Notitser

4. kvartal 2009

Skovflåten nu livsfarlig

Den lille skovflåt kan nu også på Sjælland overføre den potentielt dødelige TBE-virus - centraleuropæisk hjernebetændelse. Det skriver Politiken.

Foreløbig har en skovarbejder og en medarbejder i en skovbørnehave været syge i månedsvis, og to hunde er døde som følge af hjernebetændelsen.

Hidtil har danske skovflåter uden for Bornholm kun gjort mennesker og dyr syge af borelia - en mildere sygdom, der typisk først overføres, hvis flåten får lov til at sidde i et døgns tid, og som relativt let kan slås ned med penicillin.

»Men TBE-virus overføres på få minutter. Den kan ikke behandles. Og man kan dø af den«, påpeger Anders Fomsgaard, overlæge og leder af virusforskningen på Statens Serum Institut.

Som andre TBE-eksperter råder Fomsgaard derfor danskerne til at beskytte sig mod flåtbid: Om sommeren bør man tage lange bukser og støvler på - og kun gå ind i kratlignende områder, hvis det er nødvendigt.

Skovarbejdere, jægere og andre, der bruger de sjællandske skove intensivt, bør lade sig vaccinere - medmindre der er tale om børn på under 6-7 år, som sygdommen ikke rigtig bider på.

TBE-virus har været øst og syd for os i årtier, især i Baltikum er man hårdt ramt. Risikoen vil stige i takt med, at vores vintre bliver endnu mildere og fugtigere, og forårene endnu varmere. Altså når vi i løbet af få årtier får et klima, som ligner Estlands, Letlands og Litauens.

Ifølge international forskning har Baltikum i øjeblikket noget nær ideelt klima for udvikling af TBE-virus hos skovflåter, og man har her ikke råd til at tilbyde vaccine til hele befolkningen.

21. december 2009

© Steen Ulnits

Fisk på 7.700 meters dybde

For første gang er det lykkedes et forskerhold at fotografere levende fisk i ekstreme dybder på den sydlige halvkugle. Det er sket hele 7.560 meter under havets overflade.

Samme hold var nede på 7.700 meters dybde i Japan sidste år, men det skete nord for ækvator. De to uafhængige opdagelser er interessante, da fiskene minder meget om hinanden. Begge er pink, kugleformede og med lange haler, selvom der er tale om to forskellige arter.

Professor Monty Priede er leder af University of Aberdeen's Oceanlab og har været blandt bannerførerne for projektet:

"Det interessante er, at begge dybhavsfisk ser ud til at have udviklet sig fra samme art, selvom de befinder sig i to forskellige hemisfærer. De har formentlig udviklet sig fra en lignende forfader. Disse fisk er aldrig fundet udenfor dybhavsgravene og er meget isolerede," siger han.

Man har tidligere fundet fisk i 8.370 meters dybde i Puerto Rico-graven. Men da man fragtede fisken til overfladen, døde den på grund af den ekstreme trykændring.

21. december 2009

© Steen Ulnits

Kina vil af med landbrugsstøtte

Kina vil have verdens rige nationer til at fjerne tilskud til landbrugssektoren og give udviklingslande bedre muligheder for at afsætte deres varer på de globale markeder.

"Alle nationer burde gå sammen imod protektionisme i alle former og afskygninger og presse på for et positivt resultat i forhandlingerne i forbindelse med Doha-runden (møde om frihandel)," siger vicepremierminister i Kina, Hui Liangyu, til det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Udmeldingen kommer på FN's sulttopmødet i Rom og kan kun hilses velkommen her i Danmark, hvor ingen landmand selv magter at tjene til føden. Uden det milliardstore tilskud fra os andre ville de alle gå konkurs...

16. december 2009

© Steen Ulnits

Landmænd siger nej til fugleaftale

Selv om landmændene kan få en pæn pose penge for at lade vandet stå på deres marker i Tøndermarsken, så er det langtfra alle, der har sagt ja til en aftale.

Det var ellers miljøministerens håb, at landmændene inden nytår vil gå med i aftalen og dermed sikre, at det enestående og sårbare fugleliv i området igen får gode yngleforhold. Det er blandt andet i Tøndermarsken, man kan opleve fuglefænomenet "Sort Sol".

Men en ny opgørelse fra Tønder Kommune viser, at kun 17 ud af 25 landmænd på den del af markerne, kommunen administrerer, er gået med til at få penge for at lade vandet stå. Det svarer til 69 procent af markerne. Dermed vil knap en tredjedel af markerne også i fremtiden blive afvandet.

"Det var jo nærmest forventeligt, så dilettantisk og elendigt som den sag er kørt. Nu får vi et kludetæppe, hvor nogle er med og andre ikke er, og så får vi ikke den optimale løsning. Det duer bare ikke," siger Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening.

Han kalder området "en knastør skygge af sig selv" og mener, regeringen i stedet bør stramme fredningen i Tøndermarsken eller lave en helt ny lov, der tvinger landmændene til at lade vandet stå på markerne, men samtidig én gang for alle betaler dem en erstatning.Landmændene i Tøndermarsken har frist indtil nytår til at tilmelde sig den nye ordning, der giver 1.400 kroner pr. hektar jord, de undlader at afvande.

De landmænd, der nægter at være med, siger, at kompensationen ikke står mål med omkostningerne ved at afvande jorden. Ved at afvande kan landmændene få bedre udbytte af deres jord, og de mindsker risikoen for, at køer og får bliver angrebet af insekter, der trives særligt godt i vådområder. De påpeger også, at den høje vandstand betyder, at dyrene skal sættes senere på græs og må hentes tidligere hjem.

"Resultatet var forventet, for vi vidste på forhånd, at nogle landmænd ikke ville være med. Men vi vil fortsætte dialogen med de resterende landmænd i håb om, at de også tilslutter sig aftalen," siger Tønders borgmester, Laurids Rudebeck (V). Han mener, at fuglelivet uanset den manglende aftale med alle landmænd har det godt i Tøndermarsken.

"Det er stadig et unikt område med masser af fugle, men aftalen kan skabe et endnu bedre område, og derfor håber vi på, at flest mulige vil gå med," siger Laurids Rudebeck.

Miljøministeriet forventer i løbet af få dage at være klar med en total opgørelse over, hvor mange landmænd i den øvrige del af Tøndermarsken, der har sagt ja til aftalen og vil lade vandet stå på markerne.

EU-Kommisionen har tidligere kritiseret Danmark for ikke at passe godt nok på Tøndermarsken og dermed overtræde flere EU-direktiver. Både Dansk Ornitologisk Forening og Naturfredningsforeningen har bedt EU-Kommissionen gå ind i sagen og presse den danske regering til at passe bedre på Tøndermarsken.

16. december 2009

© Steen Ulnits

Makrelkrigen...

Så er den gal igen i Nordsøen, hvor der kæmpes om de stærkt nedfiskede ressurser. Denne gang er der ikke tale om nogen torskekrig á la den, som Island og England udkæmpede i 1960'erne og 1970'erne. Denne gang slås Norge og EU om makrellerne i Nordsøen - dog uden indsats af krigsskibe som i torskekrigen!

Sagen er gået i hårdknude, og forhandlingerne er brudt sammen. Den norske fiskeriminister Lisbeth Berg-Hansen udtrykker dyb skuffelse over EU. Hun mener ikke overraskende, at hendes norske forhandlere er gået endog meget langt for at imødekomme EU.

Heller ikke overraskende mener EU's fiskerikommisær Joe Borg - ham med tilskuddene til fortsat overfiskeri af den udryddelsestruede blåfinnede tun - at nordmændene har forspildt en god chance for "en afbalanceret aftale".

Indtil en aftale er kommet i stand, kan kvoterne for næste års makrelfiskeri i Nordsøen ikke fastsættes. I det danske fødevareministerium kan man huske, at et lignende problem eksisterede tilbage i 2004. Dengang blev problemet først løst i 2005, og det samme forventes nu at blive tilfældet i 2010.

Afslutningsvis er det meget passende at minde om, hvordan det i 1960'erne lykkedes primært nordmændene at nedfiske makrelbestanden i Nordsøen til et niveau, hvorfra det var kritisk, om bestanden kunne retablere sig selv igen. Det kunne den heldigvis.

16. december 2009

© Steen Ulnits

EU har i perioden 2000 til 2008 støttet sydeuropæiske industrifiskere med 260 millioner danske kroner, så de kunne bygge en ny armada af fiskerbåde. Samme fiskerflåde har de seneste år støvsuget verdenshavene for den sjældne blåfinnede tun i sådan en grad, at fisken nu er udryddelsestruet. Det skriver The Times.

Fiskerikommissær Joe Borg måtte - efter en forespørgsel fra det spanske, grønne Europaparlamentsmedlem Raül Romeva - indrømme, at den store økonomiske saltvandsindsprøjtning til fiskerne havde fundet sted.

»Jeg er chokeret over omfanget af de tilskud, der er blevet givet til fiskerbåde, der fisker den blåfinnede tun«, siger Raül Romeva til The Times. Tilskuddene er samtidig blevet givet af EU gennem et helt årti. I lige så mange år har forskere og miljøeksperter gentagne gange advaret om, at den blåfinnede tun var overfisket i en sådan grad, at den risikerede at uddø.

Spanien var modtager mere end halvdelen af de 260 millioner kroner, men lige i kølvandet fulgte franskmændene, grækerne og italienerne. Også middelhavsøerne Malta og Cypern fik tilskud til at få moderniseret landenes fiskeriflåde.

»Dette viser med al tydelighed, hvor hyklerisk EU kan være, når der man insisterer på fiskerikvoter samtidig med, at man tilskynder til at udvide en fiskerflåde, der i forvejen var alt for stor«, forklarer Raül Romeva fra den grønne fløj i Europaparlamentet.

4. december 2009

© Steen Ulnits

Langt størstedelen af den kvarte milliard tilskudskroner til fiskeriet - helt eksakt 172.5 millioner kroner - gik til at bygge nye, topmoderne fiskefartøjer. Disse højeffektive trawlere er i stand til at indfange 100 ton tun i et enkelt net, og det kan gøre få skibe i stand til hurtigt at opbruge EU's samlede kvote for fiskeri af tun. I EU må der fiskes 12.400 ton tun om året, men med den voksende flåde af fartøjer og deres effektivitet vil bådene let kunne hale det dobbelte i land.

Knapt 80 millioner kroner gik til at trimme den eksisterende flåde af fiskerbåde, så de ville blive i stand til at fange flere fisk, mens kun 7.5 millioner kroner blev givet til ophugning af fartøjer, der kunne gøre flåden mindre. Overfiskeri er et alvorligt problem i den internationale fiskerflåde, da der ganske enkelt er for mange både om for få fisk.

Truslen mod tunfisk medførte i 1969 til oprettelsen af The International Council for the Conservation of Atlantic Tuna (et internationalt råd til beskyttelsen af tunfisk). Samme råd fik 16. november i år gennemført en halvering af fiskekvoterne for fiskeri af den blåfinnede tun. I år må der fiskes 22.000 ton blåfinnet tun. i 2010 er kvoten faldet til 13.500 ton.

