.

Samarbejdet betyder at DLG Tele opkræver abonnement for nettjenesten mens PlusTec løbende følger med i, at gylleovervågningen på de enkelte gylletanke har strøm, og landmanden efterfølgende kan dokumentere dette over for myndighederne.

En længe ventet nyhed, som forhåbentlig kan spare os for mange af de katastrofale gylleudslip, der desværre er blevet normen i de senere år - grundet den enorme danske svineproduktion. Udslip, som gang på gang har ødelagt års arbejde med at retablere bestanden af laksefisk i danske vandløb.

17. oktober 2011
Steen Ulnits

Regeringen vil modernisere vandløbsloven. Og selv om forslaget kun fylder en enkelt linje i regeringsgrundlaget, så har det allerede skabt stor bekymring - ikke mindst i landbruget.

Vandløbsloven blev sidst ændret i 1982, og dengang blev det slået fast, at loven skal tilgodese både naturhensyn og hensyn til afvanding - altså at landmænd kan få ledt vand væk fra markerne. Men på en høring i foråret foreslog repræsentanter for de kommunale chefer at ændre loven, så den tager større hensyn til natur og miljø. Det vil gøre det nemmere at leve op til EU's vandrammedirektiv.

Nu frygter både Venstre og landbruget, at lovens hensyn til afvanding vil blive nedtonet:

"Hvis man ændrer lovens formål, så vil store dele af landbrugsjorden forsumpe, og arealer må tages ud af drift. Det er konsekvensen," siger Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, som mener, at forslaget kan koste arbejdspladser i landbruget.

Også vicedirektør i Landbrug & Fødevarer Henrik Frandsen er bekymret:

"Hvis man tilsidesætter behovet for vandafledning, vil det få meget store konsekvenser. Både for landbruget og for sommerhus-ejere og villaejere i udsatte områder," siger han og påpeger, at man i fremtiden kan forvente mere regn, men at der allerede i sommer har været store problemer med oversvømmelser flere steder i landet.

Henrik Frandsen mener derfor, at en modernisering af loven ikke må føre til, at afvandingen bliver forringet.

"Det er en væsentlig prioritet, at vandløbene kan afvande, og det kniber allerede nogle steder," siger han. Henrik Frandsen understreger, at Landbrug & Fødevarer mener, at loven godt kan moderniseres, så man både sikrer afvanding og bedre miljø.

"Man kunne dele vandløbene mere op, så der er nogle vandløb, hvor afvandingen har topprioritet, og andre vandløb, hvor man har taget jorde ud af drift, hvor naturhensyn får høj prioritet," siger han.

Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra miljøminister Ida Auken (SF) om, hvilke tanker regeringen har i forhold til moderniseringen af loven, men ifølge Altingets oplysninger, har især S og SF været inspireret af de forslag til ændringer, som professor Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, fremlagde på forårets høring.

Helle Tegner Anker forklarer over for Altinget, at hun på en række områder mener, at loven kan moderniseres.

"Vandløbsloven fra 1982 stammer fra en anden tid med andre problemstillinger. Den trænger til at blive kigget på," siger hun og nævner klimaforandringerne, som et område loven ikke tager højde for. "Det kunne være relevant at se på, hvordan man skal håndtere det i en vandløbssammenhæng."

Helle Tegner Anker peger også på, at man bør se på vandløbsloven i sammenhæng med EU-lovgivningen - eksempelvis vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Ligesom hun mener, at man i forbindelse med en modernisering bør se på den hidtil frie dræningsret - eksempelvis om der er behov for en tilladelsesordning.

Endelig peger Helle Tegner Anker på, at der kan være behov for at klarlægge reglerne for erstatning ved oversvømmelse. I forbindelse med, at VK-regeringen vedtog ændret vedligeholdelse af op til 7.300 km vandløb, vedtog man også et særligt sæt erstatningsregler, men Helle Tegner Anker påpeger, at det er uklart, hvilke erstatningsregler der gælder for oversvømmelser ved andre vandløb.

17. oktober 2011
Steen Ulnits

Den omfattende fiskerisag fra Gilleleje - startet af Grenpeace - kan komme til at gøre ondt på de tiltalte fiskeres pengepung. Det kom frem fredag, hvor én ud af de ti fiskere, der er tiltalt for ulovligt fiskeri i et fredet område i Kattegat, var for Retten i Helsingør.