Det fik fiskerikommissær Joe Borg til at udtale: »Disse første, konkrete og ambitiøse skridt vil bane vejen for et solidt fremskridt i at kontrollere og beskytte bestanden i Middelhavet og Atlanterhavet. Vores mål er at sørge for, at bestanden af den blåfinnede tun igen kommer på fode, så vi kan have et sundt og driftigt fiskeri«.

Til marts mødes CITES (Convention on International Trade in Endangered Species) - en international forening, der kan forbyde fiskeri og jagt af truede dyr. Monaco har indstillet til, at den blåfinnede tun skal fredes. Det vides ikke, hvordan EU vil forholde sig til spørgsmålet.

4. december 2009

© Steen Ulnits

Svineproduktionen i Danmark skaber arbejdspladser i stor stil. Alt i alt er 38.000 danskere direkte beskæftiget med svineproduktionen, og en fjerdedel af disse er selvstændige. Når man tager forarbejdning af svin med, når man op på 55.000 beskæftigede.

"Det er jeg rimeligt sikker på, at vores 'erhvervsvenlige' regering ikke vil sætte over styr," sagde Lindhart B. Nielsen, formand for Landbrug & Fødevarer - Svineproduktion i sin beretning på årsmødet tirsdag. Og det har han nok ret i. Det er tal som disse, der får regeringen til at se stort på grundvandet specielt og miljøet generelt.

Formanden tillod sig også at minde om, at mens den danske eksport er gået voldsomt tilbage under finanskrisen, er nedgangen i svineeksporten kun af mindre karakter.

Han opfordrede regeringen til at hjælpe svineproducenterne i en trængt situation, hvor man har sat penge til flere år i træk, ved at forbedre rammevilkårene.

"Specielt i en krisetid, som den vi står i, er en lempelse af rammevilkårene afgørende for dansk svineproduktions fremtidige konkurrenceevne. Både på miljøområdet og inden for dyrevelfærd," sagde han.

Man kan dog undre sig over, at en enkelt og stærkt forurenende produktion som denne skal nyde fremme samenlignet med alle andre og langt mindre forurenende virksomheder.

Det skal man vist være Venstre-bonde for rigtigt at fatte rimeligheden i...

4. december 2009

© Steen Ulnits

Miljøbelastningen pr. slagtesvin halveret

Den danske slagtesvineproduktion har næsten halveret indholdet af næringsstoffer i gødningen siden 1985. Det sagde direktør Nicolaj Nørgaard i sin beretning på Dansk Svineproduktions årsmøde i Herning i dag.

"Ved at se i de historiske arkiver kan vi se, at vi i dag producerer næsten to slagtesvin for den miljøbelastning ét slagtesvin havde i 1985," sagde han og understregede, at svineproduktionen har "leveret varen og taget ansvar. Derfor er den nuværende miljøregulering frustrerende," fortsatte han.

80 procent af lovgivningen på miljøområdet udspringer af EU-lovgivning, og netop derfor finder Nicolaj Nørgaard det frustrerende, at den danske tolkning af reglerne er så kompleks, at ingen kan gennemskue den.

"Skal vi følge det politiske ønske om at implementere mere miljøteknologi, har vi behov for et gennemtænkt regelsæt, der skaber incitamenter," fremhævede direktøren. Han ser gerne, at landbruget får emissionstilladelse, som den enkelte svineproducent kan agere indenfor.

"Holder man sig inden for sin tilladelse, skal det være muligt at udvikle sin bedrift," lød ønsket fra direktøren.

Hertil er bare at sige: Halleluja! Det danske landbrug tænker ikke et sekund på, at man jo kunne have reduceret den samlede forurening med den bedre teknologi. I stedet øger man bare produktionen, så forureningen ikke falder det mindste. Logik for svineproducenter...

4. december 2009

© Steen Ulnits

Fødevareministeren den dyreste af alle ministre

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er regeringens dyreste minister. I hvert fald når det handler om repræsentationsudgifter til møder, gaver og lignende.

Det fremgår af beregninger, som Ritzau har foretaget på baggrund af oplysningerne, som ministre selv offentliggør på ministeriernes hjemmesider.

I perioden fra maj til september har Eva Kjer Hansen brugt 183.667 kr. på repræsentation, viser tallene. Det er mere end 60.000 kr. mere end nummer to, Birthe Rønn Hornbech, der samlet som kirkeminister og integrationsminister har brugt 125.887 kr.

Birthe Rønns store forbrug dækker over en enkelt udgift - nemlig da kirkeministeriet brugte 117.394 kr. på en middag i forbindelse med indsættelse af den ny biskop i Københavns Stift. På tredjepladsen kommer transportminister Lars Barfoed med 86.628.

Fødevareministerens høje forbrug har flere årsager, oplyser ministeriet. Blandt andet har ministeriet i flere tilfælde regnet transportudgifter med, hvilket ifølge statsministeriets vejledning ikke indgår i repræsentation. Udgifterne til egentlig repræsentation for Eva Kjer Hansen ligger herefter på omkring 155.000 kr.

"Beløbet afspejler, at Fødevareministeriet er et travlt ministerium med et stort og internationalt aktivitetsniveau. I perioden har ministeriet haft tre meget store arrangementer. Vi er meget opmærksomme på, at vores arrangementer altid overholder gældende regler for kuvertpriser og andet," forklarer ministerens pressesekretær Thor Seierø.

De tre arrangementer er en arbejdsmiddag for ministeriets udsendte statskonsulenter, folketingets fødevareudvalg og fødevareerhvervet, et stort fiskeripolitisk årsmøde, og værtskabet ved en reception for omkring 100 internationale landbrugsledere fra hele verden. Alle tre arrangementer har kostet mellem 20.000 og 40.000 kr..

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er den minister med de mindste repræsentative udgifter. Hun har brugt 5370 kr. fra maj til september.

I alt har ministrene haft repræsentationsudgifter i perioden for 1.076.128 kr.

4. december 2009

© Steen Ulnits

Økologik for begyndere

Jyllands-Posten skrev for nylig, at økologisk jordbrug medfører en øget udledning af drivhusgasser, som belaster klimaet. Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, blev citeret og taget til indtægt for dette. Men professoren er ikke enig i Jyllands-Postens konklusion:

"CO2-udledningen per hektar i økologisk landbrug er signifikant lavere end i konventionel landbrug, og målt per enhed står økologiske og konventionelle produkter generelt lige," siger Jørgen E. Olesen til Økologisk Landsforening, efter artiklen blev bragt i JP.

Jørgen E. Olesen mener, at de økologiske landmænd har godt fat i klima via deres nye Klimastrategi for økologisk landbrug, som blev offentliggjort i oktober.

"Økologisk Landsforenings klimastrategi er målrettet mod de udfordringer, der er - også i forhold til behov for øgede udbytter - så økologerne er godt på vej i forhold til klimaet," siger Jørgen E. Olesen.

Strategien indeholder en række tiltag, der blandt andet skal øge udbytterne på de økologiske marker - en problemstilling, som JP fokuserer på. Alene biogas, der producerer effektiv økologisk gødning, vil kunne øget udbyttet med 20-30 procent, oplyser Økologisk Landsforening.

4. december 2009

© Steen Ulnits

Ny forvaltningsplan for skarv i Danmark

Skarvforvaltningsplanen erstatter den hidtidige plan fra 2002, og har to hovedformål. Den skal sikre skarvens beskyttelse som en almindelig dansk ynglefugl, og den skal sikre, at skarven ikke volder uacceptable skader på fiskebestande og gener for fiskeriet.

Nye elementer i planen er følgende:

- Fiskere kan søge tilladelse til at skyde skarver i større vandområder, hvor skarvens fødesøgning vurderes at give problemer. Planen oplister en række områder, der vurderes som særligt vigtige for fisk.

- Skarven vil få mere fred i områder, hvor den ikke gør væsentlig skade - i modsætning til i dag, hvor skarven generelt søges forhindret i at etablere nye kolonier.

- Hvis skarven på private områder etablerer nye kolonier i vigtige områder for fisk, vil Skov- og Naturstyrelsen indlede dialog med ejeren om mulighederne for at reducere problemerne.

Regulering indenfor 1000 m fra faststående, fungerende fiskeredskaber vil fortsat kunne ske uden for skarvens yngletid. Regler for denne regulering vil fremgå af vildtskadebekendtgørelsen. Den hidtidige praksis med begrænsning af skarverne ved oliering af æg udvalgte ynglekolonierne vil også blive videreført. Dermed udbygges linien fra den tidligere plan.

Skov- og Naturstyrelsen har ved udarbejdelsen af planen rådført sig med en skarvarbejdsgruppe med repræsentanter fra interesseorganisationer og faglige eksperter. Planen var i offentlig høring i efteråret 2008.

23. november 2009

© Steen Ulnits

Økologiske "Fair Trade" varer

Amarjit Sahota fra Organic Monitor, der er en uafhængig virksomhed, som analyserer markeder og tendenser inden for økologi, holdt for nylig indlæg på Økologikongressen i Odense.

Tendensen har han set i eksempelvis Storbritannien og Tyskland, der er de absolut største markeder for økologi i verden.

"Vi kan se, at forbrugerne helst vil købe økologiske produkter, hvis de også er mærket "Fair Trade,"sagde han.

Fair Trade er et mærke der blandt andet garanterer, at landmanden bag produktet har fået en fair pris og fair behandling af den kæde, han har solgt til.

"Det er tydeligt, at forbrugerne går mere og mere op i, at produkterne ikke bare er økologiske" ,sagde Amarjit Sahota.

23. november 2009

© Steen Ulnits

Økologiske fisk nu også klimarigtige?

Fisk er noget af den mest klimavenlige, man kan spise - også selv om de kommer fra dambrug.

Ifølge Alfred Jokumsen, der forsker ved DTUs Institut for Akvatiske Ressourcer, vokser en fisk med 1 kg, når man giver den 1 kg foder. En ko og en gris skal have langt mere foder for at vokse 1 kg. I den forbindelse er det dog vigtigt, at 1 kg moderne fiskefoder typisk kræver 2,5 kg skidtfisk at fremstille. Træerne vokser altså heller ikke ind i himlen her.

Fiskene kan også fodres med økologisk foder, viser Jokumsens forsøg fra DTU, som blev vist på Økologikongressen i Odense for nylig. I forsøgene fik han gode resultater, selv om en del af det traditionelle fiskemel blev erstattet af økologiske hestebønner, ærter og raps, eller hvor fiskeolie blev erstattet af økologisk hørfrøolie. Det skriver Landbrugsavisen.

Der opdrættes i dag 50 mio. ton om året. Opdræt af fisk er den fødevaresektor i verden, der vokser hurtigst. Stigningen skyldes ifølge Alfred Jokumsen dels øget efterspørgsel, dels faldende fangster i fiskeriet. I Danmark opdrættes 45.000 ton fisk om året. Heraf udgør regnbueørreder 32.000 ton i ferskvand og 10.000 ton i netbure i saltvand. Dertil kommer 2.500 ton ål.

Økologisk produktion af regnbueørreder udgør i dag omkring 1%. Og man må spørge sig, om de nu også er økologiske. Der må nemlig stadig bruges antibiotika...

23. november 2009

© Steen Ulnits

Køb anparter i en økologisk gård

Nye ejerformer er på vej i landbruget, og det kan blive særlig interessant for økologiske bedrifter.

Det påpeger Steen Gade (SF), der også er formand for Folketingets miljø- og planlægningsudvalg, og som deltog i en paneldebat på økologikongressen i Odense onsdag.

"Jeg tror, at mange forbrugere gerne vil være medejere af en økologisk bedrift," siger han.

Det giver samtidig penge i kassen og dermed nye udviklingsmuligheder for økologibedrifter. Steen Gade mener, at det vil være af særlig interesse for økologiske bedifter.

"Konventionelle bedrifter appellerer ikke lige så meget til forbrugerne," siger han.

En forudsætning for den udvikling er, at landbrugsloven liberaliseres, sådan som det allerede er planlagt i forbindelse med regeringens Grøn Vækst-udspil. Paradoksalt nok stemmer SF mod denne liberalisering, erkender Steen Gade.

23. november 2009

© Steen Ulnits

Knap 200 landmænd købte ulovlige sprøjtemidler

Ulovligt importerede sprøjtemidler og gødning er blevet solgt til cirka 190 landmænd rundt om i landet. Det mener myndighederne, der har slået til i en aktion mod tre forretningsmænd på Djursland.

Under en afhøring hos politiet har en 63-årig mand delvist erkendt sig skyldig i sigtelserne, der blandt andet handler om dokumentfalsk og om overtrædelse af lov om kemiske stoffer og produkter.

"Det er en omfattende sag, vi nu skal i gang med," siger vicepolitiinspektør Børge Fransen fra Østjyllands Politi.

Den 63-årige har en virksomhed i Kolind på Djursland. I tre år har han overtrådt loven ved at importere både gødning og sprøjtemidler uden at have de nødvendige tilladelser, mener politiet.

Importen skete via en søstervirksomhed i Tyskland, og det blev faktueret som korn og foderstoffer for at undgå afgifter. I alt har det offentlige mistet i hvert fald to mio. kr. på fupnummeret, mener myndighederne.

En anden mand i et firma uden for Rønde sigtes for at have videresolgt kollegaens varer til en lang række landbrug over det meste af Danmark. Ved ransagningerne onsdag morgen fandt politiet regnskaber, og desuden lå der pesticider på virksomheden ved Rønde.

Både den sidstnævnte og en tredje mand har ikke ønsket at udtale sig om sigtelserne under afhøringen hos politiet. Skat, Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen deltager også i arbejdet med at undersøge forløbet.

23. november 2009

© Steen Ulnits

Kommunalvalget:

En stemme på Venstre (V):

- er en stemme på fortsat øget sprøjteintensitet på danske marker. Under den nuværende regering er giftsprøjtehyppigheden steget fra 2,5 gange i 2007 til 3,3 gange i 2008 - trods en målsætning på 1,7...

- er en stemme på øget støtte til den forurenende landsbrugsproduktion, en endnu større svineproduktion og endnu større udledning af gylle til luft og grundvand. 25 millioner svin er åbenbart ikke nok til et lille land som Danmark.

- er en stemme på opdyrkning af selv de sidste naturområder og de yderste meter bred ved vandløb og søer - uanset lovligheden heraf.

- er en stemme på en stedse forringet kontrol med landbrugets omgang med vor fælles natur og miljø - ikke mindst via kommunalreformen, der effektiv fjernede landbrugets sidste store kontrolinstans, amterne...

- er en stemme på stadig udbygning af produktionsfaciliteter i det åbne landskab. Under den nuværende regering er der bygget næsten 17 millioner kvadratmeter (17.000.000 m2) erhvervsbyggeri i det åbne land - primært staldanlæg. Landbrug er nemlig undtaget fra planloven, der kun gælder andet erhvervsbyggeri...

- er en stemme på en regering, der - i modsætning til, hvad mange fejlagtigt tror - ikke styres eller styrer fra Christiansborg, men fra Axelborg, landbrugets trojanske hest i den københavnske bymidte...

Derfor: Støtter du et bæredygtigt og økologisk landbrug, så stem på Socialistisk Folkeparti, SF. De vil nemlig - som de eneste - tvangsøkologisere dansk landbrug.

14. november 2009

© Steen Ulnits

Kommunalvalget:

En stemme på de Konservative (K):

- er en stemme på industrien, som begunstiges med store skattelettelser, og ikke mindst en stemme på A. P. Møller og hans danske imperium af olieborerigge, supertankere og supermarkeder, som vi alle handler i, men ikke tænker over. Og som derfor pænt lånte Bent Betjent sin helikopter, da denne skulle føre valgkamp med stil. Riflen var sikkert også med i luften og under valgkampen. Der kunne jo komme en kronhjort forbi...

- er en stemme på en regering, hvis konservative medløbere egentlig gerne ville have en grønnere profil, men som ikke tør bekende kulør af hensyn til landbrugsmakkeren Venstre.

Efter mange års interne stridigheder er de konservative så lykkelige for overhovedet at sidde i Folketinget, at de har formået at sluge selv de største miljøkameler. Og givet sidder tilbage med en dårlig smag i munden...

14. november 2009

© Steen Ulnits

Kommunalvalget:

En stemme på Dansk Folkeparti (O):

- er en stemme på noget, der burde have heddet Populistisk Folkeparti. Partiets finansordfører Kristian Thulesen Dahl har pludselig opdaget den tomme plads efter dansk miljøpolitiks enfant terrible og Rasmus Modsat, Bjørn Lomborg, og har nu senest også kastet sig over placeringen af fremtidens danske supersygehuse - med speciale i Gødstrup-Aulum området...

- er en stemme på en regering, som stadig - selv efter makkerparret Fogh og Lomborgs exit - ikke har fattet, at der er noget, som hedder global opvarmning og CO2 effekt.

Derfor: Vil du stemme for miljø og natur i Danmark, så stem for alt i verden på alt andet end VKO. For disse tre regeringspartier er skattestop langt vigtigere end miljø, sundhed og trivsel.

Velbekomme - og Godt Valg!

14. november 2009

© Steen Ulnits

Garnfiskere endelig for retten

Vicefiskeinspektør Claus Wille fra Fiskerikontrollen i Fredericia havde en lang dag i Retten i Sønderborg den 26. oktober. 

- Der er sket en stramning af loven i 2007, og derfor har der været store problemer med rettighedsfrakendelse - retten til fortsat at fiske. - Vi har været omkring stadsadvokaten og rigsadvokaten, så der er mange parter i sagen, sagde Claus Wille. - Mange af sagerne er nogle rigtig gamle sager, men nu er der endelig gået hul på bylden.

Fem retssager mod fritidsfiskere fra Syd- og Sønderjylland blev det til - fire mod fritidsfiskere og en enkelt mod en erhvervsfisker. I alle sager blev de tiltalte idømt bøder: De fire fritidsfiskere fik konfiskeret garn og forbud mod at fiske i perioder, mens erhvervsfiskeren skal betale 15.000 kr. efter ulovligt fiskeri i Aabenraa Fjord - svarende til et trawl, som han efter rettens mening anvendte ulovligt i Aabenraa Fjord.

Sagerne, der er ført efter lovstramningen i 2007, har været kørt i andre landsdele, men nu er de også kommet til Sønderjylland: Én blev afviklet i Haderslev og en anden i Vestre Landsret i Sønderborg. I den sidstnævnte blev en fritidsfisker fra Broager idømt en bøde på 5.000 kroner og frakendt retten til at fiske i seks måneder. Frakendelsen var en skærpelse af byretsdommen. Byretten mente nemlig ikke, at fiskeren også skulle fratages retten til at fiske.

Efter gårsdagens retssager kunne vicefiskeinspektør Claus Wille ikke sige, at han var udelt tilfreds med afgørelserne.

- Det skal vi have en snak med anklageren om. - Men det er klart, at vi går efter afgørelser i Landsretten, så sagerne kan danne præcedens, sagde han.

Der er yderligere syv sager om formodet ulovligt fiskeri på vej til retten. Det tegner godt for en fremtid, hvor det ikke som hidtil i praksis har været omkostnings- og risikofrit at fiske ulovligt med sine garn. Det skal blive spændende at se, om sagerne når højere op i systemet og således kan danne præcedens for højere bøder i fremtidige sager om ulovligt garnfiskeri.

14. november 2009

© Steen Ulnits

Nissum Fjord:

Tre ud af fire fisker ulovligt

Fiskerikontrollen beslaglagde for nylig 71 ud af 96 garn på fjorden. Fritidsfiskeri på Nissum Fjord er styret af en lang række love og bestemmelser, somnaturligvis bør være kendt af dem, der sætter garn på fjorden.

Fiskerikontrollen gennemtrawlede for nylig Nissum Fjord for at finde ulovlige redskaber, og det viste sig ikke svært. Kontrollørerne fandt 96 garn rundt om i fjorden, men 71 viste sig at være ulovlige. Tre ud af fire. De blev derfor hevet op og beslaglagt.

Fiskerikontrollen har samtidigt sikret sig navn og adresse på 13 fritidsfiskere, der nu alle må forklare sig til kontrollen, der iøvrigt varsler, at de vender tilbage til fjorden senere på måneden.

Det er givet i de uhyrligt mange ulovlige garn på fjorden, at årsagen til den dårlige opgang af laks og havørreder i Storåen skal findes.

Så: Mere magt til Fiskerikontrollen!

14. november 2009

© Steen Ulnits

Vildledning om "fisk uden V6 motor"

Forbrugerne bliver vildledt, når de får at vide, at de gavner deres sundhed ved at spise fisk. Det mener organisationen Dansk Akvakultur.

En fisk er nemlig ikke bare en fisk, når det især handler om en optimal omega 3 fedtsyrebalance. Det viser en ny analyse fra det nordiske forskernetværk, Marifunc, skriver Børsen FødevareSundhed.

Dansk Akvakultur slår derfor til lyd for, at forbrugerne får langt bedre vejledning, når det handler om fisk og sund ernæring. Ikke mindst når det gælder den importerede, billige opdrætsfisk Pengasius, som er den fiskeart i verden, der har oplevet størst vækst i salget de seneste år.

Pengasius, der sælges i stor stil i Danmark, opdrættes især i Vietnam. Herhjemme sammenlignes den med torsk, som er langt dyrere. Pengasius er en ferskvandsfisk og indeholder derfor ikke samme mængder omega 3, som saltvandsfisk gør. Begge arter tilhører de magre fiskearter og indeholder derfor ikke så meget omega 3 som de fede fisketyper.