Her krævede anklager Helle Just Christensen, at fiskeren skal betale nettoværdien af fangsten fra det lukkede område tilbage samt en bødestraf på 131.000 kroner oveni - svarende til en tredjedel af værdien. I alt en økonomisk lussing på knap 400.000 kroner. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Straffen for ulovligt fiskeri består typisk i en konfiskation af fangstens samlede værdi, og oveni kan komme en ekstra bødestraf, der svarer til en tredjedel af konfiskationen. Det forklarede vicefiskeriinspektør fra Fiskeridirektoratet, Henrik Nielsen, i retten.

- Det har været praksis gennem mange år, at der sker konfiskation af fangsten samt en bøde på en tredjedel af konfiskationen, medmindre fiskeren har lavet en selvangivelse i logbogen om, at man har fisket ulovligt. Så kan bødestraffen være mindre, sagde Henrik Nielsen.

Ifølge anklageskriftet har den tiltalte fisket i alt 20 gange i det lukkede område og samlet fanget for knap 260.000 kroner i alt i en periode fra den 18. maj til den 20. august 2010.

Forsvareren Morten Rosendahl kræver, at hans klient frifindes eller alternativt får en mindre bødestraf end anklagemyndigheden forlanger.

7. oktober 2011
Steen Ulnits

Den nye regering vil skærpe miljøreguleringen og blandt andet øge gødnings- og pesticidafgifterne samt indføre større sikkerhedszoner omkring kritiske vandboringer. Målsætningen er er et bæredygtigt landbrug, der er med til at mindske klimapåvirkningen, og som samtidig fremmer natur og biodiversitet.

Det fremgår af regeringsgrundlagets landbrugsafsnit. Her indleder regeringen med at understrege sit ønske om, at Danmark fortsat skal være et landbrugsland:

"Mange afledte erhverv og arbejdspladser i den danske fødevareklynge forudsætter en primærproduktion. Regeringen ønsker endvidere at sikre en bæredygtig udvikling af landbruget i Danmark, der reducerer klimapåvirkningen og fremmer natur og biodiversitet," hedder det.

Regeringen vil, for at nå målsætningen, via landbrugskommissionens arbejde "opstille tydelige og langsigtede målsætninger for landbruget, som i god tid udstikker klare linjer for, hvordan kravene til landbruget skal opfyldes," fastslår regeringen. Den ser to udviklingslinjer for landbruget: Et økologispor og et konventionelt industrilandbrugsspor.

"Regeringens sigtelinje er, at industrilandbruget skal reguleres på linje med anden industri. Kun derved skabes der mulighed for at videreudvikle et bæredygtigt landbrug," hedder det.

Regeringsgrundlaget understreger også, at regeringen fortsat har som sin ambition, at landbruget og fødevareerhvervet både skal bidrage til energiforsyningen og med produktionsvirksomheder, der producerer landbrugsrelateret miljøteknologi.

"Biogasteknologi, andengenerations biobrændstoffer som bioethanol, og teknologi til fjernelse af ammoniak, burde for længst have været et vigtigt dansk eksportområde. Andre lande - ikke mindst de europæiske - står overfor samme udfordring med at mindske landbrugets naturbelastning, og det er en fordel, hvis Danmark kommer først med den nødvendige teknologi og viden, frem for at købe den af andre," hedder det i regeringsgrundlaget med et hip til den afgåede regering.

Regeringsgrundlaget understreger, at de høje miljø- og naturambitioner forudsætter en skærpet regulering af landbrugets brug og udvaskning af kvælstof og sprøjtegifte - blandt andet gennem en højere pesticidafgift og større sikkerhedszoner omkring vandboringer. Og så er en indsats for giftfrit drikkevand højt prioriteret, hedder det i regeringsgrundlaget.

Smukke ord, der lover godt for miljøet. Men lad os nu lige se dem gennemført først. Det har jo knebet gevaldigt for de nye regering at holde blot nogle få af sine øvrige valgløfter...

7. oktober 2011
Steen Ulnits