»For os handler det i modsætning til vore kolleger i Italien og Frankrig ikke om at sige noget negativt om Pengasius, der specielt syd for grænsen bliver anprist som rig på omega 3. Vi mener bare, at tiden nu er inde til, at myndighederne tager et ansvar og oplyser forbrugerne mere diffenrentieret, når det gælder fisk, Det nytter ikke, at forbrugerne tror, de får en V6 motor, når de køber de billige importerede fisk, som vi anerkender, der er et marked for,« siger direktør Brian Thomsen, Dansk Akvakultur og fortsætter:

»Vi er, hvad vi spiser. Det gælder også for fisk. Uden for EU opdrættes fisk under langt mere lempelige vilkår end i EU, og det sætter store fingeraftryk på, hvor stor fiskens ernæringsværdi er. Vores vurdering er, at det er noget, som forbrugerne ikke har nok kendskab til,« siger Brian Thomsen til Børsen.

8. november 2009

© Steen Ulnits

Vitaminer og proteiner

En af Danmarks førende eksperter i fiskeolie, seniorforsker Charlotte Jacobsen, DTU Aqua og medlem af forskernetværket Marifunc, er enig i, at forbrugerne bør have en bedre vejledning i, hvad de kan forvente, at fisk indeholder af sundhedsfremmende stoffer.

Peter Olesen, professor og formand for Det Strategiske Forskningsråd, er enig.

»Der kan være en direkte sammenhæng mellem den måde, fiskene bliver opdrættet på og så fiskens sundhedsværdi for mennesker,« siger Peter Olesen.

Charlotte Jacobsen og forskerne i Marifunc slår fast, at der skal forskes mere i, hvordan opdrætsformer påvirker fiskens indhold af omega 3-sammensætning, mineraler og vitaminer.

»Proteinindholdet formoder jeg vil være forholdsvis konstant. Men med D-vitamin er jeg straks meget mere usikker. Det ved vi faktisk ikke noget om, og det vil være oplagt at se nærmere på i lyset af, at befolkningen er i underskud med netop D-vitamin,« siger Charlotte Jacobsen, der desuden efterlyser mere forskning i, hvordan vandkvalitet og ikke mindst brug af antibiotika påvirker fiskens ernæringsværdi.

Kampagnekoordinator Sofie Krog Holm, Forbrugerrådet, mener, at der er en stor risiko for at forvirre forbrugere ved at give yderligere oplysning om enkelte fiskearter og opdrætsmetoder.

»Vores erfaring er, at selv dem, der spiser nok fisk, alligevel er usikre på, om de får nok. Derfor supplerer de med kosttilskud i form af fiskeolie og piller. Det er helt unødvendigt, når man bare skal spise en laksebøf og et par silde- eller makrelmadder om ugen for at være dækket ind. Mange forbrugere tror, at det handler om at købe dyre fisk hos fiskehandleren og så supplere op med fiskeolie, som de så tilmed risikerer at spise for meget af og dermed tager på i vægt. Det er et forkert fokus, som gør, at vi kan komme til at gå andres ærinde end folkesundhedens,« siger Sofie Krogh Holm.

8. november 2009

© Steen Ulnits

Tvivl om effekten af fiskeolie

Fisk, som indeholder masser omega 3-fedtsyrer, er muligvis sunde for kredsløbet, men de beskytter ikke mod hjertesvigt. Det er den overraskende konklusion på en stor hollandsk undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort i magasinet European Journal of Heart Failure.

De nye opdagelser ændrer dog ikke på den generelle anbefaling om, at vi skal spise mere fisk - og helst to gange om ugen, for fisk er stadig godt for en række andre ting i kroppen. Men den hollandske undersøgelse går stik imod tidligere undersøgelser, der har konkluderet, at hyppig indtagelse af fede fisk, f.eks. laks, sild og makrel, kan reducere risikoen for, at man dør af en hjertelidelse.

Ifølge den hollandske undersøgelse var der ikke nogen nævneværdig forskel at spore blandt de knapt 5.300 mænd og kvinder over 55 år bosat i Rotterdam, som studiet har fulgt siden 1990 for at se på sammenhængen mellem fiskespisere og ikke-fiskespisere i relation til hjertesygdomme.

"Videnskabsfolk og sundhedsmyndigheder er i stigende grad overbeviste om, at indtag af fisk, selv i små mængder, vil beskytte mod fatale hjertefejl. Men der er altså ingen stærke beviser for, at det at spise fisk vil beskytte mod det," siger læge Marianne Geleinjse, Wageningen Universitet, der står bag undersøgelsen.

8. november 2009

© Steen Ulnits

Fisk sundt for sukkersygepatienter

"Mange sundhedsmyndigheder anbefaler fisk to gange om ugen, gerne fede fisk som makrel, laks og sild, som beskyttelse mod hjerte-karsygdomme. Baseret på vores data vil vi ikke ændre på dette råd, selv om indtag af fisk i vores studie ikke viste nogen relation til hjertefejl. Indtaget af fisk er ekstremt lavt i Holland, i gennemsnit mindre end en portion om ugen, så måske er et højere indtag nødvendigt for at opnå beskyttelse mod hjertefejl," siger siger læge Marianne Geleinjse, Wageningen Universitet.

Ovennævnte hollandske undersøgelse er justeret for sociale vilkår og andre ting, der kan forvrænge den, og selv folk, der spiste over 20 gram fisk om dagen, så ikke generelt ud til at være mere beskyttede mod hjertefejl, end den gruppe, der stort set ikke spiste fisk.

De hollandske forskere fandt dog bevis for, at fiskespisning kan være specielt godt for folk med sukkersyge. 479 diabetes-ramte deltog i undersøgelsen, og de personer, som indtog mest fisk, havde 42 pct. mindre risiko for at udvikle en hjertesygdom end de personer, som indtog mindst fisk.

På den baggrund anbefaler Marianne Geleinjse, at der bliver forsket mere i fiskeoliens betydning for diabetes.

8. november 2009

© Steen Ulnits

SuperBest taget i fiskefup

Allerede i marts 2009 blev to SuperBest-butikker taget i at sætte ny pakkedato på fiskefars. Den gang fik det ingen konsekvenser.

Allerede 25. marts blev to SuperBest-butikker i henholdsvis Hjørring og København taget på fersk gerning af fødevarekontrollens rejsehold i at fuppe med pakkedatoen på fiskefars.

De to butikker fik hver en bøde på 10.000 kroner for at skrive en ny dato på det hakkede fiskefars, som de havde modtaget fra en fiskefabrik i Hirtshals. Kødet var hakket den 24. marts på fabrikken, men butikkerne havde i stedet skrevet 25. marts på pakkerne i køledisken. Og da fiskefars skal sælges inden 24 timer efter hakningen, var det både ulovligt og sundhedsskadeligt at spise det, fortæller Fødekontrollens rejsehold.

- Det er klart, at når du afdækker et sådant problem, så får du en mistanke om, at det her er udbredt. Alle steder, hvor der er penge at tjene ved at fuske, er der folk, der er parate til at løbe den risiko, der er ved at gøre det, siger en repræsentant for Fødevarestyrelsen. Men styrelsen brugte ikke informationen om kødsvindel i to SuperBest-butikker til at undersøge, om andre af kædens 220 butikker ompakkede kødet.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) skal nu øjeblikkeligt afhøres i Folketinget om, hvorfor man ikke allerede marts tjekkede ompakningssvindelen i SuperBest. Det sker, når hun i morgen skal i samråd i Folketinget.

- Det her er jo skandaløst og helt uacceptabelt, at fødevarestyrelsen sidder overhørig, at man har taget to SuperBest-butikker i at ompakke kød. Man bør da straks tjekke, om det også er sådan i andre butikker. Det vil jeg øjeblikkeligt stille ministeren til ansvar overfor, siger forbrugerordfører Benny Engelbrecht til bt.dk.

8. november 2009

© Steen Ulnits

Norge:

Ny norsk fiskeriminister fra fiskeopdrættet...

Miljøorganisationerne i Norge er i oprør. Årsagen er, at den nye norske regering netop har udnævnt en ny fiskeriminister, Lisbeth Berg-Hansen. Hun er storaktionær i lakseopdrættet "Sinkaberg-Hansen", som er en af de værste syndere, når det drejer sig om udslip af tamlaks.

"Udnævnelsen af Lisbeth Berg-Hansen er en fornærmelse og afskyelig for alle, som har et ønske om at beskytte denne jord og dens mange arter. Enhver beslutning, hun træffer, vil direkte påvirke hendes egen økonomi", lyder det fra vore norske kolleger. De kalder regeringen for "arrogant".

Tjaeh. Det samme kan man jo med god ret sige om Danmark, hvor både fødevareminister Eva Kjer-Hansen og EU's landbrugskommisær Mariann Fischer-Boel er landmænd på fuldtid. Sidstnævnte mener det imidlertid godt. Således sagde hun for nylig på TV, at det jo er godt, vi har landbruget - til at holde Danmark pænt. Så det ikke gror til i skov!

Hjernedød for åben skærm...

8. november 2009

© Steen Ulnits
 

Norge:

Flere får er radioaktive i år

Antallet af norske får og lam, som kommer i karantæne på grund af radioaktivitet, er større i år end i mange år. Det skyldes megen regn, og at 2009 er et godt år for svampe, skriver det norske dagblad Nationen.

Radioaktivitet er et problem i særlige områder i Norge, fordi områderne var udsat for radioaktivt nedfald efter Tjernobyl-ulykken for 23 år siden.

Når problemet er større i år end ellers, skyldes det, at svampe indeholder større mængder af det radioaktive stof cæsium end grønne planter, og dyr på græs indtager derfor en større mængde radioaktivitet, når de spiser mange svampe.

Bare i Oppland må 28.000 dyr i karantæne i op til otte uger i efteråret, før niveauet af radioaktive stoffer i dyrene er lavt nok til, at de kan slagtes og kødet spises.

Landmændene kan få erstatning for de ekstra omkostninger, som karantænerne giver. De endelige tal for, hvor mange der søger erstatning i år, er endnu ikke klar, men alt tyder på, at antallet er stigende.

8. november 2009

© Steen Ulnits

Nye bævere udsat - nu på Sjælland

Efter mere end 2000 års fravær svømmer bæveren snart igen rundt i åer, moser og søer i Nordsjælland. Bævernes comeback begyndte, da miljøminister Troels Lund Poulsen (V) for nylig udsatte en bæverfamilie på fem ved vådområdet Holløse Bredning øst for Tibirke Kirke.

Bæverne kommer som sidste gang fra Tyskland og er indfanget ved Elben. De tilhører den oprindelige midteuropæiske race, som tidligere har levet i Danmark. De kan blive over en meter lange og veje op til 30 kilo. Til næste år skal der efter planen sættes yderligere 10-15 bævere ud i den nordsjællandske natur.

"Bæverne vil være til stor gavn for andre dyr og planter. Blandt andet fordi de fælder træer og bygger dæmninger, hvorved der skabes små søer. Disse søer vil blive gode levesteder for en række trængte og truede dyr som for eksempel padder, insekter og fugle," siger miljøministeren i en kommentar.

Bævere er meget dygtige til at skabe naturlig dynamik og variation i våde og fugtige naturområder og rydde pilekrat langs vandløbe, så der kommer mere sollys til gavn for en række plante- og dyrearter.

Beslutningen om at sætte bævere ud har fået grønt lys fra kommunerne Hillerød, Halsnæs og Gribskov. Udsætningen i Nordsjælland sker efter meget positive erfaringer fra Vestjylland, hvor der allerede for 10 år siden blev sat importerede bævere ud. Disse 18 bævere er siden vokset til en bestand på mindst 120 dyr og er blevet et stort tilløbsstykke for områdets gæster.

Udsætningen af bæverne i Nordsjælland er et forsøgsprojekt, der løber over fem år. Når projektet udløber, vil Miljøministeriet og de berørte kommuner afgøre, om bæverne skal have lov til at blive.

5. november 2009

© Steen Ulnits

Fisk har også følelser...

Stella McCartney, som er modedesigner og datter af Paul og Linda McCartney, har det ikke godt med fisk. Hun kan ikke lide lugten og har derfor forbudt sine medarbejdere at spise fisk. For tænk nu, hvis en journalist skulle komme forbi, og der lugtede af fisk i modelstudiet...? Stella er selv overbevist vegetar og mener derfor, at det er dyrplageri at dræbe og spise fisk.

Og hvor har tøsen så fået de griller fra? Jo, dem har hun såmænd fra sin afdøde mor Linda, som var aktiv i diverse dyreværnsgrupper, og som mente, at lystfiskeri er forkasteligt. - Selvfølgelig gør det ondt på dem, mente hun.

Hvis du vil høre, hvad Linda McCartney mener herom, så se dette klip:

http://www.youtube.com/watch?v=c7UQQmG42WM&feature=related

Vil du vide mere om, hvad der rører sig i hovedet på lystfiskerhadende dyreværnsgrupper, så klik ind på denne hjemmeside:

http://www.fishinghurts.com/

Så ved du, hvad vi er oppe imod...

1. november 2009

© Steen Ulnits

Betinget fængsel til minkavler

En minkavler var helt oppe i det røde felt, da han for tre år siden fik kontrolbesøg. Kontrollanterne blev truet på livet, og det har udløst en betinget fængselsstraf på 20 dage, ligesom han er idømt en bøde på 100.000 kr. for miljøforurening og vanrøgt af dyrene.Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Inden kontrolbesøget havde han fået flere påbud fra myndighederne om at bringe orden i forholdene. Der lå flere døde mink, der var op til 10 hvalpe i et enkelt bur, og der var også sket gylleforurening på grunden.

Den dømte minkavler nægtede sig naturligvis skyldig.

1. november 2009

© Steen Ulnits

Minkavlere anmeldt for misrøgt

40 minkavlere fra hele landet er blevet anmeldt til politiet for overtrædelse af dyreværnsloven, fordi de angiveligt har mishandlet de små pelsdyr.

Anmeldelserne er sket, efter at en kontorchef i Fødevareregion Nord har set TV2-programmet Operation X's videodokumentation for overtrædelserne.

Kontorchefen vurderede, at der var noget, der "ikke så rigtig godt ud" i optagelserne og gav fødevareregionerne besked om at anmelde de minkfarmere fra deres område, som er på TV2's liste. Optagelserne viser efter sigende, at de 40 minkavlere har mishandlet minkene.

- Vi har valgt, at anmelde dem, der er på den liste, fordi vi så kan komme ud med politiet og se, om der faktisk er noget galt derude, siger veterinærchef John Larsen fra Fødevareregion Nord. John Larsen havde ikke set optagelserne, der skulle vise både nye og gamle sår, som i flere tilfælde er inficerede og har udviklet bylder.

Operation X sendtes den 27. oktober, men Dansk Pelsdyravlerforening rejste inden da krav om fogedforbud mod programmet. Dog forgæves.

Programmet er blevet til i samarbejde mellem TV2 og Ekstra Bladet. Redaktionschef Miki Mistrati på Ekstra Bladet kaldte efterfølgende et fogedforbud for et forsøg på at skjule sandheden.

1. november 2009

© Steen Ulnits

Tusindvis af mink sluppet ud i klitterne 

Ukendte gerningsmænd ødelagde forleden morgen det hegn af eternitplader, der omgiver en minkfarm på Holmsland Klit ved Søndervig i Vestjylland og slap op mod 6.000 mink ud af deres bure.

- Det vrimlede med mink alle vegne, da vi kom til stedet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Politiet blev alarmeret kvart over fire, da en bilist havde set et større antal mink løbe rundt, fortæller vagtchef Keld Nedergaard.

Farmen ligger et øde sted, og ejendommen er ikke beboet, så gerningsmændene har haft ro til arbejdet. Ejeren og nogle kolleger arbejder nu med at indfange minkene nær farmen, mens lokale jægere skyder flest muligt i klitterne, så de ikke skader dyrelivet her.

Der er ingen spor efter gerningsmændene til hærværket.

1. november 2009

© Steen Ulnits

Nu vil landbruget også have klimastøtte...

De to store erhvervsorganisationer Dansk Industri (DI) og Landbrug & Fødevarer anerkender, at regeringen lægger sig i selen for at hjælpe den økonomiske vækst frem ved at fremme udviklingen af klimavenlig produktion.

Men DI efterlyser ekstra 300 mio. kr. pr. år på finansloven til udvikling og eksport af danske klimaløsninger. I forvejen har regeringen i mandagens udspil spyttet 600 mio. kr. oveni en oprindelig pulje på 1,3 mia. kr. frem til 2020.

Men de 600 mio. ekstra kr. er langt fra nok til at føre strategien ud i livet, siger DI's viceadm. direktør, Ole Krog.

"Vi skal være med i det internationale førerfelt med de bedste og mest rentable teknologier, der kan gøre en forskel for klimaet. Markedet er stort, men konkurrencen er hård, og i disse år satser udlandet massivt. Derfor er det vigtigt, at der nu sættes handling bag ordene i Danmark, så vi kan gå fra politisk målsætning til vækst," siger Ole Krog.

I modsætning til DI mener Landbrug & Fødevarer, at regeringen foreløbig har sat penge nok af i selve støttepuljen. Men landbruget efterlyser omkostningslettelser som incitament til at udvikle miljøvenlige teknologier - blandt andet i form af en fritagelse for CO2 på biogas, siger direktør Claus Søgaard-Richter til Ritzau.

"Lad os lige få alle de penge, der er afsat, ud at flyve først og målrettet investeringerne, inden vi afsætter flere," siger Søgaard-Richter til Dansk Industris krav. Han kritiserer regeringens strategi for at have for lidt fokus på, hvordan Danmarks fødevareeksport kan fastholdes og udbygges med klimavenlig produktion.

"Hvis vi i Danmark skal kunne etablere en sund, grøn vækstøkonomi, er det en forudsætning, at vi har et stærkt hjemmemarked, hvor danske virksomheder kan få afprøvet deres grønne teknologiløsninger. Hvis der ikke er rammevilkår, der understøtter det, risikerer vi at udviklingen af grønne teknologiløsninger flytter til andre lande og markeder," siger Claus Søgaard-Richter.

Ja, Dansk Landbrug er naturligvis straks ude med riven for at udnytte den globale opvarmning. De øjner nemlig mulighed for en helt ny form for støtte - klimastøtte...

1. november 2009

© Steen Ulnits

Ikke givet, at højere pesticidforbrug belaster mere?

Selv om forbruget af pesticider steg i 2008 i forhold til 2007, er det ikke sikkert, at naturen er belastet mere. Det påpeger Landscentret for Planteproduktion.

Reaktionen kommer efter at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for nylig påpegede, at landbrugets øgede pesticidforbrug i 2008 øgede belastningen på vilde dyr og planter, især i vandløb, vandhuller og markkanter. Det har DMU for første gang gjort op efter den såkaldte PestNaB-indikator, der står for Pesticiders Naturbelastning.

"Med PestNaB-modellen kan vi beregne hvilket år, der er mest belastende," siger Seniorforsker Peter Borgen Sørensen. I DMU's analyse har man set på 18 delindikatorer. For seks af disses vedkommende var belastningen mindre i 2007 end i 2008, og for 12 af indikatorerne var den højere. Den delindikator, der er steget allermest, er "bier påvirket af sprøjtesky, der driver fra marken."

"Man får billedet af, at med den sprøjteadfærd, der har været, så har bierne det rigtig, rigtig dårligt. Men når man spørger Per Kryger, der har med biskader at gøre på Flakkebjerg, så var det eneste tilfælde et sted, der var sprøjtet med dimethoat, som ikke længere er godkendt i landbrugsafgrøder. Der er ingen eksempler på at bier er forgiftet af pyrethorider," siger han.

Det illustrerer, at PestNaB handler om mulig belastning og ikke om reel belastning. Hvis man, som man er forpligtet til, følger retningslinjerne på etiketten med hensyn til sprøjtetidspunkter, afstande og så videre, sker der ikke bierne noget.

Men det gør landbruget jo bare ikke. Det er som med kaffebrygning i Madam Blås tid: Der skal også lige være en skefuld til kanden...

1. november 2009

© Steen Ulnits

SF vil tvinge landmænd til økologi

SF har netop fremlagt sit ifølge eget udsagn mest ambitiøse erhvervsudspil nogensinde, skriver dagbladet Politiken.

Og for landmænd betyder det, at hvis de vil være økologiske, vil de blive strøget med hårene - for eksempel i form af omlægningsstøtte. Traditionelle landbrug vil derimod blive behandlet præcis som alle andre industrier og vil derfor skulle leve op til langt skrappere forureningskrav - med behørig støtte til omstillingen, forstås.

"Vi skal begynde at behandle landbruget som en industri. Derfor skal landbruget ikke have lov til at forurene mere end andre industrier. Det vil vi gerne støtte for eksempel gennem udvikling af biogasløsninger," siger miljøordfører Ida Auken fra SF til Politiken.

"Løsningerne vil skulle bruges i resten af verden. Derfor kan vi lige så godt lægge os forrest og tjene penge på dem. Skal vi have arbejdspladser, skal det være på en anden måde i et erhverv, hvor enhederne bliver større og større og har stadig færre ansat".

Strammere krav til landbruget - og bedre udnyttelse af miljøteknologiske løsninger i erhvervet - er en central del af et SF's erhvervsudspil, hvis hjørnestene er mere grøn teknologi og velfærdsteknologi. Og rent faktisk får SFs tanker ikke den kolde afvaskning fra landbruget, selv om det er dette erhverv, der får den hårdeste behandling.

"Det er enormt positivt, at SF faktisk går ud og siger, at Danmark skal have en landbrugsproduktion. Og det er glædeligt, at man ikke fokuserer på, hvor mange grise der skal være i landet, men i stedet interesserer sig for miljøbelastningen. Det er lidt af et paradigmeskift i SF. Men vi savner i den grad internationale perspektiver i oplægget for et erhverv, der er globalt. Her hopper kæden helt af - SF vil indføre nationale særlove," siger direktør Claus Richter fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer til Politiken.

1. november 2009

© Steen Ulnits

Check din landmand på miljøportal.dk

Vestjysk Landboforening mener, at hjemmesiden miljøportal.dk hænger uskyldige landmænd ud som miljøsyndere ved at have forældede kort over landbrugsarealer liggende.

"På hjemmesiden er der flere faktuelle eksempler på, at oplysningerne alt for ofte ikke er ført ajour, og at landmænd i en hel del tilfælde figurerer med store arealer beskyttet jord - der ikke har hold i virkeligheden," siger landboforeningens formand, Søren Christensen, der mener, at det giver et forvrænget billede af realiteterne. Især når naturbeskyttelsesforeninger nu er begyndt at nærstudere kortene og politianmelde landmændene, når de kan se overtrædelser af loven.

Hos svineproducent Frands Larsen i Stauning er en halv hektar topbeskyttet vegetation netop blevet til fire hele hektar på miljøportalen. Her står bedriften Hildursminde registeret med fire hektar beskyttet natur, selvom Ringkøbing-Skjern Kommune to gange ved selvsyn har fastslået, at det udpegede areal er alt for stort, forklarer landboforeningen.

"De resterende tre hektar ser fra luften ud som mosebeskyttet vegetation, men i realiteten er kun en halv hektar beplantet, hvilket også myndighederne har konkluderet," forklarer Frands Larsen.

Ifølge Vestjysk Landboforening er adskillige landmænd blevet politianmeldt for at dyrke helt lovlige naturområder, fordi kortene på nettet er forældede.

Ifølge virkeligheden er der så mange overtrædelser af loven, at nogle kommuner helt har opgivet kontrollen med landbruget...

1. november 2009

© Steen Ulnits

Spekulation i korn gav milliontab

Vestre Landsret har i en dom afgjort, at den andelsejede grovvarekoncern DLG har givet ordentlig og redelig rådgivning i forbindelse med en landmands spekulation, og at den nu konkursramte landmand fuldt ud var klar over, hvilke risici han løb.

I 2007 indgik han fem såkaldte futurekontrakter på den franske kornbørs i håb om en hurtig gevinst. Men kornpriserne ændrede sig, og DLG i Støvring måtte indfri kontrakterne med et tab på over 12 millioner kroner.

Landmanden ville ikke betale og påstod, at DLG ikke havde givet redelig og ordentlig rådgivning om risikoen ved futurekontrakter.

Men her siger Vestre Landsret, at landmanden havde fulgt med i de daglige kursudsving, og at han havde betalt de omkostninger, der var ved kontrakterne, ligesom han var klar over risikoen. Så kontrakterne er gyldige, og han skal betale gælden.

Landmanden er erklæret konkurs, så det store spørgsmål er, om andelshaverne i DLG Støvring nogensinde ser de mange penge.

Endnu et godt eksempel på, hvor fjernt danske landmænd er fra virkeligheden. At de spekulerer for deres landbrugsstøtte for at score en mulig hurtig gevinst. Det er dine og mine penge, de spekulerer for.

1. november 2009

© Steen Ulnits

SF:

Miljøcentre skal sikre §3-områderne

Der skal være bedre styr på §3-områderne. Derfor skal de syv statslige miljøcentre overvåge, at kommunerne har styr på landmændene, og at de beskytter de særligt følsomme naturområder. Det mener SF, som vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget.

"Naturen er ikke beskyttet ordentligt i Danmark. Vi har desværre set en masse sager, hvor det har vist sig, at kommunerne ikke har kunnet forvalte deres ansvar ordentligt," siger SF's miljøordfører, Ida Auken, til altinget.dk

Hun henviser blandt andet til Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor politikerne bevidst har valgt ikke at politianmelde landmænd, der overtrådte §3. Der er simpelthen for mange sager...

SF's forslag vil betyde, at miljøcentrene hvert år skal vurdere, om den kommunale indsats er nok til at beskytte naturen og sikre, at Danmark lever op til EU-forpligtelserne.

SF vil ifølge altinget.dk afsætte 3,5 mio. kr. til en ekstra medarbejder i hvert miljøcenter og 25 mio. kr. til flere medarbejdere i kommunerne.

1. november 2009

© Steen Ulnits

Ny verdensrekord for regnbueørred

Den 5. september var kanadiske Sean Konrad taget på natfiskeri i Lake Diefenbaker i provinsen Saskatchewan. Her lykkedes det ham at lande en rekordstor regnbueørred på ikke mindre end 48 pounds - 21,8 kg. Fisken blev taget om natten, da Sean og hans fiskekammerat Adam ikke kan få lov at fiske i fred - i dagslys. Alle vil nemlig lure dem teknikken og stederne af.

Og ikke uden grund. Med 21,8 kg's fisken slog Sean nemlig den rekord, hans tvillingebroder Adam satte to år tidligere - med en fisk på 19,8 kg. Hertil yderligere to fisk over de magiske 40 pounds - fisk på henholdsvis 18,7 og 18,2 kg. Alle fisk var triploider - steriliserede regnbueørreder, som kun tænker på at æde, da de alligevel ikke kan formere sig. Rekordfisken tog en Rapala wobler trollet efter båden.

De store regnbueørreder på Lake Diefenbaker skyldes ikke udsætning, men et udslip på en halv million fisk fra et dambrug på søen i år 2000. Biologerne mener, at søen nu har set sit bedste fiskeri - at det fremover kun vil gå én vej, nemlig nedad. Føden vil være den begrænsende faktor.

De to Konrad brødre udelukker dog ikke muligheden af, at en 50 lbs. fisk vil kunne fanges inden da...

25. oktober 2009

© Steen Ulnits

Ny verdensrekord for ørred

Den 9. september var amarikanske Tom Healy taget på laksefiskeri i Manistee River i staten Michigan. Her lykkedes det ham at lande en rekordstor ørred (Salmo trutta) på hele 41 pounds og 7 ounces - 18,8 kg. Som så mange andre var Tom taget til Tippy Dam, der stopper opstrømsvandringen for de laks, der har vokset sig store i Lake Michigan.

Det har den nye rekordørred givet også. Den var blot 6 år gammel og havde næppe været oppe at gyde før. Ellers var den ikke blevet så stor på så kort tid. Den har ædt, ædt og ædt. Og var sikkert fulgt efter laksene for at æde løs af deres forestående rogn. Rekordfisken huggede i Manistee River blot nogle få kilometer opstrøms den store Lake Michigan.

Det tog blot 15 minutter at lande den nye verdensrekordørred, som huggede på en Shad Rap kastet mod bredden fra en drivende båd.

25. oktober 2009

© Steen Ulnits

Vildmarken tilbage til Storbritannien

Den britiske regering har planer om at genskabe vildmarken og genindføre vilde dyr som elge, heste, vildsvin og endda også lossen i det engelske landskab.

Tanken er, at dyrene skal sættes ud i store naturreservater over hele England, og naturreservaterne skal være sammnhængende, så dyrene kan vandre mellem dem. Det skriver The Times.

Den britiske regerings rådgivende organ, Natural England, vurderer, at Nordengland kan huse cirka 500 losser, hvis skovområderne restaureres.

Det skal blive spændende at følge udviklingen i vort naboland - specielt i disse tider, hvor der netop er sat flere bævere ud i Danmark.

25. oktober 2009

© Steen Ulnits

Jægere skal nu (også) hjælpe landmænd...

Bestanden af agerhøns i Danmark er faldende. For 40 år siden blev der nedlagt 400.000 eksemplarer af den lille fugl herhjemme, i dag er det tal faldet til mellem 20.000 og 30.000. Derfor vil de danske jægere samarbejde med jordejerne om mere vildpleje. Det skriver Politiken.

Kristian Stenkjær, formand for foreningen Danske Herregårdsjægere, foreslår, at der skal være økonomiske bonusser til de landmænd, som gør noget ekstra for jægerne.

"En gård på 500 hektar modtager typisk mere end en million kroner i tilskud og landbrugsstøtte. Allerede nu bliver der for eksempel skåret i pengene, hvis der sprøjtes for tæt på vandløb, og man kunne forestille sig tilsvarende incitamenter for, at landmanden giver plads til det vilde dyreliv," siger Kristian Stenkjær.

I følge jægerforeningen skyldes det store fald i bestanden af agerhøns, at landbruget har foretaget store strukturændringer, som udrydder agerhønsenes naturlige levesteder.

Det er specielt olieholdige frø fra ukrudt samt insekter, som agerhønsene lever af, der er forsvundet fra markerne. Samtidig er meget af det åbne land, som er naturligt levested, forsvundet. Det beklager Kristian Stenkjær.

"Inden man kan tillade sig at gå på jagt, skal der være en bæredygtig bestand," lyder det.

Tjaeh. I min optik betyder millionstøtte fra skatteborgerne, at vi har fuld ret til at stille krav til modtagerne af støtten. Danske Herregårdsjægere mener imidlertid, at landbrugerne skal have endnu mere støtte. Men det hænger nok sammen med, at danske herregårdsjægere og danske landbrugere er to sider af samme sag...

25. oktober 2009

© Steen Ulnits

S og SF angriber ny målemetode

Regeringen vil opgøre pesticidforbruget på en ny måde, sådan at man måler pesticidernes belastningsomfang frem for behandlingshyppigheden, men det møder kritik blandt oppositionen.

"Det er at snyde, at man ændrer målemetode," siger Ida Auken fra SF til Politiken.

Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, er dog enig med regeringen og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i, at den gamle metode ikke er ideel.

"Men en forudsætning for at gå over til en ny metode må være, at man kan sammenligne den med de gamle målsætninger. Ellers må man fortsætte med også at opgøre forbruget efter den gamle metode, hvis man ikke vil fifle. Vi risikerer jo, at vi i 2013 ikke kan se, om forbruget er faldet eller ej," siger hun til Politiken.

Ifølge regeringens "Grøn Vækst" plan, som den nye målemetode fremgår af, er det dog ikke et problem, at man ændrer målemetode. Belastningsomfanget fastsættes nemlig, så det samlede forbrug svarer til det indeks, man har i dag. Og så skal landbruget reducere forbruget af pesticider til et belastningsomfang på 1,4, hvor målet i dag er en behandlingshyppighed på 1,7.

Troels Lund Poulsen holder dog fast i, at den nye opgørelsesmetode er bedst:

"Behandlingshyppighed drejer sig om, hvor meget du kører med sprøjten, men ikke hvad der er i sprøjten. Og det er jo fuldstændig oldnordisk," siger han til Politiken.

Landbrug & Fødevarer har tidligere givet udtryk for, at organisationen er enig med miljøministeren i, at den nye måletode er bedre og netop giver et reelt indtryk af miljøbelastningen, hvor den gamle metode behandlingshyppighed intet siger.

Den ny opgørelse vil ifølge Miljøstyrelsen være klar i 2012.

25. oktober 2009

© Steen Ulnits

Strøm på stille sø

Skov- og Naturstyrelsen har ansøgt Fredningsnævnet for Midtjylland om tilladelse til at anvende elmotor ved sejlads på Fussing Sø. Fredningsnævnet har efterfølgende meddelt tilladelse til denne anvendelse. 

Med baggrund i Fredningsnævnets godkendelse har Skov- og Naturstyrelsen, som ejer søen, givet tilladelse til, at personer med fysisk begrænsning, kan anvende elmotor under fiskeri på søen. 

Tilladelsen er altså ikke generel, men specielt for de personer, der af en eller anden grund ikke er i stand til at håndtere en robåd på søen - det være sig i tilfælde, hvor alder, sygdom eller handicap hindrer normal sejlads i robåd. 

På den ene side godt og på den anden side latterligt. For brugen af elmotor støjer mindre og skræmmer fuglelivet mindre, end årer gør. Man kan derfor undre sig over, hvad den virkelige baggrund for motorforbudet er.

Flere elmotorer til folket - det være sig i bil eller båd!

25. oktober 2009

© Steen Ulnits

Mindre iltsvind end de senere år

Iltsvindet i de danske farvande steg som ventet markant fra august til september. Men omfanget er fortsat mindre end i 2008. Det fremgår af årets anden iltsvindsrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

De ramte vandområder er stort set de samme som i august. Dog er Limfjorden knap så hårdt ramt, mens nye iltsvindsområder er opstået i det sydlige Kattegat og i Smålandsfarvandet.

Det nuværende areal dækket af iltsvind er på 5.375 kvadratkilometer. Det er en stigning på 88 procent i forhold til august. Men det er ifølge forskerne forventeligt, da det tilbagevendende iltsvind typisk kulminerer i midten af september.

De arealer, der er ramt af kraftigt iltsvind, steg til 14 procent af det totale areal og er på 753 kvadratkilometer.

Set i forhold til tidligere år er iltsvindsarealet dog 23 procent mindre end september 2008 og 15 procent mindre end snittet for årene 2003-2006.

Hvad det så end skyldes. Men glædeligt er det naturligvis.

7. oktober 2009

© Steen Ulnits

"Varde-modellen":

Landmænd betaler selv for miljøgodkendelse

I Varde kommune kan landmændene selv betale for en miljøgodkendelse. Det skriver jv.dk. Modellen tillader i sager om lokalplaner, at entreprenøren eller bygherren - i der her tilfælde landmanden - selv betaler for udfærdigelse af grundlaget for en miljøgodkendelse. 15 landmænd har hidtil benyttet sig af ordningen.

Der er nu sået tvivl om, hvorvidt Varde-modellen er lovlig. Men Varde kommune vil ikke lade sig kyse af den grund:

"Miljøstyrelsen og Statsforvaltningen er noget efter os, da vi bruger Varde-modellen. Jeg forstår ikke, at Statsforvaltningen ønsker at bruge mere tid på det. Vi mener stadig, vi overholder lovgivningen," siger Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og miljø i Varde Kommune til jv.dk.

"Selv om landmanden betaler, så er det ikke nogen garanti for, at han får en hurtigere miljøgodkendelse. Så der er ikke forskelsbehandling," siger Preben Friis-Hauge, og påpeger, at alle regler om partshøringer overholdes.

Venstre regeringen har opnået præcis, hvad de drømte om med afskaffelsen af amterne: At kommunerne ikke længere magter kontrolopgaven, og at landbruget så atter har frit spil...

Skandaløst er det eneste dækkende ord.

7. oktober 2009

© Steen Ulnits

Forbruget af antibiotika til svin steget 22%

Forbruget af antibiotika til svin er steget 22 procent fra 2001 til 2007. Til fravænnede svin er forbruget af antibiotika steget med 118 procent fra 2003 til 2008. En stor del af stigningen begrænser sig imidlertid til blot en tiendedel af besætningerne. I disse besætninger er brugen af antibiotika knap 150 procent højere end i de øvrige besætninger i Danmark.

De foreløbige resultater fra DTU viser, at det er karakteristisk for en stor del af de besætninger, at der regelmæssigt bliver udskrevet antibiotika i forbindelse med de månedlige dyrlægebesøg - og ofte af nogenlunde samme mængde og de samme præparater.

Derfor mener DTU, at det kan tyde på, at den tiendedel af landmænd, der bruger meget antibiotika, gør det rutinemæssigt.

"Vi ved ikke, hvad der ligger til grund for den rutinemæssige brug af tetracykliner. Men med et meget højere forbrug end landsgennemsnittet tyder det på, at en stor del af forbruget måske er unødvendig forebyggende behandling eller skyldes vedvarende sygdomsproblemer, der burde skrides ind over for med forebyggende tiltag," siger seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Og så er det, man spørger sig selv: - Hvorfor får disse penicillinsvin lov til at fortsætte? Det er jo vores allesammens sundhed, det gælder?

7. oktober 2009

© Steen Ulnits

Dyrkede jorden - og tabte pengene

Svineproducent Jens Erik Pust, Give, kom i medierne, da han i februar meddelte, at han ikke havde råd til at dyrke 30 hektar jord, som han netop havde købt i forbindelse med udvidelse af besætningen.

Dengang regnede han ud, at det kostede ham 600 kr. pr. hektar.

Han valgte trods alt at så jorden til med vårbyg, og nu kan han i Jysk Landbrugsrådgivnings blad "Grobund" konstatere, at regnestykket ser endnu værre ud. Han har tabt 1.908 kr. pr. hektar. Udbyttet blev 55 hkg, kornprisen er 77 kr. og dækningsbidraget bliver på 1.913 kr. Men derfra skal trækkes udgifter til vanding og maskinomkostninger på henholdsvis 1.260 kr. og 2.561 kr.

Havde Jens Erik Pust valgt liggestolen i stedet for at sidde på traktoren og flytte vandingsanlæg, skulle han dog opfylde miljøkrav om plantedække. Det havde kostet 700 kr. pr. hektar. Dermed bliver hans samlede tab ved indsatsen 36.000 kr.

"Det er tosset, at vi har miljøregler og vilkår her i landet, som reelt betyder, at man ikke kan få overskud på at dyrke jorden," siger Jens Erik Pust til bladet.

Faglig koordinator inden for Planteavl i Jysk Landbrugsrådgivning, Christian Hansen, forklarer, at kornprisen skulle have været oppe på 112 kr. for at regnestykket var gået i nul. Og så havde der stadig ikke været penge til jordleje, risiko eller aflønning af ejeren.

Og så er det, man spørger sig selv: - Er svineproducenter dummere end alle andre? - Og hvorfor vil landmænd altid dyrke deres jord, koste hvad det vil? Svarene blæser i vinden...

7. oktober 2009

© Steen Ulnits

Danmarks Naturfredningsforening:

Naturforbrydelser anmeldes til politiet

Danmarks Naturfredningsforening skruer bissen på og vil nu politianmelde overgreb på naturen fra landbruget, når kommunerne ikke selv gør det.

Det sker bl.a. efter en aktuel sag fra Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor en landmand har opdyrket ca. 20 hektar jord.

Naturområdet er beskyttet som såkaldt §3-natur, men blev pløjet op som almindelig landbrugsjord. Indgrebet var så groft, at kommunens embedsmænd anbefalede lokalpolitikerne at politianmelde landmanden og konfiskere fortjenesten. Det har de lokale politikere afvist. De kræver kun, at området genskabes.

"Det forløb ser vi stadigt flere eksempler på. Meget tyder på, at kommunerne generelt ikke løser opgaverne godt nok, og landbruget frit kan overtræde loven uden frygt for konsekvensen. Armslængdeprincippet gik bort med amterne. Lokale særinteresser står over hensynet til beskyttet natur," siger René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening om baggrunden for, at foreningen nu vil skride til hurtigere politianmeldelser.

Formanden for teknik- og miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune afviser kritikken.

"Vi tager det skam meget alvorligt. Vi mener bare, at det er naturligt, at landmanden først får et påbud om at rette op på fejlen. Opfylder han ikke fristen for det, så er vi også parate til at melde ham til politiet," siger Iver Enevoldsen (V). Han mener ikke, at det er noget mål i sig selv at melde borgerne til politiet.

Danmarks Naturfredningsforening mener til gengæld, at det kan blive nødvendigt at flytte afgørelserne væk fra de lokale politikere. Ifølge René la Cour Sell viser kommunernes fejladministration sig også i, at DN og andre grønne organisationer får medhold i Miljøklagenævnet i stort set alle rejste klagesager. 

Politiets tid er bedre brugt på miljøkriminalitet end på hobbyknive...

7. oktober 2009

© Steen Ulnits

Strandkarpe - fra Samsø

Det er velkendt, at karpefisk er varmtvandselskende ferskvandsfisk. Det er også velkendt, at en enkelt art - rimten - tåler saltvand til en vis grad. I hvert fald trives den i det sydligste Danmark og i brakke inderfjorde, hvor den meget passende kaldes "strandkarpe".

Men det er uhørt, at rigtige karper tåler saltvand. Derfor var det ikke så lidt af en sensation, da Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi - i et garn sat mellem Vesborg og Lushage på det sydlige Samsø - pludselig landede en flot og vaskeægte karpe på 4,6 kg, 70 cm lang.

Søren fortæller, at kødet var fint rødt - noget, der kunne tyde på en diæt af tanglopper og andre krebsdyr. Det er imidlertid uforklarligt, hvordan denne karpe er nået til det salte farvand syd for Samsø. Den burde jo slet ikke kunne tåle det salte vand her. Den gik for øvrigt sammen med en flok multer, som garnet oprindelig var sat efter, og var i prima kondition.

En plausibel teori kunne være, at karpen har været heldig og er blevet fanget i en lomme af ferskvand, som strømmen siden har bragt til Samsø. Men hvor fisken kommer fra, får stå hen i det uvisse.

- Den smagte for øvrigt fortrinligt, fortæller Søren Hermansen!

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

Megamalle - til aborrefisker

Jørgen Skårup er en engageret specimenfisker, som især er kendt for sin hjemmeside aborre.dk. Jørgen har et specielt forhold til aborrer, som han finder er fascinerende fisk - humørsyge trykhedsnarkomaner som de er. Og Jørgen ved, hvad han snakker om. Således er hans største aborre en imponerende fisk på ikke mindre end 2,11 kg - 49 cm lang. Den tog en død skalle fisket om natten.

Men Jørgen er også til det, der er større end selv de største aborrer. I den forgangne sommer var han således taget til Spanien med familien. Hør selv, hvad han beretter:

"Ferie, familie og fiskeri kan være svært at forene, men når det lykkes, så ender det med en Malle PR på 55 kg og 210 cm.

14 dage i Spanien, hvor den første uge går med at blive branket af på stranden. Så er der forhandlingsmuligheder om at indlemme et par dages fiskeri efter maller.

Disse blev brugt på Lake Caspe, som er en inddæmmet sø i forbindelse med Ebro floden ved Mequinenza.  Metoden var 2 stænger fra land, som begge var agnet med Halibut pellets.  Den store malle huggede kl 22.50 den sidste aften. En malle på 50 kilo fighter så forrygende, at du ind imellem er nødt til at løsne bremsen for ikke at ryge ud i vandet. 

En oplevelse for livet!"

Det må man sige. Stort tillykke til Jørgen med den nye malle PR!

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

Landmand dømt til at rydde op

Landmand Jørgen Madsen, Hvarre ved Mariager Fjord, opgiver nu at anke byrettens påbud om, at han skal rydde op på sin landejendom på Myhlenbergvej 67.

Han skal betale 10.000 kr. i bøde og sørge for at "oplag af skrot, gamle biler, gamle olietanke, dunke, beholdere og meget andet bortskaffes".

"Det koster jo både tid og penge at få sin ret over for de myndigheder, som på det groveste krænker min private ejendomsret. Så i stedet for at gå og døjes over det, kan jeg jo lige så godt bruge kræfterne på at rydde op," siger Jørgen Madsen til nordjyske.dk.

Kedeligt bare, at der skal en byret til, førend en landmand rydder op efter sig selv og sit skrammel. Landet over flyder det med tilsvarende sager, der blot venter på at komme i retten...

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

Danmark mister miljøforspring med krisen

Krisen i landbruget smitter nu af på de virksomheder, der laver miljøteknologiske produkter til sektoren. Mange af de virksomheder, der skaber Danmarks miljøforspring på landbrugsområdet, er således truet af krisen i landbruget. Derfor frygter virksomhederne nu, at Danmark ikke har den nødvendige miljøviden, når det bliver nødvendigt. Det skriver Jyllands-Posten.

Firmaet Infarm, som blandt andet producerer anlæg, der mindsker fordampning af ammoniak i svinestalde, har oplevet et fald på 50 procent i ordretilgangen. Og de er ikke de eneste. En række virksomheder, der producerer miljøteknik til landbruget, har enten skåret kraftigt ned eller er lukket.

Allan Skovgaard, administrerende direktør i Infarm, beklager udviklingen. Han mener, at Danmark mister værdifuld viden, når der ikke er nogle aftagere til den teknologi, som firmaerne udvikler

"Det er en sørgelig udvikling. Danmark har været foregangsland på udvikling af ny miljøteknologi til landbruget. Den knowhow mister vi nu. Regeringens planer om grøn vækst bygger i høj grad på øget brug af miljøteknologi. Desværre er der stor risiko for, at den industri, der skal levere varen, er væk, når visionerne en dag skal føres ud i livet," siger Allan Skovgaard til Jyllands-Posten.

Et trist resultat af en kunstig krise.

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

Forlist fisker reddet af benzinslange

Forbavsede søfolk opdagede forleden en lille rød jolle, der sejlede rundt om sig selv i nærheden af øen Barsø nordøst for Aabenraa.

For nede i vandet lå en tysk mand og klamrede sig til benzinslangen på jollens påhængsmotor, oplyser stabsvagten hos Søværnets Operative Kommando (SOK). Mandskabet på sejlbåden alarmerede SOK, men inden redningsmandskabet nåede frem, opklarede søfolkene selv mysteriet.

- Manden faldt overbord, men nåede at gribe fat i benzinslangen, inden jollen sejlede bort. Det var meget heldigt for ham, for der var seks kilometer ind til land, siger han.

Den nødstedte tysker nåede at tilbringe en halv time i havet og har det efter omstændighederne godt.

Hertil kan tilføjes, at tyskere ofte ankommer til Danmark og søsætter joller og gummibåde så små, at det burde være ulovligt. Man må derfor håbe, at regningen for redningsaktionen sendes efter den skibbrudne til Tyskland.

Så de måske kan lære, at lystfiskeri og luftmadrasser med mere altså bare ikke hører sammen.

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

Svin kan snart smitte mennesker med H1N1

Hidtil har antagelsen været, at svineinfluenzavirus H1N1 ikke kan smitte fra svin til mennesker. Men kun fra svin til svin og fra mennesker til svin.

En af landets fremmeste forskere inden for området, Lars Erik Larsen, sektionsleder på DTU Veterinærinstituttets Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning, er imidlertid overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, inden det sker.

"Det er en grim virus, der kan springe fra art til art. Og rent logisk siger det mig, at det vil ske. At svin smitter mennesker," siger Lars Erik Larsen til JyskeVestkysten.

Derved kan udbredelse af H1N1 blive langt mere massiv end forventet. Han understøtter sin udmelding med et fælles forskningsprojekt i England mellem seks europæiske lande og med dansk deltagelse.

I april overførte forskerne influenza H1N1 fra en engelsk patient til en gruppe raske svin. De smittede af flere omgang andre raske svin. Og virusset var stadig fuldstændig identisk med virusset fra den syge engelske patient.

Han hilser det derfor velkommen, at svinefarme ikke var med i Åbent Landbrug den 20. september.

"Det var en meget klog beslutning. Og besøg af børnehaver og snottede håndværkere i staldene er en dårlig idé de næste tre måneder," siger Lars Erik Larsen.

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

Miljøminister raser over landbrugets sprøjtning

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) raser over, at landbrugets forbrug af sprøjtemidler steg i 2008. Ifølge nye tal fra Miljøstyrelsen steg landmænds brug af sprøjtemidler sidste år med hele 31 procent.

"Det er helt uacceptabelt, at landbruget ikke har gjort en indsats for at reducere forbruget af pesticider. Opgørelsen viser med al tydelighed, at der er behov for den markante kursændring i pesticidpolitikken, vi har besluttet med regeringens plan Grøn Vækst. Den kedelige udvikling skal vendes nu," siger miljøminister Troels Lund Poulsen i en kommentar.

Behandlingshyppigheden steg stik imod regeringens erklærede politiske mål fra 2,5 gange i 2007 til 3,3 gange i 2007. Ifølge regeringen skulle det i år have været nede på 1,7 gange. Nu er den næsten dobbelt så høj...

Der blev i 2008 solgt mere end 3.900 ton sprøjtemidler til landbruget. Det er den største mængde i 10 år og en stigning på mere end 600 ton i forhold til 2007. Det svarer til en vækst i forbruget på 20 procent.

"Kornpriserne var historisk høje i 2008. Men det nytter altså ikke, at landmændene sætter miljøet over styr for at opnå størst mulig økonomisk gevinst. Det bekræfter mig i tankegangen bag Grøn Vækst, nemlig at frivillige aftaler med landbruget ikke kan stå alene," siger miljøministeren.

Han mener, at regeringens Grøn Vækst-plan er den rette kurs.

"Med Grøn Vækst har vi besluttet at omlægge pesticidafgiften, så det generelt bliver dyrere at sprøjte. Det vil resultere i en væsentlig reduktion i forbruget af pesticider," siger ministeren.

Samtidig indfører regeringen indberetningspligt af sprøjtejournaler og udvider beskyttelseszonen omkring almene vandindvindingsanlæg. 

Trist så bare, at kommunerne ikke har midler eller mulighed for at kontrollere dette. Det ville de gamle amter have haft.

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

Gode forklaringer på brug af sprøjtemidler?

Netop offentliggjorte tal fra Miljøstyrelsen viser, at de danske landmænds brug af sprøjtemidler er steget med 31 procent. Men ifølge Poul Henning Petersen, landskonsulent fra Landscenteret i Skejby, er tallene ikke så voldsomme, som de lyder.

Han fortæller, at en af de største grunde til at landmændene bruger sprøjtemidler, er for at bekæmpe græsukrudt. Græsukrudt har i de seneste år været på fremgang, primært på grund af de mildere vintre, og samtidig med at vintersæd bliver mere udbredt, skal der bruges mere sprøjtemiddel for at bekæmpe det. Men det er ikke det eneste.

"Samtidig skal man tænke på, at landmændene i mange år har brugt lave doser. Derfor kan det virke som en stor stigning," udtaler Poul Henning Pedersen.

Landskonsulenten fortæller yderligere, at de offentliggjorte tal er salgstal. Derfor kan for eksempel de svampemidler, der ikke har været så meget brug for, sagtens figurere i statistikken, selv om de aldrig er blevet brugt.

Det har været tilfældet i de år, hvor der har været frygt for svampeangreb, men hvor de er udeblevet.

Fra Poul Henning Petersen lyder det dog, at brugen af midler mod skadedyr reelt er steget. Det skyldes primært et mildere klima, hvor landmændene ser skadedyr, som ikke før var tilstede i den danske natur. Det betyder, at skadedyr som bladlus og rapsjordloppe udgør et stort problem for landmændene.

"For de fleste landmænd er det et valg mellem at sprøjte mod skadedyr eller miste sine afgrøder," forklarer Poul Henning Petersen. 

For Danmark som nation er det et spørgsmål om, hvorvidt man vil bevare en fra alle sider truet natur - eller fortsat subventionere et aldeles urentabelt og meget miljøskadeligt landbrug...

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

Landmændene sprøjtede sidste år 31% mere

Nye tal fra Miljøstyrelsen viser, at der i 2008 blev solgt over 3.900 ton sprøjtemidler til landbruget. En stigning fra 2007 til 2008 på 31 procent. Men nye midler, lavt forbrug i forhold til andre lande og skrappe regler gør, at dansk landbrug ikke er så skidt for miljøet, som man kunne tro. Mener ikke uventet landbruget.

"At forbruget stiger er ikke noget problem i sig selv. Danmark er fortsat et af de europæiske lande, hvor der sprøjtes mindst. Det afgørende er, at de pesticider, der bruges herhjemme, alle har været igennem et skrapt godkendelsessystem og ikke er til fare for miljøet eller grundvandet," siger Søren Korsholm, der er plante- og energipolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Formand for Dansk Planteproduktion, Torben Hansen, fortæller, at man heller ikke kan sammenligne tallene for behandlingshyppighed med ældre tal.

"Der er sket en enorm udvikling indenfor plantemidler. Miljøpåvirkningen er ikke så stor, som den var for bare 10 år siden, så derfor er det heller ikke så nemt at sammenligne, hvor ofte man sprøjter, når det ikke påvirker miljøet så meget," forklarer han.

Samtidig håber han på en god dialog med politikerne omkring miljøpåvirkning, så det bliver muligt at finde en reel måde at opgøre, hvilke påvirkninger der finder sted

"Der er jo ingen, der er interesseret i at ødelægge vores natur. Vi bruger ikke sprøjtemidler for sjov, da det jo også er en økonomisk belastning," lyder det fra Torben Hansen. Torben Hansen mener, at det er en fortsat udfordring, som skal løses i samarbejde med myndighederne, for at man kan få styr på miljøpåvirkningerne og forbruget.

"Vi bliver nødt til at samarbejde med politikerne for at se på godkendelser og forbrug, så vi kan få et ordentligt billede og nogle tal, som vi kan sammenligne med," siger formanden for Dansk Planteproduktion.

Sniksnak som sædvanligt. Landmændene vil altid sprøjte, så indtjeningen bliver maksimal. Profitmaksimering - uanset konsekvenserne for miljøet.

1. oktober 2009

© Steen Ulnits